The Oscars 2025

• Så kom nomineringerne endelig efter en uges forsinkelse. Jeg har som sædvanligt som mål at se alle de nominerede spillefilm inden showet. Dvs. hele molevitten bortset fra kortfilm og dokumentarer.

  Antallet af nominerede spillefilm er ret konstant fra år til år. Dog med en lille tendens til at der bliver færre. I år er der 30 film, mens der de seneste tre år var 34, 34 og 33 film.

  Af de 30 film har jeg på forhånd kun set 11 af dem. Så jeg skal nå at komme igennem 19 film inden showet. Det er tre mere end sidste år, men det burde være til at overkomme, eftersom der er mere end en måned at gøre godt med. Altså hvis de da er til at finde på streaming et eller andet lovligt sted.

  Sidste år var der tre film (to japanske og en animationsfilm) som var helt umulige at opdrive. Det var dog ret usædvanligt. Håber det bliver lettere i år.

  Man kan selvfølgelig også bare nøjes med at se de 10 film i Best Picture kategorien. De dækker faktisk 70% af alle nomineringerne. Det er også et ret konstant tal. Sidste år dækkede Best Picture filmene 71% af nomineringerne.

  Endelig er der den mellemløsning at se alle film med mindst 2 Oscar nomineringer. I så fald er der 16 film at kaste sig over. Også dette er et ret konstant tal. De seneste to år var der 15 film med mere end én nominering.

  De 30 Oscar-nominerede spillefilm:

   

  Emilia Pérez - 13

  Wicked - 10

  The Brutalist – 9

  Conclave - 8

  A Complete Unknown - 8

  The Substance - 6

  Anora - 6

  Dune: Part 2 – 5

  Nosferatu – 4

  I’m Stille Here – 3

  Sing Sing – 3

  The Wild Robot – 3

  The Apprentice – 2

  Nickel Boys - 2

  A Real Pain – 2

  Flow – 2

   

  Gladiator 2 – 1

  Alien: Romulus – 1

  Inside Out 2 – 1

  Kingdom of the Planet of the Apes – 1

  A Different Man – 1

  Better Man – 1

  Maria – 1

  September 5 – 1

  The Girl with the Needle – 1

  The Seed of the Sacred Fig – 1

  The Six Triple Eight – 1

  Never Too Late – 1

  Memoir of a Snail – 1

  Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl - 1

   

  Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at de to film med flest nomineringer begge er musicals. Det må da også være første gang i historien, at der er to musicals i kategorien Best Picture. Eller er det sket før?

  Det må også være første gang i historien, at der er to internationale film i Best Picture feltet (Emilia Pérez og I’m Still Here). Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at det er sket før. Hvis nogen har bedre hukommelse, så sig endelig til.

  Jeg har kun set 6 af de 10 film i Best Picture kategorien. Så det er for tidligt at sige, hvilken jeg håber vinder for bedste film. De seneste to år vandt den film, som jeg var mindst glad for.  Hvis denne kedelige tendens fortsætter, så er det Emilia Pérez, der vinder. Men jeg krydser alle fingre for, at det ikke kommer til at ske.

  De seks film i Best Picture feltet, som jeg har set indtil nu vil jeg rangere sådan:

   

  The Substance ★★★★★★

  Conclave ★★★★★☆

  Anora ★★★★★☆

  Dune: Part 2 ★★★★☆☆

  Wicked ★★★☆☆☆

  Emilia Pérez ★★★☆☆☆

   

  Indtil videre synes jeg feltet er lidt svagere end sidste år. Men jeg håber det retter sig op, når jeg får set The Brutalist og de andre.

  

  1

• Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at de to film med flest nomineringer begge er musicals. Det må da også være første gang i historien, at der er to musicals i kategorien Best Picture. Eller er det sket før

  Uden at have undersøgt det, vil jeg næsten garantere, at det er sket flere gange i 50'erne og 60'erne.

  Men nok ikke siden da

  

  1

• Så kom nomineringerne endelig efter en uges forsinkelse. Jeg har som sædvanligt som mål at se alle de nominerede spillefilm inden showet. Dvs. hele molevitten bortset fra kortfilm og dokumentarer.

  Antallet af nominerede spillefilm er ret konstant fra år til år. Dog med en lille tendens til at der bliver færre. I år er der 30 film, mens der de seneste tre år var 34, 34 og 33 film.

  Af de 30 film har jeg på forhånd kun set 11 af dem. Så jeg skal nå at komme igennem 19 film inden showet. Det er tre mere end sidste år, men det burde være til at overkomme, eftersom der er mere end en måned at gøre godt med. Altså hvis de da er til at finde på streaming et eller andet lovligt sted.

  Sidste år var der tre film (to japanske og en animationsfilm) som var helt umulige at opdrive. Det var dog ret usædvanligt. Håber det bliver lettere i år.

  Man kan selvfølgelig også bare nøjes med at se de 10 film i Best Picture kategorien. De dækker faktisk 70% af alle nomineringerne. Det er også et ret konstant tal. Sidste år dækkede Best Picture filmene 71% af nomineringerne.

