What we saw

• Jeg synes Woody Allens tre første bøger "Getting Even", "Without Feathers" og "Side Effects", der samlet opsummerer materiale fra 1966-1981 (og er en herlig og klukkende morsom blanding af short stories, essays og teaterstykker) er fremragende læsning, hvor man får et virkelig godt indblik i Allens humor og måde at anskue verden på. De tre bøger er også udgivet i en samlet bog "The Complete Prose of Woody Allen" (så kan du spare lidt penge) og er et must own, hvis man vil blive klogere på Woody Alllen som komiker og satiriker.

  "Mere Anarchy" fra 2007 er også en samling af essays, short stories og teaterstykker, men er modsat de tre andre bøger svingende i kvalitet. Nogle af historierne og deres jokes er sjove og velskrevet mens andre er til den tørre og overdetaljerede side. Den bog kan du sagtens springe over.

  "Apropos of Nothing" fra 2020 som er Woody Allens selvbiografi er også et must own. Her fortæller han bl.a. om opvæksten i Brooklyn, om filmbranchen og de mennesker han har arbejdet sammen med, samt sin version af konflikten med Mia Farrow. Det er en super velskrevet bog med et meget levende sprog og den er både meget morsom og rørende. Woody Allen kan dog godt blive lidt harsk i spyttet, når han omtaler Mia Farrow konflikten, men det synes jeg nu er fuldt forståeligt, når man tænker på hvor meget han har skulle finde sig i de sidste par års tid. 

  Så "The Complete Prose" og "Apropos of Nothing" kan jeg varmt anbefale at gå i gang med. :)

  Jeg vil bestille de to sidstnævnte hjem ved lejlighed. Tak for anbefalingerne :) 

  Lidt apropos, så vil jeg smutte ind og se Rifkin's Festival i aften :)

  

  1

• Konge kommentar :-D

  Tak :-D

  

  0

• Havde egentlig afskrevet den på grund af mange dårlige anmeldelser. Men når du nu er så positiv, så tænker jeg at give den en chance.

  Shit, jeg står snart til verbal røvfuld herinde, hvis den voldkeder jer:)

  

  0

• Tak :-D

  Selvtak

  

  0

• Selvtak

  Asshole ;-D

  

  0

• Jeg vil bestille de to sidstnævnte hjem ved lejlighed. Tak for anbefalingerne :) 

  Lidt apropos, så vil jeg smutte ind og se Rifkin's Festival i aften :)

  Det var så lidt. :)

  Hvor kan man egentlig se "Rifkin's Festival" henne? 

  

  0

• Her en hurtig liste over de film og tv-serier jeg har fået set det sidste stykke tid. :)

  Film:

  • She Dies Tomorrow - 2/10
  • Booksmart - 5/10
  • Nobody - 6/10
  • Hellfighters - 6/10
  • Dolls (1987) - 7/10
  • Malignant - 7/10
  • An Eye For An Eye - 7/10
  • James Bond : No Time To Die - 7/10
  • Shang-Chi and The Legend of The Ten Rings - 7/10
  • The Suicide Squad - 8/10
  • Knightriders - 8/10
  • No Man of God - 8/10
  • Cold War - 10/10

  Tv-serier:

  • After Life : sæson 3 - 8/10
  • Shetland : sæson 6 - 8/10
  • Ozark : sæson 4, Part 1 - 9/10
  

  1

• Hvor kan man egentlig se "Rifkin's Festival" henne? 

  i udlandet :)

  

  1

• i udlandet :)

  Ok, ja jeg kunne nemlig heller se den gik i nogle biografer herhjemme eller er at finde på streaming.

  Du må have god fornøjelse med filmen i hvert fald. :) 

  

  0

• Ozark : sæson 4, Part 1 - 9/10

  Herligt - glæder mig til at nå dertil. Foreløbigt er det startet ret lovende :-)

  

  1

• Han er en af mine yndlings-instruktører og komikere, så jeg har set og læst stort set alt, han har lavet. Jeg mangler dog den helt nye "Rifkin's Festival". :)

  Mht. dit spørgsmål så vil jeg sige, at det er nemmere at nævne de få dårlige film, han har lavet frem for alle de mange gode film, han har lavet. Men nu har jeg alligevel lavet en top 30 over, hvad jeg synes er de allerbedste i rangeret rækkefølge. :)

  1. Manhattan Murder Mystery 
  2. Crimes and Misdeminors 
  3. Bananas 
  4. Annie Hall 
  5. Love and Death 
  6. Everyone Says I Love You 
  7. Interiors 
  8. Manhattan 
  9. Match Point 
  10. The Front 
  11. Irrational Man 
  12. Midnight In Paris 
  13. Broadway Danny Rose 
  14. Play It Again Sam 
  15. Sweet and Lowdown 
  16. Stardust Memoires 
  17. Hannah and Her Sisters 
  18. Scoop 
  19. Radio Days 
  20. Deconstructing Harry 
  21. Vicky Christina Barcelona 
  22. Another Woman 
  23. Zelig 
  24. Blue Jasmine 
  25. Shadows and Fog 
  26. Mighty Aphrodite 
  27. Small Time Crooks 
  28. The Curse of The Jade Scorpion
  29. A Rainy Day In New York 
  30. Cassandras Dream 

  Ved godt jeg er lidt bagefter. Men min favorit Allen film er Café Society, hvor vil du rangere den, og hvorfor er den ikke på din list ? :) 

  
  Og hvad vil du sige af hans andre film, der minder om den?

  Skal lige siges jeg ikke har set så mange af hans film. Annie Hall, Vickey Christina, Manhattan og Café Society, kan det strækkes til..

  

  0

• Har lige genset Derailed og The Order, begge med Jean Claude Van Damme

  Derailed, var klart den bedste især i filmens sidste  tredjedel, hvor den langt om længe finder sin pace/rytme. Derudover, er det tæt på at være Thomas Arana der stjæler opmærksomheden i løbet af de 90 minutter filmen varer.

  Så overall, karakter dømmes ud fra præstationer og actionsekvenser.

  Jeg er i det gavmilde hjørne og giver Derailed 6/10

  The Order, var heller ikke så rædselsfuld som husket, den har dog en mild underholdningsværdi. Dog en skam at Ben Cross, Brian Thompson og Charlton Heston, ikke får lov til at shine. 

  Jeg lander på 4.5/10

  

  0

• Ved godt jeg er lidt bagefter. Men min favorit Allen film er Café Society, hvor vil du rangere den, og hvorfor er den ikke på din list ? :) 

  
  Og hvad vil du sige af hans andre film, der minder om den?

  Skal lige siges jeg ikke har set så mange af hans film. Annie Hall, Vickey Christina, Manhattan og Café Society, kan det strækkes til..

  Jeg kan også rigtig godt lide "Café Society" og har også omtalt den meget positivt ved flere lejligheder. Så det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide filmen, at den ikke er på top 30 listen. Den har bare tabt lidt af sin umiddelbare charme synes jeg siden, jeg så filmen første gang og derfor er den røget lige uden for top 30. :)

  Af de andre film Woody Allen har lavet, der tema og tidsperiode-mæssigt minder om "Café Society", vil jeg nævne "Radio Days", "The Curse of The Jade Scorpion", "Bullets Over Broadway", "The Purple Rose of Cairo", "Sweet and Lowdown" "Magic In The Moonlight" og "Broadway Danny Rose". :)

  

  0

• Jeg kan også rigtig godt lide "Café Society" og har også omtalt den meget positivt ved flere lejligheder. Så det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide filmen, at den ikke er på top 30 listen. Den har bare tabt lidt af sin umiddelbare charme synes jeg siden, jeg så filmen første gang og derfor er den røget lige uden for top 30. :)

  Af de andre film Woody Allen har lavet, der tema og tidsperiode-mæssigt minder om "Café Society", vil jeg nævne "Radio Days", "The Curse of The Jade Scorpion", "Bullets Over Broadway", "The Purple Rose of Cairo", "Sweet and Lowdown" "Magic In The Moonlight" og "Broadway Danny Rose". :)

  Fedt, tak for det..!

  

  1

• Fedt, tak for det..!

  Det var så lidt. :) 

  

  0

• Han er en af mine yndlings-instruktører og komikere, så jeg har set og læst stort set alt, han har lavet. Jeg mangler dog den helt nye "Rifkin's Festival". :)

  Mht. dit spørgsmål så vil jeg sige, at det er nemmere at nævne de få dårlige film, han har lavet frem for alle de mange gode film, han har lavet. Men nu har jeg alligevel lavet en top 30 over, hvad jeg synes er de allerbedste i rangeret rækkefølge. :)

  1. Manhattan Murder Mystery 
  2. Crimes and Misdeminors 
  3. Bananas 
  4. Annie Hall 
  5. Love and Death 
  6. Everyone Says I Love You 
  7. Interiors 
  8. Manhattan 
  9. Match Point 
  10. The Front 
  11. Irrational Man 
  12. Midnight In Paris 
  13. Broadway Danny Rose 
  14. Play It Again Sam 
  15. Sweet and Lowdown 
  16. Stardust Memoires 
  17. Hannah and Her Sisters 
  18. Scoop 
  19. Radio Days 
  20. Deconstructing Harry 
  21. Vicky Christina Barcelona 
  22. Another Woman 
  23. Zelig 
  24. Blue Jasmine 
  25. Shadows and Fog 
  26. Mighty Aphrodite 
  27. Small Time Crooks 
  28. The Curse of The Jade Scorpion
  29. A Rainy Day In New York 
  30. Cassandras Dream 

  Vildt at du har lavet en top 30 over Woody's enorme produktion - man har lidt en fornemmelse af at han må have haft gang i flere processer samtidig for at kunne nå alt det - på et tidspunkt gik der knapt et år mellem hver film.

  Jeg har flere favoritter imellem, men der er også et par stykker hvor man kan mærke at kvantitet kom før kvallitet.

  

  1

• Honest Thief (2020)

   

  Jævnt forudsigelig actionthriller med Liam Neeson som bankrøver, der vil lægge den kriminelle løbebane på hylden, da han forelsker sig. Men et par korrupte FBI agenter, vil have fingre i de penge han forsøger at aflevere tilbage.

  En af den slags film, der er nydeligt lavet, men også føles som er den spyttet ud fra et samlebånd sammen med utallige andre film. Det er underholdende, spændende og også lidt kedeligt.

  Denne her synes jeg også dropper sine forsøg på troværdighed, i dens beskrivelse af hvor langt skurkene er villige til at gå. Men det er måske en smagssag.

   

  Bedømmelse: 5/10

  

  0

• The Last Duel (2021)

   

  Som så ofte før, når instruktør Ridley Scott står bag, får vi en teknisk og scenografisk beundringsværdig flot film. Hans evne til på en old school facon, at gøre en film visuelt troværdig og blæse en bagover, har den gamle filmmager heldigvis endnu og med den rette manus, som her, så kan han forsat også levere en god film.

  Mest imponeret er man dog over filmens afsluttende duel, hvor to af historiens hovedpersoner kæmper på liv og død, for retten til sandheden i Gud’s øjne, om den ene part har voldtaget den andens kone eller ej. Dette er en fortælling vi får serveret, set igennem disse to hovedpersoners øjne og så historiens offer, for hvem det gælder livet eller døden på bålet.

  På den måde er det en relevant fortælling om kvinder og deres retsstilling, men også om vanvittige æresbegreber. Det er såmænd også både nogenlunde interessant og solidt fængende, men ikke uden lidt for meget stilstand sine steder.

  Jeg kan så også grine lidt af, at her er endnu en film, der for at symbolisere at den foregår i middelalderen, så er det evigt efterår/begyndende vinter. Jo jo, den mørke middelalder skulle jo nødig kunne forekomme for lys.

  Det er dog småting, i en overraskende velspillet film, hvor især Matt Damon overbeviser i en rolle jeg slet ikke ville mene han passede til. Også en ellers på papiret malplaceret Ben Affleck overrasker positivt. Bedst er dog Jodie Comer og Adam Driver, der begge giver hypnotiserende præstationer.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• King Richard (2021)

   

  Lige ud af den kendte landevej biografisk film, der med fokus på faderen fortæller historien om Williams søstrenes vej mod toppen af international tennis.

  Det er såmænd en god historie, sobert fortalt og så er det lidt for langt og måske også for konventionelt, til at det bliver rigtigt vedkommende.

  Det er dog godt at se Will Smith atter ramme noget i en rolle, hvor han får mulighed for at vise at han kan noget.  

   

  Bedømmelse: 6/10

  

  0

• Vildt at du har lavet en top 30 over Woody's enorme produktion - man har lidt en fornemmelse af at han må have haft gang i flere processer samtidig for at kunne nå alt det - på et tidspunkt gik der knapt et år mellem hver film.

  Jeg har flere favoritter imellem, men der er også et par stykker hvor man kan mærke at kvantitet kom før kvallitet.

  Woody Allen plejer allerede at være igang med at skrive sin næste film samtidig med den han er igang med at filme, så derfor er der oftest kun 1 år mellem hans film. Han kan bare ikke lade være med at skrive og finde på nye historier og idéer ligeså snart, han får øje på sin gamle trofaste skrivemaskine.

  Det er vildt imponerende, at han kan have sådan en arbejdsmoral på trods af, at han elsker det han laver. Minuset ved det er jo så logisk nok, at han i ny og næ ryster en mindre god film ud af ærmet. Men der går heldigvis lang tid imellem og selv når det ikke kører optimalt, er det stadigvæk seværdigt det han laver. 

  Jeg kan faktisk kun komme i tanke om to af hans film, jeg synes er decideret dårlige og det er "Don't Drink The Water" og "September". :)

  

  1

• Woody Allen plejer allerede at være igang med at skrive sin næste film samtidig med den han er igang med at filme, så derfor er der oftest kun 1 år mellem hans film. Han kan bare ikke lade være med at skrive og finde på nye historier og idéer ligeså snart, han får øje på sin gamle trofaste skrivemaskine.

  Det er vildt imponerende, at han kan have sådan en arbejdsmoral på trods af, at han elsker det han laver. Minuset ved det er jo så logisk nok, at han i ny og næ ryster en mindre god film ud af ærmet. Men der går heldigvis lang tid imellem og selv når det ikke kører optimalt, er det stadigvæk seværdigt det han laver. 

  Jeg kan faktisk kun komme i tanke om to af hans film, jeg synes er decideret dårlige og det er "Don't Drink The Water" og "September". :)

  Det er et sandt arbejdsraseri, meget imponerende. Og når han rammer, så sidder den der også virkelig.

  Jeg ville nok have foretrukket at han havde lavet halvt så mange film - så havde der været endnu flere mesterværker. Måske.

  Men jeg holder meget af hans finurlige facon. :-)

  

  1

• endelig fik jeg taget mig sammen til at se Ternet Ninja 1.

  Selv om det lykkedes anden gang, så fandt jeg meget af dialogen klichefyldt, som desværre resulterede i at filmen/historiens handling blev forudsigelig.

  Jeg endte med at tænke, hvor er det lige man har hørt det før?! hvilket var syndt eftersom den havde potentiale til mere.

  Den var desuden langt fra ligeså grovkornet som Terkel I Knibe.

  Og så er det trættende at man ikke kan holde sig til det danske sprog 100% uanset hvilken målgruppe man stræber sig efter. Det gjorde altså intet for filmen....i hvert fald ikke positivt. At kalde Aske for Karate Kid, er blot et af de tåkrummende eksempler. 

  Jeg lander på 6/10, da den på trods af min middelmådige anmeldelse, fandt den bedre anden gang, og at den var hurtigt slut. Den var ikke noget nær så langtrukken som første gang, og så var animationen også god.

  

  0

• Khartoum (1966)

   

  Gammeldags klassisk storfilm, ja den har sågar Charlton Heston i hovedrollen. Han spiller den autentiske rolle som britisk general, der sendes til byen Khartoum, der står til at blive invaderet af en muslimsk hær anført af en fanatisk troede.

  Her skal han forsøge at redde de egyptere ud, som England har lovet at beskytte, men som de ikke ønsker at sætte en hær ind for at hjælpe.

  Som så mange af disse storfilm før den, er det en scenografisk flot film med grandiose og betagende billeder, flere blændende slag og med et imponerende stort antal statister.

  Historien og karaktererne skal jeg gerne erkende, kan forekomme lidt stive og dramaet bevæger sig kun langsomt frem.

  Man kan set med dagens øjne også kun grine lidt af, at ærkebritiske Laurence Olivier giver den som mellemøstlig krigsherre, der ser sig selv som Muhammed’s arvtager.

  Derfor er min rating måske også samlet set en anelse gavmild. Men jeg synes ganske enkelt det er en fornøjelse at se film på denne skala.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Escape from Pretoria (2020)

   

  Fængselsfilm har deres næsten faste konventioner, sat i den begrænsede ramme som de er. Disse er både spændende og kan også føles forudsigelige og gentagende, når man har set flere film i denne subgenre.

  Denne sandfærdige historie om to aktivister, der idømmes strenge straffe for at protestere mod apartheid i 70’ernes Sydafrika, den kan heller ikke sige sig fri for klicheerne.

  Men uanset, så er den både velspillet og habilt lavet. Det er også svært at se, hvilken snedig plan der i denne film skal lykkes, for at vores uretfærdigt dømte hovedpersoner kan flygte.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Ging chaat goo si juk jaap (1988)

   

  Der var dele af historien og komikken i den første ”Police Story”, som absolut ikke faldt i min smag. Men til gengæld havde den nogle af de mest vilde og fede action- og stuntscener man kan finde på film.

  Denne efterfølger her, hvor Jackie Chan atter er politiassistent, der nu jagter en gruppe der afpresser byen med bomber, den har mindre imod sig.

  Jo, den kan virke lidt tyndbenet fortalt, men fungerer trods alt uden at blive direkte pinlig. Til gengæld imponeres man heller ikke i samme grad, når det kommer til biljagter, slåskampe og lignende.

  Det sagt, så er der forsat tempofyldte akrobatiske kampe med mere, som man slet ikke fatter kan lykkes. Modsat mange nyere film, så skabes der ikke fart ved hjælpe af rystende kameraer og vild klipning. Næ, det er mennesker der agerer og det alene er så vildt at se på, at det kan redde selv en middelmådig film, så den bliver en oplevelse.

   

  Bedømmelse: 6/10

  

  0

• Fei ying gai wak (1991)

   

  Denne efterfølger til “Armour Of God” måtte jeg overgive mig til, trods den tyndt fortalte historie og de lige så tynde og lidt anstrengende dumme karakterer.

  Jackie Chan giver den atter som eventyrer (inspireret af Indiana Jones kunne jeg tro), der får til opgave at finde nazistisk guldskat, gemt i den afrikanske ørken. Den er der naturligvis mange, der gerne vil have fingre i og så går den vilde skattejagt ellers.

  Og netop vild, det er den. Hvordan de har undgået at slå adskillige ihjel under for eksempel en motorcykel- og biljagt igennem en by, det er ikke til at forstå. Bilerne pløjer rundt mellem sagesløse tilskuere, der må springe for livet og det hele ses i billedet, uden at snyde med hidsig klipning og rystende kameraer.

  Men ellers er der mange både morsomme, tåkrummende og herlige optrin og heftige stunts.

  Bedst bliver filmen dog mod slut, hvor en længere scene i en vindtunnel ganske enkelt er så fremragende underholdende komik, at den bringer minder om store scener med Buster Keaton eller Charlie Chaplin, når disse var bedst.

  Dette var i øvrigt filmen, der for snat mange mange år siden, gav mig lysten til at se flere Jackie Chan film. Havde set ham i et par stykker inden, men de havde aldrig fænget mig og i amerikanske film som ”Cannonball Run”, som jeg dengang fandt gode, der var han for mig aldrig et bærende element.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Snake Eater 1, med Lorenzo Lamas 

  Ikke en synderlig god film. Den fungerer kun bedst hen mod slutningen hvor Kelly lægger fælder. Ham der spiller hovedskurken er så elendig og en af de værste jeg har set...han enten fremstår ufrivillig komisk eller generelt amatøragtig.

  Men en ting jeg ikke havde regnet med, var at Lorenzo Lamas der spiller Kelly, introducerer filmen før den starter.

  Blu Ray transferet ser længder bedre ud end dvd'en, så på den tekniske side er der intet at sætte en finger på, alderen taget i betragtning.

  Jeg lander på 3.5/10 for selve filmen.

  For det tekniske aspekt, lander jeg på 7/10, takket være den forbedrede billedside

  Lyden er god men ikke dynamisk, så det trækker lidt ned

  

  0

• Wrath of Man (2021)

   

  Det er lidt svingende hvad jeg synes om den britiske instruktør Guy Ritchie’s film. Men denne nye action- og hævnfilm med Jason Statham i hovedrollen, der som karakteren H tager job som vagt på en pengetransport, den er absolut og virkelig mægtigt underholdende.

  Historien fortælles uden meget nonsens, trods dens små twist, og den serveres rå og uden ret meget ekstra tilbehør. Så er man til macho på max, med en knivspidsfuld sarkasme, så skydes der med skarpt og uddeles knofedt i en teknisk ganske flot film. Det kan føles lidt gammeldags og det jo kun herligt!

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Wrath of Man (2021)

  Når en mand - der til forveksling ligner Jason Statham - søger job som sikkerhedsvagt hos et pengetransportfirma, så ved vi jo godt, at han har flere evner og talenter, end han giver udtryk for. Og at han helt sikkert har en fortid som hemmelig "et-eller-andet".

  Alligevel går der en hel del tid, før man kan regne sammenhængen ud. Og der ligger en glimrende historie bag denne underholdende actionfilm. En central del af filmen kan minde om Vantage Point (2008), hvor den samme sekvens ses fra flere forskelige POV's. Ganske effektivt.

  Hvilket man også kan sige om Jason Statham, der som sædvanlig er utrolig effektiv i denne slags roller. Jeg savner måske hans tørre humor, som der ikke er meget af her. Og slutningen føles ret antiklimatisk.

  Karaktermæssigt er jeg på samme niveau som T. Nielsen:

  ★★★★☆☆

  

  0

• Karaktermæssigt er jeg på samme niveau som T. Nielsen:

  Og jeg med dig:-)  Godt skriv!

  

  0

• Murphy's Law (1986)

   

  B-filmagtig og kunstløs tidstypisk action- og metervare med Charles Bronson, der atter ses som hårdkogt strømer. Her hænges ham op på mordet på sin ekskone og må stikke af fra politiet, mens han må forsøge at bevise sin uskyld. Med på flugten har han en ung kvindelige fange, der tidligere har haft strålet hans bil.

  Sammen må de igennem flere næsten primitivt fjollede situationer, som da de lander en helikopter på taget af en lade, hvor taget går i stykker og de så overfaldes af tre parodiske rockere, der vil voldtage kvinden.

  Tju-bang, gæt hvem der giver dem tørt på. Uanset, så har det til tider en nærmest fordringsløs form for charme og underholdningsværdi.

   

  Bedømmelse: 5/10

  

  0

• Og jeg med dig:-)  Godt skriv!

  Tak - og i lige måde :-)

  

  0

• Titanic (1997)

   

  Instruktør James Cameron kan lave storstilet og episk action, så man glemmer tid og sted. Når han gør det, så falder dramaet aldrig helt igennem i hans film.

  Men når han som med ”Titanic” gør dramaet til en så stor og bærende del, så bliver svaghederne altså lidt rigeligt tydelige.

  En af verdens største filmsucceser er et visuelt flot sejlende melodrama på ugebladsniveau, med replikker der føles banale og flere situationer der nærmer sig det tåkrummende (King of the world!).

  Tillige er filmen castet lidt poppet med unge hotte skuespillere, lige til at trække et ungt segment ind, i skikkelse af Leonardo DiCaprio og Kate Winslet.

  Begge heldigvis så karismatiske, at man må holde af dem og deres karakterer. Det lykkes da netop også alligevel Cameron at gøre det jævnt underholdende og når den katastrofe, som vi alle venter på, den sætter ind, så taber man nærmest både kæbe og mund.

  Aldrig har et skibsforlis været så medrivende, spændende og veludført. Det kan Cameron som få andre. Her er han en mester og den del holder max, også uden den hype der altid har omgivet filmen.

  Jeg blev i øvrigt selv revet med at hypen i sin tid, men set retroperspektivt, er dette ikke på niveau med mestre som David Lean, med hvem værket og Cameron blev sammenlignet med i sin tid.

  Cameron’s værk synker muligvis aldrig, dertil er man for godt underholdt. Men når hypen forlader skuden, så står man altså kun tilbage med en god gang romantisk sødsuppe, om to unge elskende der finder sammen i en evighed på et øjeblik, i en verden der er så sort og hvid, at de rige er arrogante, onde og uvidende, mens de fattige er gode mennesker med stort socialt kapital. Jo, så unuanceret bliver det faktisk.

  Men som sagt, alt det har man tendens til at glemme, når der kommer gang i sagerne i filmens sidste halvdel, i en imponerende setting der trækker filmen op på et niveau, så man forlader den udmattet og næsten maximalt underholdt.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Juggernaut (1974)

   

  Richard Harris har hovedrollen som bombeekspert, i denne slow moving spændingsfilm, om et krydstogtskib, der viser sig at være rigget til med bomber, som trues med at springe, hvis en løsesum ikke betales.

  Instruktør Richard Lester fortæller uden adgang til og brug af de helt store dramatiske virkemidler. Der sker egentlig ikke meget undervejs og filmens mange personer bliver aldrig specielt dybe.

  Alligevel lykkes det Lester, at fokusere ind på dem med en lidt skæv vinkel, så man fascineres og fænges af dem. Sine steder også, så man egentlig ikke kan se, hvad det har med historien at gøre.

  Særligt Harris sært afvisende karakter, er med til at løfte fortællingen op og gøre, at man er med hele vejen, i en film der eller på ingen måde kan kaldes stor kunst.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Clambake (1967)

   

  Endnu en i rækken af forudsigelige musikalske komedie, af den slags, som man nok være Elvis fan, for at synes om. Men man skal dog nok også være mere end blot fan, hvis man kan finde meget at glæde sig over i denne her pauvre og dovne produktion, tilsat nogle af de svageste sange fra Kongens katalog (og de siger ellers ikke så lidt).

  Det er bygget på den velkendte formel med sol, sand og masser af piger og det er om muligt, endnu mere tyndbenet end ellers.

  Det er også tydeligt, både i en lettere kvabset Elvis’ fremtoning og i hans levering af sangene, at han er her kun for at oprette sit private liv i luksus.

