Forumtråd - What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • The Walking Dead (sæson 10)

    Game of Thrones sluttede som bekendt i 2019. Så da man pludselig havde mulighed for at se hele molevitten på én gang, overtalte jeg min ene datter til at se med fra starten af. Det var fedt. Men det gav også et tomrum, da vi havde slugt de 8 sæsoner. "Hvad skal vi nu hygge med?", spurgte hun.

    Hmm, hvad med The Walking Dead - det er da rigtig familiehygge. Jeg havde godt nok allerede set de første 9 sæsoner, men jeg mente sagtens, at det kunne tåle et gensyn. Og det kan det bestemt. Og det ér faktisk super hyggeligt at se det sammen med sit barn.

    Alle der har set The Walking Dead ved, at det ikke handler ret meget om zombier, men meget mere om alle de herlige karakterer, deres interne stridigheder - og ikke mindst om deres kampe mod de forskellige ondsindede grupper, som de møder på deres vej.

    Sæson 1 er ret kort og introducerer os til virusudbruddet. Samtidig får vi samlet den første lille gruppe ledet af Rick og Shane - og med de to fanfavoritter Carol og Daryl.

    I sæson 2 sættes tempoet betragteligt ned. Vi befinder os stort set kun på Hershels farm. Det er lidt kedeligt, men vi lærer til gengæld en masse om karakterene.

    Sæson 3+4 er geniale. I 1½ sæson kæmper Rick & Co. fra deres fængselsbase mod den farverige skurk The Governor. Herefter spredes de for alle vinde, og vi følger dem enkeltvis på deres søgen efter et nyt tilholdssted via et jernbanespor.

    Sæson 5 er også fremragende og meget alsidig. Her møder vi kannibaler på The Terminus. Der er hele hospitalshistorien med en meget tårevædet redningsaktion til sidst. Og gruppen ankommer til den beskyttede by Alexandria for første gang.

    I sæson 6 sker der ting og sager i Alexandria mellem byens oprindelige beboere og Ricks gruppe. Og så starter den lange lange kamp mod den usynlige fjende The Saviors. Det er denne sæson, der slutter med den vanvittige cliffhanger, hvor vi lærer Negan og Lucille at kende på en meget kontant måde.

    I hele sæson 7+8 fortsætter kampen mod The Saviors og Negan. Serien kan bære, at det trækkes i langdrag, fordi Negan er en af de mest karismatiske og geniale skurke nogensinde i tv-historien.

    I sæson 9 begynder serien desværre at blive træt. Negan er gemt væk. Mange af de aller fedeste karakterer forsvinder - herunder både Rick, Maggie, Morgan og Jesus. Snøft! Der kommer selvfølgelig nye til, men de er slet ikke nær så interessante. Den nye trussel udgøres af The Whisperers.

    Og så kommer vi langt om længe til sæson 10. The Whisperers er en frygtelig fjende. Og deres leder, Alpha, er stjernepsykopat og spilles genialt af Samantha Morton. Hun bliver dog lidt trættende at høre på i længden. Heldigvis kommer Negan på banen igen, og det tilfører sæsonen en tiltrængt energi. Han stjæler fuldstændig alle de scener, som han er med i.

    Et andet lyspunkt er Ricks datter Judith, som nu er en halvstor pige. Hun er ultra charmerende og virklig badass sej. Hvis hun ender med at blive genforenet med sin far i den biograffilm, som efter sigende skal optages i år, så bliver det nødvendigt at tage en stor bunke kleenex med.

    Desværre er der også en del halvkedelige subplots i sæson 10. Den første halvdel af sæsonen er generelt ikke særlig spændende. Heldigvis tages der revance i de "sidste" 3 afsnit, som er forrygende.

    Grunden til at jeg sætter "sidste" i anførselstegn er, at der kommer 6 ekstra afsnit til foråret. Normalt er der 16 afsnit pr. sæson. Men intet er normalt i disse coronatider, så der kommer altså lige en række bonusafsnit  i 2021. Det skal nok hjælpe på, at ventetiden til den 11. og sidste sæson ikke kommer til at føles alt for lang.

    Sæson 10: 4/6 stjerner.

    Hele serien: 6 baseball bats og 6 samuraisværd.

    
    0
  • Nå, så TWD lukker endelig.

    
    0
  • Så er der ligevægt :-)

    Nu faldt ti-øren. Du tænker på de 2 stjerner :-)

    
    1
  • Nu faldt ti-øren. Du tænker på de 2 stjerner :-)

    Præcist ;-)

    
    1
  • Vikings. 

    Så sluttede serien endeligt. I de seneste sæsonner har det virket lidt som de sidste krampetrækninger fra nogle gode venner som bare ikke havde lyst til at give slip.

    Faktisk er slutningen trukket så længe, at selvom det er lige så vilkårligt som det var med GOT - så er der faktisk ikke rigtig nogen der lægger mærke til det.

    Reelt sluttede serien ved Ragnars død i sæson 4 - resten har, med få undtagelser, været en ørkeløs vandring - på en bunden opgave frem mod noget der kunne ligne slutningen af vikingetiden.

    Første sæson var hæderlig - man lærer mange karakterer at kende og serien finder sit ståsted. 8/10

    Sæson 2-4. Selve hjertet i serien - sprudlende, opfindsomt, og med masser af højdepunkter. Travis Fimmel er den store stjerne, som Ragnar Lothbrok - som løfter de øvrige til et højere niveau.

    Sæson 5. Et hæderligt forsøg på om en fortsættelse, uden Fimmel, kunne bære. Danske Alex Høgh Andersen var kørt i stilling som nyt centrum, som Ivar Den Benløse - og det fungerer fornuftigt, så længe hans vanvid kører på overdrive. Generelt er der desværre for mange bundne opgaver, som vikinger der rejser til østen - og en ørkesløs udvandring til Island som hhv. er sløset fortalt og dybt kedelig. Men flere højdepunkter giver dog et samlet 8/10 for sæsonnen.

    Sæson 6. Det er tydeligt at ingen rigtig gider mere - i første halvdel starter aflivningen af de sidste af hovedkaraktererne - og der forsøges at holde liv i det hele med en russisk invasion, tilskyndet af Ivar. HBO ved at det er en slap afslutning, og vælger at udgive de sidste 10 afsnit samlet, så pinen ikke bliver trukket for længe. Det er tydeligt at nogen har banket i bordet og sagt stop - for pludselig bliver opbyggede konflikter afløst af nogle usædvanligt nemme afslutninger - og det der nok i skitseform var en syvende sæson blev presset sammen til de sidste 6 afsnit. På den ene side urætfærdigt mod sidste af de bærende kræfter - men på den anden side også befriende, at det ikke skulle udskydes yderligere. Som helhed er det den ringeste sæson, med ganske få lyspunkter. Jeg kan ikke rigtig beslutte om det er en stor 6/10 eller en lille 7/10 - for på trods af den slappe fortælling, så forsøger skuespillerne at løfte det til en hæderlig afslutning.

    Hvis jeg nogensinde skal gense serien, bliver det kun de første 4 sæsonner, hvor flere afsnit peaker på 9/10 - enkelte endda 10/10 - og var det stoppet her ville den samlede bedømmelse være 9/10 for serien. Nu slutter det hele på hæderlige 8/10 - og en ærgerlse over at det ikke stoppede med en god sæson 5 - hvor elementer fra starten af sæson 6 havde indgået.

    Har først læst din anmeldelse nu, for jeg ville nødig have nogen spoilers. Men nu hvor jeg selv kun mangler 2 afsnit, så tog jeg chancen.

    Jeg er generelt enig i, at sæson 6 er den svageste (det tror jeg alle er enige i). Jeg vender snart tilbage med min endelige dom.

    
    1
  • Har først læst din anmeldelse nu, for jeg ville nødig have nogen spoilers. Men nu hvor jeg selv kun mangler 2 afsnit, så tog jeg chancen.

    Jeg er generelt enig i, at sæson 6 er den svageste (det tror jeg alle er enige i). Jeg vender snart tilbage med min endelige dom.

    Smukt - jeg venter spændt

    
    0
  • Vikings (sæson 6)

    Jeg begyndte på Vikings ret sent. Det var først, da jeg læste en artikel om danske Alex Høgh Andersen i 2019, at det gik op for mig, at Vikings ikke bare er noget billigt bras. Der er faktisk lagt rigtig mange gode kræfter i at få det hele til at spille sammen: en super god historie, en "slags" historisk realisme, helt fantastisk flot production design - og et kæmpe persongalleri, der alle giver den max gas.

    Jeg var hooked fra allerførste afsnit af sæson 1 og høvlede hurtigt de første 5 sæsoner igennem. Jeg var totalt i "Vikings mode" i denne periode. Men herefter måtte jeg pænt vente et stykke tid på sæson 6. Og da den kom i 2020, var det desværre kun første halvdel af sæsonen.

    Så måtte jeg vente igen. I endnu længere tid. Og da de sidste 10 afsnit endelig blev tilgængelig på HBO for nylig, så var det svært at leve sig helt ind i handlingen igen. Der er temmelig mange intriger, og mange af personerne er spredt for alle vinde. Hvorfor var det nu lige, at Ivar og Hvitserk er i Rusland? Hvordan gik det til, at Ubbe tog til Island? Hvad er status på bosættelserne i England Hvad laver Rollo egentlig nu? osv.

    Det er dog kun et opstartsproblem ift. sæson 6. Det egentlige problem er, at mange af de mest interessante karakterer ikke længere er med. Min absolut favorit var Lagertha. I min bog er hun en af de aller sejeste kvindelige karakterer på tv og film nogensinde. Bjørn var jeg også ret vild med, og Ragnar røg ud for længe siden.

    Jeg er god glad for, at serien fortsatte efter Ragnar. Hans 5 sønner er alle interessante at følge, og flere af dem er meget farverige og mindeværdige. Selvfølgelig primært den helt ekstreme Ivar (Vikings svar på Ramsay Bolton fra GoT), samt den super seje Bjørn. Men Ubbe og Hvitserk kan bestemt også noget.

    Sæson 6 handler ALT for meget om Ivar og Hvitserk i Rusland. Denne del fangede mig overhovedet ikke. Jeg var fuldstændig ligeglad med, om det lykkedes dem at få indsat prins Igor i stedet for Oleg.

    Og så er der King Harald. Øv hvor er han træls. Jeg gider ikke se på ham. Kan han ikke bare tage hjem eller dø, så vi kan følge nogle mere likeable karakterer...

    Det bliver noget bedre i de sidste 5-6 afsnit, da der igen - endelig - fokuseres på England. Jeg kunne rigtig god lide de interne konflikter mellem de tre engelske kongeriger og deres forsøg på at stå fælles front mod vikingerne i de tidligere sæsoner. Her i sæson 6 er der desværre slet ikke nær så meget kød på historien. Den lever mere på nostalgifaktoren i, om Ivar og King Alfred måske kommer til at mødes igen.

    Ubbe og Torvi's sejltur fra Grønland mod ukendte horisonter var også et højdepunkt. Det er ret ubehageligt at se på. Ved at trække det ud over flere afsnit får man en god fornemmelsen af, hvor forfærdeligt det må være bare at ligge totalt dehydrerede i en båd i forventningen om, at man snart dør af tørst.

    Sæson 6 har også en god portion af de mange lækre kampscener, som Vikings er blevet kendt for. Jeg har ikke talt dem, men umiddelbart vil jeg mene, at der er LANGT flere kampscener i Vikings end i Game of Thrones. Og de er alle fantastisk godt skruet sammen. Det er virklig gritty, barskt, og blodigt. Og så lærer man hurtigt, at en viking med en økse i hver hånd er utrolig effektiv i nærkamp - sammenlignet med en modstander, der skal bruge noget længere tid på at svinge sit lange sværd.

    Efter en lidt fesen start og midte på sæson 6, så synes jeg den slutter som den skal. Historien bliver godt rundet af, og vores helte og skurke får en passende ending.

    Sæson 6: 3½ ud af 6 stjerner.

    Hele serien: 5 stjerner.

    
    1
  • Vikings (sæson 6)

    Jeg begyndte på Vikings ret sent. Det var først, da jeg læste en artikel om danske Alex Høgh Andersen i 2019, at det gik op for mig, at Vikings ikke bare er noget billigt bras. Der er faktisk lagt rigtig mange gode kræfter i at få det hele til at spille sammen: en super god historie, en "slags" historisk realisme, helt fantastisk flot production design - og et kæmpe persongalleri, der alle giver den max gas.

    Jeg var hooked fra allerførste afsnit af sæson 1 og høvlede hurtigt de første 5 sæsoner igennem. Jeg var totalt i "Vikings mode" i denne periode. Men herefter måtte jeg pænt vente et stykke tid på sæson 6. Og da den kom i 2020, var det desværre kun første halvdel af sæsonen.

    Så måtte jeg vente igen. I endnu længere tid. Og da de sidste 10 afsnit endelig blev tilgængelig på HBO for nylig, så var det svært at leve sig helt ind i handlingen igen. Der er temmelig mange intriger, og mange af personerne er spredt for alle vinde. Hvorfor var det nu lige, at Ivar og Hvitserk er i Rusland? Hvordan gik det til, at Ubbe tog til Island? Hvad er status på bosættelserne i England Hvad laver Rollo egentlig nu? osv.

    Det er dog kun et opstartsproblem ift. sæson 6. Det egentlige problem er, at mange af de mest interessante karakterer ikke længere er med. Min absolut favorit var Lagertha. I min bog er hun en af de aller sejeste kvindelige karakterer på tv og film nogensinde. Bjørn var jeg også ret vild med, og Ragnar røg ud for længe siden.

    Jeg er god glad for, at serien fortsatte efter Ragnar. Hans 5 sønner er alle interessante at følge, og flere af dem er meget farverige og mindeværdige. Selvfølgelig primært den helt ekstreme Ivar (Vikings svar på Ramsay Bolton fra GoT), samt den super seje Bjørn. Men Ubbe og Hvitserk kan bestemt også noget.

    Sæson 6 handler ALT for meget om Ivar og Hvitserk i Rusland. Denne del fangede mig overhovedet ikke. Jeg var fuldstændig ligeglad med, om det lykkedes dem at få indsat prins Igor i stedet for Oleg.

    Og så er der King Harald. Øv hvor er han træls. Jeg gider ikke se på ham. Kan han ikke bare tage hjem eller dø, så vi kan følge nogle mere likeable karakterer...

    Det bliver noget bedre i de sidste 5-6 afsnit, da der igen - endelig - fokuseres på England. Jeg kunne rigtig god lide de interne konflikter mellem de tre engelske kongeriger og deres forsøg på at stå fælles front mod vikingerne i de tidligere sæsoner. Her i sæson 6 er der desværre slet ikke nær så meget kød på historien. Den lever mere på nostalgifaktoren i, om Ivar og King Alfred måske kommer til at mødes igen.

    Ubbe og Torvi's sejltur fra Grønland mod ukendte horisonter var også et højdepunkt. Det er ret ubehageligt at se på. Ved at trække det ud over flere afsnit får man en god fornemmelsen af, hvor forfærdeligt det må være bare at ligge totalt dehydrerede i en båd i forventningen om, at man snart dør af tørst.