  Endelig er der den mellemløsning at se alle film med mindst 2 Oscar nomineringer. I så fald er der 16 film at kaste sig over. Også dette er et ret konstant tal. De seneste to år var der 15 film med mere end én nominering.

  De 30 Oscar-nominerede spillefilm:

   

  Emilia Pérez - 13

  Wicked - 10

  The Brutalist – 9

  Conclave - 8

  A Complete Unknown - 8

  The Substance - 6

  Anora - 6

  Dune: Part 2 – 5

  Nosferatu – 4

  I’m Stille Here – 3

  Sing Sing – 3

  The Wild Robot – 3

  The Apprentice – 2

  Nickel Boys - 2

  A Real Pain – 2

  Flow – 2

   

  Gladiator 2 – 1

  Alien: Romulus – 1

  Inside Out 2 – 1

  Kingdom of the Planet of the Apes – 1

  A Different Man – 1

  Better Man – 1

  Maria – 1

  September 5 – 1

  The Girl with the Needle – 1

  The Seed of the Sacred Fig – 1

  The Six Triple Eight – 1

  Never Too Late – 1

  Memoir of a Snail – 1

  Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl - 1

   

  Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at de to film med flest nomineringer begge er musicals. Det må da også være første gang i historien, at der er to musicals i kategorien Best Picture. Eller er det sket før?

  Det må også være første gang i historien, at der er to internationale film i Best Picture feltet (Emilia Pérez og I’m Still Here). Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at det er sket før. Hvis nogen har bedre hukommelse, så sig endelig til.

  Jeg har kun set 6 af de 10 film i Best Picture kategorien. Så det er for tidligt at sige, hvilken jeg håber vinder for bedste film. De seneste to år vandt den film, som jeg var mindst glad for.  Hvis denne kedelige tendens fortsætter, så er det Emilia Pérez, der vinder. Men jeg krydser alle fingre for, at det ikke kommer til at ske.

  De seks film i Best Picture feltet, som jeg har set indtil nu vil jeg rangere sådan:

   

  The Substance ★★★★★★

  Conclave ★★★★★☆

  Anora ★★★★★☆

  Dune: Part 2 ★★★★☆☆

  Wicked ★★★☆☆☆

  Emilia Pérez ★★★☆☆☆

   

  Indtil videre synes jeg feltet er lidt svagere end sidste år. Men jeg håber det retter sig op, når jeg får set The Brutalist og de andre.

  Fedt du er så grundig.

  Det er kun lykkes mig to gange at gennemføre et helt Oscar raid - det er et enormt arbejde, som selvfølgelig giver pay off på selve dagen. Men jeg har ikke tiden til at gøre det- eller prioriterer andet højere.

  Til gengæld er det herligt at følge med på sidelinjen, hos dig - og notere hvilke film jeg skal se efterfølgende.

  

  1

• Uden at have undersøgt det, vil jeg næsten garantere, at det er sket flere gange i 50'erne og 60'erne.

  Men nok ikke siden da

  Den tanke havde jeg også. Men var det ikke normalt sådan, at der kun var en af de helt store musicals om året?

  Anyways, jeg lavede lige en hurtig googling, som afslørede, at 1969 både havde Funny Girl og Oliver! i Best Picture kategorien. Oliver! vandt endda.

  

  0

• Fedt du er så grundig.

  Det er kun lykkes mig to gange at gennemføre et helt Oscar raid - det er et enormt arbejde, som selvfølgelig giver pay off på selve dagen. Men jeg har ikke tiden til at gøre det- eller prioriterer andet højere.

  Det handler nok mest om det sidste - altså prioriteringen. Hvis viljen er der, så finder man også tiden.

  Hvis man kan nå at se 3 sæsoner af The Orville og 4 sæsoner af Only Murders in the Building på et par uger, så kan man nok også nå at se 20-30 film på en måned :-)

  Det er jo egentlig ganske få film over en lang periode. Moovy podcast gutterne afslørede sidste gang, at de i gennemsnit ser 2 film om dagen året rundt !!! Det er ret vildt og et tempo jeg slet ikke kan følge med i.

  

  1

• Nosferatu

  4 Oscar-nomineringer: Production design, Cinematography, Make-up, Costume design.

  Hvor: Biografen

  Det virker jo næsten oplagt, at Robert Eggers skulle lave et remake af den klassisk Nosferatu. Med The Lighthouse i klar erindring, så var jeg ikke blevet overrasket, hvis den nye Nosferatu også var i sort/hvid og lavet som stumfilm. Men bortset fra at billedet er beskåret i bredden, så er det en moderne version med både lyd og farver.

  Den lægger hårdt ud med en meget skummel scene, hvor den unge pige Ellen i en slags drøm rækker ud efter det der skal vise sig at være Grev Orlok. Det er lavet på en herlig urovækkende måde. Og så er scenen og stemningen ligesom lagt.

