Det lyder som et sjovt koncept. Har aldrig hørt om det før. Hvor stødte du på det?
Tror jeg skrev om den efter første sæson, og ja den er ganske underholdende.
What we saw - tv serier
-
1 -
Klovn - sæson 10
Klovn kommer nok aldrig til at leve op til de første sæsoner - det var trods alt mere troværdigt at Casper på 37 konstant var på udkig efter sit næste sidespring, end at han stadig 20 år senere gør det samme. Og at heller ikke Frank er blevet bare en lille smule klogere efter 20 års dårskab ....
Klovn er dog en anelse mere realistisk end inspirationskilden Curb Your Enthusiasm - som for det meste bare er gags og løjer, helt uden konsekvenser for hovedpersonen.
Larry David er på en måde både Frank og Casper, bare i en person - han gør Franks dumheder, og er lige så kvindegal som Casper.
I sæson 10 bliver Franks idioti endelig for meget for Mia, og hun forlader ham - hvilket selvfølgelig sætter Frank i nye forlegne situationer, fordi han ganske enkelt fortaber sig i ligegyldige detaljer, som gang på gang spænder ben for det han egentlig gerne vil.
Altså intet nyt, bortset fra at Frank ikke har en sikker havn at vende tilbage til, når han igen har dummet sig.
Klovn har igen aktuelle temaer, som Prepning og Me Too - mixet sammen med et projekt med Nordisk Film.
Da Klovn var bedst lå den vel på 9/10 - og de seneste sæsoner har nok mere været omkring de 6/10
Denne gang sendes Frank for en tid på mere usikker grund, og det klær absolut serien - som vist rygtes til at fortsætte. Og ja, jeg skal nok følge pinlighederne, selvom det ikke længere er helt så originalt.
Sæson 10 er med en lille pil op
7/10
1 -
Klovn - sæson 10
Klovn kommer nok aldrig til at leve op til de første sæsoner - det var trods alt mere troværdigt at Casper på 37 konstant var på udkig efter sit næste sidespring, end at han stadig 20 år senere gør det samme. Og at heller ikke Frank er blevet bare en lille smule klogere efter 20 års dårskab ....
Klovn er dog en anelse mere realistisk end inspirationskilden Curb Your Enthusiasm - som for det meste bare er gags og løjer, helt uden konsekvenser for hovedpersonen.
Larry David er på en måde både Frank og Casper, bare i en person - han gør Franks dumheder, og er lige så kvindegal som Casper.
I sæson 10 bliver Franks idioti endelig for meget for Mia, og hun forlader ham - hvilket selvfølgelig sætter Frank i nye forlegne situationer, fordi han ganske enkelt fortaber sig i ligegyldige detaljer, som gang på gang spænder ben for det han egentlig gerne vil.
Altså intet nyt, bortset fra at Frank ikke har en sikker havn at vende tilbage til, når han igen har dummet sig.
Klovn har igen aktuelle temaer, som Prepning og Me Too - mixet sammen med et projekt med Nordisk Film.
Da Klovn var bedst lå den vel på 9/10 - og de seneste sæsoner har nok mere været omkring de 6/10
Denne gang sendes Frank for en tid på mere usikker grund, og det klær absolut serien - som vist rygtes til at fortsætte. Og ja, jeg skal nok følge pinlighederne, selvom det ikke længere er helt så originalt.
Sæson 10 er med en lille pil op
7/10
Lyder til at vi havde nogenlunde samme oplevelse. Jeg er også lige blevet færdig. Og min anmeldelse kommer lige om lidt...
1 -
Klovn (sæson 10)
Der er ingen af de nye sæsoner, der kan måle sig med de gamle ”rigtige” Klovn afsnit. Men ud af de nu 4 nye sæsoner, så er sæson 10 nok den bedste. Og den er faktisk ganske hæderlig.
Den starter super godt med Vågekoner, hvor Frank og Lars ”hjælper” Mia med at passe en døende mand. Og den slutter også med et af de bedste afsnit, hvor en emsig intimkoordinator bl.a. skal bestemme, hvordan Frank og Ditte Hansen skal kramme i en filmscene.
I et af de andre afsnit er der også en herlig pinlig situation, da Frank får en anden kvinde til at være ”stand-in” for Mia under en fremvisning af deres hus til en potentiel køber.
Der er også en del afsnit på det jævne. Men alt i alt er den bestemt bestået. Og hvis der skulle komme flere sæsoner, er jeg fortsat på.
★★★★☆☆
1 -
Der er tilsyneladende mere Klovn på vej, hvilket giver god mening, ifht den måde sæson 10 sluttede på
2 -
Klovn (sæson 10)
Der er ingen af de nye sæsoner, der kan måle sig med de gamle ”rigtige” Klovn afsnit. Men ud af de nu 4 nye sæsoner, så er sæson 10 nok den bedste. Og den er faktisk ganske hæderlig.
Den starter super godt med Vågekoner, hvor Frank og Lars ”hjælper” Mia med at passe en døende mand. Og den slutter også med et af de bedste afsnit, hvor en emsig intimkoordinator bl.a. skal bestemme, hvordan Frank og Ditte Hansen skal kramme i en filmscene.
I et af de andre afsnit er der også en herlig pinlig situation, da Frank får en anden kvinde til at være ”stand-in” for Mia under en fremvisning af deres hus til en potentiel køber.
Der er også en del afsnit på det jævne. Men alt i alt er den bestemt bestået. Og hvis der skulle komme flere sæsoner, er jeg fortsat på.
★★★★☆☆
Det lyder bestemt til at vores oplevelse af sæson 10, og de øvrige, er lidt den samme.
1 -
Star Trek: Strange New Worlds (sæson 3)
Sæsonen starter lige så hektisk som sæson 2 sluttede. Nemlig med fortsættelsen på opgøret med de ubehagelige Gorns.
Afsnit 1 er tydeligvis blevet optaget samtidig med den forrige sæson. For da man kommer til afsnit 2, så er der pludselig en masse af skuespillerne, der ser anderledes ud. Uhura har fået langt hår, Nurse Chapel har fået endnu længere hår, og et par af de andre har ligeledes fået ny frisyre.
Hvis man troede, at den nye sæson ville være én lang sammenhængende arc omkring Gorn konflikten, så kan man godt tro om igen. Ja ok, der er en hel del følger og konsekvenser af Gorn konlikten, som flere af besætningsmedlemmerne lider under. Men i det store og hele er der fortsat tale om enkeltstående afsnit. Hvilket jo fra starten har været en grundliggende ting ved Strange New Worlds. Og som den har fået masser af ros for.
Jeg er ret vild med flere af disse enkeltstående afsnit. Der er bl.a. et super fedt holodeck afsnit med referencer til gamle kitchede sci-fi serier. Men hey, hvordan kan det gå til? Der fandtes jo ikke holodecks på den tid. Well, det kommer der en udmærket forklaring på.
Et andet fremragende afsnit er lavet som en dokumentarfilm om livet ombord på Enterprise. Dokumentarfilmen stiller interessante kritiske spørgsmål om Starfleets moralkodeks. Det er Ortegas journalist-bror, der er den kritiske filmskaber. Og så må vi jo se, om han har ret i sin kritik eller ej...
Der er også en totalt komisk afsnit, der er det rene slapstick comedy. I Four-and-a-Half-Vulcans når lægevidenskaben nye højder, samtidig med at reaalismen er en by i Rusland. Det gør dog ingenting, når bare det er så sjovt som her. Jeg havde i hvert fald en fest med løjerne.
Og straks efter dette vildt sjove afsnit kommer et af de allerbedste (og alvorlige) afsnit i sæsonen. Den altid herlige og rapkæftede Ortegas strander på en planet med en Gorn. Og så er der lagt op til et klassisk ”Enemy Mine” afsnit. Dem har der været et par stykker af gennem tiderne i Star Trek. Og det fungerer næsten altid perfekt. For det er bare en skide god præmis. Og som bonus er der referencer til nogle af de allertidligste klassiske afsnit i TOS.
Strange New Worlds er kommet for at blive. Sæson 3 er efter min mening den bedste sæson indtil videre.
★★★★★☆
1 -
Star Trek: Strange New Worlds (sæson 3)
Sæsonen starter lige så hektisk som sæson 2 sluttede. Nemlig med fortsættelsen på opgøret med de ubehagelige Gorns.
Afsnit 1 er tydeligvis blevet optaget samtidig med den forrige sæson. For da man kommer til afsnit 2, så er der pludselig en masse af skuespillerne, der ser anderledes ud. Uhura har fået langt hår, Nurse Chapel har fået endnu længere hår, og et par af de andre har ligeledes fået ny frisyre.
Hvis man troede, at den nye sæson ville være én lang sammenhængende arc omkring Gorn konflikten, så kan man godt tro om igen. Ja ok, der er en hel del følger og konsekvenser af Gorn konlikten, som flere af besætningsmedlemmerne lider under. Men i det store og hele er der fortsat tale om enkeltstående afsnit. Hvilket jo fra starten har været en grundliggende ting ved Strange New Worlds. Og som den har fået masser af ros for.
Jeg er ret vild med flere af disse enkeltstående afsnit. Der er bl.a. et super fedt holodeck afsnit med referencer til gamle kitchede sci-fi serier. Men hey, hvordan kan det gå til? Der fandtes jo ikke holodecks på den tid. Well, det kommer der en udmærket forklaring på.
Et andet fremragende afsnit er lavet som en dokumentarfilm om livet ombord på Enterprise. Dokumentarfilmen stiller interessante kritiske spørgsmål om Starfleets moralkodeks. Det er Ortegas journalist-bror, der er den kritiske filmskaber. Og så må vi jo se, om han har ret i sin kritik eller ej...
Der er også en totalt komisk afsnit, der er det rene slapstick comedy. I Four-and-a-Half-Vulcans når lægevidenskaben nye højder, samtidig med at reaalismen er en by i Rusland. Det gør dog ingenting, når bare det er så sjovt som her. Jeg havde i hvert fald en fest med løjerne.
Og straks efter dette vildt sjove afsnit kommer et af de allerbedste (og alvorlige) afsnit i sæsonen. Den altid herlige og rapkæftede Ortegas strander på en planet med en Gorn. Og så er der lagt op til et klassisk ”Enemy Mine” afsnit. Dem har der været et par stykker af gennem tiderne i Star Trek. Og det fungerer næsten altid perfekt. For det er bare en skide god præmis. Og som bonus er der referencer til nogle af de allertidligste klassiske afsnit i TOS.
Strange New Worlds er kommet for at blive. Sæson 3 er efter min mening den bedste sæson indtil videre.
★★★★★☆
Kommer lige med min egen anmeldelse, jeg har også lige set sæson 3 færdig.
1 -
Adolescence
Måske det vigtigste budskab til børn og voksne siden Christiane F. ?
Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg havde forventet, for jeg havde intet læst om den på forhånd - bortset fra at der var begået et mord, og at en dreng var mistænkt i sagen. Dybest set troede jeg det lidt var en "Whodunnit" omgang - men jeg vidste selvfølgelig også at den var væsentlig, med alt det røre der var omkring udgivelsen.
Skyldsspørgsmålet har vi overstået allerede i midten af første afsnit - men er det hele sandheden, og hvem svigter mest?
Moralen er skåret ud i tyk, tyk pap - bedst beskrevet i afsnit 2 - besøget på skolen, hvor det går op for politifolkene Misha Frank og Luke Bascombe, at de har at gøre med et sprog de slet ikke forstår - og særligt sidstnævnte bliver opmærksom på at han skal have en helt ny og nærværende kontakt til sin søn.
Afsnit 3 er klart det bedste, og noget af det mest skræmmende der er lavet til levende billeder - helt forståeligt at Owen Cooper modtog en Emmy for den præstation, for det burde ikke være muligt at lave den præstation i den alder - nærmest i et one take - godt bakket op af Erin Doherty, der som psykolog modspiller og får det værste/bedste ud af scenerne.
Serien slutter desværre med det dårligste afsnit, særligt i de døende minutter - for vi har forstået pointen, længe før - og det ville have klædt et mesterværk ikke at angle efter billige points. Men det har åbenbart været magtpåliggende at være helt sikre på at alle var med på hvad det går ud på.
Logisk at serien har opnået den opmærksomhed som den har - og den bør indgå obligatorisk i undervisningen på skolerne - men alle voksne skal se den sammen med deres børn, for at kunne indgå i en ny og bedre dialog.
Jeg er glad for at mine børn for længst har passeret det stadie - men er samtidig bekymret for børnebørnene som er på tærsklen til at skulle løbe spidsrod i en verden som bestemt ikke er blevet bedre.
Teknisk er det godt håndværk, man føler at man er med i en dokumentar og alle præstationer blandt skuespillere og børn er meget troværdige.
Vigtigheden er medvirkende til at den fortjener
10/10
1 -
Star Trek: Strange New Worlds (sæson 3)
Sæsonen starter lige så hektisk som sæson 2 sluttede. Nemlig med fortsættelsen på opgøret med de ubehagelige Gorns.
Afsnit 1 er tydeligvis blevet optaget samtidig med den forrige sæson. For da man kommer til afsnit 2, så er der pludselig en masse af skuespillerne, der ser anderledes ud. Uhura har fået langt hår, Nurse Chapel har fået endnu længere hår, og et par af de andre har ligeledes fået ny frisyre.
Hvis man troede, at den nye sæson ville være én lang sammenhængende arc omkring Gorn konflikten, så kan man godt tro om igen. Ja ok, der er en hel del følger og konsekvenser af Gorn konlikten, som flere af besætningsmedlemmerne lider under. Men i det store og hele er der fortsat tale om enkeltstående afsnit. Hvilket jo fra starten har været en grundliggende ting ved Strange New Worlds. Og som den har fået masser af ros for.
Jeg er ret vild med flere af disse enkeltstående afsnit. Der er bl.a. et super fedt holodeck afsnit med referencer til gamle kitchede sci-fi serier. Men hey, hvordan kan det gå til? Der fandtes jo ikke holodecks på den tid. Well, det kommer der en udmærket forklaring på.
Et andet fremragende afsnit er lavet som en dokumentarfilm om livet ombord på Enterprise. Dokumentarfilmen stiller interessante kritiske spørgsmål om Starfleets moralkodeks. Det er Ortegas journalist-bror, der er den kritiske filmskaber. Og så må vi jo se, om han har ret i sin kritik eller ej...
Der er også en totalt komisk afsnit, der er det rene slapstick comedy. I Four-and-a-Half-Vulcans når lægevidenskaben nye højder, samtidig med at reaalismen er en by i Rusland. Det gør dog ingenting, når bare det er så sjovt som her. Jeg havde i hvert fald en fest med løjerne.
Og straks efter dette vildt sjove afsnit kommer et af de allerbedste (og alvorlige) afsnit i sæsonen. Den altid herlige og rapkæftede Ortegas strander på en planet med en Gorn. Og så er der lagt op til et klassisk ”Enemy Mine” afsnit. Dem har der været et par stykker af gennem tiderne i Star Trek. Og det fungerer næsten altid perfekt. For det er bare en skide god præmis. Og som bonus er der referencer til nogle af de allertidligste klassiske afsnit i TOS.
Strange New Worlds er kommet for at blive. Sæson 3 er efter min mening den bedste sæson indtil videre.
★★★★★☆
Det er så lige gået op for mig at jeg stadig mangler to afsnit - og at du har set serien færdig et andet sted end på Sky Show Time :-)
Så min anmeldelse kommer først om et par uger - jeg var ellers godt i gang.
1 -
Det er så lige gået op for mig at jeg stadig mangler to afsnit - og at du har set serien færdig et andet sted end på Sky Show Time :-)
Så min anmeldelse kommer først om et par uger - jeg var ellers godt i gang.
Så SkyShowtime er hele to afsnit bagud i forhold til Paramount+ på VPN? Interessant.
Nu bliver jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt min kommentar i anden tråd overhovedet gav mening:
1 -
Så SkyShowtime er hele to afsnit bagud i forhold til Paramount+ på VPN? Interessant.
Nu bliver jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt min kommentar i anden tråd overhovedet gav mening:
Tjae - Johan har vel enten en tilsvarende VPN løsning - eller andre forbindelser. Så for ham gav det vel mening :-)
1 -
Tjae - Johan har vel enten en tilsvarende VPN løsning - eller andre forbindelser. Så for ham gav det vel mening :-)
Ja, det må være forklaringen. Med mindre han bare talte mig efter munden :-)
1 -
Ja, det må være forklaringen. Med mindre han bare talte mig efter munden :-)
Den må han selv svare på, men for mig lød det som om han vidste noget :-)
1 -
I har ihf. solgt den til mig :) Køber Sky til, når jeg får tid til at hygge med den :)
1 -
Alien Earth (sæson 1)
Serien udspiller sig ca. 2 år før begivenhederne i den første Alien film. Jorden er inddelt i fem regioner ejet af gigantiske og magtfulde virksomheder. Jeg fandt dette kort, der viser, at Weiland-Yutani dækker hele Nord- og Sydamerika, mens konkurrenten Prodigy har det meste af Asien.
Prodigy har hovedkvarter på en ø i den Thailandske bugt (Neverland). Og det er her, at størstedelen af serien foregår.
Men vi starter et helt andet sted – nemlig på et Weiland-Yutani rumskib, der er på vej hjem efter at have indfanget fem forskellige alien livsformer: en xenomorph, en ”blæksprutte-øje”, en gigantisk kødædende plante, nogle nasty kæmpe fluer, og nogle mindst lige så klamme kæmpe-tæger.
Man kan undre sig over, at besætningen var i stand til at fange disse yderst farlige aliens. For de er ret amatøragtige i den måde de håndterer dem på. Så det går selvfølgelig galt, og rumskibet styrter ned på Jorden. Lige ned midt i Prodigy’s område. Og chefen for Prodigy – den hyperintelligente Boy Kavalier – ser hurtigt mulighederne for at claime indholdet på rumskibet.
Så er der ellers lagt i kakkelovnen for en stor konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det er dog ikke det, der bruges mest tid på. Nej, serien fokuserer i stedet på en helt ny teknologi, som Prodigy har opfundet – nemlig Hybrider. Seks terminalsyge børn får deres sind uploaded til syntetiske voksne kroppe. Og det er disse ”børns” historie vi følger.
Den første hybrid – Wendy – havde som følge af hendes sygdom ekstra skærpede sanser. Kombinationen af hendes skærpede sanser og hendes nye syntetiske krop gør, at hun udvikler helt særlige evner. Hun er fysisk stærk som en xenomorph og lærer endda at kommunikere med dem. Hvilket må siges at være en ret nyttig evne.
Der er klamme aliens i alle afsnittene, og der er ikke mangel på action eller dødsfald. Men det er på ingen måde en action-serie eller gyser serie. Det er det menneskelige drama, der er i højsædet. Hvis man da ellers kan kalde disse hybrider for mennesker. Men det er jo hele essensen i Noah Hawleys identitets fortælling.
Det er tydeligt, at sæson 1 kun er tænkt som første del af en større fortælling. Men der er desværre ikke offentliggjort flere sæsoner. Det ville være super ægerligt, hvis der ikke kom mere. For indtil videre er der kun skrabet lidt i den store konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det må jo nødvendigvis ende i en krig med Weiland-Yutani som vinder. Og med den konsekvens, at hybrid projektet bliver skrinlagt. Det vil sige... hvis man da ellers gerne vil have konsistens med den oprindelige film.
Jeg synes, der er stort potentiale i de mange interessante karakterer, der kommer på banen. Herunder især Wendy, chef geniet Boy Cavalier, den syntetiske videnskabsmand Kirsh (Timothy Olyphant), den mentalt forstyrrede hybrid Nibs - og ikke mindst ”blæksprutte-øjet”, som i en sæson 2 sandsynligvis får langt mere taletid (bogstaveligt talt).
Som en enkeltstående sæson er den ikke helt oppe og rykke. Men der er som nævnt lagt et godt fundament for noget, der kunne blive rigtig fedt på sigt.
★★★★½☆
2 -
Alien Earth (sæson 1)
Serien udspiller sig ca. 2 år før begivenhederne i den første Alien film. Jorden er inddelt i fem regioner ejet af gigantiske og magtfulde virksomheder. Jeg fandt dette kort, der viser, at Weiland-Yutani dækker hele Nord- og Sydamerika, mens konkurrenten Prodigy har det meste af Asien.
Prodigy har hovedkvarter på en ø i den Thailandske bugt (Neverland). Og det er her, at størstedelen af serien foregår.
Men vi starter et helt andet sted – nemlig på et Weiland-Yutani rumskib, der er på vej hjem efter at have indfanget fem forskellige alien livsformer: en xenomorph, en ”blæksprutte-øje”, en gigantisk kødædende plante, nogle nasty kæmpe fluer, og nogle mindst lige så klamme kæmpe-tæger.
Man kan undre sig over, at besætningen var i stand til at fange disse yderst farlige aliens. For de er ret amatøragtige i den måde de håndterer dem på. Så det går selvfølgelig galt, og rumskibet styrter ned på Jorden. Lige ned midt i Prodigy’s område. Og chefen for Prodigy – den hyperintelligente Boy Kavalier – ser hurtigt mulighederne for at claime indholdet på rumskibet.
Så er der ellers lagt i kakkelovnen for en stor konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det er dog ikke det, der bruges mest tid på. Nej, serien fokuserer i stedet på en helt ny teknologi, som Prodigy har opfundet – nemlig Hybrider. Seks terminalsyge børn får deres sind uploaded til syntetiske voksne kroppe. Og det er disse ”børns” historie vi følger.
Den første hybrid – Wendy – havde som følge af hendes sygdom ekstra skærpede sanser. Kombinationen af hendes skærpede sanser og hendes nye syntetiske krop gør, at hun udvikler helt særlige evner. Hun er fysisk stærk som en xenomorph og lærer endda at kommunikere med dem. Hvilket må siges at være en ret nyttig evne.
Der er klamme aliens i alle afsnittene, og der er ikke mangel på action eller dødsfald. Men det er på ingen måde en action-serie eller gyser serie. Det er det menneskelige drama, der er i højsædet. Hvis man da ellers kan kalde disse hybrider for mennesker. Men det er jo hele essensen i Noah Hawleys identitets fortælling.
Det er tydeligt, at sæson 1 kun er tænkt som første del af en større fortælling. Men der er desværre ikke offentliggjort flere sæsoner. Det ville være super ægerligt, hvis der ikke kom mere. For indtil videre er der kun skrabet lidt i den store konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det må jo nødvendigvis ende i en krig med Weiland-Yutani som vinder. Og med den konsekvens, at hybrid projektet bliver skrinlagt. Det vil sige... hvis man da ellers gerne vil have konsistens med den oprindelige film.
Jeg synes, der er stort potentiale i de mange interessante karakterer, der kommer på banen. Herunder især Wendy, chef geniet Boy Cavalier, den syntetiske videnskabsmand Kirsh (Timothy Olyphant), den mentalt forstyrrede hybrid Nibs - og ikke mindst ”blæksprutte-øjet”, som i en sæson 2 sandsynligvis får langt mere taletid (bogstaveligt talt).
Som en enkeltstående sæson er den ikke helt oppe og rykke. Men der er som nævnt lagt et godt fundament for noget, der kunne blive rigtig fedt på sigt.
★★★★½☆
Tak for kortet, Rico :)
mangler selv lige det sidste afsnit, men har været fint underholdt indtil nu. Genialt synes jeg ikke det er, men det har helt klart kvaliteter og jeg sluger taknemmeligt stort set alt med Aliens, så whats not to like :)
og lidt sjovt at se hvad der er sket historisk pre den første Alien. Hvorfor crew var Expendable og hvordan de “tilfældigt” snublede over spacejoykey rumskibet (det var altså ikke tilfældigt men kynisk beregnet af Weyland-Yutani)!samt se hvor Weyland-Yutani stammer fra. Kunne faktisk også være sjovt at se en spinoff serie (monsterfri) der viser hvordan jorden udviklede sig fra selvstændige lande til de 5 Company verdensdele.
1 -
Peacemaker S2E6, done
Jeg havde regnet ud hvor det bar hen af, ligesom de fleste der er også små hints her og der, men stadigvæk et fedt reveal, og blot at se det blive hamret ind med syvtommer søm i de sidste minutter er vildt. dog ikke lige så vildt som det i S1, men skøn serie igen. Lidt korte afsnit det var S1 vidst også, men gør mig egentlig ikke noget. Jeg er stadigvæk underholdt. Selv titel sangen som er ændret holder jeg mere og mere af, end da jeg hørte den første gang.
2 -
Alien Earth (sæson 1)
Serien udspiller sig ca. 2 år før begivenhederne i den første Alien film. Jorden er inddelt i fem regioner ejet af gigantiske og magtfulde virksomheder. Jeg fandt dette kort, der viser, at Weiland-Yutani dækker hele Nord- og Sydamerika, mens konkurrenten Prodigy har det meste af Asien.
Prodigy har hovedkvarter på en ø i den Thailandske bugt (Neverland). Og det er her, at størstedelen af serien foregår.
Men vi starter et helt andet sted – nemlig på et Weiland-Yutani rumskib, der er på vej hjem efter at have indfanget fem forskellige alien livsformer: en xenomorph, en ”blæksprutte-øje”, en gigantisk kødædende plante, nogle nasty kæmpe fluer, og nogle mindst lige så klamme kæmpe-tæger.
Man kan undre sig over, at besætningen var i stand til at fange disse yderst farlige aliens. For de er ret amatøragtige i den måde de håndterer dem på. Så det går selvfølgelig galt, og rumskibet styrter ned på Jorden. Lige ned midt i Prodigy’s område. Og chefen for Prodigy – den hyperintelligente Boy Kavalier – ser hurtigt mulighederne for at claime indholdet på rumskibet.
Så er der ellers lagt i kakkelovnen for en stor konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det er dog ikke det, der bruges mest tid på. Nej, serien fokuserer i stedet på en helt ny teknologi, som Prodigy har opfundet – nemlig Hybrider. Seks terminalsyge børn får deres sind uploaded til syntetiske voksne kroppe. Og det er disse ”børns” historie vi følger.
Den første hybrid – Wendy – havde som følge af hendes sygdom ekstra skærpede sanser. Kombinationen af hendes skærpede sanser og hendes nye syntetiske krop gør, at hun udvikler helt særlige evner. Hun er fysisk stærk som en xenomorph og lærer endda at kommunikere med dem. Hvilket må siges at være en ret nyttig evne.
Der er klamme aliens i alle afsnittene, og der er ikke mangel på action eller dødsfald. Men det er på ingen måde en action-serie eller gyser serie. Det er det menneskelige drama, der er i højsædet. Hvis man da ellers kan kalde disse hybrider for mennesker. Men det er jo hele essensen i Noah Hawleys identitets fortælling.
Det er tydeligt, at sæson 1 kun er tænkt som første del af en større fortælling. Men der er desværre ikke offentliggjort flere sæsoner. Det ville være super ægerligt, hvis der ikke kom mere. For indtil videre er der kun skrabet lidt i den store konflikt mellem Weiland-Yutani og Prodigy. Det må jo nødvendigvis ende i en krig med Weiland-Yutani som vinder. Og med den konsekvens, at hybrid projektet bliver skrinlagt. Det vil sige... hvis man da ellers gerne vil have konsistens med den oprindelige film.
Jeg synes, der er stort potentiale i de mange interessante karakterer, der kommer på banen. Herunder især Wendy, chef geniet Boy Cavalier, den syntetiske videnskabsmand Kirsh (Timothy Olyphant), den mentalt forstyrrede hybrid Nibs - og ikke mindst ”blæksprutte-øjet”, som i en sæson 2 sandsynligvis får langt mere taletid (bogstaveligt talt).
Som en enkeltstående sæson er den ikke helt oppe og rykke. Men der er som nævnt lagt et godt fundament for noget, der kunne blive rigtig fedt på sigt.
★★★★½☆
Lyder lovende, jeg synes ellers at modtagelsen har været lidt blandet.
1 -
Lyder lovende, jeg synes ellers at modtagelsen har været lidt blandet.
Tja, 4 stjerner fra både Ekko og Soundvenue er jo i den gode ende af spektret - men uden at de er super begejstrede.
Vielskerserier.dk giver den 6 ud af 6. Og de udenlandske anmeldelser jeg er faldet over ligger på 4-5 stykker.
Så generelt gode anmeldelser.
1 -
Tja, 4 stjerner fra både Ekko og Soundvenue er jo i den gode ende af spektret - men uden at de er super begejstrede.
Vielskerserier.dk giver den 6 ud af 6. Og de udenlandske anmeldelser jeg er faldet over ligger på 4-5 stykker.
Så generelt gode anmeldelser.
Ok, jeg er overbevist - jeg skal nok få den set :-)
1 -
Star Trek: Strange New Worlds - sæson 3
Sæsonen starter med afslutningen af den intense kamp fra sidste afsnit i sæson 2 - desværre lander det knap så spændende som det startede.
I det hele taget virker sæson 3 som en typisk mellemsæson, som skal overståes inden det for alvor går løs i sæson 4. Og det er nok ikke blevet bedre af at sæson 5 allerede er annonceret. I sæson 1 og 2 får vi løbende at vide at Pikes skæbne er forudbestemt, og at Kirk står klar til at tage over.
Først i sidste afsnit i sæson 3 tages emnet op igen, og bliver effektivt sat på pause så vi nok næppe ser en afslutning på hans skæbne før tidligst i slutningen af sæson 5.
Overordnet er sæson 3 ikke dårlig, og den har bestemt også sine lyspunkter med blandt andet en historie om hvordan mennesket bekæmper det ukendte, som viser sig at være ret velkendt.
Men det er tydeligt at der er en masse fyld, da skaberne pludselig har fået masser af ekstra tid til at fortælle den overordnede historie.
Den ringeste sæson - men målt i forhold til et ret højt niveau fra de forrige.
8/10
1 -
Har lige set Sæson 1 af Peaky Blindesr - Hold da fest det er godt 6/6
Så så afsnit 1 af S2 i aftes - Har I lagt mærke til hvor stor lighed, der er imellen Thomas Shelby´s nye kontor og en hvis Hr. Corleone i Godfather 1 :D
1 -
Star Trek: Strange New Worlds - sæson 3
Sæsonen starter med afslutningen af den intense kamp fra sidste afsnit i sæson 2 - desværre lander det knap så spændende som det startede.
I det hele taget virker sæson 3 som en typisk mellemsæson, som skal overståes inden det for alvor går løs i sæson 4. Og det er nok ikke blevet bedre af at sæson 5 allerede er annonceret. I sæson 1 og 2 får vi løbende at vide at Pikes skæbne er forudbestemt, og at Kirk står klar til at tage over.
Først i sidste afsnit i sæson 3 tages emnet op igen, og bliver effektivt sat på pause så vi nok næppe ser en afslutning på hans skæbne før tidligst i slutningen af sæson 5.
Overordnet er sæson 3 ikke dårlig, og den har bestemt også sine lyspunkter med blandt andet en historie om hvordan mennesket bekæmper det ukendte, som viser sig at være ret velkendt.
Men det er tydeligt at der er en masse fyld, da skaberne pludselig har fået masser af ekstra tid til at fortælle den overordnede historie.
Den ringeste sæson - men målt i forhold til et ret højt niveau fra de forrige.
8/10
Jeg kunne pudsigt nok bedst lide de mange sjove fyldafsnit. Helt enig i karakteren, men for mig var det den bedste sæson indtil videre.
0 -
Har lige set Sæson 1 af Peaky Blindesr - Hold da fest det er godt 6/6
Så så afsnit 1 af S2 i aftes - Har I lagt mærke til hvor stor lighed, der er imellen Thomas Shelby´s nye kontor og en hvis Hr. Corleone i Godfather 1 :D
Nej, det har jeg aldrig tænkt over. Nu bliver jeg nød til at gense det...
1 -
Huset på Christianshavn - 1970-77. 14 sæsoner, 84 episoder.
Inden mesterværket Matador kørte denne føljeton om hverdagslivet i Danmark, som fulgte samtiden på godt og ondt.
Flyttemand Olsen, Poul Richard og hans kone spillet af Helle Virkner. Dyrehandlerparret Clausen, spillet af Paul Hagen og Lis Løwert. Herudover Arthur Jensen som viceværten Meyer og Værtshuset Rottehullet's Emma (Bodil Udsen).
Andre medvirkende var Karla (Kirsten Walther) og Egon (Willy Rathnov) - og så var der "udskiftningerne på kvisten" Tue og Rikke, Bo og Fru Hammerstedt. Olsens søn blev som i Olsen Banden spillet af Jes Holtsø.
Ove Sprogø er her Larsen, en tidligere mestertyv som her forsøger at komme på den rigtige side af loven, han er dog lidt mere sofistikeret end man kender ham i rollen som Egon Olsen.
I det hele taget er det tydeligt at universet i "Huset" har en del til fælles med Olsen Banden - og Erik Balling har da også mere end en finger med i spillet - hvilket man blandt andet ser ved mange af bipersonerne (Hallandsen bruges også her, ind imellem - og foregår noget skummelt så kender man musikelementer fra Olsen Banden).
Serien er netop blevet genudsendt hos DR, hver fredag - og jeg har nydt at være i selskab med tosserne, endnu en gang.
Som sagt handler serien i den grad om samtiden - slumstormere, hippier, kønsroller, sidespring, druk. Men den er også et dokument på samfundet, og det at være dansk. Serien samlede landet på samme måde som landskampe, og den efterfølgende Matador.
Det lille samfund, hvor mændende oftest mødes i Rottehullet mens kvinderne passer børn og husholdning var i opbrud og kvinderne ville også på arbejdsmarkedet - huset var saneringsklart, men overlevede lige til det sidste.
At kalde det en komedie er for letkøbt, for med Balling som styrmand var det meget mere end det - selvom humor bestemt var et bærende element, som i Olsen Banden.
Serien kan sagtens holde til et gensyn - eller som et helt nyt bekendtskab, hvis man aldrig har set den.
Helt så stor en serie som Matador, er den ikke - dertil er der for få konsekvenser for seriens hovedpersoner - men underholdningen og charmen gør den lige så holdbar for eftertiden.
I sidste afsnit tages der næsnomt afsked med husets beboere, som alle sendes afsted til en tryg fremtid.
9/10
1 -
Task (mini serie, 7 afsnit)
Skaberen af Mare of Easttown, Brad Ingelsby, har gjort det igen - skabt et drama, baseret på en families udfordringer, og et fantastisk menneskesyn - kombineret med realistisk politarbejde, med intense opgør.
I serien sættes familiefar og FBI mand, Tom Brandis (Mark Ruffalo) i spidsen for en politienhed, specielt skabt til at jagte nogle gerningsmænd, som står bag røverier og overfald på narkogangstere.
Tom har selv masser af personlige spøgelser at slås med, som eneforsørger af en familie i opbrud. Hans historie fortælles løbende og kulminerer i sidste afsnit.
Enheden består desuden af tre unge politifolk, med meget forskellig baggrund. FBI mistænker at nogen, internt, fodrer de kriminelle med oplysninger.
Som seere er vi ikke i tvivl om sammenhængen, for vi er med Robbie, Cliff og Peaches "på arbejde" - mens de overfalder en narkobule.
Robbie har et personligt mellemværende, ud over gevinsten ved røverierne - men det er aldrig en god ide at lægge sig ud med folk med rygmærker, og noget går frygteligt galt undervejs.
En af seriens helt store personligheder er Maeve, Robbies niece - som må tage beslutninger som hun ikke burde være i centrum for, men hun er seriens moralske kompas - og vogter for nogle børn som oplever ting de aldrig skulle være i nærheden af.
Serien er temmelig intens, og man efterlades med et behov for at se næste afsnit - for der foregår meget på de indre linier, både i Tom's familie, hos FBI - hos røverne, og især Robbies familie - og endeligt hos den bande af kriminelle som er under angreb.
Problemerne hober sig op, og det hele parres med hemmeligheder, skuddueller, bortførelser og knivdrab.
Min bedste serieoplevelse i år. Mark Ruffalo er et fantastisk godt valg, som den matrede FBI agent med en fortid som præst.
9/10
2 -
Jeg var ret vild med “Mare of Easttown”, så jeg kaster mig nok også over “Task” på et tidspunkt.
1 -
Efter Patricia Routledges død sad jeg og kigge lidt på imdb og fandt at det gale kvindemenneske fra Fint skal det være, er gået undercover med en tyvagtig hobbit.
Er der nogen der har set Hetty Wainthropp Investigates?
Og evt. kan anbefale om den er mønt værd da jeg ville skulle investere i Prime for at se den
0 -
Jeg var ret vild med “Mare of Easttown”, så jeg kaster mig nok også over “Task” på et tidspunkt.
Det kan du roligt gøre, den er mindst lige så god som den.
0 -
Carmen Curlers, sæson 1 og 2
Indrømmet, jeg havde ingen planer om at se denne - de korte klip jeg havde set virkede både poppede og intetsigende - og hvor spændende er en serie om hårpapilotter egentlig?
Jeg anede faktisk ikke at der havde været en sæson 2, så da sæson 3 blev annonceret og fruen samtidig spurgte om det var noget tænkte jeg at vi da lige kunne prøve med et afsniti i mangel af bedre.
Serien handler om erhvervsmanden og iværksætteren Axel Byvang, som ejer en radio/tv forretning efter et eventyr som plantage ejer. Serien er løst baseret på virkelighedens Arne Bybjerg Pedersen - som nok ikke var helt så farverig.
Men eventyret er godt nok, og et af de største og mest succesrige i danmarkshistorien, mere end 1 milliard apperater af Carmen Curlers blev solgt før det hele sluttede - jeg husker at min mor havde et sæt, som flittigt blev brugt.
Seriens forfattere vil mere end fortælle historien om Axel/Arne - de fortæller også historien om husmødrene som ikke længere ville leve i skyggen af deres mænd. Herudover bliver emner som musik, ungdomsoprør - klasseskel - forholdet til USA - homoseksuelles udfordringer - og meget mere behandlet, i en generel beskrivelse af 1960'erne.
Der er mere end en hovedperson i serien - Birhte Windfeld er landbokone, hvis tilværelse sættet på spidsen da hendes mand Jørgen bliver ramt af blodkræft og samfundet opgiver kampen fordi en behandling til 50000 kr i tyskland, er helt uden for rækkevidde. Beløbet er på det tidspunkt helt abnormt - men Birthe vil ikke se sandheden i øjnene, og i hendes kamp krydses hendes veje med Axel's.
Omdrejningspunkterne er Birthes familie, Axels maniske ideer og frisøren Frans's kærlighedsliv - og flere bipersoners historier fylder hele afsnit, hvor handlingen om Carmen Curlers bliver sat på pause.
I virkeligheden var Carmen Curlsers tæt på konkurs, og det er i de også i fiktionen - sandsynligvis har der ikke været helt så mange dramaer i virkeligheden, men det hele er ret godt skrevet og skaberne har ønsket sig mere end en let skildring af et forretningseventyr.
Når Byvang får en ide, ser vi det hele fra hans perspektiv - og i hans fantasi ligner meget en teaterforestilling med musik og dans - hvilket beskrives med flot koreografi og billeder. Han har dog også spøgelser med fra fortiden, for hans barndom var ikke nem. Som dreng blev han sendt på kostskole som den eneste fattige blandt de riges børn, var han et nemt mobbeoffer - og det forfølger ham stadig som voksen.
Der bliver i serien klippet en del mellem film og tv billeder fra datiden og seriens egne billeder - hvilket er med til at give et autentisk og spændende overblik.
8/10
1 -
Jeg hoppede af undervejs i sæson 1. Jeg syntes, der var for mange ting, der virkede urealistiske set med datidens briller.
Bl.a. husker jeg noget med, at pigerne på fabrikken tager grum hævn over en mandlig overordnet, som ikke behandler dem ordentligt. Det var måske realistisk i dag, men jeg fandt det dybt urealistisk, at det kunne have fundet sted dengang.
Og så er der vist også noget med to homoseksuelle, der går hånd i hånd om aftenen ude på gaden. Det ser man sjældent i dag, men dengang ville det nærmest have været en direkte opfordring til vold (hvilket da også sker).
0 -
Jeg hoppede af undervejs i sæson 1. Jeg syntes, der var for mange ting, der virkede urealistiske set med datidens briller.
Bl.a. husker jeg noget med, at pigerne på fabrikken tager grum hævn over en mandlig overordnet, som ikke behandler dem ordentligt. Det var måske realistisk i dag, men jeg fandt det dybt urealistisk, at det kunne have fundet sted dengang.
Og så er der vist også noget med to homoseksuelle, der går hånd i hånd om aftenen ude på gaden. Det ser man sjældent i dag, men dengang ville det nærmest have været en direkte opfordring til vold (hvilket da også sker).
Serien er ikke nødvendigvis realistisk, nogen steder overdrives der for at understøtte en pointe.
Kunstnerisk frihed :-)
Med hensyn til det med de homoseksuelle forstår jeg ikke helt hvad du mener?
0 -
Serien er ikke nødvendigvis realistisk, nogen steder overdrives der for at understøtte en pointe.
Tja, jeg mener, at historiske serier skal være tro mod den tid, de foregår i. Ville det ikke også være lidt underligt, hvis Ingeborg i "Matador" i stedet for "Det er dig der er syg!" havde udbrudt "Du er fucking syg i roen!" :)
Med hensyn til det med de homoseksuelle forstår jeg ikke helt hvad du mener?
Jeg mener, at det er urealistisk, at to nogenlunde velbegavede mænd ville turde gå hånd i hånd hjem fra bøssebaren i mørke gyder i København i 1960'erne.
0 -
Men det er et generelt problem i danske historiske serier, synes jeg. De låner for meget fra nutiden og er ofte mere interesseret i symbolik.
Jeg kan acceptere, at de de ikke bruger samme tonalitet som i tidligere tider, men ofte sniger der sig nutidige gloser og slang ind, hvilket personligt river mig ud af fortællingen. Det mindste de kunne gøre var at køre manus forbi en sprogforsker...
2 -
Tja, jeg mener, at historiske serier skal være tro mod den tid, de foregår i. Ville det ikke også være lidt underligt, hvis Ingeborg i "Matador" i stedet for "Det er dig der er syg!" havde udbrudt "Du er fucking syg i roen!" :)
Jeg mener, at det er urealistisk, at to nogenlunde velbegavede mænd ville turde gå hånd i hånd hjem fra bøssebaren i mørke gyder i København i 1960'erne.
Jeg tror ikke den har slået sig op som værende helt realistisk, hvilket også understreges af drømmesekvenserne.
De er knapt kommet ud fra bøssebaren, som jeg husker det - og jeg er ikke sikker på at de holder i hånd på det tidspunkt.
Men helt fair at du havde forventet noget andet.
0 -
Huset på Christianshavn - 1970-77. 14 sæsoner, 84 episoder.
Inden mesterværket Matador kørte denne føljeton om hverdagslivet i Danmark, som fulgte samtiden på godt og ondt.
Flyttemand Olsen, Poul Richard og hans kone spillet af Helle Virkner. Dyrehandlerparret Clausen, spillet af Paul Hagen og Lis Løwert. Herudover Arthur Jensen som viceværten Meyer og Værtshuset Rottehullet's Emma (Bodil Udsen).
Andre medvirkende var Karla (Kirsten Walther) og Egon (Willy Rathnov) - og så var der "udskiftningerne på kvisten" Tue og Rikke, Bo og Fru Hammerstedt. Olsens søn blev som i Olsen Banden spillet af Jes Holtsø.
Ove Sprogø er her Larsen, en tidligere mestertyv som her forsøger at komme på den rigtige side af loven, han er dog lidt mere sofistikeret end man kender ham i rollen som Egon Olsen.
I det hele taget er det tydeligt at universet i "Huset" har en del til fælles med Olsen Banden - og Erik Balling har da også mere end en finger med i spillet - hvilket man blandt andet ser ved mange af bipersonerne (Hallandsen bruges også her, ind imellem - og foregår noget skummelt så kender man musikelementer fra Olsen Banden).
Serien er netop blevet genudsendt hos DR, hver fredag - og jeg har nydt at være i selskab med tosserne, endnu en gang.
Som sagt handler serien i den grad om samtiden - slumstormere, hippier, kønsroller, sidespring, druk. Men den er også et dokument på samfundet, og det at være dansk. Serien samlede landet på samme måde som landskampe, og den efterfølgende Matador.
Det lille samfund, hvor mændende oftest mødes i Rottehullet mens kvinderne passer børn og husholdning var i opbrud og kvinderne ville også på arbejdsmarkedet - huset var saneringsklart, men overlevede lige til det sidste.
At kalde det en komedie er for letkøbt, for med Balling som styrmand var det meget mere end det - selvom humor bestemt var et bærende element, som i Olsen Banden.
Serien kan sagtens holde til et gensyn - eller som et helt nyt bekendtskab, hvis man aldrig har set den.
Helt så stor en serie som Matador, er den ikke - dertil er der for få konsekvenser for seriens hovedpersoner - men underholdningen og charmen gør den lige så holdbar for eftertiden.
I sidste afsnit tages der næsnomt afsked med husets beboere, som alle sendes afsted til en tryg fremtid.
9/10
Har ikke tal på hvor mange gange jeg har set den. Der findes nærmest ikke noget mere hyggeligt selskab end Meyer, Olsen og alle de andre.
Har tit gået forbi gaden, hvor den blev optaget. Huset er forlængst revet ned. Men man kan godt genkende volden bagved og kigget ud til Amagerbrogade/Torvegade.
1 -
Men helt fair at du havde forventet noget andet.
Jeg er nok mere "John Adams"-typen (serien med Paul Giamatti), når det kommer til realisme.
Detaljerne og realismen skal gå helt ind i tænderne - bogstaveligt talt, hvor de endda nedtonede lige dette element (dårlige tænder for århundrede tilbage), fordi de frygtede, at det ville skabe for stort fokus :)
0 -
Task (mini serie, 7 afsnit)
Skaberen af Mare of Easttown, Brad Ingelsby, har gjort det igen - skabt et drama, baseret på en families udfordringer, og et fantastisk menneskesyn - kombineret med realistisk politarbejde, med intense opgør.
I serien sættes familiefar og FBI mand, Tom Brandis (Mark Ruffalo) i spidsen for en politienhed, specielt skabt til at jagte nogle gerningsmænd, som står bag røverier og overfald på narkogangstere.
Tom har selv masser af personlige spøgelser at slås med, som eneforsørger af en familie i opbrud. Hans historie fortælles løbende og kulminerer i sidste afsnit.
Enheden består desuden af tre unge politifolk, med meget forskellig baggrund. FBI mistænker at nogen, internt, fodrer de kriminelle med oplysninger.
Som seere er vi ikke i tvivl om sammenhængen, for vi er med Robbie, Cliff og Peaches "på arbejde" - mens de overfalder en narkobule.
Robbie har et personligt mellemværende, ud over gevinsten ved røverierne - men det er aldrig en god ide at lægge sig ud med folk med rygmærker, og noget går frygteligt galt undervejs.
En af seriens helt store personligheder er Maeve, Robbies niece - som må tage beslutninger som hun ikke burde være i centrum for, men hun er seriens moralske kompas - og vogter for nogle børn som oplever ting de aldrig skulle være i nærheden af.
Serien er temmelig intens, og man efterlades med et behov for at se næste afsnit - for der foregår meget på de indre linier, både i Tom's familie, hos FBI - hos røverne, og især Robbies familie - og endeligt hos den bande af kriminelle som er under angreb.
Problemerne hober sig op, og det hele parres med hemmeligheder, skuddueller, bortførelser og knivdrab.
Min bedste serieoplevelse i år. Mark Ruffalo er et fantastisk godt valg, som den matrede FBI agent med en fortid som præst.
9/10
Fik set de første 3 afsnit, inden jeg tog til Kina. Og den skal jeg klart se færdig. Håber der kommer et lille resumé i starten af afsmit 4...
1 -
Men det er et generelt problem i danske historiske serier, synes jeg. De låner for meget fra nutiden og er ofte mere interesseret i symbolik.
Jeg kan acceptere, at de de ikke bruger samme tonalitet som i tidligere tider, men ofte sniger der sig nutidige gloser og slang ind, hvilket personligt river mig ud af fortællingen. Det mindste de kunne gøre var at køre manus forbi en sprogforsker...
Den slags skærer også voldsomt i mine ører. Især i danske serier.
0 -
Har ikke tal på hvor mange gange jeg har set den. Der findes nærmest ikke noget mere hyggeligt selskab end Meyer, Olsen og alle de andre.
Har tit gået forbi gaden, hvor den blev optaget. Huset er forlængst revet ned. Men man kan godt genkende volden bagved og kigget ud til Amagerbrogade/Torvegade.
Jeg har også set den flere gange - nogle afsnit tror jeg dog jeg missede, det var jo ikke hver lørdag aften man var hjemme og dengang var forholdende lidt anderledes end i dag, hvor man er sin egen programlægger :-)
Jeg har også været på stedet - og mener at huske at Rottehullet længe eksisterede på samme adresse?
1 -
Fik set de første 3 afsnit, inden jeg tog til Kina. Og den skal jeg klart se færdig. Håber der kommer et lille resumé i starten af afsmit 4...
Jeg mener at der er et resume i starten af hvert afsnit - glæder mig til at høre din anmeldelse.
1 -
Jeg har også været på stedet - og mener at huske at Rottehullet længe eksisterede på samme adresse?
Rottehullet har været galleri i mange år. Ved ikke om det forsat er det. Selve huset/bygningen blev efter sigende ikke totalt nedrevet, men også renoveret. Det er dog ikke noget jeg er helt sikker på. Når jeg har gået forbi, har jeg ikke kunne vurdere om det er den samme bygning. Synes dog ikke det ligner et byggeri fra 70erne.
1 -
Rottehullet har været galleri i mange år. Ved ikke om det forsat er det. Selve huset/bygningen blev efter sigende ikke totalt nedrevet, men også renoveret. Det er dog ikke noget jeg er helt sikker på. Når jeg har gået forbi, har jeg ikke kunne vurdere om det er den samme bygning. Synes dog ikke det ligner et byggeri fra 70erne.
Hvis det er det originale, så må det være en hel del ældre end fra 70'erne, hvis du mener 1970'erne - mindst 50 år ældre.
1 -
Hvis det er det originale, så må det være en hel del ældre end fra 70'erne, hvis du mener 1970'erne - mindst 50 år ældre.
Nemlig det og det ser ældre ud. Hvis det der ligger der nu er bygget efter serien, ser det ikke nyt nok ud synes jeg.
0 -
I serien kalder Olsen bygningen for noget gammelt lort. Så den oprindelige bygning må være fra "way back". Jeg er 99,99% sikker på, at det der står der nu ikke er den oprindelige bygning. Men det kan selvfølgelig godt være, at man har genanvendt noget af det gamle lort, da man genopbyggede/renoverede.
1 -
Ørkenens Sønner lavede en skøn parodi på serien som jeg så live i Århus.
0 -
I serien kalder Olsen bygningen for noget gammelt lort. Så den oprindelige bygning må være fra "way back". Jeg er 99,99% sikker på, at det der står der nu ikke er den oprindelige bygning. Men det kan selvfølgelig godt være, at man har genanvendt noget af det gamle lort, da man genopbyggede/renoverede.
Jeg googlede det lige hurtigt (ved ikke hvor troværdigt det er?) og der stod:
Nej, huset fra tv-serien "Huset på Christianshavn" blev ikke revet ned; det var ellers forfaldent efter serien sluttede, men en stadsarkitekt blev begejstret for det og sørgede for, at det blev bevaret. I dag er det omdannet til andelsboliger, og et af beboerne bekræfter, at huset stadig eksisterer, selvom det er blevet ombygget.
1 -
I serien kalder Olsen bygningen for noget gammelt lort. Så den oprindelige bygning må være fra "way back". Jeg er 99,99% sikker på, at det der står der nu ikke er den oprindelige bygning. Men det kan selvfølgelig godt være, at man har genanvendt noget af det gamle lort, da man genopbyggede/renoverede.
“Gamle lort” brugte han vist i flæng - om flyttebilen og trappen med kuglen, blandt andet. ;-)
1 -
Det er ret sjovt med gamle danske film, der er optaget i ens nærmiljø. Personligt så har jeg de sidste 10 år boet i området, hvor Haveje fra Midt om Natten blev filmet. Vi har endda en idrætsklub herude, der hedder Haveje IF. Derudover cykler jeg forbi Susan Himmelblås lille købmandsbutik flere gange om ugen.
0