Forumtråd - What we saw

What we saw

  • Stretch (2014)

    Instruktør Joe Carnahan har leveret en række film, af ret svingende kvalitet. Bedst var actioneventyret ”The Grey” med Liam Neeson i hovedrollen, mens filmen ”Narc” også kunne noget. Efter ”The Grey” lavede han så denne her, som jeg må betragte som hans klart værste.

    Historien om en Limo-chauffør , spillet tørt af Patrick Wilson, der for at skaffe penge til at betale en gæld med, forsøger at hjælpe en excentrisk passager og rodes ud i en masse snavs, er gennemført anstrengende og hysterisk.

    Dens forsøg på at blande humør og hårdkogt krimi er muligvis teknisk acceptabel. Men påfund og indhold føles ekstremt påtaget og irriterende, som en usjov onkel til en familiefest. Faktisk føles filmen så trættende, at den til sidst, bare går hen og bliver direkte kedelig.

    Bedømmelse: 3/10

    
    0
  • Unconquered (1947)

    Instruktør Cecil B. DeMille’s frontier-western må i dag nok betragtes som en lidt problematisk film, i dens fremstilling af USA’s oprindelige befolkning.

    Ikke kun som primitive og fjendtlige, men også stereotype overtroiske og naive. Samtidig har man i rollen som ”indianernes” leder, som de blev kaldt dengang, valgt Boris Karloff. Dette ville man dog så indrømmet næppe bemærke, havde man ikke kendt ham i forvejen.

    Men så er man advaret og kan man se en sådan film på trods af dette, er det i og for sig en habil og underholdende film, der indeholder en masse af det jeg holder af.

    Både i det visuelle udseende, men også en flugt i en kano mod en vandfald og andet er lækre set pieces. Alt sammen med til at løfte historien om pigen Abby, der sælges som slave, for at blive købt og sat fri, for atter at blive indfanget og slavegjort.

    Fortællingen bringer os vidt omkring og i de centrale roller, står både Paulette Goddard og Gary Cooper solidt og troværdigt plantet, i deres med- og modspil og en spirende romance.

    Det er et eventyr og drama, sat i kolonitidens USA.

    Bedømmelse: 7/10

    
    0
  • Eternals (2021)

    Instruktør Chloé Zhao, der står bag film som ”The Rider” og Oscar-vinderen ”Nomadland”, kan måske godt virke som et lidt mærkeligt valg, til endnu en film i Marvel’s Cinematiske Univers af kulørte superhelte.

    Hendes film virker nærmest som ligger de så langt fra Marvel’s spraglede effektbrag, som de kan komme. Misforstå mig ikke, jeg synes det er fedt at Marvel/Disney tager chancen med sådanne mere kunstneriske orienteret instruktører.

    Jeg kan være lidt i tvivl om, hvor meget indflydelse de måske reelt har? Men lidt må der have været her, for filmen skiller sig som den første lidt ud fra mængden. Desværre ikke som en fantastisk film. Tværtimod faktisk.

    Stemningen er mere tungsindig, nærmest lidt emo, næsten totalt blottet for den humor og morsomheder. Det i sig selv behøver naturligvis ikke trække ned, men i den overlange film, fremstår de stille passager umådeligt træge og der sker også generelt for lidt.

    Manglen på karakterer man relaterer til hjælper heller ikke. Alle diversitetssejl er ellers sat til, for at der er noget for os alle. Overvægtige, homoseksuelle, mørke, lyse, små og store, asiatiske superhelte. Kvinder i ledende helteroller og den hvide mand som en af filmens store og selvsagt også følsomme skurke.

    Men lige lidt hjælper det, da de alle føles hamrende ligegyldige og i bedste fald føles som roller der ville have været fyld i de fleste film. De kæmper også med replikker der er mere klodsede og kliniske end spændende.

    Historien er også det værste vrøvl, selv om den dog har et par vedkommende temaer, man kan forestille sig, så skal den lykkes, skal resten også helst fungere.

    En gruppe af særligt udvalgte udødelige lever i skjul på jorden, klar til at tage kampen op imod en fremmede race, der lever af mennesker. Men det viser sig, at der er større ting på spil.

    Her kommer så et andet irritationsmoment ind, som efterhånden kan trækkes ned over flere af disse stort opsatte superheltefilm. Når endnu en superskurk er i gang med at smadre endnu en by, så kan jeg måske leve med, at samtlige superhelte ikke dukker op.

    Men at det i disse solofilm ofte kun er den omhandlende karakter eller gruppe, virker lidt mærkeligt. Værre er det dog, når skurken som her er som er klar til at smadre hele jorden. Altså, hvor fanden gemmer alle de andre helte sig imens?

    Uanset forklaring, så synes jeg den næppe troværdig med så mange helte der kan samles i Marvel’s univers. Der er referencer til de andre Marvel film, men præcis denne her havde jeg gerne set været en film uden forbindelse til disse.

    Alt er dog ikke dårligt. Særligt mod slut, kommer der lidt gang i den, med underholdende ramasjang og musikken af Ramin Djawadi er med til at løfte fornemmelsen af noget episk og spændende lidt op. Den fungerer ret godt og bedre end selve filmen den understøtter.

    Bedømmelse: 4/10

    
    0
  • Frankie and Johnny (1966)

    Elvis Presley er atter hoppet i en hurtig forklædning, her som ludomanen og gambleren Johnny, der taber konstant ved spillebordrene. Et besøg hos en spåkone fortæller ham dog, at en rødhåret kvinde vil bringe ham held. Men hvad vil hans forlovede ikke sige? Hun er blond.

    En variant af sangen om “Frankie And Johnny” er her om dannet til endnu en hurtigt produceret og ret så tam Elvis flick, der uambitiøst blot skal sælges til hans på det her tidspunkt i 1966, skrumpende fanskare.

    Det sammen med endnu et soundtrack man næsten gerne havde været foruden.

    Historien er hovedsageligt holdt på en showboat og New Orleans og selv om det ofte anes, at den udspiller sig i kulisser, så er der denne gang gjort overraskende meget ud af kostumerne og musikken skiller sig egentlig også ud, fra de ellers typisk lette og ligegyldige popsange der fulgte med disse film.

    Desværre er kvaliteten af sangene eller sangskrivningen, med få undtagelser, ret så lav og det er også tydeligt at høre, at Elvis hverken gider eller magter at løfte dem op. Han leverer lige så dovent som resten af den flade lyd, der følger det mere jazz’et soundtrack.

    Historien kunne have potentiale til en lille sød romantisk komedie, men den leveres lige så udramatisk og detaljeløs som sangene.

    Bedømmelse: 4/10

    
    0
  • Persona 

    Gensyn for mig. Første syn for damen derhjemme :)

    Hvor starter man lige med Bergman? Det tager tid at fordøje de mange input. Man kan kun lade den skylle hen over dig og lad sanserne gå på opdagelse. Allerede fra åbningen er Bergman ude i en slags dekonstruktion af narrative normer. Kunst og virkelighed. Ikke mange minutter inde i filmen stilles der spørgsmål om alle relationer i virkeligheden er konstruktioner? hvordan vi ser os selv, og hvilken rolle vi påtager os som mennesker. I starten ser vi verden gennem en ung drengs (måske Bergman selv?) perspektiv. Eller nærmere en kvindes verden med mandens syn. Filmen selv er dvælende og Bergman, trods en meget begrænset spilletid, formår at sige meget, netop fordi hans filmsprog er så rigt og der er kælet for enhver komposition. Berømt for close-ups af ansigter og hvis man som mig interesserer sig for portræt/kompositioner/format er denne film læringsmateriale uden lige. Følelsesmæssigt såvel som intellektuelt berigende oplevelse. En svær kombi at beherske, men jo flere film jeg ser fra filmskaberen, desto mere respekt får jeg for den måde han lavede film på. Meget imponerende. 

    10/10

    Babo 20-02-2022 15:31
    
    1
  • Euphoria - sæson 1

    Euphoria er et mørkt og dystert indblik i teenagere anno 2020. Som før skrevet skal man lige acceptere, at alle problemstillinger er i spil blandt vennegruppen, man følger, men det er ikke mget anderledes end så mange andre serier af den type.

    Det er et ensemble-stykke hvor hver episode tager udgangspunkt i en karakters baggrundshistorie. På den måde får man en god forståelse for deres handlinger og nuværende position i livet. Zendaya er hovedperson og fortæller, Rue, der kæmper med stofafhængighed. Hunter Schäfer spiller Jules - den nye pige i byen, og er absolut seriens højdepunkt rent skuespilsmæssigt. 

    Historien er god, dramatisk og rimelig rå, men der hvor Euphoria for alvor viser sit værd, er dens cinematografi. Den er fantastisk lækker og æstetisk. Desuden rammer den meget mere spot on med seksualitet end andre serier gør - måske med undtagelse af Never Have I Ever. Men - smuk, dramatisk, spændende, velspillet og virkelig, virkelig god og lækker at se på.

    9/10

    

    Meget enig. Jeg begyndte på serien nogenlunde samtidigt med dig, og fik færdiggjort første sæson i dag, samt de fire første afsnit af sæson 2. Jeg overså til gengæld, at der åbenbart er to specialafsnit, som foregår mellem de to sæsoner. Dem har jeg ikke fået set.

    
    0
  • The Red Shoes, 1948

    Mageløs film. Man kan godt se film som Black Swan har hentet lidt herfra. Men en film, jeg konstant blev overrasket over retningen den tog. Hvem den fokuserede på som hovedperson, surrealismen og ikke mindst klimakset. Adolf Wohlbrück overvældede mig med hans præstation. Moira Shearer var et fund og som at slå to fluer med et smæk ifht. dans/skuespil evner. Man må også takke Martin Scorsese for at stå bag restaurering af denne ‘tabte’ film, som hører til blandt hans favoritter. To instruktører står bag denne film, bl.a. Michael Powell, som lavede den forrygende Peeping Tom.  

    9/10 tæt på fuldt hus. 

    Babo 24-02-2022 20:33
    
    0
  • En håndfuld klassikere, gensyn. 

    Eyes Without a Face - 9/10

    Peeping Tom - 9/10

    Prinsesse Mononoke - 9/10

    Babo 25-02-2022 21:49
    
    0
  • Black Dynamite

    Mega grineren! Selvbevidst og meget underholdende blaxploitation action/komedie med alt, der kan forlanges af genren. Jai White er super fornøjelig, sjov og karismatisk. 80 min fløj afsted, en af de mest underholdende film jeg nogensinde har set tror jeg, der er gang i den fra start til slut uden meget pis. :)

    8/10, kommer nok til at se den nogle gange :)

    Babo 26-02-2022 22:55
    
    0
  • Malignant 

    Har set lidt morgengys af jump scare-typen. James Wan er et kæmpe navn, der med Saw, Insidious og The Conjuring har skabt seværdigt gys.

    Det er Malignant ikke. Det er et skridt bagud i hans karriere, og den er dybt uoriginal med meget forudsigelige scares. Det ville være ok, hvis historien var god, men den er heller ikke noget værd.

    4/10

    
    0
  • The Kingsman

    Siden Matthew Vaughn's første 5 sprudlende film: Kingsman: The Secret Service, X-Men: First Class, Kick-Ass, Stardust og Layer Cake var den forrige Kingsmen film ikke i samme liga.

    Efter at have ventet på denne prolog til Kingsmen serien, alt for længe - er det ærgerligt at sige at den ikke rigtig var ventetiden værd. Bevares der er enkelte fine action scener - og en enkelt sjov scene (som allerede var blevet spoilet i forvejen).

    Resten var lidt en overfladisk gang rod med nogle endimisionelle skurke og et fjollet plot.

    For min skyld må Vaughn gerne finde på noget andet end Kingsmen - som kun for alvor fungerede i den første film.

    5/10

    
    0
  • The Matrix Resurrections (2021)

    Lana Wachowski, der sammen med sin søster iscenesatte de tre første Matrix-film, har her flere år efter sidste film, valgt atter at kaste sig over universet. Det havde hun ikke behøvet.

    Lige som med både to’eren og tre’eren, føles denne fjerde film som en middelmådig og ret ligegyldig tilføjelse. Den første film var holdt så enkelt som muligt, med et mere stramt fokus på hovedhistorien og filmens banebrydende action. På den måde fremstod den subtil og begavet som få science fiction og actionfilm før den.

    I efterfølgerne blev narrativet overlæsset med forsøg på substans, der mere trak tempoet ned og fremstod som det rene vrøvl, mens man pressede for hårdt på, for at overgå den første film på effektsiden, hvilken resulterede i flere tvivlsomme scener.

    Denne gang er vi ude i metafilm, der spinner på filmens universt, men også med referencer til at publikum faktisk kun husker og gider actionscenerne og lignende.

    Hvor korrekt dette end er, så bliver det i denne omgang også en selvopfyldende profeti, i en historie der er tæt på at være gentagelse af første film, om end en bevidst end af slagsen, bare med dårligere action og en mere langtrukken handling. Indimellem er der momenter, hvor man føler sig underholdt og måske morer sig over en reference eller to. Men helt godt bliver det aldrig. 

    Måske mystikken bare er opbrugt og selv om der bliver forsøgt på at føje nyt til, så føles det aldrig frisk. Det kan Keanu Reeves, der atter ses som Neo, ikke ændre på.

    Bedømmelse: 5/10

    Helt enig i både ord og karakter - flot du bruger så mange ord på den :-)

    
    1
  • Har stadig ikke fået den set, men det sker snart. Nogen siger den er helt Ok andre er mere lunkne. Så… jeg er lidt spændt. 

    Babo 28-02-2022 16:07
    
    0
  • Helt enig i både ord og karakter - flot du bruger så mange ord på den :-)

    Tak

    
    0
  • Sahara (1943)

    Humphrey Bogart har hovedrollen, som det samlede midtpunkt i denne fremragende spændende krigsfilm, hvor en broget gruppe allieret soldater er på flugt igennem en afrikansk ørken, med den tyske hær efter sig.

    Manglen på vand sætter retningen mod en brønd, hvor kampen for de livsgivende dråber bliver omdrejningspunktet, for både helte og skurke.

    Historien er egentlig ret enkel, men lever i kraft af sin intensitet, spændende og fortættede krigsscener og dens fine karakterer.

    Fortællingen er filmatiseret både før og efter, i en eller anden form. I 1995 kom så et direkte og i øvrigt ganske anstændigt remake, lavet til Tv med Jim Belushi i hovedrollen.

    Bedømmelse: 8/10

    
    0
  • Ghostbusters II (1989)

    Jeg har modsat de fleste andre fra min årgang, aldrig været helt vild med ”Ghostbusters”. Bevares, det var en virkelig underholdende film, med flere gode ideer og meget ikonisk. Den var også virkelig godt castet. Men jeg fandt den også lidt ujævnt iscenesat. Det er dog en film, jeg alligevel har gidet se flere gange.

    Dens efterfølger her, har altid fået lidt mere kritik og skulle ikke leve op til den første film. Det gør den sikkert heller ikke, da den jo ”bare” bygger videre på konceptet og dermed bliver særdeles uoriginal. Men udover det, har jeg altid følt mig fuldt ud lige så godt underholdt.

    Svaghederne er lidt de samme, med en ujævnt iscenesat film og ideer der er sjove, men ikke skal tænkes for meget over. Der bydes desuden på gode effekter (for sin tid), der fint understøtter de tossede påfund.

    Klimaks er på et tidspunkt ved at gå i tomgang og forekommer derfor en anelse mindre organisk end man oplevede det i første omgang.

    Men ellers er det bare god hygge. Filmens største aktiv er dog forsat de folkekære skuespillere som Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis, Sigourney Weaver, Rick Moranis og ikke mindst Ernie Hudson i de bærende roller.

    Bedømmelse: 7/10

    
    1
  • Jeg synes også, at Ghostbusters 2 er bedre end sit ry, og tilslutter mig gerne de 7/10 =)

    
    1
  • Jeg synes også, at Ghostbusters 2 er bedre end sit ry, og tilslutter mig gerne de 7/10 =)

    Tak:)

    
    0
  • Ghostbusters II (1989)

    Jeg har modsat de fleste andre fra min årgang, aldrig været helt vild med ”Ghostbusters”. Bevares, det var en virkelig underholdende film, med flere gode ideer og meget ikonisk. Den var også virkelig godt castet. Men jeg fandt den også lidt ujævnt iscenesat. Det er dog en film, jeg alligevel har gidet se flere gange.

    Dens efterfølger her, har altid fået lidt mere kritik og skulle ikke leve op til den første film. Det gør den sikkert heller ikke, da den jo ”bare” bygger videre på konceptet og dermed bliver særdeles uoriginal. Men udover det, har jeg altid følt mig fuldt ud lige så godt underholdt.

    Svaghederne er lidt de samme, med en ujævnt iscenesat film og ideer der er sjove, men ikke skal tænkes for meget over. Der bydes desuden på gode effekter (for sin tid), der fint understøtter de tossede påfund.

    Klimaks er på et tidspunkt ved at gå i tomgang og forekommer derfor en anelse mindre organisk end man oplevede det i første omgang.