  Historien følger i høj grad den gamle version. Det synes jeg ikke gør noget, for med den længere spilletid og rigeligt med dialog, så er der et par ting, som jeg ikke helt forstod i den gamle film, som nu bliver meget klarere.

  Samtidig kan Robert Eggers selvfølgelig ikke lade være med at hylde den gamle film med et væld af nik til klassikeren. Man bliver ikke snydt for ikoniske billeder, der viser skygger af Grev Orloks krogede hånd med de lange negle. Der er også adskillige aftenscener, hvor den eneste belysning er stearinlys. Det giver det samme gul-orange look, som noget af den gamle ”sort/hvid” film havde.

  Men der er dog også tænkt i nye baner. Grev Orlok ligner på ingen måde den gamle udgave. Og det er nok her, at filmen for alvor deler vandene. Nogle anmeldere hader Bill Skarsgård fortolkningen, mens andre synes det er en glimrende forfriskning. Jeg hører klart til sidstnævnte gruppe. Det er umuligt at genkende Bill Skarsgård i udseende eller stemme. Han er ret så markant i sin fremtoning, og jeg synes det giver filmen en dejlig creepy og eerie stemning.

  Man kunne nok godt have skåret 15 minutter af filmen. For den bliver trukket lidt i langdrag. Mange i biografen sad og kiggede på deres ure mange gange undervejs. Den lange spilletid bliver imidlertid opvejet af de fantastiske billeder, glimrende skuespil (jeg har slet ikke nævnt endnu en fed Willem Dafoe præstation) – og som jeg allerede har nævnt flere gange: en genial skummel stemning gennem hele filmen.

  ★★★★★☆

  

  1

• Det handler nok mest om det sidste - altså prioriteringen. Hvis viljen er der, så finder man også tiden.

  Enig - der har jeg nok for mange andre jern i ilden, og andre prioriteter.

  Hvis man kan nå at se 3 sæsoner af The Orville og 4 sæsoner af Only Murders in the Building på et par uger, så kan man nok også nå at se 20-30 film på en måned :-)

  Det var trods alt en undtagelse, og mig der kedede mig gudsjammerligt mens jeg var syg :-)

  Moovy podcast gutterne afslørede sidste gang, at de i gennemsnit ser 2 film om dagen året rundt !!! Det er ret vildt og et tempo jeg slet ikke kan følge med i.

  Heller ikke jeg - men de har vist heller ikke store familier at tage hensyn til - og så har de trods alt skruet lidt ned for hastigheden. :-)

  

  1

• The Lighthouse

  Står stadig på min liste over film jeg skal have set - skal jeg prioritere den op?

  5/6 er ret pænt for Nosferatu - hvad vil du betegne filmen som, genremæssigt?

  

  1

• Står stadig på min liste over film jeg skal have set - skal jeg prioritere den op?

  5/6 er ret pænt for Nosferatu - hvad vil du betegne filmen som, genremæssigt?

  Well, det er selvfølgelig en vampyrfilm. Men kombineret med periodedrama og psykologisk gyser.

  

  1

• Står stadig på min liste over film jeg skal have set - skal jeg prioritere den op?

  Jeg tror måske, at du ville kede dig lidt til The Lighthouse. Der er rigtig meget snak, ingen action, og meget lidt plot.

  Jeg vil dog stadig sige, at det er en film, man bør se. Jeg var ret glad for den, men kommer næppe til at se den igen.

  

  1

• Well, det er selvfølgelig en vampyrfilm. Men kombineret med periodedrama og psykologisk gyser.

  Noteret - jeg giver den et forsøg :-)

  

  1

• Jeg tror måske, at du ville kede dig lidt til The Lighthouse. Der er rigtig meget snak, ingen action, og meget lidt plot.

  Jeg vil dog stadig sige, at det er en film, man bør se. Jeg var ret glad for den, men kommer næppe til at se den igen.

  Tænker lidt at den må være en oplevelse - så jeg må have fundet den et sted.

  

  1

• The Apprentice

  2 Oscar-nomineringer: Bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

  Hvor: Prime Video USA

  Helt ærligt! Orker man at se en film om Donald Trump? Har vi ikke set rigeligt til ham i medierne den seneste tid? Svaret er ja til begge spørgsmål.

  For selv om Trump nok er den sidste person, man gider se på. Så er Sebastian Stan som den unge Trump i den grad værd at se på. Og det er en noget anden Trump end den vi er vant til. Tilbage i starten af 70’erne var Trump en ung mand, der stræbte efter at få sin fars anerkendelse. Dette øjner han en mulighed for ved at hyre den berygtede advokat Roy Cohn, som så bliver Trump’s lærermester.

  Jeremy Strong er perfekt castet som Roy Cohn og giver ligesom Sebastian Stan en fantastisk præstation. Man får næsten sympati med den unge Trump. Og det er bemærkelsesværdigt, at filmen faktisk i højere grad menneskeliggører ham - end den viser ham som det monster han er nu.

