Forumtråd - What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • Lost (sæson 3)

    I sæson 1 handlede det primært om basal overlevelse og en masse flashbacks, der gjorde os bekendte med alle karaktererne. Sæson 2 havde ”The Hatch” som omdrejningspunkt, og man fik en lang række teasere om The Dharma Initiatives.

    I sæson 3 er der ”nærkontakt af 3. grad”. Jack, Sawyer, Locke, Kate m.fl. falder i kløerne på The Others. Vi bliver meget klogere på, hvor disse "andre" kommer fra, og vi får baggrunden for The Dharma Initiatives. Super interessant sæson, og med masser af spændende action.

    Ved gensyn er det også ganske interessant at tænke over, hvem der egentlig er good guys, og hvem der er bad guys. De såkaldte good guys myrder løs på fjenden. Og det på trods af, at de såkaldte bad guys slet ikke har slået en eneste af ”heltene” ihjel. Hmm…

    Min sympati for ”Mr. Perfect” (Jack) kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Jeg tager mig tit til hovedet i irritation over de mange tumpede beslutninger. Men ok - det er selvfølgelig let at være bagklog, når man sidder behageligt i en sofa og ved, hvad der kommer til at ske.

    Uanset hvad, så er det stadig fantastisk god underholdning.

    5/6.

    
    0
  • Lost (sæson 4)

    Så begyndte det for alvor at blive weird. En række af de overlevende er tilsyneladende blevet reddet og kommet tilbage til civilisationen. Dette vises i en række flash-forwards, som ved gensyn desværre ikke er særlige interessante. Simpelt hen fordi man ved, hvad der senere kommer til at ske.

    Det er på øen, at det interessante foregår. En helt ny gruppe fjender er på spil og bidrager med action og spænding. Det er dog først til allersidst, at der for alvor sker noget vildt. Mystikken når nye højder, da Ben drejer på øens magiske ror!

    4½ ud af 6 stjerner.

    
    0
  • Første gang jeg så Lost, var Sæson 4 lavpunktet. Der var et eller andet helt off i tempoet i den sæson, og jeg blev flere gange lidt sur på det hele. Dengang gav jeg sæsonen 3/6, for der var trods alt også højdepunkter undervejs. Hvis jeg kommer i gang igen, er det nok lige netop den sæson, jeg er mest spændt på.

    
    1
  • The Americans sæson 1-3

    Serien sluttede i 2018, efter 6 sæsonner - og totalt 75 afsnit. Man kan altså binge en relativ ny serie fra ende til anden - og det kan jeg anbefale.

    Det er en spændingsserie, hvor momentum sjældent går ned - der er konstant en udvikling, og alt har en konsekvens for hvad der senere sker i serien. Samtidig foregår den i 80'erne i de sidste år af den kolde krig - og påvirkes af de historiske begivenheder som foregik i verden, i de år (herunder da Ronald Reagan blev skudt og Sovjet kæmpede i Afganistan).

    Elizabet og Phillip Jennings er på overfladen to kerneamerikanere (med eget firma i Washington DC - et rejsebureau), med de obligatoriske to børn - en dreng og en pige. De er bosat i et godt område - og alt ser ud som det skal.

    Men lige under den skrøbelige overflade er de rusiske KGB agenter, trænet til at dræbe, forføre - og at optræde i mange forskellige forklædninger, med et utal af personligheder.

    Parret blev tyve år tidligere plantet i USA, med falske identiteter - med det formål at stifte familie og en troværdig base som udgangspunkt for spionage og infiltration i amerikanske interesser.

    Som udgangspunkt blev de sat sammen som par - uden forudgående kendskab til hinanden. Det giver selvsagt nogle spændinger - men det er småting i forhold til det de ellers gennemlever.

    Allerede i første afsnit flytter FBI agenten Stan Beeman, med familie, ind i huset overfor - samtidig med at Elizabet og Phillip skjuler en russisk afhopper i baggagerummet på deres bil i garagen - og så er spillet i gang.

    Der er ikke et tidspunkt i de første tre sæsonner, hvor der ikke er noget på spil - og oven i dobbelt - eller trippelt-liv - drab og sex - må familien også arbejde på egne indre linier med et par teenagere som begynder at stille spørgsmål til forældrenes livsførelse, og manglende tilstedeværelse - samtidig med at de tilsyneladende ikke har nogen familierelationer, bortset fra en tante.

    Vi følger samtidig personer på den sovjettiske ambassade, samt på Beeman's arbejdsplads hos FBI - som alle bliver kædet sammen i et spændingsfelt af spionage og utroskab - samtidig med at Phillip udvikler et venskab med netop Beeman.

    Der er selvsagt, nok at tage fat i - og bagved lurer forskellige forskellige ting fra fortiden med at komme op til overfladen.

    Serien veksler konstant mellem 8/10 og 9/10 - og man undrer sig over hvordan nogen vil kunne rumme det antal identiteter og de udfordringer vores hovedpersoner udsætter sig for - i en større sags tjeneste.

    Det er en "page turner" hvor det ene afsnit fører til det næste - så jeg er ret klar på de sidste 3 sæsonner - og skal man tro IMDb - så slutter serien tilfredsstillende med højeste karakterer til de sidste afsnit (9,5 og 9,8) - hvilket jo ikke altid er tilfældet for en serie i den længde.

    Der er egentligt ikke voldsom meget at tilføje til de sidste 3 sæsonner. Bortset fra at Phillip får større og større kvaler med arbejdet, og begynder at lægge afstand til det - hvilket naturligvis er svært for ægteskabet, når Elizabeth stadig er dybt dedikeret.

    Datteren Paige involveres mere og mere i forældrenes "arbejde" - og får en del af sandheden bag deres oprindelse.

    Det hele kulminerer i den sidste sæson, samtidig med at Gorbatjov er ved at bringe Sovjetunionen til et mere fredeligt stadie - med nedrustning som følge - hvilket ikke bliver taget lige godt imod hos alle.

    Den, til tider, grænseløst naive Beeman begynder at tage en gammel mistanke op - og nettet strammes i den grad om spionparret - fra alle vinkler i slutningen.

    Det er svært at ramme en retfærdig karakter for serien, for den har en spændingskurve som sjældent falder. Kvalliteten er bare ikke helt så konstant - så jeg er et sted mellem 8 og 9, og 9 er lige i overkanten.

    Det må blive 8/10 med pil op :-)

    Man ville ikke kunne indvende noget, hvis de var blevet fængslet på livstid - eller hvis de var dræbt i en kugleregn - med det alenlange synderegister, de har opbygget. Men de straffes alligevel retfærdigvis på en måde til sidst.

    
    1
  • Lupin. Sæson 1

    Fransk hævn/heist serie på Netflix

    Omar Sy (kendt fra filmen Intouchables) spiller hovedrollen som Assane Diop - som insprieret af mestertyven Arsène Lupin forsøger at hævne et justits mord mod hans egen far, mens han var dreng.

    Faderen blev beskyldt for tyveri af en værdifuld halskæde, og begik herefter angiveligt selvmord i fænglset.

    Formålet med beskyldningen var forsikringssvindel, begået af den skruppeløse Hubert Pellegrini.

    Historien er interessant nok, til at jeg også gider at se næste sæson - men den skæmmes også lidt af nogle lidt for karrikerede politifolk som åbenbart ikke kan genkende en mørk person på størrelse med et amerikansk køleskab (som godt nok er "maskeret"

    Serien fortsætter minimum i en sæson mere, og det er heldigvis til at overse med kun 5 afsnit pr. sæson.

    7/10

    
    1
  • Jeg prøvede at se den, men gik faktisk død i den efter kun 2 afsnit. Så vidt jeg husker, var det simpelt hen fordi jeg ikke brød mig om hovedpersonen. Han var lidt for "smart i en fart" til min smag.

    Og ja, det skal han jo være, så det er egentlig et dårligt argument. I Miyazaki's Lupin III var han i endnu højere grad selvfed, men her kunne jeg godt lide ham. Jeg kan ikke forklare det - nogen gange bliver jeg irriteret på den slags personer, mens jeg andre gange synes de er ganske charmerende.

    
    1
  • Der er egentligt ikke voldsom meget at tilføje til de sidste 3 sæsonner. Bortset fra at Phillip får større og større kvaler med arbejdet, og begynder at lægge afstand til det - hvilket naturligvis er svært for ægteskabet, når Elizabeth stadig er dybt dedikeret.

    Datteren Paige involveres mere og mere i forældrenes "arbejde" - og får en del af sandheden bag deres oprindelse.

    Det hele kulminerer i den sidste sæson, samtidig med at Gorbatjov er ved at bringe Sovjetunionen til et mere fredeligt stadie - med nedrustning som følge - hvilket ikke bliver taget lige godt imod hos alle.

    Den, til tider, grænseløst naive Beeman begynder at tage en gammel mistanke op - og nettet strammes i den grad om spionparret - fra alle vinkler i slutningen.

    Det er svært at ramme en retfærdig karakter for serien, for den har en spændingskurve som sjældent falder. Kvalliteten er bare ikke helt så konstant - så jeg er et sted mellem 8 og 9, og 9 er lige i overkanten.

    Det må blive 8/10 med pil op :-)

    Man ville ikke kunne indvende noget, hvis de var blevet fængslet på livstid - eller hvis de var dræbt i en kugleregn - med det alenlange synderegister, de har opbygget. Men de straffes alligevel retfærdigvis på en måde til sidst.

    Jeg landede selv på små 5 ud af 6 stjerner. Så vi er ikke langt fra hinanden.

    
    1
  • Første gang jeg så Lost, var Sæson 4 lavpunktet. Der var et eller andet helt off i tempoet i den sæson, og jeg blev flere gange lidt sur på det hele. Dengang gav jeg sæsonen 3/6, for der var trods alt også højdepunkter undervejs. Hvis jeg kommer i gang igen, er det nok lige netop den sæson, jeg er mest spændt på.

    Så du Lost, dengang den var helt spritny - eller først senere?

    Uanset hvad, så vil man helt sikkert få en ganske anden oplevelse ved gensyn. Karakterene kommer til at betyde meget mere anden gang, mens historien træder mere i baggrunden.

    
    0
  • Så du Lost, dengang den var helt spritny - eller først senere?

    Uanset hvad, så vil man helt sikkert få en ganske anden oplevelse ved gensyn. Karakterene kommer til at betyde meget mere anden gang, mens historien træder mere i baggrunden.

    Sådan ret ny. Jeg hoppede på, da den var 3 sæsoner inde, og købte sæsonerne derefter som de udkom, og så dem med det samme derefter.

    
    1
  • Jeg prøvede at se den, men gik faktisk død i den efter kun 2 afsnit. Så vidt jeg husker, var det simpelt hen fordi jeg ikke brød mig om hovedpersonen. Han var lidt for "smart i en fart" til min smag.

    Og ja, det skal han jo være, så det er egentlig et dårligt argument. I Miyazaki's Lupin III var han i endnu højere grad selvfed, men her kunne jeg godt lide ham. Jeg kan ikke forklare det - nogen gange bliver jeg irriteret på den slags personer, mens jeg andre gange synes de er ganske charmerende.

    Han bliver faktisk mere alvorlig i de næste afsnit, men om det gør det bedre for dig kan jeg ikke love...

    
    1
  • Jeg landede selv på små 5 ud af 6 stjerner. Så vi er ikke langt fra hinanden.

    Det fornemmede jeg, da vi skrev om den fir et par uger siden :-)

    
    1
  • Han bliver faktisk mere alvorlig i de næste afsnit, men om det gør det bedre for dig kan jeg ikke love...

    Alright! Måske jeg skulle give den en ekstra chance.

    Den kommer på "skal-tjekkes-ud-igen-når-jeg-har-tid"-listen.

    
    0
  • Lost (sæson 5)

    En sæson med svingende kvalitet. De første 6-8 afsnit er faktisk lige ved at være kedelige. Især set i lyset af sæson 4's vilde afslutning.

    Sidste halvdel af sæson 5 er til gengæld udmærket. Her er man tilbage på øen i fuld stil. Nogle af hovedpersonerne lever det søde Dharma Initiative liv i 70'erne, og det er ret sjovt og interessant at se de mange stationer og bygninger, mens de var nye og funktionsdygtige.

    Samtidig følger man en anden gruppe, der 30 år senere tager på en mission for at finde den mystiske Jacob - som man nu langt om længe endelig får at se.

    4 ud af 6 stjerner

    
    0
  • Lost (sæson 6)

    Så kom jeg til den "frygtede" afslutning. Jeg har været meget spændt på, om det ville give mere mening her i anden omgang, og om det ville være lige så anti-klimatisk. For det var altså lidt af en underlig fornemmelse, jeg sad tilbage med i sin tid, da det hele sluttede.

    Men der er sgu' sket meget med kompleksiteten i film og tv-serier siden midten af 00'erne. Vi er i langt højere grad blevet vant til alternative tidslinier og multiverses - uden at man behøver at få alting skåret ud i pap. Når jeg ser Lost nu, så er der faktisk meget, der sjovt nok føles overforklaret.

    Hele den kryptiske slutning var for mig at se slet ikke så mystisk. Det var jo "bare" to parallelle tidslinier, der mødte hinanden igen. Det er i hvert fald sådan, at jeg vælger at fortolke det. Jeg forkaster dermed hele den religiøse teori om skærsilden, som jeg ikke giver meget for. Og alle de små tekniske plothuller - for dem er der trods alt en del af - dem kan jeg sagtens abstrahere fra. Hvilket netop er noget der er langt lettere nu i en tid med serier som eksempelvis The Flash, som er langt mere teknisk kompleks.

    Inden man nåede til afslutningen fik man den spændende baggrund for Jacob og hans bror (the man in black). Denne gang gik det også op for mig, at Jacob's bror og The Smoke Monster ikke er den samme. Det hjalp meget ift. hvor jeg skulle lægge min sympati. Slutningen var i det hele taget ganske lige-ud-ad-vejen og tilfredsstillende. Det havde jeg ikke forventet, og det er et stort plus.

    Der går desværre en hel del tid, inden man kommer så langt. En stor del af sæsonen består af fyld. Især hele det nye plot med en gruppe af The Others, som holder til i The Temple. Hvor kom de lige fra? Underligt at man ikke har set dem i de første 5. sæsoner.

    Sæson 6 er ret ujævn ift. gensynsværdien. Jeg sad hele tiden og ville bare gerne frem til afslutningen. Jeg kan dog huske, at jeg syntes, at det var vanvittig spændende, første gang jeg så den.

    4 ud af 6 stjerner.

