The Oscars 2026

• Skulle man mangle film på sin watchliste, så er der altid god inspiration at hente i årets Oscarnomineringer. Jeg har en tradition med at skulle se alle de nominerede spillefilm inden prisuddelingen. Det er en opgave, der tidligere har været ret svær at gennemføre. Men det er selvfølgelig blevet lettere i disse streamingtider.

  Dog er der en tendens til, at der kommer flere og flere internationale film blandt de nominerede. Og de er typisk langt sværere at opdrive end de engelsksprogede. Sidste år var der 2 ikke-engelsksprogede film blandt Best Picture nomineringerne. Og det er også tilfældet i år: den brasilianske ”The Secret Agent” med 4 nomineringer, og den norske ”Sentimental Value” med hele 9 nomineringer. Mega godt gået.

  Jeg åndede lettet op, da Wicked: For Good (som ventet) ikke fik nogen nomineringer. Dermed slipper jeg for at se en 2’er, som jeg faktisk ikke gad se. Sidste år var musicals i den grad repræsenteret med ikke mindre end 10 nomineringer til Wicked og 13 til Emilia Perez.

  I år er der ingen musicals. Og så alligevel. For jeg slipper nemlig ikke for at skulle se det verdensomspændende fænomen K-Pop Demon Hunters. Ikke en film jeg normalt ville bruge tid på. Men hvem ved? Måske overrasker den positivt. Det er jo altid det sjove ved at sætte film på sin watchliste, som man normalt ikke ville bruge tid på.

  Antallet af nominerede spillefilm består (lige som sidste år) af 30 styk. Halvdelen af dem har kun fået en enkelt nominering, mens den anden halvdel har fået mellem 2 og vanvittige 16 nomineringer.

  Det er Sinners (Netflix), som nu er indehaver af rekorden med flest nomineringer gennem filmhistorien. Det hjælper selvfølgelig, at der er kommet en splinterny kategori - Casting. Dermed stiger antallet af teoretisk mulige nomineringer for en engelsksproget spillefilm fra 16 til 17 nomineringer. Den eneste kategori Sinners ikke blev nomineret i er kvindelig hovedrolle. Og dermed må den ”nøjes” med de 16 styk.

  En anden - og noget mere kedelig - rekord, er antallet af film, som jeg på forhånd har set. I år har jeg nemlig kun fået set 9 af de 30 nominerede film. Så der er masser af potentielle gode filmoplevelser i vente her den næste måneds tid.

  De 30 Oscar-nominerede spillefilm:

  Sinners - 16

  One Battle After Another - 13

  Frankenstein - 9

  Marty Supreme - 9

  Sentimental Value - 9

  Hamnet - 8

  The Secret Agent - 4

  Bugonia - 4

  F1 - 4

  Train Dreams - 4

  .

  Avatar: Fire and Ash - 2

  Kpop Demon Hunters - 2

  Blue Moon - 2

  It Was Just An Accident - 2

  Sirāt - 2

  .

  1 nominering:

  Weapons

  Jurassic World: Rebirth

  If I Had Legs I'd Kick You

  The Smashing Machine

  The Ugly Stepsister

  The Lost Bus

  Song Sung Blue

  Elio

  Zootopia 2

  Arco

  Little Amélie or the Character of Rain

  Kokuho

  The Voice of Hind Rajab

  Viva Verdi!

  Diane Warren: Relentless

  .

  Ud af de 10 Best Picture film har jeg set halvdelen. Selv om jeg bl.a. mangler Marty Supreme, så er jeg ikke i tvivl om, hvilken der er min favorit til at vinde hele lortet. Det er selvfølgelig One Battle After Another.

  De fem film i Best Picture feltet, som jeg indtil videre har set, har jeg rangeret sådan:

  1) One Battle After Another ★★★★★☆

  2) Bugonia ★★★★★☆

  3) Frankenstein ★★★★☆☆

  4) Sinners ★★★★☆☆

  5) F1 ★★★☆☆☆

  .

  De to første på listen er aldeles fremragende. Og jeg hepper som nævnt på Paul Thomas Anderson og Leonardo.

  Indtil videre har jeg ingen hadefilm blandt de nominerede. Ja ok, F1 var en skuffelse. Men selv om det er overraskende (og imponerende), at den har fået hele 4 nomineringer, så har den ingen chance for at vinde de helt store priser.

  Jeg havde også håbet på en større oplevelse med Sinners. Men det er en fin fin film, og jeg kunne godt unde den nogle af de mange priser.

  

  1

• Hvorfor se filmene?  Dem der bedømmer dem ser dem jo ikke engang :D

  

  1

• Skulle man mangle film på sin watchliste, så er der altid god inspiration at hente i årets Oscarnomineringer. Jeg har en tradition med at skulle se alle de nominerede spillefilm inden prisuddelingen. Det er en opgave, der tidligere har været ret svær at gennemføre. Men det er selvfølgelig blevet lettere i disse streamingtider.

  Dog er der en tendens til, at der kommer flere og flere internationale film blandt de nominerede. Og de er typisk langt sværere at opdrive end de engelsksprogede. Sidste år var der 2 ikke-engelsksprogede film blandt Best Picture nomineringerne. Og det er også tilfældet i år: den brasilianske ”The Secret Agent” med 4 nomineringer, og den norske ”Sentimental Value” med hele 9 nomineringer. Mega godt gået.

  Jeg åndede lettet op, da Wicked: For Good (som ventet) ikke fik nogen nomineringer. Dermed slipper jeg for at se en 2’er, som jeg faktisk ikke gad se. Sidste år var musicals i den grad repræsenteret med ikke mindre end 10 nomineringer til Wicked og 13 til Emilia Perez.

  I år er der ingen musicals. Og så alligevel. For jeg slipper nemlig ikke for at skulle se det verdensomspændende fænomen K-Pop Demon Hunters. Ikke en film jeg normalt ville bruge tid på. Men hvem ved? Måske overrasker den positivt. Det er jo altid det sjove ved at sætte film på sin watchliste, som man normalt ikke ville bruge tid på.

  Antallet af nominerede spillefilm består (lige som sidste år) af 30 styk. Halvdelen af dem har kun fået en enkelt nominering, mens den anden halvdel har fået mellem 2 og vanvittige 16 nomineringer.

  Det er Sinners (Netflix), som nu er indehaver af rekorden med flest nomineringer gennem filmhistorien. Det hjælper selvfølgelig, at der er kommet en splinterny kategori - Casting. Dermed stiger antallet af teoretisk mulige nomineringer for en engelsksproget spillefilm fra 16 til 17 nomineringer. Den eneste kategori Sinners ikke blev nomineret i er kvindelig hovedrolle. Og dermed må den ”nøjes” med de 16 styk.

  En anden - og noget mere kedelig - rekord, er antallet af film, som jeg på forhånd har set. I år har jeg nemlig kun fået set 9 af de 30 nominerede film. Så der er masser af potentielle gode filmoplevelser i vente her den næste måneds tid.

  De 30 Oscar-nominerede spillefilm:

  Sinners - 16

  One Battle After Another - 13

  Frankenstein - 9

  Marty Supreme - 9

  Sentimental Value - 9

  Hamnet - 8

  The Secret Agent - 4

  Bugonia - 4

  F1 - 4

  Train Dreams - 4

  .

  Avatar: Fire and Ash - 2

  Kpop Demon Hunters - 2

  Blue Moon - 2

  It Was Just An Accident - 2

  Sirāt - 2

  .

  1 nominering:

  Weapons

  Jurassic World: Rebirth

  If I Had Legs I'd Kick You

  The Smashing Machine

  The Ugly Stepsister

  The Lost Bus

  Song Sung Blue

  Elio

  Zootopia 2

  Arco

  Little Amélie or the Character of Rain

  Kokuho

  The Voice of Hind Rajab

  Viva Verdi!

  Diane Warren: Relentless

  .

  Ud af de 10 Best Picture film har jeg set halvdelen. Selv om jeg bl.a. mangler Marty Supreme, så er jeg ikke i tvivl om, hvilken der er min favorit til at vinde hele lortet. Det er selvfølgelig One Battle After Another.

  De fem film i Best Picture feltet, som jeg indtil videre har set, har jeg rangeret sådan:

  1) One Battle After Another ★★★★★☆

  2) Bugonia ★★★★★☆

  3) Frankenstein ★★★★☆☆

  4) Sinners ★★★★☆☆

  5) F1 ★★★☆☆☆

  .

  De to første på listen er aldeles fremragende. Og jeg hepper som nævnt på Paul Thomas Anderson og Leonardo.

  Indtil videre har jeg ingen hadefilm blandt de nominerede. Ja ok, F1 var en skuffelse. Men selv om det er overraskende (og imponerende), at den har fået hele 4 nomineringer, så har den ingen chance for at vinde de helt store priser.

  Jeg havde også håbet på en større oplevelse med Sinners. Men det er en fin fin film, og jeg kunne godt unde den nogle af de mange priser.

  På trods af at du er "bagud på Oscar nominerede film", så er du som altid langt foran mig.

  Jeg har kun set Frankenstein og One Battle - men har ambitioner om at få set Sinners (ligger på HBO), Train Dreams (Netflix), Weapons (HBO), 

  Måske når jeg  Bugonia og F1 - og evt Marty Supreme i biffen.

  Jeg har prøvet et par år at se, stort set det hele for at få max ud af Oscar showet, men det er ved at være nogle år siden at jeg har brugt natten på at se det - som regel står jeg op omkring kl 5 og ser hovedpriserne blive overrakt.

  Men jeg følger spændt din tråd - det er altid spændende læsning :-)

  

  1

• Hvorfor se filmene? Dem der bedømmer dem ser dem jo ikke engang :D

  God pointe. Lad os stoppe med at se film :-)

  

  5

• På trods af at du er "bagud på Oscar nominerede film", så er du som altid langt foran mig.

  Jeg har kun set Frankenstein og One Battle - men har ambitioner om at få set Sinners (ligger på HBO), Train Dreams (Netflix), Weapons (HBO),

  Måske når jeg Bugonia og F1 - og evt Marty Supreme i biffen.

  Jeg har prøvet et par år at se, stort set det hele for at få max ud af Oscar showet, men det er ved at være nogle år siden at jeg har brugt natten på at se det - som regel står jeg op omkring kl 5 og ser hovedpriserne blive overrakt.

  Men jeg følger spændt din tråd - det er altid spændende læsning :-)

  Det er også en del år siden, at jeg har set hele showet. Jeg ser det forskudt og spoler forbi mange af talerne. Eksempelvis de fleste taler ifm. tekniske priser, hvor en kedelig mand bare siger tak til 100 mennesker, man aldrig har hørt om.

  Det er fedt at være klædt godt på til showet. Men efterhånden er den vigtigste grund til, at jeg holder fast i at se alle filmene blevet noget andet. Nemlig ganske enkelt den at få set en masse gode film - og herunder udvidet min horisont med film, som jeg ellers næppe ville have brugt tid på.

  

  0

• Elio

  1 Oscar-nominering: Animationsfilm

  Hvor: Disney+

  Pixars seneste film handler om den lille dreng Elio, som har mistet sine forældre og lever sammen med sin moster. Moster Olga er major i USA’s luftvåben, og herigennem får Elio en stor interesse for, om der mon er liv et sted derude i verdensrummet.

  Hvis man har set filmplakaten, så er det vist ingen spoiler at sige, at det er der sgu’ nok.

  Den første del af filmen, som foregår på Jorden var ganske god. Men så snart Elio møder sine nye venner langt-langt væk, så bliver det meget tydeligt, at dette primært er en film for mindre børn. Der er skruet helt op for pangfarverne og pusse-nusse faktoren i alien designet. Samtidig bliver budskaberne skåret helt ud i pap, så selv blebørn kan være med.

  Ikke en dårlig film. Men jeg vil nok anbefale, at man ser den sammen med et barn.

  ★★★☆☆☆

  

  1

• Zootropolis 2

  1 Oscar-nominering: Animationsfilm

  Hvor: Biografen

  I den første film blev Judy ”kanin” og Nick ”ræv” dagens helte i skysovs, da de løste et krimi-mysterie og sikrede, at rovdyr og byttedyr igen kunne leve fredeligt side om side.

  Nu er Nick også blevet politimand, og i bedste Police Academy stil, så skal de to selvfølgelig nu ud på deres ”first assignment”. Filmen gør i stor stil brug af heist stemning, når de er ude på opgaver sammen. Det fungerer udmærket, og der er masser af sprudlende action og situationer, der kræver kreativ samarbejde mellem de to.

  Hvor det i 1’eren handlede om rovdyr vs. byttedyr, så er det nu pattedyr vs. reptiler, der er temaet. Hvis man undrede sig over, at der slet ikke var reptildyr med i den første film, så er det fordi, de ikke har lov til at bo i byen. De er blevet fordrevet ud til en sump, hvor de må leve i skjul.

  Zootropolis 2 fortsætter med andre ord i samme boldgade med sympatiske budskaber pakket ind i slet skjulte metaforer.

  Der er en hel del mere action og flere super imponerende chase scener end i den første film. Måske for at dække over, at selve krimiplottet slet ikke er nær så interessant. Faktisk sad jeg undervejs og glemte lidt, hvad historien egentlig gik ud på. Simpelt hen fordi der hele tiden er så meget hurlumhej. Man kan dog ikke klage over det gode selskab. Kemien mellem Judy og Nick er forrygende, og der er masser af god humor.

  ★★★★☆☆

  

  1

• K-Pop Demon Hunters

  2 Oscar-nomineringer: Animationsfilm, Best Song.

  Hvor: Netflix

  Jeg er helt sikkert ikke i den primære målgruppe for denne film. Så jeg var forberedt på, at det nok ville være noget totalt overgearet teenage underholdning. Og ja, det er det. Jeg var dog ikke forberedt på, at man ikke kan vælge et originalt koreansk lydspor. For det er faktisk en amerikansk film med engelsk tale.

  Huntrix er et ultra populært pigeband bestående af Rumi, Mira og Zoey. Udadtil er de bare et popband, men i virkligheden bekæmper de onde dæmoner i deres ”fritid”. Det er de super gode til. Faktisk så gode, at de kan nedkæmpe hundredevis af dæmoner på stribe - nærmest med bind for øjnene.

  Dæmonernes herre er naturligvis træt af dette og laver en ny plan: lad os lave et dæmon boyband, som kan konkurrere med Huntrix pigegruppen. Forsangeren i dette dæmon boyband er af en eller anden uforklarlig grund lige så god til at slås som de tre piger. Og de tre piger falder af endnu mere uforklarlige årsager pladask for de lækre drenge.

  Plottet er temmelig banalt, og dialogen er tåkrummende. De mange sange er ok, men ikke noget man husker bagefter. Filmen er heldigvis ikke så lang, så det er hurtigt overstået - og jeg fik set den uden varige men...

  Kpop Demon Hunters minder en del om Winx Club. Bare med langt flottere animation, og langt dårligere historie.

  ★★½☆☆☆

  

  1

• Elio

  1 Oscar-nominering: Animationsfilm

  Hvor: Disney+

  Pixars seneste film handler om den lille dreng Elio, som har mistet sine forældre og lever sammen med sin moster. Moster Olga er major i USA’s luftvåben, og herigennem får Elio en stor interesse for, om der mon er liv et sted derude i verdensrummet.

  Hvis man har set filmplakaten, så er det vist ingen spoiler at sige, at det er der sgu’ nok.

  Den første del af filmen, som foregår på Jorden var ganske god. Men så snart Elio møder sine nye venner langt-langt væk, så bliver det meget tydeligt, at dette primært er en film for mindre børn. Der er skruet helt op for pangfarverne og pusse-nusse faktoren i alien designet. Samtidig bliver budskaberne skåret helt ud i pap, så selv blebørn kan være med.

  Ikke en dårlig film. Men jeg vil nok anbefale, at man ser den sammen med et barn.

  ★★★☆☆☆

  Tidligere ville jeg have set enhver ny Pixar film i biografen og bagefter købt den til samlingen - desværre er de sjældent så kreative og nyskabende som de var engang.

  Jeg kommer måske til at se den sammen med et barnebarn på et tidspunkt.

  

  1

• Zootropolis 2

  1 Oscar-nominering: Animationsfilm

  Hvor: Biografen

  I den første film blev Judy ”kanin” og Nick ”ræv” dagens helte i skysovs, da de løste et krimi-mysterie og sikrede, at rovdyr og byttedyr igen kunne leve fredeligt side om side.

  Nu er Nick også blevet politimand, og i bedste Police Academy stil, så skal de to selvfølgelig nu ud på deres ”first assignment”. Filmen gør i stor stil brug af heist stemning, når de er ude på opgaver sammen. Det fungerer udmærket, og der er masser af sprudlende action og situationer, der kræver kreativ samarbejde mellem de to.

  Hvor det i 1’eren handlede om rovdyr vs. byttedyr, så er det nu pattedyr vs. reptiler, der er temaet. Hvis man undrede sig over, at der slet ikke var reptildyr med i den første film, så er det fordi, de ikke har lov til at bo i byen. De er blevet fordrevet ud til en sump, hvor de må leve i skjul.

  Zootropolis 2 fortsætter med andre ord i samme boldgade med sympatiske budskaber pakket ind i slet skjulte metaforer.

  Der er en hel del mere action og flere super imponerende chase scener end i den første film. Måske for at dække over, at selve krimiplottet slet ikke er nær så interessant. Faktisk sad jeg undervejs og glemte lidt, hvad historien egentlig gik ud på. Simpelt hen fordi der hele tiden er så meget hurlumhej. Man kan dog ikke klage over det gode selskab. Kemien mellem Judy og Nick er forrygende, og der er masser af god humor.

  ★★★★☆☆

  Jeg husker svagt den første som et meget hyggeligt bekendtskab, med race som et af hovedemnerne og en fin morale.

  Mere af det samme trækker ikke umiddelbart i mig - men for det tekniske tænker jeg at jeg får den set på et tidspunkt.

  

  1

• K-Pop Demon Hunters

  2 Oscar-nomineringer: Animationsfilm, Best Song.

  Hvor: Netflix

  Jeg er helt sikkert ikke i den primære målgruppe for denne film. Så jeg var forberedt på, at det nok ville være noget totalt overgearet teenage underholdning. Og ja, det er det. Jeg var dog ikke forberedt på, at man ikke kan vælge et originalt koreansk lydspor. For det er faktisk en amerikansk film med engelsk tale.

  Huntrix er et ultra populært pigeband bestående af Rumi, Mira og Zoey. Udadtil er de bare et popband, men i virkligheden bekæmper de onde dæmoner i deres ”fritid”. Det er de super gode til. Faktisk så gode, at de kan nedkæmpe hundredevis af dæmoner på stribe - nærmest med bind for øjnene.

  Dæmonernes herre er naturligvis træt af dette og laver en ny plan: lad os lave et dæmon boyband, som kan konkurrere med Huntrix pigegruppen. Forsangeren i dette dæmon boyband er af en eller anden uforklarlig grund lige så god til at slås som de tre piger. Og de tre piger falder af endnu mere uforklarlige årsager pladask for de lækre drenge.