    Sæson 6 har også en god portion af de mange lækre kampscener, som Vikings er blevet kendt for. Jeg har ikke talt dem, men umiddelbart vil jeg mene, at der er LANGT flere kampscener i Vikings end i Game of Thrones. Og de er alle fantastisk godt skruet sammen. Det er virklig gritty, barskt, og blodigt. Og så lærer man hurtigt, at en viking med en økse i hver hånd er utrolig effektiv i nærkamp - sammenlignet med en modstander, der skal bruge noget længere tid på at svinge sit lange sværd.

    Efter en lidt fesen start og midte på sæson 6, så synes jeg den slutter som den skal. Historien bliver godt rundet af, og vores helte og skurke får en passende ending.

    Sæson 6: 3½ ud af 6 stjerner.

    Hele serien: 5 stjerner.

    Det er på mange måder en luksus at stige på en serie efter mange afsnit - man opnår et større samlet overblik fordi man ikke lige skal huske hvor man kom til.

    Vikings var i starten af sæson 4 da jeg begyndte at se den - så jeg har ventet lidt længere.

    Vi er ret tætte i konklusioner og karakterer for serie, som samlet er et rigtigt godt bekendtskab.

    
    1
  • Jeg synes aldrig man fik rundet Rollos eventyr i Paris af. Hvad skete der egentlig med ham? Blev han bare i Paris og levede det søde liv der, eller døde han på et af sine togter i Middelhavet?

    
    1
  • Jeg synes aldrig man fik rundet Rollos eventyr i Paris af. Hvad skete der egentlig med ham? Blev han bare i Paris og levede det søde liv der, eller døde han på et af sine togter i Middelhavet?

    Lige der ligger der er fed mulighed for et “Spin-off” - som jeg godt gad se :-)

    
    1
  • WandaVision

    Modigt koncept, som dog trækkes så længe at Disney risikerer at miste kunder i butikken. Men Jeg afslører vist ikke noget ved  at fortælle at det starter som en vellignende og ret gennemført sit-com fra 50'erne/60'erne.

    MCU/Disney skal have ros for at gøre det i virkelig høj kvallitet - selvom bipersonerne ikke rigtig brænder igennem.

    At det så kører, stort set, uafbrudt i de to første afsnit havde jeg ikke set komme. Og noget af det virker så langt i spyttet grænsende til det kedelige at hvis det fortsætter ind i de kommende på samme måde - så tror jeg at nogen seere vil vende tomlen ned.

    
    0
  • WandaVision

    Modigt koncept, som dog trækkes så længe at Disney risikerer at miste kunder i butikken. Men Jeg afslører vist ikke noget ved  at fortælle at det starter som en vellignende og ret gennemført sit-com fra 50'erne/60'erne.

    MCU/Disney skal have ros for at gøre det i virkelig høj kvallitet - selvom bipersonerne ikke rigtig brænder igennem.

    At det så kører, stort set, uafbrudt i de to første afsnit havde jeg ikke set komme. Og noget af det virker så langt i spyttet grænsende til det kedelige at hvis det fortsætter ind i de kommende på samme måde - så tror jeg at nogen seere vil vende tomlen ned.

    Jeg synes det er fedt at de prøver noget nyt, har intet mod det her slow burn. Er spændt på, hvordan det udvikler sig videre hen.

    Hele Bewitched inspireret intro'en fra Episode 2 var herlig fundet på.

    Og selve historien

    Som foregår i selve tv serien, især Sæson 2 var ganske munter fundet på, især da Wanda skal Anti trylle for at forhindrer Vision i at afsløre dem, til talent showet.

    Scenen fra Episode 1, hvor hans Chef får noget i gal hals og Konen sidder og gentager den samme sætning, gav mig mindelser om David Lynch weirdness.

    Blir spændende at se, hvor meget de går amok, men synes det er hel fint at ha et par afsnit, der lige bare antyder at noget ikke er som det skal være.

    
    0
  • selvom bipersonerne ikke rigtig brænder igennem.

    Synes nu Kathryn Hahn's rolle i serien, brænder meget godt igennem.

    Hun er den her lidt for perfekte Nabo next door, og er indbegrebet af den her nysgerrig blander sig i alt person.

    
    0
  • Synes nu Kathryn Hahn's rolle i serien, brænder meget godt igennem.

    Hun er den her lidt for perfekte Nabo next door, og er indbegrebet af den her nysgerrig blander sig i alt person.

    Kathryn Hahn er perfekt castet til denne serie. Jeg glæder mig til at se hende gennem alle de forskellige tidsaldre/genrer.

    
    0
  • Kathryn Hahn

    Jeg kan godt lide hende - men hun grænser til det irriterende, hvad hun selvfølgelig også skal her :-)

    
    0
  • Jeg kan godt lide hende - men hun grænser til det irriterende, hvad hun selvfølgelig også skal her :-)

    Præcis hun er jo den hel klassiske nysgerrig nabo der er sådan en klassiske sterotyp i de her gamle Sitcoms, så hun gør jo præcis det hun skal, synes hun er herlig :)


    
    0
  • Jeg synes det er fedt at de prøver noget nyt, har intet mod det her slow burn. Er spændt på, hvordan det udvikler sig videre hen.

    Hele Bewitched inspireret intro'en fra Episode 2 var herlig fundet på.

    Og selve historien

    Som foregår i selve tv serien, især Sæson 2 var ganske munter fundet på, især da Wanda skal Anti trylle for at forhindrer Vision i at afsløre dem, til talent showet.

    Scenen fra Episode 1, hvor hans Chef får noget i gal hals og Konen sidder og gentager den samme sætning, gav mig mindelser om David Lynch weirdness.

    Blir spændende at se, hvor meget de går amok, men synes det er hel fint at ha et par afsnit, der lige bare antyder at noget ikke er som det skal være.

    Jeg synes det er helt vildt modigt at lancere en serie, hvor man INTET får forklaret i de to første afsnit. Det er sgu' da at tage sit publikum seriøst.

    Jeg havde hverken set trailere eller læst om serien på forhånd. Og så starter den som en sit-com i sort/hvid 4/3 med dåselatter og det hele. Fint nok! Men lige om lidt skifter det over til den virklige verden. Nix! Det fortsætter fa'me! Og ikke kun i afsnit 1, men også i afsnit 2. Jeg kan da godt regne ud, at det må være en slags fantasiverden skabt via Wanda's særlige evner. Men hvad med den almindelige seer, der ikke lige har hele MCU historien på lystavlen, og som ikke kan huske, hvem Wanda og Vision var?

    Hmm, måske er det naivt at tro, at der er noget der hedder "den almindelige seer" i den her sammenhæng. Altså: dem der aktivt går ind på Disney+ og trykker play, er vel enten MCU fans eller folk, der har læst om serien og konceptet på forhånd. Så det er nok de færreste, der sidder som ét stort spørgsmåltegn.

    Uanset hvad, så synes jeg det er fedt med noget HELT anderledes. Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig. For jeg kan ikke forestille mig, at det fortsætter som 100% sit-com. Facaden krakelerer sikkert snart, og det bliver super interessant at se, hvad der gemmer sig bag forhænget.

    
    0
  • Hmm, måske er det naivt at tro, at der er noget der hedder "den almindelige seer" i den her sammenhæng. Altså: dem der aktivt går ind på Disney+ og trykker play, er vel enten MCU fans eller folk, der har læst om serien og konceptet på forhånd. Så det er nok de færreste, der sidder som ét stort spørgsmåltegn.

    Der også dem, som jeg nok tilhøre gruppen af, jeg kender til dele af Marvel universet og men ikke alt, og der er karakterer i serien her, som er fra andre steder så vidt jeg ved, men jeg ved heldigvis ikke, hvem det er,  man sidder og fanger cue undervejs, med bestemte navne og det.


    Blir spændende at se, hvor langt de tager den, og ikke bare tyer til ok, nu går vi hel amok, hvor at Marvel YT'er bare i et væk kan sidde og rante af med og så så vi den person, og så så vi den som vi jo ved stammer fra det og det. så derfor tænker jeg at... Jeg holder mig væk fra de snakke, fordi jeg ved der med granti er nogen som kommer til at spoile ting uden de ved det.

    Jeg håber det blir mere hen af David Lynch's svar på MCU, end bare en lille smule teasing i to første afsnit, og så går det ellers bare amok, self. vil der ske en ting som river tæppet væk under en, men håber så fortsat det ikke er alt vi får serveret med det samme.

    Men jeps jeg er hel enig i det er virkelig fedt de ikke bare går efter at lave en nem sælgende serie, men at den tager sig tiden, har ikke engang lige tjekket, hvor mange afsnit er der i alt, er det 8 eller ?

    Ved den slutter i Marts engang var det vidst.

    
    0
  • Og så starter den som en sit-com i sort/hvid 4/3 med dåselatter og det hele.

    Episode 1 var forøvrigt optaget foran et live audience, så det er ikke dåselatter, men real, hvilket jeg også synes var mega fedt at finde ud af, at man lige går den xtra mil for at forstærke det hele :)

    
    0
  • Wandavision

    De to første afsnit er godt nok lige lange nok for mig i forhold til den begrænsede fremdrift i plottet.

    Noget af det fandt jeg sjovt og underholdende, men halvvejs igennem afsnit to begyndte jeg at se på, hvor længe der var tilbage af afsnittet, fordi jeg begynde at kede mig. I min optik kunne de to afsnit sagtens være klippet sammen til et afsnit, og nogle af scenerne kunne i den forbindelse være kortet ned.

    Jeg ser videre, men jeg har ikke svært ved at vente på næste afsnit.

    0
  • Agents of Shield Season 7

    For mig har Agents of Shield været en blandet oplevelse, der toppede med et meget højt niveau - især i Framework-delen af sæson 4 og episoden "4,722 Hours" i sæson 3, mens jeg i dele af sæson 1,  og store dele af sæson 5 og sæson 6 halvkedede mig og overvejede at stoppe med at se serien.

    Da jeg læste, at Iain De Caestecker ikke kunne være med i sæsonen på grund af andre projekter, var jeg ved at stå helt af, for FitzSimmons har kontinuerligt været seriens højdepunkt og emotionelle anker - og jeg savnede ham undervejs, navnlig fordi der var for mange scener, hvor Elizabeth Henstridge manglede nogen at spille sammen med for at løfte hende til hendes (høje) topniveau, mens hun skulle sælge - til seerne og hele persongalleriet - hvor meget der var på spil.

    Til tider blev sæsonen næsten en tragikomisk parodi på, hvor mange gange de har fundet sammen efter at være blevet skilt ad af skæbnen.

    Scenerne med FitzSimmons i finalen var nogle af sæsons - og seriens - varmeste scener og fik mig til at knibe en lille tåre, og Iain De Caestecker formåede at returnere med indlevelse og overbevisning, selvom han havde forholdsvist få scener at arbejde med.

    Jeg kunne dog rigtigt godt lide afløseren for Fitz.

    Enver Gjokaj var imponerende som dukke i "Dollhouse", og Agent Sousa var det største hængeparti fra Agent Carter-serien, når man ved, at Peggy og Steve Rogers lever lykkeligt til deres dages ende, så det var rigtigt fedt, at de samlede den tråd op, og brugte en figur, som allerede var introduceret til at tage pladsen for Fitz.

    Alle seriens personer fik undervejs i sæsonen deres store øjeblikke, hvor skuespillerne lod være med at tage den på rutinen - som mange af dem ellers gjorde undervejs, hvor Enoch fik mere empati fra min side end Coulson og May.

    Der var dog flere gange, hvor sæsonen blev lidt for plat; der er utallige jokes om, hvor mange gange Coulson er død, og spændingsniveauet falder betydeligt, når spørgsmålet om liv eller død mister al betydning, og episoden med Darlek-parodien fungerede ikke for mig overhovedet - både fordi jeg ikke fandt den sjov, og fordi jeg aldrig blev glad for Deke Shaw.

    Det gennemgående tidsrejse-element har jeg også et anstrengt forhold til, både fordi det er blevet brugt så sent som Endgame, og fordi der gik for meget "Legends of Tomorrow" i den, når det blev det bærende element i en hel sæson. Hvis tidsrejser skal fylde en hel sæson, så er jeg afgjort mere til en sjovere tone, frem for den generelt meget alvorlige tone i Agents of Shield.

    Jeg havde i øvrigt håbet på, at se Boobi Morse og Lance Hunter igen - det ville have været en fin sløjfe at binde på deres pludselige exit fra serien, men sådan skulle det ikke være.

    Alt i alt var sæson 7 væsentligt bedre end sæson 5 og 6. Jeg var især glad for afsnit 4 "Out of the Past", afsnit 9 "As I has Always Been" og episode 13 "What we're Fighting For".

    Jeg tvivler dog på, at jeg kommer til at se serien i sin helhed igen, for der er for mange afsnit, der ikke er helt gode nok undervejs i serien.

    7 ud af 10.

    1
  • Jeg er nu halvvejs igennem Agents of S.H.I.E.L.D. sæson 7. Jeg er enig i, at det er meget bedre end sæson 5+6. Men at der er langt op til det høje niveau i sæson 1-4. Mindre kan dog også gøre det, og jeg hygger mig super meget med dem.

    
    0
  • Jeg er nu halvvejs igennem Agents of S.H.I.E.L.D. sæson 7. Jeg er enig i, at det er meget bedre end sæson 5+6. Men at der er langt op til det høje niveau i sæson 1-4. Mindre kan dog også gøre det, og jeg hygger mig super meget med dem.

    Er halvvejs igennem en udemærket sæson 4 - ærgrer mig lidt over de generelle lave ratings af sæson 5 og 6, men jeg prøver alligevel om ikke det skulle være ok at bruge tid på dem. Der er jo nok nødvendige for at komme frem til en tilsyneladende ok sæson 7 :)

    
    0
  • Modern Family (sæson 11)

    Så er det endegyldig slut med at følge med i den moderne Los Angeles familie. Jeg har fulgt dem lige fra "starten" - dvs. lige fra Netflix kom til Danmark i 2012. De første ca. 5 sæsoner er nærmest geniale. På det tidspunkt fandtes der ikke noget bedre eller sjovere. Modern Family var kongen af sit-coms fra 2010-2014.

    Men herefter er det desværre gået støt nedad. Ikke fordi det er blevet dårligt, men serien har ikke rigtig fornyet sig selv, og den har kørt i den samme rille i meget lang tid. De seneste 3-4 sæsoner har jeg mere set af "pligt" end af lyst.

    Sæson 11 er hyggelig , og den byder da på sjove grin hist og her. Eksempelvis det obligatoriske Halloween afsnit, hvor Dunphy parret endnu engang udviser stor kreativitet i at overgå hinanden.

    Jeg bliver aldrig træt af at være i selskab med mine favoritter Jay, Gloria, Phil, og Haley. Deres komiske timing, ansigtsmimik, og "guldkorn" om livets realiteter og sammenhæng skuffer aldrig. Men serien kunne have stået stærkere i eftertidens lys, hvis den var stoppet noget tidligere.

    Sæson 11 isoleret set får 3 ud af 6 stjerner.

    
    1
  • Modern Family (sæson 11)

    Så er det endegyldig slut med at følge med i den moderne Los Angeles familie. Jeg har fulgt dem lige fra "starten" - dvs. lige fra Netflix kom til Danmark i 2012. De første ca. 5 sæsoner er nærmest geniale. På det tidspunkt fandtes der ikke noget bedre eller sjovere. Modern Family var kongen af sit-coms fra 2010-2014.

    Men herefter er det desværre gået støt nedad. Ikke fordi det er blevet dårligt, men serien har ikke rigtig fornyet sig selv, og den har kørt i den samme rille i meget lang tid. De seneste 3-4 sæsoner har jeg mere set af "pligt" end af lyst.

    Sæson 11 er hyggelig , og den byder da på sjove grin hist og her. Eksempelvis det obligatoriske Halloween afsnit, hvor Dunphy parret endnu engang udviser stor kreativitet i at overgå hinanden.

    Jeg bliver aldrig træt af at være i selskab med mine favoritter Jay, Gloria, Phil, og Haley. Deres komiske timing, ansigtsmimik, og "guldkorn" om livets realiteter og sammenhæng skuffer aldrig. Men serien kunne have stået stærkere i eftertidens lys, hvis den var stoppet noget tidligere.

    Sæson 11 isoleret set får 3 ud af 6 stjerner.

    Er stort set enig med din anmeldelse. Har selv set Modern Family igennem de sidste mange år - først på DVD og senere på Netflix. Det er hyggeligt selskab og selvom sæson 11 på ingen måde lever op til de første 5 fantastiske sæsoner, så synes jeg heller ikke, at det er den dårligste sæson. 

    Mine ynglings er helt klart Phil og Gloria som har de sjoveste personligheder af samtlige medlemmer. 

    I de første mange sæsoner var Modern Family noget man satte på fordi det var sjovt, i de senere sæsoner er det i højere grad fordi, det er hyggeligt og godt selskab. 

    Jeg vil nok give sæson 11 3½ ud af 6 stjerner. 

    
    1
  • Modern Family (sæson 11)

    Så er det endegyldig slut med at følge med i den moderne Los Angeles familie. Jeg har fulgt dem lige fra "starten" - dvs. lige fra Netflix kom til Danmark i 2012. De første ca. 5 sæsoner er nærmest geniale. På det tidspunkt fandtes der ikke noget bedre eller sjovere. Modern Family var kongen af sit-coms fra 2010-2014.

    Men herefter er det desværre gået støt nedad. Ikke fordi det er blevet dårligt, men serien har ikke rigtig fornyet sig selv, og den har kørt i den samme rille i meget lang tid. De seneste 3-4 sæsoner har jeg mere set af "pligt" end af lyst.

    Sæson 11 er hyggelig , og den byder da på sjove grin hist og her. Eksempelvis det obligatoriske Halloween afsnit, hvor Dunphy parret endnu engang udviser stor kreativitet i at overgå hinanden.

    Jeg bliver aldrig træt af at være i selskab med mine favoritter Jay, Gloria, Phil, og Haley. Deres komiske timing, ansigtsmimik, og "guldkorn" om livets realiteter og sammenhæng skuffer aldrig. Men serien kunne have stået stærkere i eftertidens lys, hvis den var stoppet noget tidligere.

    Sæson 11 isoleret set får 3 ud af 6 stjerner.

    Jeg er stort set enig i din anmeldelse, dog har jeg nok vurderet de bedste sæsoner noget lavere end dig.

    For mig er sæsonen lidt ligesom senere sæsoner af Simpsons en hyggelig påmindelse om, hvad serien engang har været, men hvor jeg for tit opdager, at jeg ikke har grinet en eneste gang igennem et helt afsnit. 

    Phil har kontinuerligt været den sjoveste, mens Mitchell og Cam svinger mellem at være det næstsjoveste element eller de mest irriterende voksne personer i serien, alt efter manus. Det har virket mere og mere søgt, at alle børnene blev boende hjemme, så det er bestemt på tide, at serien slutter.

    5 ud af 10 (med en lille pil ned).

    1
  • Er stort set enig med din anmeldelse. Har selv set Modern Family igennem de sidste mange år - først på DVD og senere på Netflix. Det er hyggeligt selskab og selvom sæson 11 på ingen måde lever op til de første 5 fantastiske sæsoner, så synes jeg heller ikke, at det er den dårligste sæson. 

    Mine ynglings er helt klart Phil og Gloria som har de sjoveste personligheder af samtlige medlemmer. 

    I de første mange sæsoner var Modern Family noget man satte på fordi det var sjovt, i de senere sæsoner er det i højere grad fordi, det er hyggeligt og godt selskab. 

    Jeg vil nok give sæson 11 3½ ud af 6 stjerner. 

    Jeg kan også godt gå med til 3½ stjerner.

    Den ekstra halve stjerne kunne man eksempelvis give til Dylan, som godt nok ikke har mange replikker i denne sæson, men som jeg generelt er ret vild med. Han siger bare de mest tumpede ting og gør det på en måde, så man rent faktisk tror på, at han ikke ved bedre. Han og Haley er det perfekte clueless par, og er Modern Family's svar på Mallory og hendes Rambo-kæreste Nick fra Family Ties.

    Og når man snakker om Family Ties. Det kan simpelt hen ikke være tilfældigt, at begge serier har et ultra-intelligent barn, der hedder Alex. Og at søsteren (Mallory hhv. Haley) ikke har mange brikker at flytte med og går mest op i mode og drenge. I begge serier er det moderen, der har bukserne på, mens faderen er en lidt fjollet type. Og så indeholder begge serier ordet "family" i titlen. Er det alt sammen tilfældigt? Det tror jeg ikke.

    
    1
  • Jeg er stort set enig i din anmeldelse, dog har jeg nok vurderet de bedste sæsoner noget lavere end dig.

    For mig er sæsonen lidt ligesom senere sæsoner af Simpsons en hyggelig påmindelse om, hvad serien engang har været, men hvor jeg for tit opdager, at jeg ikke har grinet en eneste gang igennem et helt afsnit. 

    Phil har kontinuerligt været den sjoveste, mens Mitchell og Cam svinger mellem at være det næstsjoveste element eller de mest irriterende voksne personer i serien, alt efter manus. Det har virket mere og mere søgt, at alle børnene blev boende hjemme, så det er bestemt på tide, at serien slutter.

    5 ud af 10 (med en lille pil ned).

    Helt enig i at det er temmelig søgt, at alle børnene bliver ved med at flytte hjem igen.

    Mitch og Cam har jeg aldrig været fan af. De er for stereotypiske gay til min smag. I hvert fald for en serie, der foregår i 2010'erne. Manny er jeg heller ikke vild med. Han er alt for teatralsk i sit skuespil til, at han virker som et ægte menneske.

    Men alle de andre personer elsker jeg højt. Jeg glemmer aldrig den scene, hvor Phil i ramme alvor siger til sin søn: "Luke, I am your father!".

    
    0
  • Er der nogen, der har helt up to date med The Expanse? Har set første afsnit, og det var virkelig, virkelig fedt, men gider ikke bruge tid på en serie, hvis den dykker voldsomt i kvalitet - medmindre det er sitcom, det er automatisk lidt mere uforpligtende.

    
    0
  • Er der nogen, der har helt up to date med The Expanse? Har set første afsnit, og det var virkelig, virkelig fedt, men gider ikke bruge tid på en serie, hvis den dykker voldsomt i kvalitet - medmindre det er sitcom, det er automatisk lidt mere uforpligtende.

    Jeg har kun set de første 3 sæsoner, og det blev kun bedre med tiden.

    
    0
  • Er der nogen, der har helt up to date med The Expanse? Har set første afsnit, og det var virkelig, virkelig fedt, men gider ikke bruge tid på en serie, hvis den dykker voldsomt i kvalitet - medmindre det er sitcom, det er automatisk lidt mere uforpligtende.

    Sæson 1-3 er rigtig gode, mens sæson 4 skilder sig lidt ud. Dog er jeg meget begejstret for sæson 5, der har nogle afsnit, som for mig er det hidtige højdepunkt i serien.

    0
  • Agents of S.H.I.E.L.D. (sæson 7)

    Efter et par sløve sæsoner tager serien endelig revance med en rimelig god afsluttende sæson. Jeg var ikke så vild med "Agents in Space" (sæson 5) eller "S.H.I.E.L.D. vs. Zombies" (sæson 6), så jeg håbede at sæson 7 kom ned på Jorden igen (i bogstavelig forstand) og med gode gammeldags skurke i stedet for aliens.

    Nogle af mine ønsker blev opfyldt, men der er stadig aliens involveret. For hovedhandlingen - og det er vist ikke nogen spoiler - er, at de hersens Chronicoms vil indtage Jorden, og for at kunne det må de sørge for, at deres værste modstander (S.H.I.E.L.D.) aldrig kommer til at eksistere. Det involverer en række tidsrejser til forskellige perioder, og med S.H.I.E.L.D. lige i hælene.

    Der er masser af god humor, og jeg havde en fest med

    deres eventyr i 50'erne, 70'erne og 80'erne. Den arketypiske 70'er indledning i afsnit 5 er genial. Jeg er også vild med Mack og Deke's 80'er eventyr med referencer til alt hvad der har med 80'erne at gøre. Det er ret gennemført, både visuelt, en corny handling, og med platte 80'er one-liners. Man vil nok enten elske eller hade det.

    Man kunne frygte, at det ville ende i ren Legends of Tomorrow pjatterier. Men hvor Legends of Tomorrow er meget episodisk og konstrueret, så de altid møder vigtige historiske personer fra perioden, så køber jeg i langt højere grad S.H.I.E.L.D.'s tidsrejser. Det giver mere mening her, og der er samtidig en udmærket balance mellem alvor og humor. Det er i øvrigt interessant at se netop nu, hvor WandaVision kører over skærmen. WandaVision har tydeligvis taget idéen fra denne sæson 7 og kørt det endnu længere ud.

    I stedet for at møde historiske personer i hver periode, så var jeg rigtig glad for at

    gense gamle kendinge fra tidligere sæsoner (Koenig, Mallick, Jiaying m.fl.). Super fedt at se Afterlife igen, og også herligt med Daniel Sousa fra Agent Carter. Hans meget høflige 50'er facon giver en ret sjov kontrast til de andre. Gensynet omfatter desværre ikke alle mine gamle favoritter. Jeg ville eksempelvis super gerne have set, hvad der var blevet af Bobbi Morse.

    Serien slutter med et par forrygende finaleafsnit. Det bliver måske lige lovlig forceret til sidst, og lidt for meget "hokus-pokus" til min smag. Men ellers en udmærket og tilfredsstillende afslutning. Jeg kan ikke sige mig fri fra en klump i halsen, og jeg fik faktisk lyst til at gense hele serien lige med det samme. Meeen - der kommer nok alligevel til at gå lidt tid.

    4½ ud af 6 stjerner.

    
    1
  • Agents of S.H.I.E.L.D. (sæson 7)

    Efter et par sløve sæsoner tager serien endelig revance med en rimelig god afsluttende sæson. Jeg var ikke så vild med "Agents in Space" (sæson 5) eller "S.H.I.E.L.D. vs. Zombies" (sæson 6), så jeg håbede at sæson 7 kom ned på Jorden igen (i bogstavelig forstand) og med gode gammeldags skurke i stedet for aliens.

    Nogle af mine ønsker blev opfyldt, men der er stadig aliens involveret. For hovedhandlingen - og det er vist ikke nogen spoiler - er, at de hersens Chronicoms vil indtage Jorden, og for at kunne det må de sørge for, at deres værste modstander (S.H.I.E.L.D.) aldrig kommer til at eksistere. Det involverer en række tidsrejser til forskellige perioder, og med S.H.I.E.L.D. lige i hælene.

    Der er masser af god humor, og jeg havde en fest med

    deres eventyr i 50'erne, 70'erne og 80'erne. Den arketypiske 70'er indledning i afsnit 5 er genial. Jeg er også vild med Mack og Deke's 80'er eventyr med referencer til alt hvad der har med 80'erne at gøre. Det er ret gennemført, både visuelt, en corny handling, og med platte 80'er one-liners. Man vil nok enten elske eller hade det.

    Man kunne frygte, at det ville ende i ren Legends of Tomorrow pjatterier. Men hvor Legends of Tomorrow er meget episodisk og konstrueret, så de altid møder vigtige historiske personer fra perioden, så køber jeg i langt højere grad S.H.I.E.L.D.'s tidsrejser. Det giver mere mening her, og der er samtidig en udmærket balance mellem alvor og humor. Det er i øvrigt interessant at se netop nu, hvor WandaVision kører over skærmen. WandaVision har tydeligvis taget idéen fra denne sæson 7 og kørt det endnu længere ud.

    I stedet for at møde historiske personer i hver periode, så var jeg rigtig glad for at

    gense gamle kendinge fra tidligere sæsoner (Koenig, Mallick, Jiaying m.fl.). Super fedt at se Afterlife igen, og også herligt med Daniel Sousa fra Agent Carter. Hans meget høflige 50'er facon giver en ret sjov kontrast til de andre. Gensynet omfatter desværre ikke alle mine gamle favoritter. Jeg ville eksempelvis super gerne have set, hvad der var blevet af Bobbi Morse.

    Serien slutter med et par forrygende finaleafsnit. Det bliver måske lige lovlig forceret til sidst, og lidt for meget "hokus-pokus" til min smag. Men ellers en udmærket og tilfredsstillende afslutning. Jeg kan ikke sige mig fri fra en klump i halsen, og jeg fik faktisk lyst til at gense hele serien lige med det samme. Meeen - der kommer nok alligevel til at gå lidt tid.

    4½ ud af 6 stjerner.

    Lige før at jeg tager en pause fra Doom Patrol - og snupper denne istedet - DP har godt nok nogle problemer med at fastholde mig :-)

    
    0
  • Lige før at jeg tager en pause fra Doom Patrol - og snupper denne istedet - DP har godt nok nogle problemer med at fastholde mig :-)

    Jeg havde det på samme måde - bare med The Umbrella Academy. Mon ikke det handler om hvilken serie, man har set først. Jeg havde allerede set Doom Patrol, da jeg kastede mig over UA og følte at det var gammel vin på nye flasker. Måske føler du det samme med Doom Patrol?

    Hvis - jeg mener når - du kaster dig over Agents of S.H.I.E.L.D. sæson 7, så er det ret vigtigt, at du enten lige har set sæson 6, eller som minimum genser sidste afsnit af sæson 6. For hvis man ikke kan huske ret præcist, hvad der skete der, så får man ikke fuld udbytte af sæson 7 finalen.

    
    1
  • Jeg havde det på samme måde - bare med The Umbrella Academy. Mon ikke det handler om hvilken serie, man har set først. Jeg havde allerede set Doom Patrol, da jeg kastede mig over UA og følte at det var gammel vin på nye flasker. Måske føler du det samme med Doom Patrol?

    Hvis - jeg mener når - du kaster dig over Agents of S.H.I.E.L.D. sæson 7, så er det ret vigtigt, at du enten lige har set sæson 6, eller som minimum genser sidste afsnit af sæson 6. For hvis man ikke kan huske ret præcist, hvad der skete der, så får man ikke fuld udbytte af sæson 7 finalen.

    Ja måske - historien med de to øjer på himlen var godt nok lidt at spænde buen. Men du har nok ret - det er lidt det samme som paraply kompagniet.

    Agents - noteret jeg følger op på sæson 6.

    
    1
  • Så fik jeg også set sidste sæson af Modern Family, og er nok på en 6-7/10. Det har mistet sin originalitet for langt tid siden, men det er stadig nogle pokkers hyggelige karakterer. Faktisk er det den 2. hyggeligste serie, jeg har set, kun overgået af Parks and Recreations.

    
    1
  • Så fik jeg også set sidste sæson af Modern Family, og er nok på en 6-7/10. Det har mistet sin originalitet for langt tid siden, men det er stadig nogle pokkers hyggelige karakterer. Faktisk er det den 2. hyggeligste serie, jeg har set, kun overgået af Parks and Recreations.

    Dermed siger du indirekte, at du sætter Parks & Rec højere end dens søsterserie The Office. Det er jeg helt enig i, selv om mange anser The Office for at være kongen. Jeg elsker også The Office, men Parks & Rec har et federe persongalleri og en noget mere likeable hovedperson.

    
    0
  • Jeg synes The Office(US) var ret kedelig, så foretrækker klart Parks and Rec

    
    0
  • Nu har jeg set de tre første afsnit af The Expanse, og det er fandeme godt. Det er dog absolut ikke en serie til mere casual tv-kigning.

    Men den rammer mange ting, jeg godt kan lide - sådan en blanding af politik og intrigerer, interessante karakterer, flere historier og lag og ikke mindst bundsolid hard sci-fi.

    
    1
  • The Expanse (sæson 1)

    Man kan ikke anklage The Expanse for at have en tynd historie. Lige fra starten bliver man præsenteret for et kompliceret set-up, hvor der er konflikt i Solsystemet mellem befolkningsgrupperne på hhv. Jorden, Mars, og i Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

    Der er en oprørsgruppe i Asteroidebæltet, der er en terroristgruppe, og der er nogen der udvikler biologiske våben mhp. at få Jorden og Mars til at ryge i totterne på hinanden. En rigmandsdatter er forsvundet, en police detective der undersøger sagen bliver stoppet af korruption, et fragtskib ved Jupiter bliver skudt i stumper og stykker, da det vil undersøge et nødkald. Og nede på Jorden er der højtstående embedsmænd og kvinder, der trækker i trådene. Puha - man skal godt nok holde øjnene åbne!

    Serier på Syfy Channel er ikke kendt for at ligne en million, men The Expanse er overraskende flot. Og med overraskende god action, der ikke lægger fingrene imellem. Det er mørkt, grumt og blodigt. Helt i den anden ende af skalaen ift. Star Trek, der er lys og familievenlig.

    Hovedpersonerne er de overlevende fra fragtskibet, der måske – måske ikke – blev smadret af et krigsskib fra Mars. Herudover følger vi en police detective i Asteroidebæltet, og nogle embedsmænd på Jorden.

    Historien er herlig kompleks, production design er flot, og der er rigeligt med underholdende action. Eneste anke er, at der sker så meget, at der ikke rigtig er tid til at komme ind under huden på personerne. Mange af dem føles endimensionelle. Og selv efter 10 afsnit er der stadig ikke nogen af dem, som jeg vil komme til at savne, hvis de skulle blive dræbt.

    Nu hvor man er kommet godt ind i seriens univers, så håber jeg, at der i sæson 2 bliver mere tid til personudvikling. Det er der brug for, hvis jeg skal gide at heppe på nogen af dem fremover.

    Serien har stor potentiale, og jeg skal klart se mere. Men første sæson kan kun få 4 små stjerner ud af 6.

    
    1
  • The Expanse (sæson 1)

    Man kan ikke anklage The Expanse for at have en tynd historie. Lige fra starten bliver man præsenteret for et kompliceret set-up, hvor der er konflikt i Solsystemet mellem befolkningsgrupperne på hhv. Jorden, Mars, og i Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

    Der er en oprørsgruppe i Asteroidebæltet, der er en terroristgruppe, og der er nogen der udvikler biologiske våben mhp. at få Jorden og Mars til at ryge i totterne på hinanden. En rigmandsdatter er forsvundet, en police detective der undersøger sagen bliver stoppet af korruption, et fragtskib ved Jupiter bliver skudt i stumper og stykker, da det vil undersøge et nødkald. Og nede på Jorden er der højtstående embedsmænd og kvinder, der trækker i trådene. Puha - man skal godt nok holde øjnene åbne!

    Serier på Syfy Channel er ikke kendt for at ligne en million, men The Expanse er overraskende flot. Og med overraskende god action, der ikke lægger fingrene imellem. Det er mørkt, grumt og blodigt. Helt i den anden ende af skalaen ift. Star Trek, der er lys og familievenlig.

    Hovedpersonerne er de overlevende fra fragtskibet, der måske – måske ikke – blev smadret af et krigsskib fra Mars. Herudover følger vi en police detective i Asteroidebæltet, og nogle embedsmænd på Jorden.

    Historien er herlig kompleks, production design er flot, og der er rigeligt med underholdende action. Eneste anke er, at der sker så meget, at der ikke rigtig er tid til at komme ind under huden på personerne. Mange af dem føles endimensionelle. Og selv efter 10 afsnit er der stadig ikke nogen af dem, som jeg vil komme til at savne, hvis de skulle blive dræbt.

    Nu hvor man er kommet godt ind i seriens univers, så håber jeg, at der i sæson 2 bliver mere tid til personudvikling. Det er der brug for, hvis jeg skal gide at heppe på nogen af dem fremover.

    Serien har stor potentiale, og jeg skal klart se mere. Men første sæson kan kun få 4 små stjerner ud af 6.

    Spændende, jeg har længe haft The Expanse til at stå på min "Must See" liste - den får ret pæne ratings, generelt. Glæder mig til at læse hvad du synes om de næste sæsonner.

    
    1
  • Så skal jeg da lige love for de fik åbnet for WandaVision posen med Ep. 4

    Men jeg mener stadigvæk det havde ikke været så effektfuldt, hvis vi netop ikke havde det her slow build up i de andre afsnit, så nu her når de i løbet af en halv time lige bringer en up to speed er det meget effektivt gjort. Og de små hints her og der blir indfriet.

    Er spændt på at se, hvordan serien udvikler sig herfra. Men jeg er along the ride i hvertfald :)

    
    1
  • Så skal jeg da lige love for de fik åbnet for WandaVision posen med Ep. 4

    Men jeg mener stadigvæk det havde ikke været så effektfuldt, hvis vi netop ikke havde det her slow build up i de andre afsnit, så nu her når de i løbet af en halv time lige bringer en up to speed er det meget effektivt gjort. Og de små hints her og der blir indfriet.

    Er spændt på at se, hvordan serien udvikler sig herfra. Men jeg er along the ride i hvertfald :)

    Helt enig - man havde lugtet lunten, men modigt at trække den så længe :-)

    Jeg er også helt med.

    
    0
  • Så skal jeg da lige love for de fik åbnet for WandaVision posen med Ep. 4

    Men jeg mener stadigvæk det havde ikke været så effektfuldt, hvis vi netop ikke havde det her slow build up i de andre afsnit, så nu her når de i løbet af en halv time lige bringer en up to speed er det meget effektivt gjort. Og de små hints her og der blir indfriet.

    Er spændt på at se, hvordan serien udvikler sig herfra. Men jeg er along the ride i hvertfald :)

    Jep, jeg er også godt underholdt af den. Det ser indtil videre positivt ud ifht at bruge serieformatet til at udfolde karaktererne yderligere og bygge op til selve MCU filmene. Feige styrer for vildt. 

    
    0
  • Så skal jeg da lige love for de fik åbnet for WandaVision posen med Ep. 4

    Men jeg mener stadigvæk det havde ikke været så effektfuldt, hvis vi netop ikke havde det her slow build up i de andre afsnit, så nu her når de i løbet af en halv time lige bringer en up to speed er det meget effektivt gjort. Og de små hints her og der blir indfriet.

    Er spændt på at se, hvordan serien udvikler sig herfra. Men jeg er along the ride i hvertfald :)

    Jeg synes det var lidt overraskende, at man fik forklaret stort set alle de mystiske ting vi så i afsni 1-3. Så jeg vil forvente, at afsnit 5 går tilbage til Wanda's POV, og at der inde i hendes serieverden sker nye weird ting.

    
    0
  • Jeg synes det var lidt overraskende, at man fik forklaret stort set alle de mystiske ting vi så i afsni 1-3. Så jeg vil forvente, at afsnit 5 går tilbage til Wanda's POV, og at der inde i hendes serieverden sker nye weird ting.

    Jeps det blir spændende, hvordan de to handlingstråde kommer til at fungere sammen. Og der er også ting som stadig er holdt tilbage.

    Men ja blir spændende at se.

    
    0
  • Peaky Blinders (sæson 2+3)

    Jeg var ikke umiddelbart fan efter sæson 1, men jeg var alligevel nysgerrig nok til at tjekke ud, hvad der mon skete efter den dramatiske afslutning og cliffhanger.

    Og jeg må sige, at det er en serie, der vokser på mig. Jeg er stadig ikke ret glad for hovedpersonen Thomas Shelby, som er en arrogant son-of-a-bitch, der får alt hvad han peger på. Men heldigvis er der i sæson 2 og 3 blevet en del mere plads til de mange andre medlemmer af gangsterfamilien: tante Polly, hendes søn Michael, brødrene Arthur og John, samt søsteren Ada, som alle er interessante af følge.

    I sæson 2 kæmper Shelby familien mod gangsterne i London. De er repræsenteret af hhv. den italienske Sabini og den jødiske Solomons. De er begge nogle meget karismatiske gangsterbosser, som er vildt underholdende at være i selskab med. Ikke mindst Solomons, der spilles af Tom Hardy, der giver den fuld gas med voldsomt dræven accent.

    Herudover har Tommy fortsat en strid kørende med Sam Neill’s inspector Campbell, som er mindst lige så karismatisk som de to gangsterbosser.

    Sæson 3 er lidt kedelig i starten. Men da de alt andet end kedelige russiske aristokrater kommer på banen med et storpolitisk game i samarbejde med en hemmelig og meget farlig engelsk loge, så bliver det for alvor sjovt. Og Thomas Shelby får endelig lidt fortjent reel modstand.

    Både sæson 2 og 3 er bedre end sæson 1, og de lander begge på 4 stjerner ud af 6.

     

    
    0
  • Peaky Blinders (sæson 4)

    Hvis man synes, at Thomas Shelby er super sej, så vil man helt klart elske denne serie. For han er intelligent og en vanvittig dygtig strateg. Han er flot og scorer damer på stribe. Og han bliver mere og mere magtfuld - samtidig med at der bliver tyndet ud blandt hans fjender.

    Hvis man skal tage diverse seermålinger for gode varer, så synes de fleste da også, at han er den mest likeable (og hotte) af persongalleriet. Så når jeg giver denne sæson en middelmådig karakter, så er det primært et udtryk for, at jeg er i den anden lejr - nemlig i det mindretal, som ikke lader sig charmere af hovedpersonen.

    Det mest irriterende er, at hver sæson byder på en ny flot kvinde, som tilsyneladende er ham overlegen i intellekt. Men som alligevel til sidst bliver overmandet af hans charme. Først en undercover agent, så en ekstrem rig overklassekvinde, så en russisk hertuginde, og i sæson 4 en kommunistisk fagforeningskvinde. Det er repetitivt og voldsomt annoying.

    Det fede ved serien er de faste biroller - og ikke mindst hver sæsons nye skurk. Det er efterhånden blevet et trademark, at skurkene skal være meget farverige og exentriske. Og det er i den grad også tilfældet med sæson 4.

    Selveste Adrien Brody kommer på banen som italiensk gangsterboss fra New York. Han er totalt stereotypisk - på grænsen til det karikerede. Men han gør det samtidig så gennemført og overbevisende, at man bare må tage hatten af for ham. Han er fantastisk underholdende at se og høre på.

    Det er svært at holde med Shelby-familien i deres krig mod den italienske mafia. For det første var det Shelby-familien, der startede fejden. Og for det andet slog Thomas Shelby flere ihjel fra den italienske familie end omvendt (fra tidligere sæsoner). Herudover forekommer det totalt urealistisk, at en lokal gangsterfamilie i London skulle have en jordisk chance mod mafiaen fra New York og Sicilien.

    Der er rigtig mange gode grunde til at se Peaky Blinders. Men Thomas Shelby og plottet i sæson 4 trækker ned. 3 ud af 6 stjerner.

     

    
    1
  • Peaky Blinders (sæson 4)

    Hvis man synes, at Thomas Shelby er super sej, så vil man helt klart elske denne serie. For han er intelligent og en vanvittig dygtig strateg. Han er flot og scorer damer på stribe. Og han bliver mere og mere magtfuld - samtidig med at der bliver tyndet ud blandt hans fjender.

    Hvis man skal tage diverse seermålinger for gode varer, så synes de fleste da også, at han er den mest likeable (og hotte) af persongalleriet. Så når jeg giver denne sæson en middelmådig karakter, så er det primært et udtryk for, at jeg er i den anden lejr - nemlig i det mindretal, som ikke lader sig charmere af hovedpersonen.

    Det mest irriterende er, at hver sæson byder på en ny flot kvinde, som tilsyneladende er ham overlegen i intellekt. Men som alligevel til sidst bliver overmandet af hans charme. Først en undercover agent, så en ekstrem rig overklassekvinde, så en russisk hertuginde, og i sæson 4 en kommunistisk fagforeningskvinde. Det er repetitivt og voldsomt annoying.

    Det fede ved serien er de faste biroller - og ikke mindst hver sæsons nye skurk. Det er efterhånden blevet et trademark, at skurkene skal være meget farverige og exentriske. Og det er i den grad også tilfældet med sæson 4.

    Selveste Adrien Brody kommer på banen som italiensk gangsterboss fra New York. Han er totalt stereotypisk - på grænsen til det karikerede. Men han gør det samtidig så gennemført og overbevisende, at man bare må tage hatten af for ham. Han er fantastisk underholdende at se og høre på.

    Det er svært at holde med Shelby-familien i deres krig mod den italienske mafia. For det første var det Shelby-familien, der startede fejden. Og for det andet slog Thomas Shelby flere ihjel fra den italienske familie end omvendt (fra tidligere sæsoner). Herudover forekommer det totalt urealistisk, at en lokal gangsterfamilie i London skulle have en jordisk chance mod mafiaen fra New York og Sicilien.

    Der er rigtig mange gode grunde til at se Peaky Blinders. Men Thomas Shelby og plottet i sæson 4 trækker ned. 3 ud af 6 stjerner.

     

    Jeg har længe taget tilløb til PB - har set første afsnit i 1 sæson - men den “ramte” ikke i første omgang. Men den fortjener da et forsøg mere. Dine 3-4/6 taler det godt nok ikke op ;-)

    
    1
  • Jeg har længe taget tilløb til PB - har set første afsnit i 1 sæson - men den “ramte” ikke i første omgang. Men den fortjener da et forsøg mere. Dine 3-4/6 taler det godt nok ikke op ;-)

    Det har du ret i. Men som jeg også forsøger at sige, så kommer det meget an på, om man synes hovedpersonen er likeable eller ej. Jeg er tilsyneladende i mindretal mht. ikke at kunne lide ham. Så de fleste andre vil nok elske serien.

    Hvis du kun har set det allerførste afsnit, så er det for tidligt at afskrive serien. Universet og det brogede persongalleri bygges langsomt op. Så jeg vil mene, at man som minimum skal se sæson 1 færdig, før man kan afskrive den.

    
    0