Jeg har lige fået en mail fra Disney om en prisforhøjelse til næsten 1.500 kr. for et årsabonnement.
Det var først da jeg læste mailen, at det gik op for mig, at jeg har et Premium abonnement. Eftersom jeg ser det meste via min projektor, som kun er 1080p (full HD), så er der ingen grund til at betale ekstra for 4K. For de ting som jeg ser på det almindelige fjernsyn, kan det være ligegyldigt, om det er 4K eller 1080p. Og jeg kan nok alligevel ikke se forskel.
Så i stedet for at skulle betale mere, så kommer jeg nu til at spare 300 kr. om året. Så det var et dårligt træk, Disney!