  Han har aldrig lydt dårligere og når man ser ham give den gas, på en legeplads fyldt med børn og synge ”Confidence”, er det altså svært at tro, at det er samme mand der blot et årti tidligere var en del af en kulturrevolution, der væltede verden i en begyndende seksuel frigørelse og satte verden i brand med rebelske hoftevrid, ”junglemusik” og flyttede grænserne for hvad en mand måtte være og ikke være.

  Nå, men historien her kunne som romantisk komedie ellers være fin nok. Elvis er en millionærsøn, der på et ferieresort bytter rolle med en vandskiinstruktør, fordi han er træt af at pigerne falder for hans status og penge, mere end for ham. Han møder også en pige, men hun er kun ude efter at score en rigmand.

  Hun spillet så til gengæld med overraskende naturlig sødme af Shelley Fabares, i hendes tredje (og sidste) Elvis film. Øj, hun er cute!

   

  Bedømmelse: 4/10

  

  0

• Titanic (1997)

   

  Instruktør James Cameron kan lave storstilet og episk action, så man glemmer tid og sted. Når han gør det, så falder dramaet aldrig helt igennem i hans film.

  Men når han som med ”Titanic” gør dramaet til en så stor og bærende del, så bliver svaghederne altså lidt rigeligt tydelige.

  En af verdens største filmsucceser er et visuelt flot sejlende melodrama på ugebladsniveau, med replikker der føles banale og flere situationer der nærmer sig det tåkrummende (King of the world!).

  Tillige er filmen castet lidt poppet med unge hotte skuespillere, lige til at trække et ungt segment ind, i skikkelse af Leonardo DiCaprio og Kate Winslet.

  Begge heldigvis så karismatiske, at man må holde af dem og deres karakterer. Det lykkes da netop også alligevel Cameron at gøre det jævnt underholdende og når den katastrofe, som vi alle venter på, den sætter ind, så taber man nærmest både kæbe og mund.

  Aldrig har et skibsforlis været så medrivende, spændende og veludført. Det kan Cameron som få andre. Her er han en mester og den del holder max, også uden den hype der altid har omgivet filmen.

  Jeg blev i øvrigt selv revet med at hypen i sin tid, men set retroperspektivt, er dette ikke på niveau med mestre som David Lean, med hvem værket og Cameron blev sammenlignet med i sin tid.

  Cameron’s værk synker muligvis aldrig, dertil er man for godt underholdt. Men når hypen forlader skuden, så står man altså kun tilbage med en god gang romantisk sødsuppe, om to unge elskende der finder sammen i en evighed på et øjeblik, i en verden der er så sort og hvid, at de rige er arrogante, onde og uvidende, mens de fattige er gode mennesker med stort socialt kapital. Jo, så unuanceret bliver det faktisk.

  Men som sagt, alt det har man tendens til at glemme, når der kommer gang i sagerne i filmens sidste halvdel, i en imponerende setting der trækker filmen op på et niveau, så man forlader den udmattet og næsten maximalt underholdt.

   

  Bedømmelse: 7/10

  Selvom jeg selv ofte er kæmpe fan af storskærmsfilm, så er denne bare på, ja ugebladsniveau. Men den er rigtig god når katastrofen sætter en. Jeg synes slet ikke han gør så meget ud af et skib, der er klasseopdelt. Selv en film som Snowpiercer gør mere ud af det. Det er der indholdet ligger, men igen, Camerons styrker ligger i action. 

  

  0

• Jeg synes slet ikke han gør så meget ud af et skib, der er klasseopdelt. Selv en film som Snowpiercer gør mere ud af det.

  Nej, det er ikke en film med en social bevidsthed på den måde. Cameron deler det blot sort og hvidt op, som at sådan er det bare, uden at gøre det til et interessant tema. Hos de fattige der danser de, griner, synger og morer sig og alle er velkomne og hos de rige, sidder de stift og byder ikke rigtigt andre velkomne, uden som adspredelse når Leo melder sin ankomst. I snowpeiecer, hvad enten man synes det er sort og hvidt, er det jo temaet. 

  

  0

• Ice Cold in Alex (1958)

   

  Virkelig god britisk krigsfilm, om en røde kors lastvogn med to sygeplejesker og to officerer, der må forsøge at flygte fra den tyske hær, igennem den nordafrikanske ørken.

  Instruktør J. Lee Thompson sætter et stærkt og vedkommende fokus på fortællingens personer og deres strabadser og dem er der flere af.

  Der bydes på god suspence undervejs og kun en for mig unødvendig romance og et par dårlige stock footage optagelser, trækker lidt ned.

  Der spilles generelt også godt. Men især Sylvia Syms skal roses for at give en ualmindelig karismatisk og moderne frisk præstation som ung sygeplejeske. Hun virker ualmindelig naturlig for en film på den tid.

   

  Bedømmelse: 8/10

  

  0

• 6 donne per l'assassino (1964)

   

  Der er stadig god spænding og uhygge, i denne her omgang italienske giallo horror, hvor en maskeret morder myrder modeller fra en modehus i Rom.

  Men også visuelt står filmen stadig ret godt, med dens dunkle neonlys og stærke farver, i et tæt samspil med et forstyrrende jazzet lydbillede.

  Man kan altid diskutere, om man synes handlingen helt holder eller stikker dybt nok. Men man når sjældent at give den for mange tanker, da der fortælles i en godt tempo med rigelige mængder med gys og dramatik, til at man kan nå at spilde historien for meget tid. Jeg var i hvert fald særdeles godt underholdt.