    
    0
  • The Twilight Zone (2019-2020)

    The Twilight Zone så dagens lys for første gang i 1959, hvor den nåede at køre i 5 sæsoner. Godt 20 år senere kom der en ny version (denne gang i farver) med dels en spillefilm samt en tv-serie, som kørte i 3 sæsoner fra 1985 til 1989.

    I 2002 kom der igen liv i The Twilight Zone med en enkeltstående sæson, og i 2019 kom der så en helt ny inkarnation med Jordan Peele bag roret.

    Mit kendskab til universet bygger på 80’er serien (og filmen), som jeg har set flere gange og er vældig glad for. Budgettet var ikke vanvittig stort dengang, så jeg var spændt på, hvad en mand som Jordan Peele kunne tilføre serien. Anmeldelserne har været rigtig positive, så det kunne kun blive godt…

    Men nøøøj hvor blev jeg skuffet. Efter de første tre episoder af sæson 1 måtte jeg give op. Jeg prøvede også lige afsnit 1 af sæson 2, men det var lige så skidt.

    Det er TOTALT forudsigeligt – i hvert fald hvis man kender 80’er serien. Desuden virker det på en sær måde kunstigt og ude af trit med tiden. The Twilight Zone hører efter min mening til i et andet univers, end det som vi kan se ved bare at kigge ud ad vinduet. Blandingen af den virklige 2020 verden med en overnaturlig verden, middelmådigt skuespil, og irriterende forudsigelige plots fungerer bare ikke.

    Hvis nogen har set afsnit, der hæver sig væsentlig over afsnit 1-3 i sæson 1, eller afsnit 1 i sæson 2. så hører jeg det gerne.

    2/6 stjerner

    
    0
  • Yellowstone (sæson 1)

    Jeg forsøgte sidste efterår at gå i gang med denne serie om en super rig ranchfamilie i Montana. Men jeg måtte stoppe efter 3 afsnit, da jeg simpelt hen ikke kunne klare det voldsomt usympatiske persongalleri.

    Nu gav jeg den en ny chance, og selv om jeg stadig har lyst til at kvæle både Keven Costners selvretfærdige John Dutton, hans over-the-top møgbitch af en datter Beth, og hans skydegale søn Kayce – så bliver det bedre, jo længere man kommer ind i første sæson.

    Der mangler bestemt ikke underholdende action. Der går nærmest ikke en dag, uden at der er én, der bliver skudt, sprængt i luften, eller at der er nogen der kommer ud for en stor ulykke. Det er fint nok, men jeg ville foretrække mere fokus på det politiske spil og intrigerne mellem Dutton familien, rigmanden fra Californien og de indfødte amerikanere (indianerne). Denne del af historien går meget langsom, og efter 9 afsnit er der stadig ikke rigtig sket noget.

    Til gengæld er der sket meget på den interne front i Dutton familien, som konstant ryger i totterne på hinanden. Hvis man ser bort fra den overdrevne action, så minder det utrolig meget om serien Succession, som også handler om en mega rig familie centreret omkring en enerådende patriark og hans intrigante voksne børn.

    ★★☆☆☆☆

    
    0
  • Yellowstone (sæson 1)

    Jeg forsøgte sidste efterår at gå i gang med denne serie om en super rig ranchfamilie i Montana. Men jeg måtte stoppe efter 3 afsnit, da jeg simpelt hen ikke kunne klare det voldsomt usympatiske persongalleri.

    Nu gav jeg den en ny chance, og selv om jeg stadig har lyst til at kvæle både Keven Costners selvretfærdige John Dutton, hans over-the-top møgbitch af en datter Beth, og hans skydegale søn Kayce – så bliver det bedre, jo længere man kommer ind i første sæson.

    Der mangler bestemt ikke underholdende action. Der går nærmest ikke en dag, uden at der er én, der bliver skudt, sprængt i luften, eller at der er nogen der kommer ud for en stor ulykke. Det er fint nok, men jeg ville foretrække mere fokus på det politiske spil og intrigerne mellem Dutton familien, rigmanden fra Californien og de indfødte amerikanere (indianerne). Denne del af historien går meget langsom, og efter 9 afsnit er der stadig ikke rigtig sket noget.

    Til gengæld er der sket meget på den interne front i Dutton familien, som konstant ryger i totterne på hinanden. Hvis man ser bort fra den overdrevne action, så minder det utrolig meget om serien Succession, som også handler om en mega rig familie centreret omkring en enerådende patriark og hans intrigante voksne børn.

    ★★☆☆☆☆

    Jeg havde ellers højere forventninger/forhåbninger. Fede stjerner - ellers :-)

    
    1
  • Coonskin, 1975

    Eh...what?

    9/10

    Det kræver måske lidt mere uddybning :)

    Eh...what the fuck?

    Det er en af de vildeste film, jeg nogensinde har set. Det er tydeligt en satire, der bruger over-the-top-racisme til at vise, hvor tåbeligt det er. Så er det også animation blandet med lidt live action. USA er portrætteret ved en overdimensioneret, storbarmet Miss America, der lokker sorte til sig for at smadre den. Men det er egentlig en mafia-historie, der starter med en sang med denne tekst: "Ah'm the minstrel mancleaning manpole manshoeshine man. Ah'm a nigga man - watch me dance!".

    Det er også sådanne film, der gør, at man til stadighed får lyst til at gennemsøge filmverden for unikke oplevelser.

    Så den skal sgu have e 9/10 for at være afsindig underholdende, virkelig prikke til nogle stereotyper og for at være gå all out.

    
    0
  • Jeg havde ellers højere forventninger/forhåbninger. Fede stjerner - ellers :-)

    Det er muligvis bare mig, der er negativ. Jeg har et problem med personer, som giver sig ud for at være en good guy - men som i virkeligheden er det modsatte. Især hvis der lægges op til, at publikum skal heppe på personen.

    T. Nielsen var noget mere positiv end jeg. Så måske du også ville kunne lide serien.

    
    0
  • Ja og jeg fandt ikke, at serien lagde op til at jeg skulle heppe på personen. 

    
    1
  • Battlestar Galactica (miniserie, 2003)

    Dette er mit første møde med universet. Jeg har aldrig set så meget som et eneste minut af hverken den originale serie fra 1978 eller den nye serie. Så jeg var helt blank vedr. handlingen og set-up’et. Og det gjorde mig ret nysgerrig, eftersom man jo ikke kan undgå at have hørt serien omtalt på den ene eller anden måde.

    Efter 40 års våbenhvile mellem mennesket og de såkaldte Cylons (robotter skabt af mennesket), kommer der et storstilet angreb, og de eneste overlevende er tilsyneladende et kæmpe rumskib (Galactica), samt en flåde af civile rumskibe, som også undslap.

    I forhold til The Expanse er det ikke noget specielt komplekst univers, der foldes ud. Man får hurtigt styr på de forholdsvis få hovedkarakterer, som indtil videre ikke er super interessante. Det er også lidt et problem, at fjenden bare er en flok anonyme rumskibe, og at man ikke har noget ansigt på de onde. Det antydes dog til sidst, at det vil ændre sig i de kommende sæsoner.

    Der er masser af action og ”star wars” fights. Og det er rimelig flot lavet, når man tager i betragtning, at det ”bare” er en miniserie, og at den er fra starten af 00’erne. Jeg er dog endnu ikke hooked, men skal som minimum tjekke sæson 1 ud af den efterfølgende tv-serie.

    ★★★☆☆☆

    
    0
  • Stranger Things. Sæson 2

    Det er bestemt en fornøjelse at være tilbage i 80'erne's Hawkins, Indiana - i selskab med Mike Wheeler, Will Byers, Dustin Henderson, og Lucas Sinclair. Igen udgår historien fra deres lille klub og venskab - men serien handler lige så meget om trekantsdramaet mellem Jonathan (som i den grad minder om en ung Kevin Bacon) Nancy og Steve.

    Andre hovedpersoner er igen politichef Hopper, samt den hårdt prøvede Joyce Byeres - mor til Will og Jonathan.

    Herudover er det ikke en overraskelse at Eleven er tilbage, skjult og hjulpet af Hopper.

    Skabelonen for 2. sæson er lidt den samme som i den første - så det er i lige så høj grad hovedpersonernes udvikling, som er i fokus - og tilførslen af 3 nye karakterer - Joyce's nye kæreste Bob (spillet af Sean Astin - Sam fra Ringenes Herre) - samt den seje Max Mayfield (en Pippi Langstrømpe lignende pige) og hendes stedbror Billy.

    Kræfter fra "den anden side" forsøger stadig at få adgang til vores verden, mens videnskabsmænd/staten - forsøger at holde det nede.

    Der refereres til mange af 80'ernes store film og musikhit i serien - og det hele løftes af en masse fine præstationer fra alle skuespillerne.

    Trods stor og overhængende fare, så hygger man sig alligevel - for man ved at de nok skal klare skærerne.

    Jeg håber at sæson 3 ikke har helt det samme hovedplot, for så kan det ende med at blive for gentagende - selvom Duffer-brødrene bestemt gør et godt arbejde for at forny sig, indenfor rammerne.

    8/10 med pil op.

    
    2
  • Herudover er det ikke en overraskelse at Eleven er tilbage, skjult og hjulpet af Hopper.

    Jeg håber at sæson 3 ikke har helt det samme hovedplot, for så kan det ende med at blive for gentagende - selvom Duffer-brødrene bestemt gør et godt arbejde for at forny sig, indenfor rammerne.

    Ja, det er næppe en spoiler, du har skjult der. Især ikke med al den omtale serien har fået efterfølgende.

    Du behøver ikke at frygte, at sæson 3 er identisk med de to første. Der kommer mere humor, og så får den et noget anden feel - eftersom børnene nu er fuldblods teenagere - med alt hvad der hører til.

    Jeg var desværre ikke særlig medrevet af sæson 3, som jeg synes er det svageste hidtil. Min ene teenagedatter syntes omvendt, at det var totalt godt.

    
    1
  • Jeg var desværre ikke særlig medrevet af sæson 3, som jeg synes er det svageste hidtil.

    Jeg har klart samme fornemmelse, efter de første 3 afsnit som jeg synes er sjusket skrevet i forhold til de første 2 sæsonner. Det virker ikke som om skuespillerne tror på deres roller - og det gælder for alle.

    
    1
  • Battlestar Galactica (sæson 1, 2004)

    Serien har ét stort og væsentligt problem: fjenden. De menneskelignende Cylons er hverken skræmmende eller interessante. De har ingen specielle evner, og de er rimelig lette at slå ihjel. Nyhedsværdien fra miniserien er derfor hurtigt overstået, og nu er disse Cylons en ret kedelig ingrediens i fortællingen.

    Og en temmelig stor ingrediens. For en stor del af sæson 1 handler om at kunne udpege undercover Cylon spioner. Et andet stort fokus er på den geniale videnskabsmand Gaius og hans ”usynlige ven”: den model-agtige kvindelige Cylon. De to karakterer fungerer slet ikke og er ulidelige at være i selskab med.

    Heldigvis er der også en række ganske interessante personer med. Præsident Roslin, admiral Adama, og piloten Starbuck er alle karismatiske og grunden til, at det trods alt er værd at bruge tid på serien. Det er i det hele taget de interne konflikter menneskene imellem, som er spændende at følge.

    Al sci-fi halløjet halter derimod. Og det bliver ikke bedre af, at der hen mod slutningen introduceres en masse religiøst nonsens. En serie med 4 sæsoner og 2 film burde have mere at byde på. Det kommer muligvis i senere sæsoner, men hvis man ikke er blevet hooked efter 3 timers miniserie + 13 afsnit, så bliver man det nok aldrig. Tiden er muligvis løbet fra den.

    ★★★☆☆☆

    
    0
  • Tiden er muligvis løbet fra den.

    Næ.

    
    0
  • Næ.

    Det er nok noget andet, hvis man har set serien da den var ung og frisk. Hvilket jeg antager, at du har? 

    
    0
  • Jeg tror jeg så den mellem 2009 og 2012 og fandt den noget nær fremragende mindes jeg. Jeg medgiver dog, at den fik lidt problemer mod slut. Hvordan den ville stå i 2021 aner jeg dog ærligt ikke.

    
    1
  • Hvilket jeg antager, at du har? 

    Jep.

    
    0
  • Snowpiercer (sæson 2)

    Sæson 1 kulminerede med et oprør, der forskubbede magtbalancen. Samt et super dramatisk møde med nogle personer fra Melanies fortid. Der var med andre ord tale om en cliffhanger af dimensioner - og som gjorde, at jeg nødvendigvis måtte tjekke sæson 2 ud.

    Nu hvor klasseforskellene er udvisket, er det desværre ikke nær så interessant at være tilskuer til minisamfundet i toget. Nye oprør ulmer, men det føles ikke længere som om, at der er noget reelt på spil - eftersom det hele virker som gentagelser af samme formel som i sæson 1.

    Men heldigvis har vi fået tilført en ny karismatisk karakter i Sean Beans skikkelse. Han gentager mere eller mindre sin skurkerolle fra Goldeneye. Den får i hvert fald hele armen med alle de ingredienser, som hører til en vanvittig James Bond villain. Og det er klart det mest underholdende i denne sæson.

    Det er også ganske interessant at tænke over, hvilken styreform, der fungerer bedst i praksis: principfast kapitalisme med en fornuftig leder, anarkistisk socialisme med en retfærdig leder, eller rendyrket kapitalisme styret med hård hånd?

    Der er desværre en række alvorlige plothuller i historien, som er voldsomt irriterende, hvis man har fulgt med i togets anatomi. De to værste er:

    Skal vi virklig tro på, at Josie har kravlet næsten hele togets længde på taget i stiv modvind? Hun starter fra Big Alice bagerst og skal frem til den 10. forreste vogn, hvilket er ca. 15 km. Det giver jo ingen mening.

    Efter at toget er delt op, tager lokomotivet med de 10 forreste vogne tilbage for at lede efter Melanie. Men hvordan i alverden kan de køre tilbage, når resten af kæmpetoget kører lige bag ved dem?

    Jeg var meget skuffet over slutningen, men kommer helt sikkert også til at se med på fortsættelsen.

    ★★★½☆☆

    
    1
  • Snowpiercer (sæson 2)

    Sæson 1 kulminerede med et oprør, der forskubbede magtbalancen. Samt et super dramatisk møde med nogle personer fra Melanies fortid. Der var med andre ord tale om en cliffhanger af dimensioner - og som gjorde, at jeg nødvendigvis måtte tjekke sæson 2 ud.

    Nu hvor klasseforskellene er udvisket, er det desværre ikke nær så interessant at være tilskuer til minisamfundet i toget. Nye oprør ulmer, men det føles ikke længere som om, at der er noget reelt på spil - eftersom det hele virker som gentagelser af samme formel som i sæson 1.

    Men heldigvis har vi fået tilført en ny karismatisk karakter i Sean Beans skikkelse. Han gentager mere eller mindre sin skurkerolle fra Goldeneye. Den får i hvert fald hele armen med alle de ingredienser, som hører til en vanvittig James Bond villain. Og det er klart det mest underholdende i denne sæson.

    Det er også ganske interessant at tænke over, hvilken styreform, der fungerer bedst i praksis: principfast kapitalisme med en fornuftig leder, anarkistisk socialisme med en retfærdig leder, eller rendyrket kapitalisme styret med hård hånd?

    Der er desværre en række alvorlige plothuller i historien, som er voldsomt irriterende, hvis man har fulgt med i togets anatomi. De to værste er:

    Skal vi virklig tro på, at Josie har kravlet næsten hele togets længde på taget i stiv modvind? Hun starter fra Big Alice bagerst og skal frem til den 10. forreste vogn, hvilket er ca. 15 km. Det giver jo ingen mening.

    Efter at toget er delt op, tager lokomotivet med de 10 forreste vogne tilbage for at lede efter Melanie. Men hvordan i alverden kan de køre tilbage, når resten af kæmpetoget kører lige bag ved dem?

    Jeg var meget skuffet over slutningen, men kommer helt sikkert også til at se med på fortsættelsen.

    ★★★½☆☆

    Jeg kender kun konceptet fra den oprindelig film, som var ok, men ikke noget særligt - den gav jeg 7/10.

    Det er nok på grund af at det - og tanken om en handling som foregår i et tog (ret stort, godt nok) i konstant bevægelse ganske enkelt må være vanskeligt at gøre spændende i længden - og selt ikke til en serie.

    Men ideen er selvfølgelig ikke værre end de fleste andre sci-fi historier, som bare foregår omkring et rumskib. 3½/6 stjerner øger ikke lysten til at se den - selvom Sean Bean altid er værd at opleve.

    
    1
  • Stranger Things sæson 3

    Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg er med på at vores 4 oprindelige helte + Eleven + Max er blevet teenagere, og at det giver alvorlige sprækker i sammenholdet. Men det hele starter med en gang 80'er farvelade og virker mere som komedie, uden det Spielbergske element - kort sagt det dårligste fra 80'erne, dårlig smag - ligegyldigt indhold.

    Vi befinder os igen i Hawkins, Indiana - denne gang midt i en sommerferie - derfor er det ikke skolen som binder det hele sammen - men derimod det lokale butikscenter hvor ungerne hænger ud omkring centerets isforretning. Der er også et par tilføjelser til rollebesætningen - begge mere irriterende end gode (især i starten) - Steves kollega Robin, og Lucas søster Erica.

    Selv de voksne - Hopper og Joyce Byers er helt ude af sync med deres tidligere roller. Samtidig er Jonathan og Nancys forhold trådt helt i baggrunden.

    Heldigvis gentager serien ikke sig selv 1:1, i forhold til de forrige sæssonner.

    Ideen med de Zoombie lignende væsener, er til gengæld en interessant nyskabelse

    Igen er der plukket i 80'ernes film (og lidt ind i 90'erne)

    Blandt andet med en Terminator inspireret russer, en flydende væske som materiliserer sig - og en Jurassic Park lignende scene.

    Efter de første afsnit var jeg grundigt skuffet, men den hæsblæsende afslutning rammer heldigvis niveauet fra sæson 1 og 2, og det hele går op i en højere enhed. Det formår Duffer brødrene heldigvis stadigvæk. Selve afrundingen trækkes dog lidt for længe.

    På trods af den slappe indledning er de sidste to afsnit så gode, at jeg endte med at tilgive det - og gerne vil en tur tilbage til Hawkins når 4 sæson kommer engang i år

    Jeg ender lige nøjagtigt med at kravle op på 8/10 - på grund af den virkeligt solide afslutning.

    
    1
  • Better Call Saul. Sæson 1-5

    Jeg endte med at se historien i "omvendt rækkefølge", på trods af advarsler (fra dig S. Rico - :-) - men sønnike havde set BB, og var mere opsat på se BCS frem for et gensyn). Til gengæld synes jeg ikke at det tager noget fra BSC at se den først - efter at have set de første to sæsonner af BB. Dog kan jeg godt se at det fortynder oplevelsen af BB en anelse, at man kender flere af hovedpersonerne og deres fortid - og samtidig er der et par detaljer ved særligt Saul som virker forkerte.

    Det er, trods alt, en historie som udspiller sig inden handlingen i Breaking Bad - bortset fra enkelte overlap i begyndelsen af Breaking Bad (som egentlig bare er en aha oplevelse når man ser BB).

    Tilbage til BCS. 

    Det er helt forståeligt at man vælger at tage en af BB's mest farverige personer, og gøre ham til hovedperson i en ny serie - for Slippin' Jimmy/Saul Goodman/Jimmy McGill, indeholder langt mere star quality end BB's Walter White, i sit udgangspunkt.

    Det giver også mening at opklare Mike Ehrmantraut baggrund, og se mere til  Tuco og Hector Salamanca - samt flere andre fra BB's brogede univers.

    Men hovedpersonen er altså Jimmy/Saul - og han kan i den grad bære den udvidede sendetid. Han har en broget fortid som småsvindler, som pludselig ser "lyset" i form af hans bror, den højtagtede stjerneadvokat Chuck McGill. Hans højeste mål i livet bliver at blive advokat, og opnå bare lidt af den agtelse broderen har opnået.

    Det ville være for nemt at kalde Jimmy en svindler, for han indeholder meget mere end det - men det er i høj grad hans fortid som indhenter ham, gang på gang. Og det er i det spændingsfelt serien virkelig fungerer. Jimmy er lynende intelligent - og formår gang på gang at placere sig i en gunstig position, på trods af uendelig modgang. Hver gang han kunne læne sig tilbage, og nyde frugterne af hans arbejde - så er han sin egen største modstander, for han keder sig uendeligt ved at lave trivielle opgaver.

    Han er i høj grad en iværksætter, og har altid et modtræk når verden ser mest sort ud (og det gør den ofte).

    Som mod og medspiller har han kæresten/kollegaen Kim Wexler - som er den eneste der virkelig forstår og accepterer ham, hvilket i mange tilfælde er at strække det ret vildt. 

    Hans værste modstander er fortiden, i form af hans bror Charles "Chuck" som lever et sølle liv efter et mentalt sammenbrud. De to har et had/kærligheds forhold, hvor Jimmy aldrig helt kan overbevise Chuck om at han er troværdig og seriøs - hvilket Jimmy også selv er skyld i.

    Som i BB befinder vi os tæt på det kriminelle miljø - men narko er kun en bihistorie i forhold til Jimmy's udvikling mod at blive den smarte glatte Saul.

    I mellemrummet inden Tuco vender tilbage, dukker endnu en Salamanco fætter op - Lalo - som virker endnu farligere end både Tuco og Hector (Tio) og de to skydegale - Marco og Leonel. Lalo bliver nævnt af Saul i BB - men er i høj grad i centrum i 5 sæson af BCS.

    Historien starter med Jimmy som selvstændig advokat. Han bor/har kontor i baglokalet af Viatnametisk neglesalon, og kører i en skodbil som sjældent kan starte. Han lever af de klienter det offentlige beskikker ham - og han passer sin bror som lever i frygt for alt der indeholder strøm. Herefter følger vi ham i flashbacks til fortiden og finder ud af hvad hans baggrund er - samtidig med at han gennem stædigt arbejde udvikler sig. I sort/hvid sekvenser i begyndelsen af hver sæson kører samtidig en historie om hans fremtid, efter det der må være en skelsættende begivenhed - for her arbejder han i en fastfood restaurant, under nyt navn.

    Som i BB bidrager en række bipersoner - Chuck's partner Howard, den kriminelle Vega og mange flere til løjerne

    Men først og fremmest, får vi historien om en person som er mere nuanceret end ved første indtryk - og det vrimler med WTF momenter, som gør at det ene afsnit tager det næste.

    Desværre kommer 6. (og sidste?) sæson først til næste år.

    Indtil nu kvitterer jeg gerne med 9/10 for rigtig god underholdning.

    
    1
  • Stranger Things sæson 3

    Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg er med på at vores 4 oprindelige helte + Eleven + Max er blevet teenagere, og at det giver alvorlige sprækker i sammenholdet. Men det hele starter med en gang 80'er farvelade og virker mere som komedie, uden det Spielbergske element - kort sagt det dårligste fra 80'erne, dårlig smag - ligegyldigt indhold.

    Vi befinder os igen i Hawkins, Indiana - denne gang midt i en sommerferie - derfor er det ikke skolen som binder det hele sammen - men derimod det lokale butikscenter hvor ungerne hænger ud omkring centerets isforretning. Der er også et par tilføjelser til rollebesætningen - begge mere irriterende end gode (især i starten) - Steves kollega Robin, og Lucas søster Erica.

    Selv de voksne - Hopper og Joyce Byers er helt ude af sync med deres tidligere roller. Samtidig er Jonathan og Nancys forhold trådt helt i baggrunden.

    Heldigvis gentager serien ikke sig selv 1:1, i forhold til de forrige sæssonner.

    Ideen med de Zoombie lignende væsener, er til gengæld en interessant nyskabelse

    Igen er der plukket i 80'ernes film (og lidt ind i 90'erne)

    Blandt andet med en Terminator inspireret russer, en flydende væske som materiliserer sig - og en Jurassic Park lignende scene.

    Efter de første afsnit var jeg grundigt skuffet, men den hæsblæsende afslutning rammer heldigvis niveauet fra sæson 1 og 2, og det hele går op i en højere enhed. Det formår Duffer brødrene heldigvis stadigvæk. Selve afrundingen trækkes dog lidt for længe.

    På trods af den slappe indledning er de sidste to afsnit så gode, at jeg endte med at tilgive det - og gerne vil en tur tilbage til Hawkins når 4 sæson kommer engang i år

    Jeg ender lige nøjagtigt med at kravle op på 8/10 - på grund af den virkeligt solide afslutning.

    Jeg er meget enig i din beskrivelse. Men ud fra din tekst, så synes jeg du er utrolig gavmild med karakteren. For mig er sæson 3 hverken god eller dårlig - men bare ok - hvilket i min verden svarer til 3/6 eller 5/10. Jeg er enig i, at afslutningen trækker op, så jeg ville nok give 3½ ud af 6 stjerner, hvilket vel så svarer til 6/10.

    Jeg fornemmer, at jer der bruger 10-skalaen ofte giver mindst 7, hvis det bare er nogenlunde godt. De gange hvor jeg har set nogen give 5/10 (som jeg ville mene er en middelkarakter og derfor "ok"), så beskrives det ofte som noget skidt. Så jeg begynder at få en teori om, at der ikke er en lineær sammenhæng mellem de to karakterskalaer ift. hvordan de anvendes.

    6-skalaen fortolker jeg sådan her:

    • 1 stjerne: makværk
    • 2 stjerner: dårlig
    • 3 stjerner: ok
    • 4 stjerner: meget godt
    • 5 stjerner: fremragende
    • 6 stjerner: mesterværk

    Hvis der skulle være en lineær sammenhæng over til 10-skalaen, så ville 8/10 betyde "fremragende". Men det er ikke lige den vibe jeg får, når jeg læser anmeldelsen af sæson 3. Så kan det passe, at I bruger 10-skalaen lidt anderledes?

    1. makværk
    2. ?
    3. dårlig?
    4. ?
    5. ok?
    6. ?
    7. meget godt?
    8. fremragende?
    9. nær-mesterværk?
    10. mesterværk

      

    Nu kan der selvfølgelig godt være forskel på, hvordan 10-skalaen bruges fra person til person. Så forskellige bud modtages gerne.

    
    1
  • Breaking Bad. Sæson 1 og 2.

    Opskrift; Man tager den mest selvudslettende, kedelige person - og bringer ham i en situation, hvor han i ren desperation er nødt til at træde helt ud af sin comfort-zone - ind i et miljø, som han aldrig ville have nærmet sig, hvis der havde være andre muligheder.

    Når det er sagt, så er det ikke hele sandheden - for han har en mulighed, som hans stolthed forhindrer ham i at bruge - men som alligevel ender med at hjemsøge ham.

    Walter White er skolens kemilærer - han kører i en selvudslettende bil, går i verdens kedelige tøj - og har en "almindelig" familie. Almindelig er måske ikke helt sandt, for hans søn har været ude for en ulykke som har gjort ham handicappet - og hans svoger er hårdkogt narkobetjent.

    Da Walter får konstateret lungekræft i 3 fase - hvilket i praksis er en dødsdom - indser han at han er nødt til at ændre sig radikalt for at sikre familiens fremtid. Hans baggrund som kemiker gør at han ved præcist hvordan man bedst og mest rent, kan fremstille meth/ryge heroin. Han kontakter en tidligere elev (Jesse), som han ved arbejder som drugdealer. Sammen køber de en RV, som de indretter som laboratorie.

    Konen Skyler er meget moralsk og ville på ingen måde kunne acceptere Walt's beslutninger - og det gør at han er nødt til at vikle sig ind i stadig større løgnhistorier - mens hans nye indtægtskilde udvikler sig. Hun er samtidig gravid med en efternøler, hvilket er en ekstra udfordring - og forsøger sig som forfatter, uden held. Samlet er familiens situation ret presset - især da Walt's kræftbehandlinger viser sig at have astronomiske udgifter.

    At befinde sig midt i en narkomiljø er naturligvis ikke uden omkostninger. Walt's stoffer viser sig at være det bedste på markedet og bliver derfor genstand for opmærksomhed fra andre distributører - samtidig med at hverken Walt, eller Jesse har den nødvendige erfaring som stor-kriminelle - og derfor ender i flere livstruende situationer.

    Sideløbende er det selvsagt en udfordring at have en svoger som arbejder med at finde bagmænd, indenfor narkomiljøet - hvilket gentagne gange briger de to i modsætningsforhold, som nemt kunne være afslørende.

    Walt lever i et evigt pres fra omverdenen, for at blive opdaget - eller dræbt. Men han udvikler også nye evner, og en helt ny og mere selvbevidst karakter - i takt med de udfordringer han sættes overfor - men også fordi han jo egentlig bare skal dø, så det hele kan være ligegyldigt.

    En stor del af det persongalleri, som også dukker op i Better Call Saul, deler histore med Breaking Bad. Herunder selvfølgelig Saul og Mike Ehrmantraut - men også flere andre. Eneste minus er nok her at de her kun optræder overfladisk - men det kan jo ændre sig senere i serien.

    Foreløbigt helt forståeligt at den regnes som en af de bedste serier der er lavet, og jeg har ret høje forventninger til resten - som jeg regner med vil blive endnu bedre.

    Status efter 2 sæsonner 

    8/10

    
    1
  • Jeg er meget enig i din beskrivelse. Men ud fra din tekst, så synes jeg du er utrolig gavmild med karakteren. For mig er sæson 3 hverken god eller dårlig - men bare ok - hvilket i min verden svarer til 3/6 eller 5/10. Jeg er enig i, at afslutningen trækker op, så jeg ville nok give 3½ ud af 6 stjerner, hvilket vel så svarer til 6/10.

    Jeg fornemmer, at jer der bruger 10-skalaen ofte giver mindst 7, hvis det bare er nogenlunde godt. De gange hvor jeg har set nogen give 5/10 (som jeg ville mene er en middelkarakter og derfor "ok"), så beskrives det ofte som noget skidt. Så jeg begynder at få en teori om, at der ikke er en lineær sammenhæng mellem de to karakterskalaer ift. hvordan de anvendes.

    6-skalaen fortolker jeg sådan her:

    • 1 stjerne: makværk
    • 2 stjerner: dårlig
    • 3 stjerner: ok
    • 4 stjerner: meget godt
    • 5 stjerner: fremragende
    • 6 stjerner: mesterværk

    Hvis der skulle være en lineær sammenhæng over til 10-skalaen, så ville 8/10 betyde "fremragende". Men det er ikke lige den vibe jeg får, når jeg læser anmeldelsen af sæson 3. Så kan det passe, at I bruger 10-skalaen lidt anderledes?

    1. makværk
    2. ?
    3. dårlig?
    4. ?
    5. ok?
    6. ?
    7. meget godt?
    8. fremragende?
    9. nær-mesterværk?
    10. mesterværk

      

    Nu kan der selvfølgelig godt være forskel på, hvordan 10-skalaen bruges fra person til person. Så forskellige bud modtages gerne.

    Da jeg startede hos Moovy, havde jeg samme baggrund som din - jeg var vant til at arbejde med 6 skalaen.

    Jeg fik følgende opskrift til en oversættelse - som jeg finder rimelig, og arbejder efter;

    Points;

    1/6 = 1/10

    2/6 = 2/10 og 3/10

    3/6 = 4/10 og 5/10

    4/6 = 6/10 og 7/10

    5/6 = 8/10 og 9/10

    6/6 = 10/10

    Jeg er ikke tilhænger af at give 1 - det gør jeg kun meget sjældent, da det ville kræve at alt i en film skulle være den absolutte bund - billedkvallitet, lyd, historie og skuespil. Og det er trods alt de færreste film som bliver udgivet, som indeholder alt det. Men den større skala giver en spændvidde, som du så viser ved at give halve points.

    Samtidig er udbuddet på markedet så stort, at jeg sjældent går efter at se film/serier som på forhånd har en dårlig bedømmelse - derfor ser jeg aldrig noget som har en rating under 6/10 - og helst noget som er 8/10 +

    
    1
  • Points;

    1/6 = 1/10

    2/6 = 2/10 og 3/10

    3/6 = 4/10 og 5/10

    4/6 = 6/10 og 7/10

    5/6 = 8/10 og 9/10

    6/6 = 10/10

    Min personlige vurdering er at:

    1/6 = 1/10 - elendigt på alle måder

    2/6 = 2/10 og 3/10 - elendigt, med noget som fungerer

    3/6 = 4/10 og 5/10 - dårligt, med noget som fungerer. 

    4/6 = 6/10 og 7/10 - middelmådigt - ok, men kunne være bedre. Oftest ikke noget jeg ser igen.

    5/6 = 8/10 og 9/10 - godt - alt fungerer men mangler lidt for at nå toppen.

    6/6 = 10/10 - mesterværk. Skuespil, kvalitet, historie, følelse - alt fungerer nærmest til perfektion.

    Som nævnt har jeg næsten ingen i den første kategori, og meget sjældent noget under 4/6 = 6/10 og 7/10.

    Jeg har også kun ganske få film, og ingen serier som er rene 6/6 = 10/10

    Derfor havner de fleste film og serier, jeg ser mellem 

    4/6 = 6/10 og 7/10

    5/6 = 8/10 og 9/10

    
    0
  • Breaking Bad. Sæson 1 og 2.

    Opskrift; Man tager den mest selvudslettende, kedelige person - og bringer ham i en situation, hvor han i ren desperation er nødt til at træde helt ud af sin comfort-zone - ind i et miljø, som han aldrig ville have nærmet sig, hvis der havde være andre muligheder.

    Når det er sagt, så er det ikke hele sandheden - for han har en mulighed, som hans stolthed forhindrer ham i at bruge - men som alligevel ender med at hjemsøge ham.

    Walter White er skolens kemilærer - han kører i en selvudslettende bil, går i verdens kedelige tøj - og har en "almindelig" familie. Almindelig er måske ikke helt sandt, for hans søn har været ude for en ulykke som har gjort ham handicappet - og hans svoger er hårdkogt narkobetjent.

    Da Walter får konstateret lungekræft i 3 fase - hvilket i praksis er en dødsdom - indser han at han er nødt til at ændre sig radikalt for at sikre familiens fremtid. Hans baggrund som kemiker gør at han ved præcist hvordan man bedst og mest rent, kan fremstille meth/ryge heroin. Han kontakter en tidligere elev (Jesse), som han ved arbejder som drugdealer. Sammen køber de en RV, som de indretter som laboratorie.

    Konen Skyler er meget moralsk og ville på ingen måde kunne acceptere Walt's beslutninger - og det gør at han er nødt til at vikle sig ind i stadig større løgnhistorier - mens hans nye indtægtskilde udvikler sig. Hun er samtidig gravid med en efternøler, hvilket er en ekstra udfordring - og forsøger sig som forfatter, uden held. Samlet er familiens situation ret presset - især da Walt's kræftbehandlinger viser sig at have astronomiske udgifter.

    At befinde sig midt i en narkomiljø er naturligvis ikke uden omkostninger. Walt's stoffer viser sig at være det bedste på markedet og bliver derfor genstand for opmærksomhed fra andre distributører - samtidig med at hverken Walt, eller Jesse har den nødvendige erfaring som stor-kriminelle - og derfor ender i flere livstruende situationer.

    Sideløbende er det selvsagt en udfordring at have en svoger som arbejder med at finde bagmænd, indenfor narkomiljøet - hvilket gentagne gange briger de to i modsætningsforhold, som nemt kunne være afslørende.

    Walt lever i et evigt pres fra omverdenen, for at blive opdaget - eller dræbt. Men han udvikler også nye evner, og en helt ny og mere selvbevidst karakter - i takt med de udfordringer han sættes overfor - men også fordi han jo egentlig bare skal dø, så det hele kan være ligegyldigt.

    En stor del af det persongalleri, som også dukker op i Better Call Saul, deler histore med Breaking Bad. Herunder selvfølgelig Saul og Mike Ehrmantraut - men også flere andre. Eneste minus er nok her at de her kun optræder overfladisk - men det kan jo ændre sig senere i serien.

    Foreløbigt helt forståeligt at den regnes som en af de bedste serier der er lavet, og jeg har ret høje forventninger til resten - som jeg regner med vil blive endnu bedre.

    Status efter 2 sæsonner 

    8/10

    Ja, enig i at Breaking Bad er noget af det bedste, der nogen sinde er lavet.

    Jeg synes sæson 1+2 er væsentlig bedre end Stranger Things sæson 3. Men du rater begge dele til 8/10. Så den lidt skuffende sæson 3 af Stranger Things er på højde med mesterværket Breaking Bad? 

    Jeg ville selv give Stranger Things s3 6/10, og Breaking Bad s1+2 9-10/10.

    
    1
  • Tror ikke man skal lægge så meget i rating, som en fællesnævner. Det skal hænges op på den enkelte, hvor man danner konsensus når man har set samme person rate en del værker, kombineret med lidt tekst.

    Det sagt, har jeg også et par gange undret mig over hvor lidt overensstemmelse der var mellem Waynes tekst og så hans 8/10 (det har nemlig som jeg mindes det, været 8/10 de gange det er sket)

    Vi har dog nok alle prøvet at tekst og rating modsagde hinanden lidt. Det hænger givet indimellem nok også sammen med forventninger. 

    Den værste jeg har lavet, var da jeg ratede Indy 4 10/10 og kaldte den årets skuffelse:D

    
    1
  • Ja, enig i at Breaking Bad er noget af det bedste, der nogen sinde er lavet.

    Jeg synes sæson 1+2 er væsentlig bedre end Stranger Things sæson 3. Men du rater begge dele til 8/10. Så den lidt skuffende sæson 3 af Stranger Things er på højde med mesterværket Breaking Bad? 

    Jeg ville selv give Stranger Things s3 6/10, og Breaking Bad s1+2 9-10/10.

    Undervejs i Stranger Things 3 var jeg et par gange nede og kysse 5/10, slutningen var dog så stort et comeback at jeg synes at 7/10 var for lidt til at beskrive hele sæsonnen - men jeg var tæt på at give den lige den karakter. Så retfærdigvis var det måske 7½ - men jeg rundede op.

    Til gengæld synes jeg - nok fordi jeg har set BCS først - ikke at BB helt kunne bære 9/10, selvom det er lige før - her er jeg måske mere på 8½ - men valgte at runde ned fordi jeg virkelig forventer at den bliver bedre endnu, og at give plads til højere rating i de sæsonner, jeg mangler at se.

    Enig - ikke helt retfærdig. Men sådan er den virkelige verden jo også :-)

    Jeg er sikker på at jeg havner højere oppe med BB, men jeg var nogenlunde lige tilfreds med de to serier der hvor jeg satte status - Stranger Things blev reddet af sidste indtryk.

    
    0
  • Indy 4 10/10 og kaldte den årets skuffelse:D

    10/10 - det er vildt :-D

    
    0
  • 10/10 - det er vildt :-D

    Ja, det lyder mere som en trykfejl, end som inkonsistens rating.

    
    1
  • Undervejs i Stranger Things 3 var jeg et par gange nede og kysse 5/10, slutningen var dog så stort et comeback at jeg synes at 7/10 var for lidt til at beskrive hele sæsonnen - men jeg var tæt på at give den lige den karakter. Så retfærdigvis var det måske 7½ - men jeg rundede op.

    Til gengæld synes jeg - nok fordi jeg har set BCS først - ikke at BB helt kunne bære 9/10, selvom det er lige før - her er jeg måske mere på 8½ - men valgte at runde ned fordi jeg virkelig forventer at den bliver bedre endnu, og at give plads til højere rating i de sæsonner, jeg mangler at se.

    Enig - ikke helt retfærdig. Men sådan er den virkelige verden jo også :-)

    Jeg er sikker på at jeg havner højere oppe med BB, men jeg var nogenlunde lige tilfreds med de to serier der hvor jeg satte status - Stranger Things blev reddet af sidste indtryk.

    Det giver mening.

    Mange gange rater jeg også ud fra den følelse slutningen giver (for det er jo typisk det man husker bedst), og mindre ud fra det samlede værk. Det var bl.a. derfor jeg gav Snowpiercer sæson 2 en middelmådig karakter. 

    
    1
  • 10/10 - det er vildt :-D

    Fordi jeg i hjertet bare ville elske den. Derfor! Raiders var siden min barndom min favoritfilm.

    
    0
  • Fordi jeg i hjertet bare ville elske den. Derfor! Raiders var siden min barndom min favoritfilm.

    Samme her - delt med SW. :-)

    Men 10/10 - der var jeg ikke på 4, desværre. Jeg ramte 6/10 og har ikke rykket den siden.

    
    0
  • Samme her - delt med SW. :-)

    Men 10/10 - der var jeg ikke på 4, desværre. Jeg ramte 6/10 og har ikke rykket den siden.

    Nej nej, men nu var du jo også en granvoksen mand da 4’eren kom. Jeg var trods alt kun en springchicken på 38:D

    
    1
  • springchicken på 38:D

    Knejt ;-)

    
    1
  • The Deuce (sæson 2)

    Det er efterhånden en del år siden, jeg så sæson 1. Og så kom jeg bare ikke videre, for jeg synes serien er langt fra det ekstreme høje niveau, som David Simon præsenterede for os i The Wire og Treme.

    Eller rettere: niveauet er sådan set temmelig overbevisende mht. miljøskildringen. Men hverken miljøet eller karaktererne sagde mig ret meget.

    Men – for hulan - det er jo David Simon. Så når han laver en serie om gadelivet på The Deuce i 70’ernes New York, så er det et must-see. Så jeg læste et resumé af sæson 1 og gik igang igen.

    I sæson 2 er man sprunget 5 år frem til 1977, og man følger de samme karakterer i deres daglige trummerum med at bestyre natbarer, massageklinikker, peepshows, politisk agitation, og politiets ønske om at rydde op i gadeprostitutionen.

    Jeg må indrømme, at jeg kedede mig lidt i starten. Faktisk skulle jeg frem til afsnit 5, før det begyndte at blive spændende, og før jeg begyndte at interessere mig for de enkelte skæbnehistorier. Men herfra løftede serien sig mærkbart, og slutresultatet var ganske udmærket.

    ★★★★☆☆

     

    
    0
  • Stærkt afsnit af Falcon and The Winter Soldier after first scene I was like I need a Smoke, and I don’t even Smoke.

    Wyatt Russel får også virkelig nogle stærke scener den her gang, og Sebastian Stan og Anthony Mackie har også en masser stærke scener hvor der er en Callback til Winter Soldier filmen. Og til dem som slukker under credits, det her er det første afsnit hvor i ikke skal det, da der er en Mid credits scene.

    
    1
  • Stærkt afsnit af Falcon and The Winter Soldier after first scene I was like I need a Smoke, and I don’t even Smoke.

    Wyatt Russel får også virkelig nogle stærke scener den her gang, og Sebastian Stan og Anthony Mackie har også en masser stærke scener hvor der er en Callback til Winter Soldier filmen. Og til dem som slukker under credits, det her er det første afsnit hvor i ikke skal det, da der er en Mid credits scene.

    Godt tip! Jeg glæder mig til næste fredag, hvor alle afsnit er tilgængelige. Så skal hele serien ses over weekenden.

    
    0