    Men ellers er det bare god hygge. Filmens største aktiv er dog forsat de folkekære skuespillere som Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis, Sigourney Weaver, Rick Moranis og ikke mindst Ernie Hudson i de bærende roller.

    Bedømmelse: 7/10

    Jeg er meget enig. "Ghostbusters 2" har ofte været ret udskældt men jeg har nu aldrig selv hørt til iblandt dem, der synes filmen er dårlig. 

    Der er mange sjove scener undervejs, hele holdet er igen i hopla og så får Ernie Hudsons karakter også mulighed for at shine langt mere end han gjorde i den første film. Effekterne - med the river of slime i særdeleshed -  fungerer også rigtig godt synes jeg.

    Jeg ligger på en 8/10 til film nr to i rækken. :)

    Har du fået set "Ghostbusters : Afterlife"? Hvis ikke så glæd dig, og husk at have at have servietter i nærheden, for du kommer højst sandsynligt til at sidde og tude til sidst ligesom jeg gjorde. :) 

    
    1
  • Jeg er meget enig. "Ghostbusters 2" har ofte været ret udskældt men jeg har nu aldrig selv hørt til iblandt dem, der synes filmen er dårlig. 

    Der er mange sjove scener undervejs, hele holdet er igen i hopla og så får Ernie Hudsons karakter også mulighed for at shine langt mere end han gjorde i den første film. Effekterne - med the river of slime i særdeleshed -  fungerer også rigtig godt synes jeg.

    Jeg ligger på en 8/10 til film nr to i rækken. :)

    Har du fået set "Ghostbusters : Afterlife"? Hvis ikke så glæd dig, og husk at have at have servietter i nærheden, for du kommer højst sandsynligt til at sidde og tude til sidst ligesom jeg gjorde. :) 

    Jeg har ikke set den endnu, men har bestilt den hjem på 4K.

    
    1
  • Jeg har ikke set den endnu, men har bestilt den hjem på 4K.

    Det bliver en af de fedeste oplevelser i din hjemme-biograf, tror jeg.

    Jeg så den på almindelige BD og både billed og lyd var helt igennem fremragende.  Lydeffekterne er noget af det vildeste jeg har hørt længe. :)

    
    1
  • Jeg kan se, den kan lejes på Blockbuster fra 14. marts, så det vil jeg se frem til :)

    
    1
  • American Splendor, 2003

    Jeg nyder sgu en original fortælling. En, der er anderledes fortalt og suger tilskueren ind i sit univers. En herlig og skæv biografisk komedie om Harvey Pekar, hvis hverdagsbetragtninger blev til tegneserieformat. Vi er helt nede på hverdagsplan, banaliteter og alt det helt ordinære mennesker oplever. Der er heldigvis et kompleksitet hos hvert enkelte menneskes liv, som filmen netop postulerer. Giamatti er så blændende i rollen, nok det bedste jeg har set fra ham. 

    9/10

    Babo 02-03-2022 17:04
    
    0
  • Kunne også godt lide den i sin tid, men husker sjovt nok ikke meget fra den. Nærmest intet. Det er selvfølgelig også 19 år og utallige whiskyer siden:-O

    
    0
  • American Splendor, 2003

    Jeg nyder sgu en original fortælling. En, der er anderledes fortalt og suger tilskueren ind i sit univers. En herlig og skæv biografisk komedie om Harvey Pekar, hvis hverdagsbetragtninger blev til tegneserieformat. Vi er helt nede på hverdagsplan, banaliteter og alt det helt ordinære mennesker oplever. Der er heldigvis et kompleksitet hos hvert enkelte menneskes liv, som filmen netop postulerer. Giamatti er så blændende i rollen, nok det bedste jeg har set fra ham. 

    9/10

    Amen! Jeg er også vild med hans tegneserier

    
    0
  • Her er hvad jeg har fået at se de sidste par uger. :)

    Film:

    • Jack's Back - 2/10
    • The Magnificent Seven Ride! - 5/10
    • Lawman - 6/10
    • Return of The Magnificent Seven - 7/10
    • Bad Influence - 7/10
    • Night of The Comet - 7/10
    • Gunfight at The OK Corral - 7/10
    • Two Rode Together - 7/10
    • The Black Windmill - 8/10
    • The Ambulance - 8/10
    • Guns of The Magnificent Seven - 8/10
    • The Magnificent Seven (1960) - 9/10
    • Johnny Guitar - 9/10

    Tv-serier:

    • Doctor Who : "Flux" (sæson 13) - 8/10 
    
    0
  • The Boys Presents: Diabolical Season 1

    Så fik jeg lige set alle 8 afsnit de er kun omkring kvarter hver. En masse blande stilarter. Og Awkwina har skrevet det mest fucked up, det ikke særlig voldigt det blot ja Extreme weird you’ll see og nok desværre en af bundskraberne. Andy Sambergs afsnit kom bag på mig, og Aisha Tylers var kinda badass.

    Men klart jeg elskede afsnittet med Butcher og Hughie med deres Comic book look og fedt at ha fået Simon Pegg som Hughie da hans look var direkte inspiration til tegneserien, første afsnit er det med baby man har set klip fra. Det er meget early Cartoon blandet med Happy Tree Friends.

    Der var et afsnit om afhængighed af social medie status jeg synes var rigtig godt skrevet. Og så er der Rick and Morty folkenes afsnit, som var ganske munter, og Classic Rick and Morty stil. Og Homelander runder det hele af, det var ikke noget særlig historie mæssigt, men fedt at se Anthony Starr give lidt andet bud på rollen. 

    Så alt i alt fin lille serie, med nogle gode afsnit og nogle knap så gode, folk har sikkert forskellig mening om dem. Men i og med de er et Kvarter, hver ca. kan de nemt ses.

    
    0
  • West Side Story (2021)

    Det var kun sidste år, at jeg endeligt fik set Robert Wises “West Side Story” fra 1961, og da jeg derefter så traileren til Spielbergs nye udgave, tog jeg mig selv i at tænke: “Hvorfor skal vi have en ny version?”. Min skepsis blev fuldstændigt gjort til skamme, og Spielberg formåede at forbedre adskillige af 1961-udgavens svage sider, og selv hvor den var stærk formåede Spielberg at løfte den nye version til nye højder. Smukt fotograferet og koreograferet og med nogle fantastiske skuespilspræstationer.

    9/10

    Drive My Car (2021)

    “Drive My Car” går ind til Oscar-uddelingen 2022 med hele fire nomineringer, bl.a. for Bedste Film og Bedste Instruktør, og det kan jeg kun erklære fuldt fortjent. Faktisk kunne den for min skyld sagtens have snuppet et par flere. Det er langt tid siden jeg sidste har set en film, der fik mig til at føle mig så afslappet som “Drive My Car”. Filmen er 3 timer lang, men jeg faldt hurtigt ind i filmens rytme, og den føles ikke et sekund for lang. Det er en nydelse at være i filmens selskab, og følge den langsomme udfoldelse af komplekse forhold og komplekse karakterer. Smuk film.

    9/10

    
    0
  • Seinfeld

    Altså - jeg har set den flere gange. Og jeg har genset, mens jeg har lavet mad, ryddet op osv. Anyway - for mig holder den stadig 100%. Faktisk er den på ingen måde falmet i min optik. 

    Selv sæson 9, som er udskældt, nyder jeg ret meget. Lidt mere absurd end tidligere sæsoner, men det gør ikke så meget. Slutningen var kontroversiel, og den kunne også være bedre udført, dog er jeg ret vild med ideen.

    10/10

    
    2

    Det får du lige et hak i stjernen for. Seinfeld er min absolutte yndlingsserie, når det handler om komik. Jeg er helt på linie med dig - 10/10

    
    0
  • Det får du lige et hak i stjernen for. Seinfeld er min absolutte yndlingsserie, når det handler om komik. Jeg er helt på linie med dig - 10/10

    Hvad siger du til sæson 8 og 9 og finalen?

    
    0
  • Hvad siger du til sæson 8 og 9 og finalen?

    Jeg elsker det hele, det kan godt være at det sidste stod en anelse svagere - men for serien meget typisk.

    Desværre har ingen af dem for alvor lavet noget stort efterfølgende. Tættest på er vel Julia Louis-Dreyfus.

    Men det er vel normalt for mange ensamble serier. 

    
    0
  • Jeg elsker det hele, det kan godt være at det sidste stod en anelse svagere - men for serien meget typisk.

    Desværre har ingen af dem for alvor lavet noget stort efterfølgende. Tættest på er vel Julia Louis-Dreyfus.

    Men det er vel normalt for mange ensamble serier. 

    Altså af skuespillerne? Jeg er også ret vild med Comedians in Cars getting Coffee. Ellers er Larry Davids Curb Your Enthusiasm også ret fantastisk. 

    
    0
  • Larry Davids Curb Your Enthusiasm også ret fantastisk. 

    Også en af mine klare favoritter - og bedre end Klovn!

    
    1
  • Også en af mine klare favoritter - og bedre end Klovn!

    Det synes jeg bestemt også! Selvom Klovn da i perioder også var godt.

    
    1
  • Tættest på er vel Julia Louis-Dreyfus.

    Veep er virkelig fed. Hvis Julia Louis-Dreyfus havde fået en golden globe, havde hun tangeret rekorden for flest globes for samme serie. 

    Comedians in Cars Getting Coffe er også god.

    
    0
  • Det synes jeg bestemt også! Selvom Klovn da i perioder også var godt.

    Helt enig - og spøjst at Casper og Frank på et tidspunkt forhandlede med amerikanere om at sælge Klovn konceptet ;-)

    
    0
  • Seinfeld

    Altså - jeg har set den flere gange. Og jeg har genset, mens jeg har lavet mad, ryddet op osv. Anyway - for mig holder den stadig 100%. Faktisk er den på ingen måde falmet i min optik. 

    Selv sæson 9, som er udskældt, nyder jeg ret meget. Lidt mere absurd end tidligere sæsoner, men det gør ikke så meget. Slutningen var kontroversiel, og den kunne også være bedre udført, dog er jeg ret vild med ideen.

    10/10

    Enig! 
    Blandt alle de sitcoms jeg voksede op med, så er Seinfeld den eneste jeg vender tilbage til. Og gud hvor jeg dog nyder 20 min i selskab med Kramer og co, fra til til anden. 
    Den holder stadig den dag idag. 

    Med hensyn til slutningen, så kunne jeg nu også meget godt lide sidste afsnit, selvom det ikke var perfekt.

    0
  • Kickboxer (1989)

    Efter succesen med “Bloodsport”, skal der helt forståeligt brygges videre efter samme koncept, så Jean-Claude Van Damme må atter deltage i en kampsportsturnering. Selvsagt med endnu mere på spil end i førnævnte film.

    Historien ligner en B-films udgave af ”The Karate Kid”, komplet med en ældre og vis træner, der endnu mere fjollet og endnu mere voldeligt serverer sine billige cirkelspark, så man kun kan frydes.

    Og en fryd er det, for selv i de mest tvivlsomme og komiske øjeblikke (Van Damme dansen for eksempel), så er det ret underholdende.

    Desværre skuffer filmens afgørende finale, hvor den kamp man har ventet spændt på, den bliver alt for meget ”først den ene vej og så den anden vej”. Jeg vil ikke spoile for meget, men klimaks er så ensidigt at det aldrig bliver helt medrivende, selv om vi alle selvfølgelig kender udfaldet når filmen starter.

    Bedømmelse: 6/10

    
    0
  • Fik set to skønne, og meget forskellige, film i dag:

    West Side Story (2021)

    Herlig musical, skøn billedside og rørende tredje akt.

    The Omen (1976)

    Habil gyserklassiker fra den ligeledes habile filmhåndværker Richard Donner. 

    Det ligger nok begge to til en 5/6.

    Det er sgu rart at blive mindet om hvorfor jeg begyndte at holde af filmmediet til at begynde med. 

    
    0
  • War for The Planet of The Apes (4K) 

    Det er et bæst af en film. Så er det sagt. Den måtte vokse lidt på mig henover gensynene, selvom jeg også nød den i bio i sin tid. På alle måder en modig blockbuster, nærmere en meditativ refleksion over krigen indeni end stort opsat spektaklet. Dermed ikke sagt der ikke er smæk for skillingen mod tredje akt, men det en film, der tør at dvæle ved stilfærdige og sørgerlige momenter, uden man har for travlt at flytte plottet frem fra a til b. Jeg er imponeret over den ro og melankoli Reeves indsprøjter her, hvilket så absolut hører til sjældenheder i denne type film. Ceasars kamp er episk og jeg må sige, selvom der spilles på enkle tangenter, rører hans præstation mig. Skudt på digitalt og hvilken detaljegrad det giver, hvorvidt der er tale om close ups eller bare andre større produktions detaljer. Jeg er gået fra at synes det var trilogiens svageste, til nu at finde den stærkest. At skære så meget unødigt fedt fra i sin trilogis sidste del og at have en titel, der umiddelbart forpligter til den sædvanlige ramasjang og så formå at gå imod dette, er sejt gået i min bog. Filmens underlægning er tæt på særklasse. 