  Den ubehagelige side af Trump får man til gengæld et glimt af i filmens anden halvdel, hvor der springes frem til midten af 80’erne. Nu er Trump ”udlært” af Roy Cohn og viser sig på flere måder at overgå sin mester. Nogle af de mest følelsesmæssige scener er dem, hvor det går op for Roy hvilket monster han har skabt. Han skulle bare vide, hvor langt værre det ville blive mange år senere. Roy Cohn var bestemt ikke nogen spejderdreng, men jeg tror alligevel, at han roterer i sin grav over det der foregår nu – vel vidende at han bærer en stor del af ansvaret.

  Udover de to store skuespilpræstationer, så er filmens store force, at den giver et interessant kig ind bag kulissen. Hvis man skrællede det lag af, at Trump er en kendt personlighed, så er der måske ikke super meget kød tilbage i filmen. Så på den måde kan man sige, at filmen scorer nogle gratis point. Oplevelsen var til 5 stjerner, men en mere objektiv vurdering trækker den ned på 4 stk.

  ★★★★☆☆

  

  1

• The Apprentice

  2 Oscar-nomineringer: Bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

  Hvor: Prime Video USA

  Helt ærligt! Orker man at se en film om Donald Trump? Har vi ikke set rigeligt til ham i medierne den seneste tid? Svaret er ja til begge spørgsmål.

  For selv om Trump nok er den sidste person, man gider se på. Så er Sebastian Stan som den unge Trump i den grad værd at se på. Og det er en noget anden Trump end den vi er vant til. Tilbage i starten af 70’erne var Trump en ung mand, der stræbte efter at få sin fars anerkendelse. Dette øjner han en mulighed for ved at hyre den berygtede advokat Roy Cohn, som så bliver Trump’s lærermester.

  Jeremy Strong er perfekt castet som Roy Cohn og giver ligesom Sebastian Stan en fantastisk præstation. Man får næsten sympati med den unge Trump. Og det er bemærkelsesværdigt, at filmen faktisk i højere grad menneskeliggører ham - end den viser ham som det monster han er nu.

  Den ubehagelige side af Trump får man til gengæld et glimt af i filmens anden halvdel, hvor der springes frem til midten af 80’erne. Nu er Trump ”udlært” af Roy Cohn og viser sig på flere måder at overgå sin mester. Nogle af de mest følelsesmæssige scener er dem, hvor det går op for Roy hvilket monster han har skabt. Han skulle bare vide, hvor langt værre det ville blive mange år senere. Roy Cohn var bestemt ikke nogen spejderdreng, men jeg tror alligevel, at han roterer i sin grav over det der foregår nu – vel vidende at han bærer en stor del af ansvaret.

  Udover de to store skuespilpræstationer, så er filmens store force, at den giver et interessant kig ind bag kulissen. Hvis man skrællede det lag af, at Trump er en kendt personlighed, så er der måske ikke super meget kød tilbage i filmen. Så på den måde kan man sige, at filmen scorer nogle gratis point. Oplevelsen var til 5 stjerner, men en mere objektiv vurdering trækker den ned på 4 stk.

  ★★★★☆☆

  Gad vide hvorfor Prime ikke har den i DK?

  Hvis du skulle vælge 5 film som man skal se inden Oscar showet - hvilke ville du så vælge, i forhold til det du har set til nu?

  

  1

• Gad vide hvorfor Prime ikke har den i DK?

  Fordi man ikke kan leje film på Prime i DK. Den er ikke en del af streamingkataloget på den amerikanske Prime, men den kan lejes derfra.

  

  2

• Fordi man ikke kan leje film på Prime i DK. Den er ikke en del af streamingkataloget på den amerikanske Prime, men den kan lejes derfra.

  Ok - tak for info :-)

  

  0

• Ok - tak for info :-)

  Jeg måtte selv tjekke, om den var blevet lagt op på den amerikanske streamingstjeneste, da jeg glente at S. Rico plejer at leje derfra. Jeg er selv mere vant til at leje fra Apple Store.

  

  0

• Apple Store

  Ligger den også der?

  

  0

• Ligger den også der?

  Ja, men på den danske Apple TV kun som køb (139 kr.). På den amerikanske kan man leje filmen. Men det er teknisk meget bøvlet at logge på den amerikanske - selv med VPN.

  På de andre streamingtjenester kan man bare logge på de udenlandske versioner med sit almindelige brugernavn, så længe man bruger en VPN. Men på Apple TV skal man have en særskilt amerikansk konto, for at det funker. Det er i hvert fald min erfaring.

  

  1

• Hvis du skulle vælge 5 film som man skal se inden Oscar showet - hvilke ville du så vælge, i forhold til det du har set til nu?

  Så spørgsmålet handler ikke nødvendigvis om de 5 bedste film jeg har set - men om hvilke fem det er bedst at have set før showet?

  I så fald bør man jo nok gå efter dem med flest nomineringer, da der kommer til at være meget snak om dem under showet. Og så kaste nogle af de bedste film oven i hatten. Mit bud vil i så fald være:

  - The Substance

  - Anora

  - Conclave

  - Emilia Pérez

  - Wicked

  

  1

• Ja, men på den danske Apple TV kun som køb (139 kr.). På den amerikanske kan man leje filmen. Men det er teknisk meget bøvlet at logge på den amerikanske - selv med VPN.