   

  Bedømmelse: 8/10

  

  1

• Snake Eater 2: The Drug Buster

  Bedre end den første, hvor der lægges mere vægt på at levere nogle bedre skuespilpræstationer end at være decideret actionpræget.

  Lorenzo Lamas virker mere til at føle sig godt tilpas i rollen, som Soldier Kelly, og de mange nobodies giver nogle habile men langt fra prisværdige præstationer.

  Det er samspillet mellem Kelly og Speedboat, som holder sig bedst kørende

  Lamas, introducerer igen filmen før dens start, hvor han også fortæller at hvis man kunne lide den første, vil man måske synes bedre om 2 'eren, hvilket han har ret i.

  Jeg lander på 4.5/10

  

  0

• Skammerens datter (2015)

   

  Scenografisk overraskende flot, men lidt tam dansk fantasy fortælling, bygget på Lene Kaaberbøl’s populære bogserie, om pigen med evnen til at se ind i folk og afsløre deres skam. En evne hun får brug for, da landets leder og familie findes myrdet og arvingen beskyldes for mordet.

  Jeg kan være lidt i tvivl om, hvem filmen helt henvender sig til, da den er lidt vel barsk og blodig til de mindre børn og jeg kan være usikker på, om større børn/unge generelt vil synes der er det store i den, med tanke på det overflod af film de i dag har adgang til.

  Men instruktør Kenneth Kainz formår dog trods et sikkert begrænset budget, sammenlignet med andre film i genren, at få sin film til at se ud af mere end man turde håbe på. Samtidig holdes der et fint flow.

  Man kan mangle flere dramatiske set pieces og som voksen småkedede den mig nok lidt. Men min store datter, med hvem jeg så den, var fanget af den og det smittede af på far her.

   

  Bedømmelse: 6/10

   

  Skammerens datter II: Slangens gave (2019)

   

  Tager tråden op næsten direkte fra den første film, hvor Dina med de magiske evner til at se ind i folk, forsat hjælper til i kampen mod den onde Drakan, der har taget magten i landet.

  Om budgettet denne gang har været mindre, eller manus bare i den grad fejler ved jeg ikke helt. Scenografisk ser filmen ikke helt så godt ud, men er dog overbevisende nok trods alt.

  Men historien er ganske enkelt så fattig på dramatik og begivenheder. Der sker simpelthen intet, før der i klimaks kommer bare lidt gang i sagerne.

  Samtidig er persongalleriet for kedeligt, til at det kan bære historien. Rebecca Emilie Sattrup er ganske vist stadig god som hovedpersonen Dina. Men rollen har ikke punch nok og endnu værre er det med de fleste karakterer omkring hende.

  Værst er dog Dejan Cukic som sortemesteren, en mystisk troldmand. Han fylder en del i fortællingen, men rollen og ham i den, er så blodfattig og leveret så tyndt og lad, at man nærmest bliver irriteret.

   

  Bedømmelse: 4/10

  

  0

• Executive Decision (1996)

   

  Habilt underholdende og fermt lavet actionthriller, om terrorister der har kapret et fly og vil bruge det til en selvmordsmission over USA.

  Det er en af den slags spændingsfilm, hvor der hele tiden opstår nye udfordringer, når man tror man er ved at få skovlen under skurkene.

  Det er måske en anelse forudsigeligt, men samtidig også ret effektivt og den Die Hard inspireret tilgang (Joel Silver har været producent på begge), her ombord på et fly, hvor heltene må gemme sig og kravle rundt i flyets kanaler og skjulte korridorer, den fungerer godt til at skabe en fortættet og afgrænset farlig atmosfære.

  Der er dog også scener der kan forekomme ufrivilligt komiske, som da den ene stewardesse finder et kort i en frakke som tilhører terroristernes leder, hvorpå Washington er tegnet ind og så peget på med flere røde pile, ligesom for at understrege at det er målet.

  Men uanset, som banal actionthriller der er underholdningen sikret, hvis man stiller sigtekornet korrekt.

  I hovedrollen smider Kurt Russell som så ofte før karisma af sig, i rollen som en analytiker, der lidt modvilligt ender med at måtte tage kampen op.

  I en birolle som leder af en anti-terrorenhed, ses Steven Seagal, inden han begyndte at ligne koldhævet bolledej.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Ash vs. Evil Dead

  Har lige binget hele Ash vs. Evil Dead på 2 dage...det er jeg ikke helt sikker på var en god ide.

  Altså - den er superunderholdende, men også lige rigelig repetetiv. Sæson 1 er bedst, sæson 2 næsten ligeså god, mens sæson 3 gentager mange begivenheder, og det bliver altså lidt trættende til sidst.

  Lander dog på 8/10 i alt.

  

  0

• The Fallout (HBO Max)

  I år har der allerede været 7 skoleskyderier i USA med 14 dødsfald eller sårede til følge. Sidste år var der 34. En ting er alle ofrene og deres familie, men de mange overlevende bliver også ramt. Af skyld, af angst, af oprør.

  The Fallout er en film om to teenagepiger, der gemmer sig på et toilet under et skoleskyderi, og vi følger dem i tiden efter. Den er på samme tid både følsesladet og rolig.

  Der er rigtig mange ting, som filmen gør virkelig godt: I starten er skoleskyderiet hjerteknugende realistisk, og der er en meget realistisk brug af telefonen. Der er mange samtaler over Instagram, og det føles som en god gengivelse af en teenagers liv.