    9/10

    Babo 13-03-2022 20:42
    
    0
  • Mosura (1961)

    Herlig, lidt primitiv, men mægtigt underholdende japansk monsterfilm af instruktøren Ishirô Honda. Manden der også gav os et af alletiders bedste og mest ikoniske kæmpemonstre i filmen ”Godzilla”, eller ”Gojira” som den rigtigt hedder.

    Historien her kan forekomme ret fjollet, med de to fe-prinsesser der opdages på en hemmelighedsfuld ø og siden udnyttes kommercielt af en grådig forretningsmand (den del virker ret meget som en gentagelse af ”King Kong” i måden det gøres på).

    Dette vækker det flyvende monstermøl, en slags gud for øens beboere, der sætter ud for at redde dem og så kan destruktionerne af kulisser ellers begynde.

    Der spilles overraskende fint, selv om Furankî Sakai som frisk rapporter og humanist, bliver mig lidt for pjattet. Det ville have klædt filmen at holde den mere seriøse tone, trods dens komiske fortælling.

    Bedømmelse: 7/10

    
    0
  • The Incredible Shrinking Man, 1957

    Det er en for vild film! Udover den høje underholdningsværdi og fuldstændig uovertruffen teknik, så besidder den også en underliggende symbolik om dominans og hvad der sker med mandens rolle og ikke mindst at finde styrken og træde ind i sin maskulinitet igen. En mand må acceptere sin skæbne eller ødelægges af den. Man har heldigvis ikke klasket en happy end til sidst med et kur, men ladet den netop være en smuk hyldest til menneskets vilje til overlevelse. Jeg fatter egentlig ikke man har kunne lave denne film dengang. 

    9/10

    Babo 15-03-2022 10:55
    
    0
  • Pudsigt, det er ikke så lang tid siden jeg købte den hjem på bd. Har ikke fået set den endnu, men har dog set den før og nok mere end en gang.

    
    0
  • Fortress

    Det er efterhånden ved at være en trist udvikling for fans som.mig, at se Bruce Willis, gå DTV vejen. Omend han faktisk gør en forbedret indsats i denne end Out Of Death, hvor selv regndråber virkede kunstigt og anstrengende at være skuer til.. Sean Kanan, der spillede Mike Barnes Karate Kid III, har en cameo i filmen. Ligeledes dukker Shannen Doherty. fra Beverly Hills 90210 også op i en lidt større rolle.

    Fortress vinder nok ingen priser, men Out Of Death, får Fortress til at virke som et mesterværk. Enten har gamle Willis taget på, eller har en mave protese.

    Man kan godt begynde at frygte, om Willis nogensinde kommer tilbage i topform, når den næste Die Hard-film engang bliver en realitet. Jeg krydser fingre.

    Jeg lander på 4.5/10

    
    0
  • Out of Death lyder som en af Seagals film.

    0
  • Freaky (2020)

    Forfærdelig og rædselsfuld horrorkomedie, om en seriemorder og et tiltænkt teen offer, der ved hjælp af en magisk kniv ender med at bytte krop.

    Ideen kunne sikkert have været sjov, men det er den ikke.

    Allrede fra starten lægges der fra land med kommentarer om hvide mænd er voldsparate, teen piger der hopper af fyren i forbindelse med sex når de er tilfredsstillet og den slags pointer, som jeg ganske enkelt ikke kan eller gider tage ind, serveret så pædagogisk at selv de mindste ville fange det.

    Ja, det er selvsagt ment sjovt og ironisk, men igen, det er det ikke!

    Som teenageren der får overtaget sin krop, ser Kathryn Newton såmænd sød ud, men hun spiller rollen komplet forlorent og tåkrummende. Hverken som ”sig selv” eller som morderen er hun i øvrigt specielt interessant.

    Resten af persongalleriet er så samtidig så konformt at det bliver trættende. Ja, næsten fornærmende. Vince Vaughn er den eneste der slipper af sted med et par scener, man næsten er ved at finde morsomme. Næsten! Jammerligt!

    Bedømmelse: 2/10

    Godt skriv. Husk det ;)

    Babo 16-03-2022 10:35
    
    0