  Plottet er temmelig banalt, og dialogen er tåkrummende. De mange sange er ok, men ikke noget man husker bagefter. Filmen er heldigvis ikke så lang, så det er hurtigt overstået - og jeg fik set den uden varige men...

  Kpop Demon Hunters minder en del om Winx Club. Bare med langt flottere animation, og langt dårligere historie.

  ★★½☆☆☆

  Jeg forsøgte virkelig behjertet at se filmen - men måtte opgive ca 1/3 del inde. Både historien og musikken sagde mig ikke noget.

  

  1

• Tidligere ville jeg have set enhver ny Pixar film i biografen og bagefter købt den til samlingen - desværre er de sjældent så kreative og nyskabende som de var engang.

  Jeg kommer måske til at se den sammen med et barnebarn på et tidspunkt.

  Man kan roligt sige, at Pixar ikke er hvad de har været. Jeg ser dog stadig væk alle sammen troligt. Og jeg var endda i biffen og se både Inside Out 2 og Elemental.

  Men man skal en hel del år tilbage, før de har lavet noget virkligt mesterligt: Inside Out fra 2015. Ja ja - der har da været nogle ganske ok film siden. Bl.a. Toy Story 4. Men mest skuffelser.

  Elio er dog et udmærket bud på en hyggestund sammen med sit barnebarn.

  

  1

• Jeg husker svagt den første som et meget hyggeligt bekendtskab, med race som et af hovedemnerne og en fin morale.

  Mere af det samme trækker ikke umiddelbart i mig - men for det tekniske tænker jeg at jeg får den set på et tidspunkt.

  Jeg var ret glad for Zootropolis og gav den i sin tid 5 stjerner. Jeg genså den så i sidste uge, dagen før jeg var inde og se den nye. Og den holder faktisk 100%.

  Efter oplevelsen med Elio var jeg ellers nervøs for, om jeg var blevet til en gammel sur mand, der ikke længere kan nyde animationsfilm :-)

  

  1

• Man kan roligt sige, at Pixar ikke er hvad de har været. Jeg ser dog stadig væk alle sammen troligt. Og jeg var endda i biffen og se både Inside Out 2 og Elemental.

  Men man skal en hel del år tilbage, før de har lavet noget virkligt mesterligt: Inside Out fra 2015. Ja ja - der har da været nogle ganske ok film siden. Bl.a. Toy Story 4. Men mest skuffelser.

  Elio er dog et udmærket bud på en hyggestund sammen med sit barnebarn.

  Jeg var ikke blæst bagover af Inside Out - så jeg har ikke set 2'eren. Elemental opfattede jeg lidt som i samme boldgade, da jeg forsøgte at se den - men aldrig fik set den færdig.

  Så pt er jeg nok bare ikke målgruppen for Pixars forsøg.

  

  1

• Jeg forsøgte virkelig behjertet at se filmen - men måtte opgive ca 1/3 del inde. Både historien og musikken sagde mig ikke noget.

  Jeg hørte Golden i radioen her til formiddag. Og må indrømme, at melodien faktisk har sat sig fast. Ikke at jeg synes det er super god musik. Men lidt catchy er den alligevel.

  

  1

• Jeg var ret glad for Zootropolis og gav den i sin tid 5 stjerner. Jeg genså den så i sidste uge, dagen før jeg var inde og se den nye. Og den holder faktisk 100%.

  Efter oplevelsen med Elio var jeg ellers nervøs for, om jeg var blevet til en gammel sur mand, der ikke længere kan nyde animationsfilm :-)

  Kan se at jeg gav den 8/10 - så den har gjort et indtryk på det tidspunkt, bare ikke noget som givet anledning til et gensyn.

  Ja, jeg håber heller ikke at jeg er blevet for sur og gammel til animationsfilm - men så genså jeg De Utrolige 2 sammen med børnebørnene for et par uger siden - og det var ret hyggeligt - og Frost så jeg med dem omkring juletiden. Så det hjælper gevaldigt med det rigtige publikum  :-)

  

  1

• Jeg hørte Golden i radioen her til formiddag. Og må indrømme, at melodien faktisk har sat sig fast. Ikke at jeg synes det er super god musik. Men lidt catchy er den alligevel.

  Ja, den er såmænd fin nok - jeg tror jeg steg af på boybandet.

  

  1

• Ja, den er såmænd fin nok - jeg tror jeg steg af på boybandet.

  Ja, de er godt nok nogle trælse arrogante typer. Så på den måde passer de egentlig fint til de tre piger, som også er lige lovlige selvfede.

  

  1

• Ja, de er godt nok nogle trælse arrogante typer. Så på den måde passer de egentlig fint til de tre piger, som også er lige lovlige selvfede.

  Det kan der være noget om  :-)

  

  1

• Så pt er jeg nok bare ikke målgruppen for Pixars forsøg.

  Der har været mange deciderede børnefilm blandt de seneste skud fra Pixar: Onward, Luca, Turning Red, Elemental og Elio.

  Soul er vel den eneste i "nyere" tid, som har haft noget dybde. Og den var jeg desværre ikke helt på bølgelængde med.

  

  1

• Soul er vel den eneste i "nyere" tid, som har haft noget dybde. Og den var jeg desværre ikke helt på bølgelængde med.

  Den var jeg overordnet ret glad for, så længe vi befandt os i den "virkelige" verden - og jeg kunne ret godt lide den jazzede tilgang.

  

  1

• Train Dreams

  4 Oscar-nomineringer: Best Picture, Best Cinematography, Best Adapted Screenplay, Best Music.

  Hvor: Netflix

  Robert ser tilbage på sit liv som skovhugger i Idaho i tiden fra 1910’erne og frem. Via en masse voice-overs og flotte naturbilleder gives et indblik i det barske og ensomme liv.

  Helt ensomt var det dog ikke. Som ung møder han Gladys (Felicity Jones i en af hendes mest charmerende roller). De bygger en hytte og et liv sammen. Men familielivet udfordres af, at Robert hvert år må rejse langt væk i adskillige måneder for at arbejde med skovhugst.

  I lang tid sad jeg og ventede på, at filmen skulle starte for alvor med et egentligt plot. Men den forbliver i en poetisk Terrence Malick-agtig form hele vejen igennem. Så det er klart en fordel at være til den meditative tilgang, som Terrence Malick er så kendt for.

  Halvvejs inde i filmen sker der dog noget dramatisk. Måske! For hvem ved hvad der foregår i virkligheden, og hvad der bare er hans fantasi? Filmen hedder vel næppe Train Dreams for ingenting.

  Det er en meget flot film med solide skuespilpræstationer. Og så er det et godt eksempel på, at et godt screenplay ikke nødvendigvis er lig med en god historie. For historie er der som sagt ikke voldsomt meget af. En dejlig stemningsfuld film, som man helt sikkert vil huske.

  ★★★★☆☆

  

  1

• Train Dreams

  4 Oscar-nomineringer: Best Picture, Best Cinematography, Best Adapted Screenplay, Best Music.

  Hvor: Netflix

  Robert ser tilbage på sit liv som skovhugger i Idaho i tiden fra 1910’erne og frem. Via en masse voice-overs og flotte naturbilleder gives et indblik i det barske og ensomme liv.

  Helt ensomt var det dog ikke. Som ung møder han Gladys (Felicity Jones i en af hendes mest charmerende roller). De bygger en hytte og et liv sammen. Men familielivet udfordres af, at Robert hvert år må rejse langt væk i adskillige måneder for at arbejde med skovhugst.

  I lang tid sad jeg og ventede på, at filmen skulle starte for alvor med et egentligt plot. Men den forbliver i en poetisk Terrence Malick-agtig form hele vejen igennem. Så det er klart en fordel at være til den meditative tilgang, som Terrence Malick er så kendt for.

  Halvvejs inde i filmen sker der dog noget dramatisk. Måske! For hvem ved hvad der foregår i virkligheden, og hvad der bare er hans fantasi? Filmen hedder vel næppe Train Dreams for ingenting.

  Det er en meget flot film med solide skuespilpræstationer. Og så er det et godt eksempel på, at et godt screenplay ikke nødvendigvis er lig med en god historie. For historie er der som sagt ikke voldsomt meget af. En dejlig stemningsfuld film, som man helt sikkert vil huske.

  ★★★★☆☆

  Helt enig - den er ret rørende, trods den sparsomme dialog - jeg ville ikke have protesteret hvis Edgerton havde fået en Oscar nominering for bedste hovedrolle.

  Jeg synes hans præstation står mere klart end DiCaprio’s.

  

  1

• Little Amélie or the Character of Rain

  1 Oscar-nominering: Animationsfilm

  Hvor: Prime Video US rent

  Den lidt spøjse titel skyldes, at de tre første bogstaver i Amélie – ”Ame” – betyder regn på japansk.

  Filmen handler om en belgisk familie, som er bosat i Japan i slutningen af 60’erne/starten af 70’erne. Det mindste barn i familien, Amélie, er en lille pige på 2-3 år. Og meget af filmen er verden og naturen set gennem hendes øjne og hendes voice-over.

  Amélie knytter et stærkt bånd til familiens stuepige, en japansk kvinde, der lærer Amélie lidt om japansk kultur. Både stuepigen og husets land-lady husker tydeligt 2. Verdenskrig, hvor Japan jo var fjender med de vestlige lande. Dette skaber en lille smule konflikt i en ellers meget udramatisk film.

  Animationsfilmen er holdt i lyse pastelfarver, som passer ganske godt med dens poetiske og rolige form. På overfladen ligner det en børnefilm. Men jeg tror mange børn vil kede sig, eftersom der kun sker ganske lidt. Det er en eftertænksom familiefilm for de lidt større børn og voksne.

  ★★★½☆☆

  

  1

• Det var 4 af de 5 animationsfilm. Jeg mangler den franske Arco, men den ser ikke ud til at kunne opstøves nogen steder. Mega irriterende.

  Nogen der ved, hvordan man kan komme til at se den (på lovlig vis)?

  

  0

• I mellemtiden kan man kaste sig over de internationale film...

  

  0

• The Voice of Hind Rajab

  1 Oscar-nominering: International film

  Hvor: Biografen

  Filmen er baseret på virklige hændelser for 2 år siden i Gaza-striben. Det hele foregår i løbet af en eftermiddag på et lokalt Røde Halvmåne center. Dette center fungerer som en slags alarmcentral. Så da de modtager et opkald fra en lille pige, der sidder i en bil under israelsk beskydning – så vil de selvfølgelig gerne sende en ambulance ud for at redde hende.

  Der er kun 8 minutters kørsel fra den nærmeste ambulance til bilen med den lille pige. Men man kan ikke bare sådan køre ud i en krigszone. Heller ikke selv om man kommer i en officiel Røde Halvmåne ambulance. For israelerne skyder på hvad som helst. Så medarbejderne på stationen må igennem alverdens bureaukrati, før der kan godkendes en rute. Og herefter lige så meget bureaukrati for at få grønt lys til at benytte denne rute.

  Dette tager mange timer. Og alt imens er de i kontakt med den lille pige over radioen. Man ser hende ikke, for det hele foregår som sagt på Røde Halvmåne stationen. Men man hører hendes stemme. Og det er de rigtige lydoptagelser af pigen, der er anvendt i filmen. Så når man hører desperationen og gråden i hendes stemme, så er der ikke tale om skuespil. Det er barske sager, og filmen er allerede blevet kendt for, at publikum græder fra start til slut.

  Inden filmen gik i gang, ser man to rigtige medarbejdere fra Røde Halvmåne, som fortæller om forholdene dernede. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var til en særvisning, eller om den normale udgave af filmen også har samme indledning. Men i hvert fald så kom de til at afsløre, hvordan filmen ender.

  Ret irriterende, for det gjorde, at der ikke var den store spænding for mit vedkommende. Måske antager man simpelt hen, at alle der går ind og ser denne film, godt kender historien i forvejen. Det er åbenbart noget der har været ret meget i medierne.

  Man kan diskutere, om filmen – sådan rent filmisk – byder på så meget. Det er et one-location kammerspil. Visuelt er der ikke meget at se på. Og der er rigtig mange gentagelser uden fremdrift. Den manglende fremdrift spejler dog ganske godt den konkrete situation, som de stakkels medarbejdere må have følt. De har sikkert savnet en Jack Ryan eller Jack Reacher til at tage sagen i egen hånd og sige ”fuck bureaukratiet!”.

  En meget barsk, dramatisk og vigtig historie.

  ★★★★☆☆

  

  1

• The Voice of Hind Rajab

  1 Oscar-nominering: International film

  Hvor: Biografen

  Filmen er baseret på virklige hændelser for 2 år siden i Gaza-striben. Det hele foregår i løbet af en eftermiddag på et lokalt Røde Halvmåne center. Dette center fungerer som en slags alarmcentral. Så da de modtager et opkald fra en lille pige, der sidder i en bil under israelsk beskydning – så vil de selvfølgelig gerne sende en ambulance ud for at redde hende.

  Der er kun 8 minutters kørsel fra den nærmeste ambulance til bilen med den lille pige. Men man kan ikke bare sådan køre ud i en krigszone. Heller ikke selv om man kommer i en officiel Røde Halvmåne ambulance. For israelerne skyder på hvad som helst. Så medarbejderne på stationen må igennem alverdens bureaukrati, før der kan godkendes en rute. Og herefter lige så meget bureaukrati for at få grønt lys til at benytte denne rute.

  Dette tager mange timer. Og alt imens er de i kontakt med den lille pige over radioen. Man ser hende ikke, for det hele foregår som sagt på Røde Halvmåne stationen. Men man hører hendes stemme. Og det er de rigtige lydoptagelser af pigen, der er anvendt i filmen. Så når man hører desperationen og gråden i hendes stemme, så er der ikke tale om skuespil. Det er barske sager, og filmen er allerede blevet kendt for, at publikum græder fra start til slut.

  Inden filmen gik i gang, ser man to rigtige medarbejdere fra Røde Halvmåne, som fortæller om forholdene dernede. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var til en særvisning, eller om den normale udgave af filmen også har samme indledning. Men i hvert fald så kom de til at afsløre, hvordan filmen ender.

  Ret irriterende, for det gjorde, at der ikke var den store spænding for mit vedkommende. Måske antager man simpelt hen, at alle der går ind og ser denne film, godt kender historien i forvejen. Det er åbenbart noget der har været ret meget i medierne.

  Man kan diskutere, om filmen – sådan rent filmisk – byder på så meget. Det er et one-location kammerspil. Visuelt er der ikke meget at se på. Og der er rigtig mange gentagelser uden fremdrift. Den manglende fremdrift spejler dog ganske godt den konkrete situation, som de stakkels medarbejdere må have følt. De har sikkert savnet en Jack Ryan eller Jack Reacher til at tage sagen i egen hånd og sige ”fuck bureaukratiet!”.

  En meget barsk, dramatisk og vigtig historie.

  ★★★★☆☆

  Jeg hørte Ann Lind Andersen og Casper Christensen på What2Watch tale om den og det lyder som en barsk omgang. Også fordi den overlader seeren til at bruge sin egen fantasi i forhold til manglende billeder.

  

  1

• Jeg hørte Ann Lind Andersen og Casper Christensen på What2Watch tale om den og det lyder som en barsk omgang. Også fordi den overlader seeren til at bruge sin egen fantasi i forhold til manglende billeder.

  Jeg var åbenbart ikke så god til det der med at skabe indre billeder. For jeg blev aldrig for alvor følelsesmæssig påvirket. Ja, det var mega trist, og jeg havde stor sympati med den situation, som de stod i. Men mine øjne forblev tørre. Måske det skyldes, at jeg generelt er meget visuelt anlagt.

  

  1

• The Smashing Machine

  1 Oscar-nominering: Make-up and hairstyling

  Hvor: HBO Max (USA)

  Dwayne Johnson spiller MMA fighteren Mark Kerr, og filmen fokuserer på en kort periode af hans karriere - nemlig årene 1997-2000.

  Mark forekommer at være en sympatisk og veltalende person. Men han bøvler med et stofmisbrug og skændes tit med kæresten Dawn. Det er Emily Blunt, der spiller Dawn, og hun leverer nok filmens bedste præstation. Man føler virklig med hende, når hun desperat forsøger at få hans opmærksomhed. Mark er dog mere dedikeret til sporten og stofferne. Men man er aldrig i tvivl om, at han elsker hende. Det er bare svært at få det til at hænge sammen.

  Emily Blunt er dullet temmelig meget op for at ligne Dawn, hvilket muligvis er der hvor Oscar-nomineringen kommer ind. Omvendt ser det ikke ud til, at der er gjort så meget ved Dwayne Johnson - bortset fra at give ham en paryk på.

  Udover det hjemlige drama, så er der selvfølgelig også masser af action i ringen. Som sportsfilm synes jeg dog filmen fejler. Kampene er ikke gjort særlig spændende. Der er generelt tale om meget korte kampe, hvor det er svært at få overblik over, hvad der helt præcist sker.

  Filmen er i det hele taget lidt rodet fortalt. Jeg nåede i hvert fald aldrig at få et slags overblik over Marks sportslige bedrifter. Men han var åbenbart en af pionererne inden for MMA. Det får man i hvert fald fortalt under filmen eftertekster.

  Det er et fint drama uden overraskelser. Og med glimrende skuespil fra især Emily Blunt og Ryan Bader, der spiller Marks ven og MMA kollega Mark Coleman.

  ★★★½☆☆

  

  1

• Jeg var åbenbart ikke så god til det der med at skabe indre billeder. For jeg blev aldrig for alvor følelsesmæssig påvirket. Ja, det var mega trist, og jeg havde stor sympati med den situation, som de stod i. Men mine øjne forblev tørre. Måske det skyldes, at jeg generelt er meget visuelt anlagt.

  Tanken var vist at der ville gå for meget følelsesporno i historien - og at det ikke vil være respektfuldt, alvoren taget i betragtning. Men jeg kan sagtens følge dig.

  

  1

• The Smashing Machine

  1 Oscar-nominering: Make-up and hairstyling

  Hvor: HBO Max (USA)

  Dwayne Johnson spiller MMA fighteren Mark Kerr, og filmen fokuserer på en kort periode af hans karriere - nemlig årene 1997-2000.

  Mark forekommer at være en sympatisk og veltalende person. Men han bøvler med et stofmisbrug og skændes tit med kæresten Dawn. Det er Emily Blunt, der spiller Dawn, og hun leverer nok filmens bedste præstation. Man føler virklig med hende, når hun desperat forsøger at få hans opmærksomhed. Mark er dog mere dedikeret til sporten og stofferne. Men man er aldrig i tvivl om, at han elsker hende. Det er bare svært at få det til at hænge sammen.

  Emily Blunt er dullet temmelig meget op for at ligne Dawn, hvilket muligvis er der hvor Oscar-nomineringen kommer ind. Omvendt ser det ikke ud til, at der er gjort så meget ved Dwayne Johnson - bortset fra at give ham en paryk på.

  Udover det hjemlige drama, så er der selvfølgelig også masser af action i ringen. Som sportsfilm synes jeg dog filmen fejler. Kampene er ikke gjort særlig spændende. Der er generelt tale om meget korte kampe, hvor det er svært at få overblik over, hvad der helt præcist sker.

  Filmen er i det hele taget lidt rodet fortalt. Jeg nåede i hvert fald aldrig at få et slags overblik over Marks sportslige bedrifter. Men han var åbenbart en af pionererne inden for MMA. Det får man i hvert fald fortalt under filmen eftertekster.

  Det er et fint drama uden overraskelser. Og med glimrende skuespil fra især Emily Blunt og Ryan Bader, der spiller Marks ven og MMA kollega Mark Coleman.

  ★★★½☆☆

  Respekt for at du når omkring nogle af de mindre kendte priser.

  Hvorfor mon man ikke kan se den på det nordiske HBO?

  

  1

• Respekt for at du når omkring nogle af de mindre kendte priser.

  Hvorfor mon man ikke kan se den på det nordiske HBO?

  Det var en film jeg ville have set uanset hvad. Havde håbet den var lige så god som den fremragende The Iron Claw. Men det er den desværre ikke.

  ja, lidt mærkeligt at den ikke er på HBO Danmark. Men man kan vist leje den på Blockbuster meget snart.

  

  1

• Sentimental Value

  9 Oscar-nomineringer: Best picture, Best director (Joachim Trier), Best original screenplay, Best editing, Best actress (Renate Reinsve), Best supporting actress (Inga Ibsdotter Lilleass), Best supporting actress (Elle Fanning), Best supporting actor (Stellan Skarsgård), Best international film

  Hvor: Prime Video leje (US)

  Gustav Borg (Stellan Skarsgård) er en berømt filminstruktør, som forlod sin familie, da hans to døtre var små. Nu mødes de igen til moderens begravelse i familiens gamle hus. Og netop dette hus spiller en central rolle i historien. Familien har nemlig boet i huset gennem flere generationer, og det gamle hus har været vidne til mange dramatiske ting gennem tiden.

  Gustavs børn er nu voksne. Den ældste, Nora, er teaterskuespiller og har et meget anstrengt forhold til sin far. Det prøver han at rette op på ved at tilbyde hende hovedrollen i hans kommende film. En film inspireret af hændelser i hans egen familie, og som han påtænker at skulle filme i det gamle hus on location.

  Men Nora afviser blankt at skulle arbejde sammen med sin far. Og i stedet hyrer Gustav den internationale filmstjerne Rachel (Elle Fanning) til at spille hovedrollen.

  Sentimental Value (Affeksjonsverdi) er efter min mening Joachims Triers hidtil klart bedste film. Man bliver muligvis ikke hooked lige med det samme. Men stille og roligt tager filmen et stærkere og stærkere greb i sit publikum. Man skal have et hjerte af sten for ikke at sidde tilbage med våde øjne. Og det endda selv om man forholdsvis let kan gennemskue på lang afstand, hvordan det hele vil ende.

  Filmen bliver båret af nogle ret så fantastiske skuespilpræstationer - af især Stellan Skarsgård og Renate Reinsve. Stellan har aldrig været bedre og kunne sagtens have været nomineret i hovedrollekategorien. Men så ville han have været oppe imod Leo og Timothée, hvilket forekommer at være en umulig opgave. Nu er han i stedet oppe imod Sean Penn og Benicio Del Toro, hvilket også bliver svært. Men jeg hepper på ham, for han fortjener helt klart at vinde.

  Jeg hepper også på Renate Reinsve og Elle Fanning. Alle i filmen gør det super godt, og man bliver bare totalt engageret i familien og dens gevordigheder.

  En film er normalt sikker på at vinde for bedste internationale film, hvis den samtidig er nomineret som best picture. Men Sentimental Value er ikke den eneste, der er nomineret i begge kategorier. Det er den brasilianske ”The Secret Agent” også. Den skulle efter sigende også være fremragende, så det bliver spændende. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at den er bedre end Triers film, så den vil jeg allerede nu sætte mine penge på. Fem store stjerner.

  ★★★★★☆

  

  1

• Sentimental Value

  9 Oscar-nomineringer: Best picture, Best director (Joachim Trier), Best original screenplay, Best editing, Best actress (Renate Reinsve), Best supporting actress (Inga Ibsdotter Lilleass), Best supporting actress (Elle Fanning), Best supporting actor (Stellan Skarsgård), Best international film

  Hvor: Prime Video leje (US)

  Gustav Borg (Stellan Skarsgård) er en berømt filminstruktør, som forlod sin familie, da hans to døtre var små. Nu mødes de igen til moderens begravelse i familiens gamle hus. Og netop dette hus spiller en central rolle i historien. Familien har nemlig boet i huset gennem flere generationer, og det gamle hus har været vidne til mange dramatiske ting gennem tiden.

  Gustavs børn er nu voksne. Den ældste, Nora, er teaterskuespiller og har et meget anstrengt forhold til sin far. Det prøver han at rette op på ved at tilbyde hende hovedrollen i hans kommende film. En film inspireret af hændelser i hans egen familie, og som han påtænker at skulle filme i det gamle hus on location.

  Men Nora afviser blankt at skulle arbejde sammen med sin far. Og i stedet hyrer Gustav den internationale filmstjerne Rachel (Elle Fanning) til at spille hovedrollen.

  Sentimental Value (Affeksjonsverdi) er efter min mening Joachims Triers hidtil klart bedste film. Man bliver muligvis ikke hooked lige med det samme. Men stille og roligt tager filmen et stærkere og stærkere greb i sit publikum. Man skal have et hjerte af sten for ikke at sidde tilbage med våde øjne. Og det endda selv om man forholdsvis let kan gennemskue på lang afstand, hvordan det hele vil ende.

  Filmen bliver båret af nogle ret så fantastiske skuespilpræstationer - af især Stellan Skarsgård og Renate Reinsve. Stellan har aldrig været bedre og kunne sagtens have været nomineret i hovedrollekategorien. Men så ville han have været oppe imod Leo og Timothée, hvilket forekommer at være en umulig opgave. Nu er han i stedet oppe imod Sean Penn og Benicio Del Toro, hvilket også bliver svært. Men jeg hepper på ham, for han fortjener helt klart at vinde.

  Jeg hepper også på Renate Reinsve og Elle Fanning. Alle i filmen gør det super godt, og man bliver bare totalt engageret i familien og dens gevordigheder.

  En film er normalt sikker på at vinde for bedste internationale film, hvis den samtidig er nomineret som best picture. Men Sentimental Value er ikke den eneste, der er nomineret i begge kategorier. Det er den brasilianske ”The Secret Agent” også. Den skulle efter sigende også være fremragende, så det bliver spændende. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at den er bedre end Triers film, så den vil jeg allerede nu sætte mine penge på. Fem store stjerner.

  ★★★★★☆

  Og så er den jo næsten dansk.

  Glæder mig til at se den.

  

  1

• Blue Moon

  2 Oscar-nomineringer: Best original screenplay, Best actor (Ethan Hawke)

  Hvor: Viaplay leje

  Det her er en rigtig snakke-film. Vi er i 1943 lige efter premieren på musicalen Oklahoma!, og vores hovedperson er musical-forfatteren Lorenz Hart (Ethan Hawke), der sammen med komponisten Richard Rogers stod bag en lang række amerikanske musicals og sange.

  Så godt som hele filmen foregår på den Broadway restaurant, hvor Oklahoma! premieren efterfølgende skal fejres. Her sidder Lorenz Hart og snakker med bartenderen (Bobby Cannavale) og pianisten om lyrik, hans kærlighedsliv og meget andet.

  I løbet af aftenen får restauranten besøg af hans mangeårige ven og kollega Richard Rogers (Andrew Scott). Og den unge kvinde, som han er blevet forelsket i (Margaret Qualley) kigger også forbi.

  Der sker ikke super meget. Så man skal være i humør til at se - og ikke mindst høre - Ethan Hawke med vandkæmmet hår speedsnakke sig gennem 1 time og 40 minutter. Det gør han til UG og bærer nærmest hele filmen med sin karismatiske tilstedeværelse.

  Det er en Richard Linklater film, så det kan ikke overraske, at det er en hang-out film uden egentlig handling. Og selv om jeg er kæmpe fan af Before trilogien og Boyhood, så kunne jeg i dette tilfælde godt have brugt lidt mere plot.

  ★★★½☆☆

  

  1

• Blue Moon

  2 Oscar-nomineringer: Best original screenplay, Best actor (Ethan Hawke)

  Hvor: Viaplay leje

  Det her er en rigtig snakke-film. Vi er i 1943 lige efter premieren på musicalen Oklahoma!, og vores hovedperson er musical-forfatteren Lorenz Hart (Ethan Hawke), der sammen med komponisten Richard Rogers stod bag en lang række amerikanske musicals og sange.

  Så godt som hele filmen foregår på den Broadway restaurant, hvor Oklahoma! premieren efterfølgende skal fejres. Her sidder Lorenz Hart og snakker med bartenderen (Bobby Cannavale) og pianisten om lyrik, hans kærlighedsliv og meget andet.

  I løbet af aftenen får restauranten besøg af hans mangeårige ven og kollega Richard Rogers (Andrew Scott). Og den unge kvinde, som han er blevet forelsket i (Margaret Qualley) kigger også forbi.

  Der sker ikke super meget. Så man skal være i humør til at se - og ikke mindst høre - Ethan Hawke med vandkæmmet hår speedsnakke sig gennem 1 time og 40 minutter. Det gør han til UG og bærer nærmest hele filmen med sin karismatiske tilstedeværelse.

  Det er en Richard Linklater film, så det kan ikke overraske, at det er en hang-out film uden egentlig handling. Og selv om jeg er kæmpe fan af Before trilogien og Boyhood, så kunne jeg i dette tilfælde godt have brugt lidt mere plot.

  ★★★½☆☆

  Kommer klart til at vente med at se den ligger på en af streamingtjenesterne  - men det lyder hyggeligt.

  

  1

• Kommer klart til at vente med at se den ligger på en af streamingtjenesterne - men det lyder hyggeligt.

  Ja, det er altid hyggeligt at være i selskab med Ethan Hawke.

  

  1

• The Secret Agent

  4 Oscar-nomineringer: Best picture, Best actor, Best casting, Best international film

  Hvor: Biografen

  Den brasilianske film foregår i 1977 og følger en mand (Amando), som er på flugt fra to lejemordere og myndighederne. Man ved til at starte med ikke hvorfor. Der går faktisk en times tid, før der kommer et flashback til de hændelser, der er skyld i, at en gangsterboss har sat en dusør på hans hoved.

  Filmen gør i det hele taget ikke meget ud af at fortælle en logisk kronologisk historie. Man skal som publikum selv sætte de mange brikker sammen undervejs. Og det er en del af charmen.

  Og netop charme har filmen bunkevis af. Det er som en tidsmaskine tilbage til 70’erne i et eksotisk land med samba musik, rynkede exentriske damer, en tyk mand med åben skjorte, der styrer den lokale biografprojektor - og et overflod af flotte billeder af landskab og by.

  Plottet er ikke så vigtigt. Det er i høj grad en stemningsfilm. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at se den én gang til - for at få sat de sidste brikker på plads.

  ★★★★½☆

  

  1

• Ja, det er altid hyggeligt at være i selskab med Ethan Hawke.

  True  :-)

  

  1

• The Secret Agent

  4 Oscar-nomineringer: Best picture, Best actor, Best casting, Best international film

  Hvor: Biografen

  Den brasilianske film foregår i 1977 og følger en mand (Amando), som er på flugt fra to lejemordere og myndighederne. Man ved til at starte med ikke hvorfor. Der går faktisk en times tid, før der kommer et flashback til de hændelser, der er skyld i, at en gangsterboss har sat en dusør på hans hoved.

  Filmen gør i det hele taget ikke meget ud af at fortælle en logisk kronologisk historie. Man skal som publikum selv sætte de mange brikker sammen undervejs. Og det er en del af charmen.

  Og netop charme har filmen bunkevis af. Det er som en tidsmaskine tilbage til 70’erne i et eksotisk land med samba musik, rynkede exentriske damer, en tyk mand med åben skjorte, der styrer den lokale biografprojektor - og et overflod af flotte billeder af landskab og by.

  Plottet er ikke så vigtigt. Det er i høj grad en stemningsfilm. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at se den én gang til - for at få sat de sidste brikker på plads.

  ★★★★½☆

  En af de film jeg har set mest frem til - at den kræver overblik gør det kun mere interessant.

  

  1