  På de andre streamingtjenester kan man bare logge på de udenlandske versioner med sit almindelige brugernavn, så længe man bruger en VPN. Men på Apple TV skal man have en særskilt amerikansk konto, for at det funker. Det er i hvert fald min erfaring.

  Når først man har en amerikansk bruger behøver man ikke engang en VPN for at bruge den amerikanske Apple Store, men det kræver selvfølglig at man i første omgang bruger nogle minutter på at lave den.

  

  1

• Så spørgsmålet handler ikke nødvendigvis om de 5 bedste film jeg har set - men om hvilke fem det er bedst at have set før showet?

  I så fald bør man jo nok gå efter dem med flest nomineringer, da der kommer til at være meget snak om dem under showet. Og så kaste nogle af de bedste film oven i hatten. Mit bud vil i så fald være:

  - The Substance

  - Anora

  - Conclave

  - Emilia Pérez

  - Wicked

  Takker :-)

  

  1

• Ja, men på den danske Apple TV kun som køb (139 kr.). På den amerikanske kan man leje filmen. Men det er teknisk meget bøvlet at logge på den amerikanske - selv med VPN.

  På de andre streamingtjenester kan man bare logge på de udenlandske versioner med sit almindelige brugernavn, så længe man bruger en VPN. Men på Apple TV skal man have en særskilt amerikansk konto, for at det funker. Det er i hvert fald min erfaring.

  Så venter jeg til den er tilgængelig på almindelig streaming :-)

  

  1

• Ja, men på den danske Apple TV kun som køb (139 kr.). På den amerikanske kan man leje filmen. Men det er teknisk meget bøvlet at logge på den amerikanske - selv med VPN.

  Med mindre det er blevet mere besværligt, så synes jeg ikke det er slemt. Jeg oprettede blot en amerikansk iTunes konto og har så købt gavekort til iTunes US online, hvor man får koden med det samme (da man ellers skal bruge et amerikansk kredit kort). Ja, der er lige lidt ekstra arbejde ved det, men jeg synes virkeligt ikke det er slemt.

  

  1

• Når først man har en amerikansk bruger behøver man ikke engang en VPN for at bruge den amerikanske Apple Store, men det kræver selvfølglig at man i første omgang bruger nogle minutter på at lave den.

  Med mindre det er blevet mere besværligt, så synes jeg ikke det er slemt. Jeg oprettede blot en amerikansk iTunes konto og har så købt gavekort til iTunes US online, hvor man får koden med det samme (da man ellers skal bruge et amerikansk kredit kort). Ja, der er lige lidt ekstra arbejde ved det, men jeg synes virkeligt ikke det er slemt.

  Tricket med et gavekort til US iTunes kendte jeg ikke. Da jeg i sin tid bøvlede med det, skulle man både have et amerikansk kredit kort + en amerikansk adresse. Og det syntes jeg var ret så besværligt. Men hvis det hele i dag kan klares på dyg's metode - ja så er det da heldigvis meget lettere.

  

  0

• Jeg har ikke brugt det i et eller to år, men længere tid er det ikke siden.

  

  0

• Ja, jeg tanker også en gang i mellem op med et amerikansk iTunes gavekort.

  

  0

• A Different Man

  1 Oscar-nominering: Make-up.

  Hvor: Max USA (ganske gratis ved brug af VPN)

  Sebastian Stan er igen på banen. Men denne gang i en fuldstændig anden boldgade end Trump rollen. I A Different Man spiller han en introvert skuespiller med sygdommen neurofibromatose, som giver sig udslag en en masse godartede gevækster i ansigtet – lidt i stil med elefantmanden.

  Han bor i en ussel lejlighed med en mystisk hul i loftet, hvor der drypper nasty ting ned fra. Pigen i lejligheden ved siden af er sød ved ham. Men han ved godt, at han aldrig kan score hende med sit meget specielle udseende.

  Dvs. indtil en dag hvor han får tilbudt en ny prototype behandling, som potentielt set kan helbrede ham. Det går bedre end forventet, og pludselig er han en helt ny mand (heraf titlen). Men vil det så medføre, at hans liv nu bliver helt perfekt...?

  Fra det tidspunkt af går filmen i nogle virklig surrealistiske retninger. Der kommer den ene absurde drejning efter hinanden, og det er temmelig fascinerende at være vidne til. Filmen behandler nogle af de samme temaer som i American Fiction, hvor forfatteren først fik succes, da han antog en spraglet persona. Her ser man konsekvensen ved at gå den modsatte vej. Hvis man i kunstnerverdenen går fra at skille sig markant ud, til at blive normal, så kan det være svært at opretholde folks interesse.

  Sebastian Stan gør det mindst lige så godt som i hans Oscarnominerede rolle som Trump. Måske endda bedre. Kan klart anbefales, hvis man godt kan lide en kringlet historie, som er umulig at regne ud.

  ★★★★½☆

  

  1

• Kan klart anbefales, hvis man godt kan lide en kringlet historie, som er umulig at regne ud.

  Det lyder som en film for mig :-)

  

  1

• Efter 2 x Sebastian Stan er det nu tid til 2 x Biopics inden for musikbrancen...

  

  1

• Efter 2 x Sebastian Stan er det nu tid til 2 x Biopics inden for musikbrancen...

  Du skulle jo have lagt din USA tur i starten af marts - så kunne du have været deromme på Oscar aftenen, som du har gjort nogle gange.

  

  1

• Maria

  1 Oscar-nominering: Best Cinematography

  Hvor: Biografen

  Instruktøren Pablo Larraín er måske ikke et navn, som alle lige kan genkende. Men når man nu tilføjer, at han har lavet to andre store biopics om hhv. Jackie Kennedy (Jackie) og prinsesse Diana (Spencer), så kan man nogenlunde regne ud, hvad der er i vente i filmen Maria, der handler om operasangeren Maria Callas.

  Det er værd at bemærke, at titlen på alle tre film refererer til privatpersonen og ikke den offentlige kendte person. Hans mission er ikke at fortælle en typisk biopic, men at tage et udsnit af personens privatliv og fremstille det på en kreativ måde, hvor der ofte tages en del kunsteriske friheder ift. facts.

  Nathalie Portman blev Oscar-nomineret for Jackie. Kristen Stewart blev tilsvarende nomineret (men vandt ufortjent ikke) for Spencer. Men Angelina Jolie er mærkeligt nok ikke blevet Oscar-nomineret for Maria – på trods af at hun overstråler de fleste andre i årets felt. Måske skyldes det, at der ikke er lige så mange der gider se en film om en operasanger. Selv om Maria Callas nok er et kendt navn, så var Jackie og Diana trods alt noget mere folkekære blandt den almindelige befolkning.

  Jeg anede absolut intet om Maria Callas på forhånd. Og jeg har generelt ikke meget til overs for opera, som jeg mest af alt synes er kedelig. Så da filmen lægger ud med en lang montage med klip fra hendes liv ledsaget af hendes operasang, så blev jeg lidt ængstelig på filmens vegne.

  Mine bekymringer forsvandt heldigvis, da den for alvor kom i gang. Vi befinder os i Paris i 1977. Maria Callas har trukket sig tilbage fra sin karriere og lever alene i en lejlighed sammen med sine to tjenere (en husholderske og en butler). Hendes stemme er ikke hvad den har været, men hun savner livet som feteret superdiva. Så hun opsøger en gammel ven og pianist og øver sin stemme med ham i håb om at få noget positivt feedback.

  Sideløbende går hun rundt og dagdrømmer om, at et tv-hold vil lave en dokumentar om hendes liv. Dette i sådan en grad, at hun selv tror på, at det sker i virkligheden. Men hun lider af alvorlige vrangforestillinger. Og hendes helbred er desuden meget skrøbeligt, hvilket hun negligerer. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at hun er pillemisbruger.

  Undervejs får man enkelte flashbacks til vigtige episoder i hendes liv og karriere. Herunder hendes affære med rigmanden Onassis (der som bekendt blev gift med Jackie Kennedy). Der er i øvrigt den pudsige sammenhæng til filmen Jackie, at det er den samme skuespiller, der spiller JFK i både Jackie og Maria (danskeren Caspar Phillipson).

  Maria Callas var delvis græker. Opera er typisk tragiske historier. Så det giver god mening, at filmen om Maria i sig selv er lidt af en græsk tragedie. Der er dog også masser af lune og humor, når vi følger dagliglivet i hendes lejlighed med de to trofaste tjenere. Denne del fungerer ret så fantastisk og er meget rørende.

  Noget andet der fungerer til UG er filmens visuelle side. Scenerne i 1977 ligner noget der er optaget på gamle 70’er filmruller. Dvs. meget ”taktilt”, som anmelderne plejer at kalde det. I flashback scenerne skiftes der til andre interessante looks – afhængig af tidsperioden. Og i Marias vrangforestillinger bliver det hele meget mere glamourøst at se på.

  Der er ret delte meninger blandt anmelderne. Nogle kalder den fremragende, og andre synes den er kedelig. Hvis man gerne vil have et spændende plot, ja så kan man sagtens ende med at kede sig. Men hvis man kan sætte pris på skuespillet, det visuelle look og et rørende kammerspil, så kan den absolut anbefales.

  ★★★★½☆

  

  1

• Du skulle jo have lagt din USA tur i starten af marts - så kunne du have været deromme på Oscar aftenen, som du har gjort nogle gange.

  Ja, ha ha. Men det passer ikke så godt med familiens vinterferie. I "gamle dage" fandt Oscar showet sted i februar, så dengang sad jeg ofte og så showet direkte om aftenen og kunne gå i seng til normal tid.

  

  1

• Måske skyldes det, at der ikke er lige så mange der gider se en film om en operasanger.

  Håber ikke det er argumentet fra komiteen!

  Caspar Phillipson

  Har en god lille forretning kørende, som den nærmest officielle stand-in for JFK :-)

  Jeg kunne måske godt finde på at se filmen, Jolie er jo en glimrende skuespiller - Callas ved jeg ikke rigtig noget om, men hvis indledningen giver info om det, så er man måske opdateret på det.

  

  1

• Ja, ha ha. Men det passer ikke så godt med familiens vinterferie. I "gamle dage" fandt Oscar showet sted i februar, så dengang sad jeg ofte og så showet direkte om aftenen og kunne gå i seng til normal tid.

  Det er efterhånden længe siden jeg har set showet direkte - med alle pauserne er det simpelthen for langstrakt at sidde oppe om natten.

  Jeg står gerne op når hovedkategorierne afsløres ved 5-6 tiden - og så ser jeg resten i et sammendrag.

  

  1

• Jeg kunne måske godt finde på at se filmen, Jolie er jo en glimrende skuespiller - Callas ved jeg ikke rigtig noget om, men hvis indledningen giver info om det, så er man måske opdateret på det.

  Indledningen er mest en collage af klip med sang - uden info. Så hvis man vil vide noget, vil det være langt bedre lige at læse et resumé på wiki inden filmen.

  

  1

• Indledningen er mest en collage af klip med sang - uden info. Så hvis man vil vide noget, vil det være langt bedre lige at læse et resumé på wiki inden filmen.

  Godt at vide, tak.

  

  1

• Edit: forkert tråd. :)

  

  0

• en "collage af klip".

  Jeg kom vist til at skrive noget, som kun kan betegnes som dobbeltkonfekt der :-)

  

  1

• Jeg kom vist til at skrive noget, som kun kan betegnes som dobbeltkonfekt der :-)

  Min dansklærer hadede når nogle skrev - åbne op :-)

  

  1

• Min dansklærer hadede når nogle skrev - åbne op :-)

  Vi havde nogle konsulenter på mit arbejde, som sagde, at der ikke er noget der hedder "uddelegere". Man kan delegere noget, men uddelegere er dobbeltkonfekt.

  

  1

• Vi havde nogle konsulenter på mit arbejde, som sagde, at der ikke er noget der hedder "uddelegere". Man kan delegere noget, men uddelegere er dobbeltkonfekt.

  Præcist - men der er også en hårfin grænse for hvor meget man skal gå i petitesser- eller bare komme videre. Kan huske at Anteus (hed han sådan?) fra Kino gik op i nød eller nødt. Jeg ville aldrig rette på nogen - højest spørge hvis jeg ikke forstår meningen - jeg ser tit at jeg har lavet en stave, eller slåfejl, når det er for sent at rette. Men pyt så er man videre.

  

  1

• Præcist - men der er også en hårfin grænse for hvor meget man skal gå i petitesser- eller bare komme videre. Kan huske at Anteus (hed han sådan?) fra kino gik op nød eller nødt. Jeg ville aldrig rette på nogen - højest spørge hvis jeg ikke forstår meningen - jeg ser tit at jeg har lavet en stave, eller slåfejl, når det er for sent at rette. Men pyt så er man videre.

  Jeg tror han hed Antaeus. Så du har lavet en stavefejl ;-)

  Da jeg tidligere i min karriere havde personaleansvar, var det en del af mit job at sikre, at alle mine medarbejderes notater var skrevet korrekt. For overbossen gik meget op i det danske sprog. Så jeg var tvunget til at rette "ligge" til "lægge" eller omvendt, fjerne eller tilføje "r" i udsagnsord osv. Det var ikke alle, der syntes det var skide sjovt at få et ellers udmærket analysenotat tilbage med røde streger. 

  Heldigvis blæser der andre vinde nu. Cheferne vil ikke længere have Word notater. Nu skal alt være i Powerpoint. Og på engelsk. Og da ingen af cheferne er verdensmestre i engeksk grammatik, så kan man slippe afsted med meget mere.

  

  1

• Jeg tror han hed Antaeus. Så du har lavet en stavefejl ;-)

  Da jeg tidligere i min karriere havde personaleansvar, var det en del af mit job at sikre, at alle mine medarbejderes notater var skrevet korrekt. For overbossen gik meget op i det danske sprog. Så jeg var tvunget til at rette "ligge" til "lægge" eller omvendt, fjerne eller tilføje "r" i udsagnsord osv. Det var ikke alle, der syntes det var skide sjovt at få et ellers udmærket analysenotat tilbage med røde streger. 

  Heldigvis blæser der andre vinde nu. Cheferne vil ikke længere have Word notater. Nu skal alt være i Powerpoint. Og på engelsk. Og da ingen af cheferne er verdensmestre i engeksk grammatik, så kan man slippe afsted med meget mere.

  Ha, ha - der kan du bare se, og du har garanteret allerede fundet din egen slåfejl ;-)

  Ja, godt det er lidt mere afslappet- selvom man godt må gøre sig lidt umage hvis det er noget der tegner virksomheden.

  

  1

• Ha, ha - der kan du bare se, og du har garanteret allerede fundet din egen slåfejl ;-)

  Ja, selvfølgelig skulle der snige sig en slåfejl ind. Skæbnens ironi :-)

  

  1

• Ja, selvfølgelig skulle der snige sig en slåfejl ind. Skæbnens ironi :-)

  Karma is a Bitch :-)

  

  1

• Better Man

  1 Oscar-nominering: Best Visual effects

  Hvor: Biografen

  Better Man er en forholdsvis straight biopic, hvor man i god gammeldags stil følger en kunstner i kronologisk orden fra ung ukendt til verdensstjerne. Den skiller sig dog ud på en ret markant måde – nemlig ved at filmens hovedperson, Robbie Williams, er en animeret chimpanse. Alle andre i filmen er almindelige mennesker.

  Det er temmelig distraherende i starten. Så spørgsmålet er, om man vænner sig til det undervejs. Tja, irritationsmomentet forsvandt stille og roligt. Så det var en god ting.

  Men jeg nåede på intet tidspunkt at føle manden bag abeansigtet. Og det er et kæmpe problem, når temaet gennem hele filmen er hans indre følelsesliv og lavt selvværd. Som barn får han at vide, at han ikke dur til noget. Senere i Take That bliver han også nedgjort. Og han bøvler med alvorlige far-issues. Det får man tydeligt fortalt via en insisterende voice-over. Men mærke det, det kan jeg ikke.

  Heldigvis er filmen ikke kun alvor og triste miner. Der er masser af god energi, musik og dans. Og denne del fungerer glimrende. Hvis man gerne vil blive klogere på hans karriere og livs op- og nedture, så vil jeg dog klart hellere anbefale dokumentaren på Netflix.

  ★★★☆☆☆

  

  1

• Better Man

  1 Oscar-nominering: Best Visual effects

  Hvor: Biografen

  Better Man er en forholdsvis straight biopic, hvor man i god gammeldags stil følger en kunstner i kronologisk orden fra ung ukendt til verdensstjerne. Den skiller sig dog ud på en ret markant måde – nemlig ved at filmens hovedperson, Robbie Williams, er en animeret chimpanse. Alle andre i filmen er almindelige mennesker.

  Det er temmelig distraherende i starten. Så spørgsmålet er, om man vænner sig til det undervejs. Tja, irritationsmomentet forsvandt stille og roligt. Så det var en god ting.

  Men jeg nåede på intet tidspunkt at føle manden bag abeansigtet. Og det er et kæmpe problem, når temaet gennem hele filmen er hans indre følelsesliv og lavt selvværd. Som barn får han at vide, at han ikke dur til noget. Senere i Take That bliver han også nedgjort. Og han bøvler med alvorlige far-issues. Det får man tydeligt fortalt via en insisterende voice-over. Men mærke det, det kan jeg ikke.

  Heldigvis er filmen ikke kun alvor og triste miner. Der er masser af god energi, musik og dans. Og denne del fungerer glimrende. Hvis man gerne vil blive klogere på hans karriere og livs op- og nedture, så vil jeg dog klart hellere anbefale dokumentaren på Netflix.

  ★★★☆☆☆

  Kan huske du allerede, da vi hørte om den først var skeptisk omkring præmissen - og jeg synes egentlig heller ikke det giver den store mening. 
  
  

  Netflix dokumentaren er glimrende - denne springer jeg over.

  

  1

• Og endnu en film om en musiker:

  

  0

• Never Too Late

  1 Oscar-nominering: Best Song

  Hvor: Disney+

  En dokumentarfilm om Elton John’s sidste koncert turné i 2022. Eller rettere: den sidste koncert er rammehistorien. Elton John bliver interviewet og fortæller om storhedstiden fra 1970-1975, hvor han udgav hele 13 albums og samtidig turnerede verden rundt.

  Der krydres med masser af gamle koncertoptagelser, stillbilleder og lidt animationsfilm, der skildrer hans karriere i 70’erne. Fokus er på musikken, men man kan selvfølgelig ikke komme uden om hans personlige problemer og stofmisbrug.

  Jeg er personligt mest til hans mere poppede periode fra 80’erne og frem. Så jeg var ikke helt oppe og ringe over de mange rocknumre fra 70’erne. Men uanset om man er fan eller ej, så vil man med sikkerhed få tårer i øjnene til hans allersidste nummer (Your Song) til hans allersidste koncert. Det er voldsomt imponerende, at han i så høj en alder stadig har stemmen intakt og kan give den fuld gas med både klaver og sang i verdensklasse.

  Husk at lytte med under rulleteksterne. Det er her, at den Oscar-nominerede sang (Never Too Late) bliver spillet.

  PS: hele hans afskedskoncert ligger også på Disney+ 

  ★★★★☆☆

  

  1

• 
• 1
• 2
• 3
• 