Forum - Forum-tråd: Andre hobbyer

Andre hobbyer

  • ★★★★★0

    Du nævner mange interessant ting :)
    - Jeg var selv aldrig meget for Kevin Smiths Daredevil, som jeg mest af alt så som "walls of text" - dvs taleboblerne fyldte halvdelen af en side.

    Ja, det er rigtigt nok, at der var meget tekst og at det nogle steder nok var lidt for meget af det gode. Men jeg kunne nu godt leve med det fordi jeg synes historien var virkelig godt skrevet og super spændende. Samtidig var jeg vildt imponeret af Joe Quesadas illustrationer, som jeg nærmest ser som små kunstværker. :) 

    - "If They Move…Kill Em!" har jeg længe haft kig på. Er den værd at læse?

    Jeg har kun læst cirka 40 sider,  men jeg synes biografien er startet meget lovende og generelt er bogen blevet rost til skyerne af både anmeldere og fans, så jeg vil allerede nu godt mene, at du sagtens kan bestille den hjem. 

    - Kan det virkelig passe, at de danske Superman-tegneserier efter "The Death of Superman" blev i sort/hvid?? Det lyder da heldt forrykt. Det var sært nok, at Jumbo-bøgerne i 80'erne kun havde farve på hver anden side :)

    Ja, jeg har stadig de danske tegneserier med "Funeral For a Friend" og "Reign of Superman" og de er i sort/hvid. Om de så skiftede tilbage til farverne igen på et senere tidspunkt kan jeg ikke huske, men ved at jeg var temmelig irriteret dengang over at farverne pludselig var væk. Hvorfor man valgte den beslutning ved jeg ikke, men mit bedste bud er at det var for at spare penge. 

    - Jeg var også - som en af de få - rigtig glad for Virgina Woolf, da jeg læste hende på uni tilbage i 90'erne. Har dog ikke læst dem siden.

    Jeg elsker hendes måde at skrive på, og glæder mig til igen at læse især de tre bøger jeg nævnte tidligere. :) 

    NightHawk 5-09-17 22:25

  • ★★★★★0

    Ikke direkte film relaterede ting.

    Dem som kender mig bare lidt privat, ved at jeg danser en del, både Lindyhop men også Rock and Roll og Swing, I know right danse, det var virkelig heller ikke noget jeg selv havde set komme, men har nu gjort det ca. siden 2009, og jeg nyder det, man møder en masse folk, og selv om jeg er pokkers genert så går det lidt væk, når man endelig har taget sig sammen til og byde en op, og man er ude på gulvet.

    En ting jeg så hurtigt ku koble sammen med den aktivitet var Fotografering, som jeg også holder meget af, jeg tager billeder af dansere, og så tager jeg også billeder til diverse Blues, Rock a'billy, Rock and Roll koncerter og hvad jeg ellers lige kommer til af koncerter, hvor jeg kender lidt til folket som er der, så jeg ved jeg kan slæbe mit store DSLR med mig. Det holder jeg meget af også jeg er ikke en der er i de her photopit, jeg er ham der tager billeder og prøver og nyde musikken også :)

    Og så er jeg tit med til forskellige biltræf med gamle amerikaner biler, som jeg har en del venner der dyrker meget og så er jeg med rundt, og ser bilerne køre ræs, cruiser, og høre den musik der spilles til de træf, folk der er til de her træf det er som og træde ind i en tidslomme fra 50'erne af, og det er bare herligt synes jeg, det foregår som regel over en weekend.

    Jeg hjælper også med og lave film med nogle venner en gang imellem når de har nyt projekt, og det er altid spændende og være med der, jeg har primært været Boomer på filmene.

    Tegneserier læser jeg også en del, men er ikke så hardcore som Ruben og Bruno er dog, men jeg nyder meget og læse dem, primært har det været ting som DC Comics hvor jeg især læser meget Batman, og så Watchmen, hvor jeg har den store uhåndterlige gigabog, jeg måtte bare ha den :)

    Så udover Film/serier, så er det nok de ting jeg bruger mest tid på, når ikke jeg Gamer på konsol eller Pc, eller ser film.

    Elwood 8-09-17 00:54

  • ★★★0

    Der er ikke så meget andet jeg laver end at se film/tv serier. Kan godt lide at spille, men får ikke spillet så meget som jeg egentlig ville da jeg helst vil spille med andre (det er nu sjovest). Ellers elsker jeg at lave mad og prøve nye retter. Jeg elsker også at side og redigere videoer har dog ikke gjort det i et par år da jeg ikke har et godt program, satser på at få skaffet en Mac så jeg kan sidde med final cut pro, som jeg har god erfaring med.

    MOVIE1000 8-09-17 08:15

  • ★★★★★★0

    Nå ja, i forbindelse med gaming og IT, kan jeg godt lide at regne ud hvordan ting fungerer.

    Selvom vi havde det ret sjovt, da vi lavede podcast sammen, Ruben, Kim og jeg, samt selvfølgelig Flemming og Per i første omgang, var det for mig næsten sjovere at finde ud af hvordan teknikken bag virkede, altså at få samlet alle i Skype, optage lyden, evt. klippe lydfilen, finde ud af RSS-feed til automatisk opdatering af podcast for lyttere og senere hvordan vi lavede det til en videopodcast i stedet, samt hvordan vi kunne streame det.

    Jeg er nok ikke det mest kreative menneske nogensinde, men jeg er forholdsvis fornuftig til den slags, samt at løse problemer.

    Hvilket minder mig om, at jeg har en CPU der skal udskiftes i min server, når jeg får taget mig sammen til at splitte den ad igen. Det kan dog være at det må vente til jeg har købt et nyt kabinet til den, så den ikke støjer.

    Zero Cool 8-09-17 08:31

  • ★★★★★★0

    Faldt lige over denne gamle tråd. Er der nogen der har fået nye hobbyer, eller er der groet mos på pjorsen?

    Selv er jeg måske begyndt at bage lidt mere, men er stadig  ikke fan af at skulle følge en opskrift, så det er noget jeg skal arbejde med. 

    Jeg har fået mit anlæg op at køre ret optimalt igen, så der er smæk for skillingen i hjemmebioen, selv på Chrome Cast og den slags input. Kan dog ikke rigtig få lortet til at levere 7.1, men det er egentlig ret ligegyldigt, da der er ryk nok på. 

    davenport 4-06-23 13:28

  • ★★★1

    Jeg har udvidet mit frivillige arbejde, så det ikke kun er filmrelateret længere. Selvom jeg altid har lyttet meget til musik, er jeg begyndt at være mere aktiv mht. at finde nyt musik, da jeg har et cirka 20 års hul i metalgenren. Det har også givet mig lyst til at lave en battle vest igen, noget jeg ikke har haft siden jeg var teenager. Denne gang bliver den en anelse anderledes og inkluderer ikke kun bands.

    Nå ja, så lovede jeg mig selv, at jeg ville læse noget mere politisk litteratur og faglitteratur i år, hvilket går helt fint. Jeg holder lige en pause i øjeblikket, da jeg også har lyttet til en del Behind the Bastards og så meget nedtrykkende info kan sgu være lidt tungt at håndtere.

    Og et sommerprojekt - jeg har jordbær og blåbær på altanen, og i år har jeg også 5 forskellige slags chili stående i mine vinduer, samt andre planter. Det har været en ongoing ting de sidste 5-6 år.

    NSF 4-06-23 13:47

  • ★★★1

    Der er ikke så meget andet jeg laver end at se film/tv serier. Kan godt lide at spille, men får ikke spillet så meget som jeg egentlig ville da jeg helst vil spille med andre (det er nu sjovest). Ellers elsker jeg at lave mad og prøve nye retter. Jeg elsker også at side og redigere videoer har dog ikke gjort det i et par år da jeg ikke har et godt program, satser på at få skaffet en Mac så jeg kan sidde med final cut pro, som jeg har god erfaring med.

    Hæh lidt sjovt at se tilbage på den her besked.

    Jeg fik en Mac og Final Cut pro som jeg af og til i perioder, sidder og redigerer lidt småt til min Youtube kanal. Mest lidt fjollede klip, hvor jeg blander film sammen. fx Togscenen i Inception, er det Toget Thomas der kommer bragende ind i DiCaprio`s bil. Ikke alt er lige godt, da det kan virke sjovere i ens hoved, end det er i virkeligheden. Er også blevet bedre til at redigere, og det er egentlig der hobbyen ligger. Youtube delen er bare fedt, hvis andre kan få glæde af det. Så går ikke op i subscribers, views eller likes. Prøvede også forskellige ting af, mest spil videoer og streame på twitch, men fandt ud af at det ikke var så meget mig alligevel. 

    Derudover har jeg fået en interesse i et skrive, har skrevet flere små historier og har planer om at skrive en bog på et tidspunkt, men skal lige have flere brikker på plads i historien, før jeg begynder. Og måske skrive nogle flere små historier for at få mere erfaring, har prøvet forskellige skrive måder og genrer, for at udfordre mig selv og dermed også gøre det sjovere at skrive. Det er også meget i perioder, da jeg også føler at det kan være trættende at sidde med i længden. 

    Som noget nyt, har jeg fået en motionscykel og romaskine. Sidste år gik jeg meget, hvor jeg tabt 15 kilo. Men det der motiverede mig, var en podcast og ikke selve gåturen. Jeg blev dog ramt af et voldsomt sygdoms forløb og efterfølgende, mistede jeg interessen med podcast. De 15 kilo kom tilbage og mere til, at jeg til sidst kunne mærke at det var for voldsomt for mig, med nogle bevægelser. Prøver også at ændre madvaner, noget der tager lang tid, da jeg også har det med at købe for meget ind. Men tager en time til halvanden på cyklen om dagen, mens jeg har et eller to afsnit kørende af en serie. Igen  for at aflede selve motionen og motivere. Har været igang i en måned, og der er næsten røget 8 kg. Det lyder af meget, men når man vejer mange kilo, virker det ikke som meget og at der er lang vej endnu.

    MOVIE1000 4-06-23 14:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen