Den må jeg få set!

Brugeranmeldelse: The Kominsky Method (2018)
Jeg hører kun mig selv klukke af grin og sjattisser lidt i buksen, når min prostata presser mod blæren.
Et sikkert tegn på, at jeg efterhånden er tættere på et skridt i graven end at tage en ski på, er mine Netflix-vaner.
Jeg fandt endelig en serie, jeg gad se. "The Kominsky Method" med Michael Douglas og Alan Arkin i rollerne som to grumpy old men i deres livs efterår, kæmpende med alskens fysiologiske skavanker, mens de satirerer og ironiserer sig gennem dagen.
Skabelonen er måske lidt fortærsket, Lemmon og Matthau'ish, men serien er overmåde hyggelig, og Alan Arkins timing sidder i skabet. Der er heller ingen freaking lattermaskine tilsat, så jeg hører kun mig selv klukke af grin og sjattisser lidt i buksen, når min prostata presser mod blæren.
Forudsigelig, men loads of heart and charm gør dette til en fornøjelig og ind imellem rørende serie.
Og vidste du, at serien vandt Golden Globes for bedste komedieserie? Nej vel? Absolut et syn værd.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.
The Kominsky Method (2018)
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.