  Jenna Ortega spiller hovedrollen, Vada, og det gør hun virkelig godt. Med hendes succes i Scream også, skal vi nok se mere til hende. Spørgsmålet er selvfølgelig om hun kan klare springet fra børne- og teenageroller til voksenroller, men talentet er der.

  Det er ikke en tragedie - det er en drama - og den er virkelig god. Den er allerstærkest i starten, hvor tragedien er tættest på. Senere bliver det til en mere "normal" high school-film, men dog stadig af høj kvalitet.

  8/10 - men de første ca. 30 minutter er til 9/10.

  

  0

• The Night Comes for Us (2018)

  Indonesisk actionfilm på Netflix med maser af samme slags vanvittige combat slåskampe som i de to The Raid film. De to hovedroller (Iko Uwais og Joe Taslim) er da også ”lånt” fra The Raid og bidrager i høj grad med deres ekspertise inden for kampsport.  

  Ito (Joe Taslim) er lejemorder for den kinesiske Triade og nægter en dag at adlyde ordrer om at skyde en lille pige. I stedet tager han hende under sine vinger, hvilket selvfølgelig bevirker, at Triaden sender en hær af soldater efter ham. Herunder 2 meget farverige kvinder + deres bedste lejemorder spillet af Iko Uwais (protagonisten fra The Raid filmene).

  Herudover spøger en mystisk kinesisk kvindelig lejemorder i kulissen, hvis motiver og side er uklar. Hun er faktisk så bad-ass, at jeg ikke kan se, hvordan John Wick skulle have en chance mod hende.

  Der er total knald på med macheterne, og blodet sprøjter til højre og venstre. Det er desværre ikke nær så velkoreograferet eller ”semi-realistisk” som i The Raid filmene. Slåskampene er så overdrevne, at det er svært for alvor at engagere sig. Men det er godt nok underholdende, og dejligt blodigt.

  ★★★★☆☆

  

  1

• The Night Comes for Us (2018)

  Indonesisk actionfilm på Netflix med maser af samme slags vanvittige combat slåskampe som i de to The Raid film. De to hovedroller (Iko Uwais og Joe Taslim) er da også ”lånt” fra The Raid og bidrager i høj grad med deres ekspertise inden for kampsport.  

  Ito (Joe Taslim) er lejemorder for den kinesiske Triade og nægter en dag at adlyde ordrer om at skyde en lille pige. I stedet tager han hende under sine vinger, hvilket selvfølgelig bevirker, at Triaden sender en hær af soldater efter ham. Herunder 2 meget farverige kvinder + deres bedste lejemorder spillet af Iko Uwais (protagonisten fra The Raid filmene).

  Herudover spøger en mystisk kinesisk kvindelig lejemorder i kulissen, hvis motiver og side er uklar. Hun er faktisk så bad-ass, at jeg ikke kan se, hvordan John Wick skulle have en chance mod hende.

  Der er total knald på med macheterne, og blodet sprøjter til højre og venstre. Det er desværre ikke nær så velkoreograferet eller ”semi-realistisk” som i The Raid filmene. Slåskampene er så overdrevne, at det er svært for alvor at engagere sig. Men det er godt nok underholdende, og dejligt blodigt.

  ★★★★☆☆

  Ha ha - det lyder så sjovt at den bliver jeg da nødt til at se nu :-)

  

  1

• Ha ha - det lyder så sjovt at den bliver jeg da nødt til at se nu :-)

  Ja, der er ikke noget så godt som at starte mandag morgen med en masse blodsprøjt :-)

  

  1

• Ja, der er ikke noget så godt som at starte mandag morgen med en masse blodsprøjt :-)

  Bliver ikke bogstaveligt til lige nu ;-) Men måske i løbet af ugen.

  Blodsprøjt og afhuggede lemmer er altid festligt. Jeg elsker Planet Terror :-)

  

  1

• Home Alone (1990)

   

  Da jeg så ”Alene Hjemme”, dengang den kom ud, var det en af de film jeg har grint med over. For nylig tænkte jeg, at det kunne være sjovt med et gensyn sammen med mine to piger.

  Her kunne jeg konstatere, at filmen holder sig pænt endnu, i hvert fald for mig. Min den mindste på 6 år, grinte ikke meget, men bekymrede sig om, mon de to tyve kom til skade i virkeligheden. Jeg måtte forsikre hende om, at det var tricks og der ikke skete dem noget alvorligt.

  Den store på 8 år grinte en del, men mindre end forventet og skulle vist lige afkode, den tegneserievold der bydes på. Selvsagt grinte hun mest af flere ting i det klimaks der i sin tid gjorde filmen kendt. Et klimaks der for mig var overraskende kort, modsat af hvad jeg husker det.

  Men inden der, synes jeg alligevel filmen rammer en sådan god stemning af klassiske dyder, der gør den til en god traditionsrig julefilm (jo jo, komplet med glasskår i fødderne. Mere julet bliver det sgu ikke!) og så er Macaulay Culkin bare perfekt i hovedrollen. Jeg overvejer at se efterfølgeren, selv om jeg mindes den som en film jeg ikke var så vild med i sin tid.

   

  Bedømmelse: 7/10

  

  0

• Men vi fik denne fine scene ud af det: www.youtube.com/watch :)

  

  0

• 
• 1
• …
• 248
• 249
• 250
• 251
• 252
• …
• 303
• 