"The Party" (1968)
Peter Sellers spiller den altoverskyggende hovedrolle som den indiske skuespiller Hrundi V. Bakshi, der har en helt igennem absurd evne til at rode sig selv ud i alskens problemer og pinlige forviklinger takket være sin godmodige naivitet og totale mangel på situationsfornemmelse.
Efter af have gøglet uhjælpeligt rundt på settet til en storstilet film-produktion - hvor det er lykkedes den kiksede Bakshi at ødelægge alt og få både produceren og instruktøren til at ønske ham død - bliver han norteret som persona non grata på ubestemt tid i Hollywood.
Tilfældigheder vil det dog anderledes, og således ender Hrundi V. Bakshi i stedet på listen over inviterede til et stort fashionabelt party hos den grovkornede filmproducent Fred Clutterbuck (J. Edward McKinley) hvis seneste films fiasko Bakshi var skyld i. Heldigvis for den kluntede inder, aner ingen hvem han er og Bakshi entrerer derfor med frisk gåpåmod for en god oplevelse
Der går dog ikke længe inden at den ene katastrofe tager den anden, da Bakshi åbner med at træde i en gigantisk lort og herefter må kæmpe en brav kamp for at genfinde sin sko, der er forsvundet i en indendørs pool. Og endnu være bliver det, da han uvildigt kommer i karambolage med festens hovedtjener, der vælter grotesk rundt i en stinkende brandert af uhørte dimensioner.
---
Blake Edwards der har stået bag et hav af komedier er nok bedst kendt for sit samarbejde med Peter Sellers i forbindelse med "The Pink Panther" serien, hvor Sellers gav den gas som den ekstremt klodsede politikommissær Clouseau - en karakter der har flere fællestræk med den svært uheldige Hrundi V. Bakshi.
Jeg foretrækker dog klart Peter Sellers sidstnævnte karakter, da den ud over sine hylende morsomme slapstick-humoristiske indslag også har en charmerende naivitet og godhjertet uskyldighed over sig der, mere og mere som den store fest udvikler sig, kommer til at stå i skærende kontrast til den grådige Hollywood-verden og dets dekadente flok af selviscenende falske mennesker, der har mere travlt med at pleje deres eget ego og kapitalistiske behov frem for at tænke på andre menneskers ve og vel.
Disse temaer såvel som ret alvorlige temaer om fremmedgjorthed og sexisme bliver så fint syet med ind i den umiddelbare handling og ind blandt de mange komiske højdepunkter, hvilket især bliver understreget da Bakshi møder sin soulmate i skikkelse af den bedårende og uskyldsrene Michelle Monet (Claudine Longet), der ligesom Bakshi også er et offer for den altfortærende fest og dets elitære og dekadente detalgere.
Både filmen og Peter Sellers portræt af en indisk skuespiller er blevet anklaget for at være et udtryk for racisme, men dette er ingenlunde tilfældet. Fordi lægger man mærke til de lag og nuancer der er i de umiddelbart gakkede fjollerier, så er det også ret tydeligt hvem der i virkeligheden er helten og hvem der er idioterne, og hvor henne Blake Edwards har lagt sin sympati.
"The Party" er en helt igennem fremragende film, som bare bliver bedre og bedre for hver gang, at jeg snupper et gensyn med Blake Edwards top underholdende klassiker.
10/10.
