Brugeranmeldelse: Stranger Things - sæson 2

Den er i bund og grund ret fjollet og har sikkert sine plothuller og forklaringsproblemer hist og her, men mens den spiller, så spiller den dæleme godt.

Anden sæson af Netflix-hittet "Stranger Things" lægger måske ikke meget nyt til, og på den måde overrasker den ikke voldsomt. Til gengæld lykkes det den virkelig godt atter en gang at skabe et filmisk univers, der er dragende, spændende og ikke mindst vildt underholdende.

Historien fortælles så også med overskud og sans for timing. Den er i bund og grund ret fjollet og har sikkert sine plothuller og forklaringsproblemer hist og her, men mens den spiller, så spiller den dæleme godt. Effekterne kunne sine steder være en bet bedre, men scenegrafisk og så den meget lækre musik er også ramt lige på kornet, som foregik den i 80'erne, på den fede måde.

Man kan altid diskutere, om den så rammer den 80'er-stemning, den så tydeligt har hentet inspiration fra. I bund og grund er det vel ligegyldigt, hvis serien stadig fungerer, og det gør den for mig. Den primære grund er så nok, at den for mig har et så gennemført fantastisk persongalleri med så mange skarptskårne karakterer. De er ofte overraskende nuanceret for genren og stilen, har lidt kant, og uden at jeg skal gøre dem dybere end de er, så vigtigst af alt – man gider bekymre sig om dem.

Efter første sæson følte jeg ikke, de behøvede at lave mere, af frygt for, at de udvandet den gode oplevelse, hvis man så videre. Den frygt kan jeg stadig have, nu de vil forsætte. Jeg ender dog nok alligevel med at se den. Men så må de egentlig gerne gå lidt nye veje eventuelt.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Stranger Things - sæson 2

Kommentarer

Stranger Things - sæson 2

  • 1

    Ikke helt men ikke langt fra , de bruger stadig det med at ligne ting fra 80erne og det er fedt at opleve igen 

    Earthrush 1-09-18 12:25

  • ★★★0

    Jeg er enig i det meste af anmeldelsen, men undrer mig dog lidt over det du skriver angående, om "Stranger Things 2" rammer den ønskede 80'er vibe. Hvis du spørger mig, synes jeg nemlig, at serien også i sæson 2 er perfekt ramt både hvad angår musik, stemning, kostumer og referencer. Det kort sagt oser af den gode 80'er stemning som mangt en sci-fi og eventyrsfilm fra dengang og jeg føler det faktisk så overbevisende udført, som var jeg selv lige stået ud af en DeLorean for pludselig at opdage, at jeg befandt mig i 80'erne. :)

    Angående effekterne så erindrer jeg ikke, at nogle af dem var dårligt lavet. Hvad tænker du mere præcist på her? 

    Højdepunktet for mit vedkommende i sæson 2 var den udvikling som Steve Harrington gik igennem og så hans venskab med Dustin og resten af banden. Det synes jeg var virkelig fedt og herligt lavet. Og så var Ellevens udvikling til at blive en slags superhelt også mega cool lavet, med en helt igennem episk finale, hvor der undervejs også blev sendt godt med referencer til især "Aliens".

    Du har helt ret i, at de sådan på de store linjer, og mht. monsteruniverset, måske kører lidt for meget på det sikre, men alligevel var jeg sgu så godt underholdt, at jeg ikke kan give andet end topkarakter til sæson 2. :)

    NightHawk 3-09-18 00:11

  • ★★★★1

    men undrer mig dog lidt over det du skriver angående, om "Stranger Things 2" rammer den ønskede 80'er vibe.

    Det fremgår jo heller ikke af det skrevne, men kommentaren er fra min side rettet mod at jeg har stødt på enkelte der har påstået at de ikke finder serien rammer "stemningen" (eller lignende kritik) fra dens forbilleder/80'erne. Så det betyder i bund og grund ikke andet, at det synes jeg og uanset argumenter imod, så synes jeg stadig at serien fungerer for mig.

    Angående effekterne så erindrer jeg ikke, at nogle af dem var dårligt lavet. Hvad tænker du mere præcist på her? 

    Jeg fandt at de der "aliens" der rendte rundt, at de i flere scener var ret så tydeligt computerskabte.

    T. Nielsen 3-09-18 09:33

  • ★★★1

    Det fremgår jo heller ikke af det skrevne, men kommentaren er fra min side rettet mod at jeg har stødt på enkelte der har påstået at de ikke finder serien rammer "stemningen" (eller lignende kritik) fra dens forbilleder/80'erne. Så det betyder i bund og grund ikke andet, at det synes jeg og uanset argumenter imod, så synes jeg stadig at serien fungerer for mig.

    Så hvis jeg læser dit svar korrekt, så synes du også selv, at sæson 2 ikke rammer den ønskede 80'er stemning? Hvis det er rigtigt forstået, hvad er det så, der i din optik gør at serien ikke rammer plet i sit forsøg på at kopiere 80'er stemningen? :) 

    Jeg fandt at de der "aliens" der rendte rundt, at de i flere scener var ret så tydeligt computerskabte.

    Det har du muligvis ret i, men jeg tror ikke, at jeg lagde så meget mærke til det i første omgang, da jeg nok har siddet og været grebet af stemningen/spændingen i de scener. :) 

    NightHawk 3-09-18 13:56

  • ★★★★0

    Så hvis jeg læser dit svar korrekt, så synes du også selv, at sæson 2 ikke rammer den ønskede 80'er stemning? Hvis det er rigtigt forstået, hvad er det så, der i din optik gør at serien ikke rammer plet i sit forsøg på at kopiere 80'er stemningen? :) 

    Det skulle faktisk forstås modsat:) Men mener at dolphinfriendly og måske også Bruno har været inde på det, sp måske de kan svare på hvorfor de ikke synes den rammer plet. 

    T. Nielsen 3-09-18 15:53

  • ★★★1

    Det skulle faktisk forstås modsat:) Men mener at dolphinfriendly og måske også Bruno har været inde på det, sp måske de kan svare på hvorfor de ikke synes den rammer plet. 

    Ah ok, ja så fik jeg da læst det helt forkert. :)

    Det kunne dog være spændende lige at høre fra dem, som ikke mener, at serien lykkedes med sin 80'er nostalgi, for jeg kan virkelig ikke se, hvad serien gør forkert, hvad det angår.

    NightHawk 3-09-18 17:52

    Da Sæson 1 udkom skrev en af mine bekendte et opslag, at det da var en god serie, men den var ikke hel nøjagtig, BMX cyklerne de brugte, havde nogle ting på sig de først fik senere hen. Han skrev det self. blot mest for sjov selv om det var rigtig, men det morede jeg mig en del over at han lige ville fremhæve, så taler man om nørderi på højeste plan :)

    Elwood 3-09-18 17:56

    Hehe, ja ok hvis det er nede i så små detaljer, så synes jeg nok lige det er at stramme den mht. at kritisere serien for ikke at ramme 80'er stemningen. :)

    NightHawk 3-09-18 18:12

  • ★★★★1

    Ah ok, ja så fik jeg da læst det helt forkert.

    Ja eller også kunne jeg jo have skrevet "Så det betyder i bund og grund ikke andet, at det synes jeg den gør og uanset argumenter imod, så synes jeg stadig at serien fungerer for mig.".

    I mit hoved gav det mening uden, men det hjælper fanden.....

    T. Nielsen 3-09-18 19:29

    No worries, jeg er helt med på, hvad du mente. :) 

    NightHawk 3-09-18 21:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen