Forum - Forum-tråd: As times goes by - Hvilke film har du ændret mening om siden du første gang så filmen?

As times goes by - Hvilke film har du ændret mening om siden du første gang så filmen?

  • ★★★0

    Jeg lavede for nogle år siden en tilsvarende tråd på Kino.dk. Her kommer et lille uddrag af de film, som jeg meget bedre kunne lide ved gensyn:

    S. Rico30-11-21 19:32

  • ★★★0

    The Curious Case of Benjamin Button

    Fra 2 ► 5 stjerner

    Det burde ikke være muligt at hæve sin score med 3 stjerner. Men jo! Da jeg så den i biografen i sin tid, føltes den klæbrig sød. Jeg havde nok forventet noget helt andet af en David Fincher film, som endda var Oscarnomineret til Best Picture.

    Og hvad skete der så ved gensyn mange år senere? Jeg så filmen igen sammen med familien. Og gud sørme, om jeg ikke sidder og får tårer i øjnene over det episke kærlighedsdrama. Fy skamme!

    S. Rico30-11-21 19:32

  • ★★★1

    The Avengers

    Fra 3 ► 5 stjerner

    Sjældent har en superheltefilm været så hypet på forhånd. I årene op til premieren havde jeg nydt hver og en af de 5 første solo Marvel film. Og så kommer der en film med alle vores helte på én gang. Yes, den må da mindst blive 5 gange så god med alle de potentielle muligheder for at kombinere humor, historie og superheltekræfter.

    Men øv, skurken var bare en hær af kedelige aliens, og heltenes interne slåskampe syntes jeg ikke gav ret god mening.

    Anden gang kunne jeg lægge alle forventninger på hylden og bare nyde humoren, referencerne og actionsbraget.

    S. Rico30-11-21 19:33

  • ★★★0

    Life Aquatic

    Fra 1 ► 3½ stjerner

    Mit første møde med Wes Anderson gik mildest talt ikke så godt. Hans meget specielle fortællerstil og humor gik direkte hen over hovedet på mig.

    Siden er jeg blevet stor fan og har selvfølgelig skulle gense Life Aquatic. Det er stadig ikke min favorit film fra hans side, men det hjalp da gevaldigt at se den gennem Wes Andersons særlige optik. Og så må det være første og eneste gang i historien, hvor jeg frivilligt har sat mig ned for at se en film, som jeg i første omgang gav bundkarakter.

    S. Rico30-11-21 19:33

  • ★★★0

    Interstellar

    Fra 4 ► 5 stjerner

    Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg nogensinde ville orke at gense Interstellar. For dels er den frygtelig lang (næsten 3 timer), og dels var jeg ikke speciel imponeret, da jeg så den i biffen.

    Men jeg endte alligevel med at se den igen, og det var et meget positivt gensyn. Denne gang skulle filmen ikke leve op til den ekstreme hype, der herskede omkring Nolan i sin tid. Nej, nu kunne jeg bare nyde den totaloplevelse, som filmen er med den episke rørende historie og det store visuelle og lydmæssige overskud.

    S. Rico30-11-21 19:33

  • ★★★0

    Children of Men

    Fra 3 ► 5 stjerner

    Da jeg så den første gang, var det på en lille skærm i et alt for oplyst lokale. Jeg lagde kun mærke til selve historien og gav den 3 stjerner.

    Men på et stort lærred i et mørklagt lokale er der ingen tvivl om, at det er et visuelt mesterværk - og den bør i hvert fald have 5 stjerner. Hold da nu op for en billedskaber Alfonso Cuarón er.

    Under den vanvittige kaotiske flugt hen mod slutningen, bemærkede jeg i øvrigt tydelige fællestræk med Son of Saul ift. kameraføring og æstetik. Mon ikke den gode László Nemes har ladet sig inspirere af Chilren of Men, da han fik idéen til Son of Saul?

    S. Rico30-11-21 19:37

  • ★★★0

    A Star is Born

    Fra 3 ► 5 stjerner

    Jeg gav oprindelig Bradley Cooper/Lady Gaga filmen 3 stjerner. Men efter at have set Encore versionen ryger den nu op på hele 5 stjerner.

    Denne 12 minutter længere version tager sig bedre tid, og pludselig forekommer Allys hurtige berømmelse ikke nær så forhastet. Og samtidig virker kærlighedshistorien langt mere troværdig.

    Et noget underlig oplevelse. For på den ene side så er det en temmelig langtrukket film på 2½ time, hvor der næsten intet sker. Men på den anden side så blev jeg denne gang trukket fuldstændig ind i dens univers og kunne i den grad mærke kemien mellem de to karakterer.
    Første gang jeg så filmen, var mine øjne knastørre. Det var de ikke anden gang...

    S. Rico30-11-21 19:34

  • 1

    Jeg skifter ikke mening så ofte, med mindre det er en film jeg så som barn hvor forudsætningerne var anderledes. Nu bruger jeg også kun ratingsystem til at liste de film jeg har set og ændrer aldrig karakter da jeg finder det omsonst. En film som har fået 7/10 kan godt være bedre end en 8/10 film for mig, men det er en anden diskussion. Jeg ser mere på indholdet af filmen og hvad der kan have ændret sig siden sidste gang i forhold til min egen situation og det er som sagt sjældent det sker. Det kan for eksempel være film hvor jeg ikke har forstået humoren som barn og på samme måde med dramatiske film hvor jeg ikke har været gammel nok til at forstå den historiske kontekst de er lavet i. Bare for at nævne et par eksempler.

    Doctor Zhivago er en film som jeg så som barn og ikke sagde mig det store men som jeg har en stor kærlighed for som voksen da jeg selvfølgelig forstår kærlighedsforholdet bedre og også har en bedre forståelse Ruslands historie, både i forhold til tidsperioden som filmen foregår i samt året filmen er produceret

    Kiyonji30-11-21 19:45

  • 1

    Mulholland Dr. er også en film jeg ikke forstod første gang jeg så den da ledetrådene fløj over hovedet på mig men efter jeg har sat mig bedre ind i filmen er en som jeg er meget begejstret for nu

    Kiyonji30-11-21 19:49

  • ★★★★0

    Jeg har først min liste  og kommentarer klar til i morgen. Først var Moovy nede og så kom der lige en landskamp, jeg lige havde glemt jeg skulle se. Så jeg når det ikke i dag. :)

    NightHawk30-11-21 20:27

  • ★★★★1

    Fra negativ til positiv:

    Predators 

    Da jeg første gang så tredje kapitel i "Predator" franchisen, var jeg pænt skuffet, særligt fordi jeg lod mig irritere for meget over brugen af referencer til den første film.

    Men siden da har jeg set filmen et par gange mere og sætter i dag langt mere pris på dens historie, samt videreudvikling af Predator-universet med kamphunde, klanfejder og kidnapning af mennesker og rumvæsner som uvillige deltagere i Predator racens grumme dødspil. Og så synes jeg også det er ret fedt, at man har castet Adrian Brody, against type, som den rå macho helt.

    Ghostbusters 2

    Da mig og min bror var i biografen tilbage i 1989 og se den længe ventede opfølger til klassikeren fra 1984, sad vi tilbage med en noget fesen oplevelse selvom, at det stadigvæk var sjovt at gense Bill Murray og Co. svinge proton-staven og fyrer platheder af, og se frihedsgudinden på spadseretur gennem New Yorks gader. Men ved gensyn står selve historien faktisk langt bedre og mere sammenhængende, og i dag holder jeg næsten lige så meget af "Ghostbusters 2" som af den første film.  

    Peter Venkman gennemgår desuden en karakterudvikling, som kommende far, man ikke så i originalen, hvilket dermed faktisk gør karakteren mere nuanceret her i del 2. Ernie Hudsons Winston Zedmore har også en mere fremtrædende rolle end sidst, og så er skurken Vigo the Carpathian og hans masterplan faktisk ret creepy - filmens tone taget i betragtning - hvilket gør ham til en ret fed skurk.

    Alien 3

    Det samme var faktisk også tilfældet, da jeg var med min bror i biffen i 1992 og se "Alien 3", som efter Ridley Scott og James Camerons creepy mesterværker i første omgang fremstod tam, kedelig og langtrukken - og så havde man jo allerede set Ripley duellerer mod 1 Alien, så det føltes lidt som deja vu på den front.

    Men der var alligevel altid noget fascinerende ved David Finchers dystopiske univers som gjorde, at jeg aldrig afskrev filmen og efter jeg fik genset "Alien 3" et par gange mere og særligt i det lange Assembly Cut stod det klart, hvor god og interessant en film det egentlig er.

    David Fincher har jo ret beset lavet en stærkt religiøs metaforisk fortælling, der nærmest foregår i helvede, og hvor Ripley og Alien bæstet agerer substitution for Jesus og Djævlen. Derfor - selvom den ikke er på niveau med de to første film - udgør "Alien 3" et yderst fascinerende kapitel i Alien sagaen.

    Days of Thunder 

    Jeg kunne ikke snuppe Tom Cruise og Tony Scotts sportsfilm, da jeg sad i biografen i sin tid og forsøgte ikke at få hovedpine af at rulle med øjnene over den svulstige amerikanske patos, det poppede billedsprog og filmens uhæmmede brug af klicheer og selvfede platte jargon. Det eneste jeg faktisk kunne lide var filmens hæsblæsende bil-scener, samt det charmerende og karismatiske soundtrack, der bl.a. bød på storhittet "Show Me Heaven".

    Alligevel er det en film jeg med jævne mellemrum vender tilbage til, og som årene er gået er "Days of Thunder" blevet en guilty pleasure klassiker for mit vedkommende, hvor jeg mere ser filmen som en sports-komedie, der har forvandlet den selvfede patos til en herlig selvparodi på en machokultur, hvilket måske egentlig også var det Tony Scott oprindeligt havde i tankerne, men som jeg ikke registrerede i sin tid.

    SpiderMan 3

    Jeg har aldrig hadet "SpiderMan 3" men fandt den i sin tid både rodet og overlæsset med karakterer og skurke, hvor særligt Venom/Eddie Brock aldrig fik den plads, som karakteren havde brug for, og hvor castingen af Topher Grace var ramt pænt ved siden af skiven ift tegneserien. Kombineret med en kærlighedshistorie mellem Peter Parker og Gwen Stacy der ikke rigtig fungerer - om end scenen på restauranten med Bruce Campbell er ret sjov - og en par CGI scener der er lige til skraldespanden, er "SpiderMan 3" utvivlsomt den svageste i Sam Raimis trilogi.

    Så far var ikke sur men blot skuffet i dette tilfælde. Men skuffelsen har med årene lagt sig, og i dag efter et par gensyn hygger jeg mig faktisk - trods filmens fejl og mangler - rigtig godt med tredje kapitel om den kække netsvinger. For Tobey MaGuire er sgu stadig ret sjov i rollen som kikset nørd med store ambitioner og veksler glimrende i sit skuespil, da han bliver forblændet af de mørke kræfter - selv i den famøse dansescene som man skal huske på er lavet i den muntre 60'er/70'er ånd fra tegneserierne, som Sam Raimi er inspireret af og derfor ikke har til hensigt at gøre Peter Parker til en monster men blot en narcissistisk narresut man kan grine af.

    Senere ser man dog en mere ond og kynisk side af ham i duellen mod Sandman - som spilles fremragende af  Thomas Haden Church - så Raimi forsøger heller ikke at underspille dette aspekt i den samlede historie trods det, at han har måtte høre kritik for dette. Ja, overordnet set synes jeg faktisk "SpiderMan 3" er ganske fornøjelse popcorn-underholdning.

    Oblivion 

    Ved første gennemsyn virkede Tom Cruises kryptiske og dystopiske sci-fi drama temmelig følelseskoldt og ret distancerende i sine karakterportrætter og i sin historie, alt imens filmens imponerende visuelle side og effekter, samt gåsehudsfremkaldende score modsat gjorde et stort indtryk på mig.

    "Oblivion" er dog meget mere end blot visuelt og lydmæssigt guf for øjne og ører, og efter et par ekstra gennemsyn begyndte jeg at sætte mere og mere pris på den i bund og grund hjertevarme og næstekærlige historie og karakterudvikling - selvom der er klicheer og genkendelige troper - hvor hovedpersonen skal ud i et klassisk rebelsk oprør mod autoriteterne og magthaverne for både at finde meningen med sit eget liv, og for at forsøge at redde den resterende del af menneskeheden fra undertrykkelse og slaveri.

    Så i dag anser jeg "Oblivion" som en af Tom Cruises bedste film og en sci-fi film, som ligger lige under de helt store værker i genren.

    ---

    I morgen følger 6 titler fra Positiv til Negativ. :)

    NightHawk 1-12-21 17:16

  • ★★★★★★1

    God læsning Nighthawk. Det var virkelig en toilet-tur værdi (og dem som virkelig kender mig, ved det er positivt:)

    T. Nielsen 1-12-21 17:16

  • ★★★★0

    God læsning Nighthawk. Det var virkelig en toilet-tur værdi (og dem som virkelig kender mig, ved det er positivt:)

    Haha. :D Jeg takker, og vil gøre mit bedste til at dit toilet-besøg i morgen bliver en ligeså stor fornøjelse. :) 

    NightHawk 1-12-21 17:25

  • ★★★★1

    Oblivion klart bedst på den liste Night. Jeg har egentlig altid synes den var noget undervurderet. 

    Babo 1-12-21 17:35

  • ★★★★0

    Fra positiv til negativ:

    Batman Forever 

    Da Joel Schumacher overtog styringen på Batman franchisen tilbage i 1995 hang noget af Tim Burtons ånd fra de to første film stadig ved qua hans rolle som producer på "Batman Forever". Det skinnende særligt igennem ift makkerskabet mellem Bruce Wayne og Dick Grayson, og i det fetish erotiske forhold mellem Batman og Chase Meridian - sidstnævnte spillet med en dampende bombshell-liderlig attitude af Nicole Kidman.

    Val Kilmer har jeg desuden altid synes var en cool Batman/Bruce Wayne og Chris O'Donnell gør det faktisk også glimrende som Robin/Dick Grayson. Designet af Batmobilen synes jeg også hører til blandt de bedste i franchisen. Så da jeg så filmen i biografen i sin tid, var der flere ting det tredje kapitel havde kørende for sig, mens den positive stemning i biografen lagde en dæmper på filmens mange fejl og mangler, som dog virkelig kom til udtryk da det senere blev til et par gensyn på VHS og DVD.

    For historien er ærlig talt noget af en rodebutik, filmens underlægningsmusik mere larmende end egentlig medrivende, og så fremstod det kiksede overspil fra både Tommy Lee Jones og Jim Carrey bare mere og mere frastødende og bizart på den totalt ufede måde. Så i dag trods et par velfungerende indslag er der simpelthen for meget der irriterer til, at jeg vil betegne filmen som værende god og værd at bruge tid på.

    Tango & Cash 

    Denne actionbasker har jeg dælme set mange gange i mine teenage-år, hvor den qua sin uhøjtidelige stil og kække humor, og med sin smæk-for-skillingen-action var en favorit, der altid blev hevet frem til videoaften med mine venner. Og hvad kunne være bedre end en duo bestående af to af de allerstørste ikoner fra 80'erne - Sylvester Stallone og Kurt Russell.

    Men selvom "Tango & Cash" utvivlsomt har en af filmhistoriens allerbedste og mest medrivende flugtscener fra et fængsel - hvor Sly og Kurt tilmed slås imod den grotesk udseende Robert Z'Dar hvis kæbeparti er på størrelse med kofangeren på en Hummer - og har en finale så eksplosiv at man skulle tro at samtlige propan tanke i USA var blevet benyttet, ja så er det bestemt også en film, der ved gensyn i mine år som voksen og eftertænksom filmnørd har nogle ret store svagheder.

    For mens Kurt Russell stadig er en fest at overvære i "Tango & Cash", ja så er det modsat også bare som årene er gået tydeligt at se, hvor dårligt Stallone egenligt spiller som den åleglatte yuppie-inspirerede og snobbede betjent - i en rolle han aldrig synes at være særlig komfortabel med. Og så er selve historien også en utrolig tynd kop te, der tilmed trods den korte spilletid også har nogle halvkedelige perioder. "Tango & Cash" kan såmænd stadig ses på en regnvejrsdag, men tidens tand har sørme ikke været den nådig.

    Public Enemy 

    Michael Mann havde vadet i succes lige siden sin debut med den meditative kup-film "Thief" og frem til den mesterlige thriller "Collateral", men efterfølgende gik det helt galt med det rodede reboot af "Miami Vice". Michael Mann forsøgte tre år senere at vaske blamagen af sit cv med periode og gangsterfilmen "Public Enemy" og jeg var i første omgang blandt de fans, der egentlig syntes, at den garvede auteur var kommet tilbage på rette spor.

    Og "Public Enemy" har da også flere ting på tapetet, som virker ganske overbevisende så som karismatiske præstationer fra Johnny Depp som gangsterbossen Dillinger, Christian Bale som FBI agenten Purvis, samt Marion Conhillard som Dillingers kæreste Frenchette. Derudover har filmen også et ganske fornuftigt pace og nogle heftige actionscener og skuddueller, der siger spar to med bulder og brag.

    Desværre er det også en film, der typisk virker bedst i biografen mens den falmer ved gensyn i hjemmebiografen, hvor man ikke på samme vis lader sig rive med af stemningen. For hvor Michael Mann lykkedes på nogle områder, ja så fejler han lige så meget  på andre vitale parametre. Det lykkedes ham eksempelvis aldrig rigtig at komme ind under huden på nogle af sine karakterer, hvormed de fremstår temmelig endimensionelle, og ligeså er der problemer med historien/handlingen der efterhånden bliver mere og mere repetitiv og tomgangs roterende, som duellen mellem Dillinger og Purvis intensiveres.

    I sidste ende står man derfor tilbage med en flot produceret og velspillet film, der desværre også føles ufattelig tom, kølig og let forglemmelig.

    --- 

    Så har jeg lige tre mere til i morgen. :)

    NightHawk 2-12-21 16:30

  • ★★★★1

    Pudsigt, havde det også sådan med Batman Forever. Den er virkelig dårlig i dag :)

    Babo 2-12-21 17:48

  • ★★★★0

    Oblivion klart bedst på den liste Night. Jeg har egentlig altid synes den var noget undervurderet. 

    Jeg tror der var flere, der havde det på samme måde som mig til at starte med. Men min fornemmelse siger mig også, at som tiden er gået, er der flere som har ændret mening og synes bedre om filmen i dag.

    Nu er det ikke for at sammenligne de to film direkte med hinanden sådan rent kvalitetsmæssigt osv, men "Blade Runner" fik jo også i sin tid ret dårlige anmeldelser, og var heller ikke en umiddelbar publikumsfavorit. Men på sigt er det så vendt helt op og ned og i dag betegnes den jo som en klassiker.

    Jeg siger ikke, at det samme kommer til at ske for "Oblivion", men stemningen ift filmens kvaliteter har i hvert fald rykket sig en del i den positive retning siden dens premiere. 

    Pudsigt, havde det også sådan med Batman Forever. Den er virkelig dårlig i dag :)

    Det er på mange måder en ret frustrerende film netop fordi, at man jo godt kan fornemme, at der inden bag de dårlige beslutninger fra Joel Schumachers side ligger en film gemt, som havde potentiale til at kunne være blevet  en rigtig god film i sin genre. :)

    NightHawk 2-12-21 20:30

  • ★★★★★★1

    Fra negativ til positiv:

    Predators 

    Fedt du holder mere sf den nu - for mig er den næstbedst i serien.

    Alien 3

    Enig - den når ikke højderne fra forgængerne - men den er bestemt et gensyn værd.

    SpiderMan 3

    Raimi’s mindst vellykkede - men stadig bedre end “The Amazing”  1 og 2. Cgi’en er skidt - enig.

    Oblivion 

    Ved første gennemsyn virkede Tom Cruises kryptiske og dystopiske sci-fi drama temmelig følelseskoldt og ret distancerende i sine karakterportrætter og i sin historie, alt imens filmens imponerende visuelle side og effekter, samt gåsehudsfremkaldende score modsat gjorde et stort indtryk på mig.

    "Oblivion" er dog meget mere end blot visuelt og lydmæssigt guf for øjne og ører, og efter et par ekstra gennemsyn begyndte jeg at sætte mere og mere pris på den i bund og grund hjertevarme og næstekærlige historie og karakterudvikling - selvom der er klicheer og genkendelige troper - hvor hovedpersonen skal ud i et klassisk rebelsk oprør mod autoriteterne og magthaverne for både at finde meningen med sit eget liv, og for at forsøge at redde den resterende del af menneskeheden fra undertrykkelse og slaveri.

    Så i dag anser jeg "Oblivion" som en af Tom Cruises bedste film og en sci-fi film, som ligger lige under de helt store værker i genren. 

    Helt enig - for mig en 9/10

    ---

    Wayne 2-12-21 23:42

  • ★★★★★★0

    Dine tre fra positiv til negativ, har jeg egentlig altid set som en mellemvare - selvom jeg nok synes bedre om de to første da de udkom.

    Wayne 2-12-21 23:45

  • ★★★★0

    Jeg tror der var flere, der havde det på samme måde som mig til at starte med. Men min fornemmelse siger mig også, at som tiden er gået, er der flere som har ændret mening og synes bedre om filmen i dag.

    Nu er det ikke for at sammenligne de to film direkte med hinanden sådan rent kvalitetsmæssigt osv, men "Blade Runner" fik jo også i sin tid ret dårlige anmeldelser, og var heller ikke en umiddelbar publikumsfavorit. Men på sigt er det så vendt helt op og ned og i dag betegnes den jo som en klassiker.

    Jeg siger ikke, at det samme kommer til at ske for "Oblivion", men stemningen ift filmens kvaliteter har i hvert fald rykket sig en del i den positive retning siden dens premiere. 

    Det er på mange måder en ret frustrerende film netop fordi, at man jo godt kan fornemme, at der inden bag de dårlige beslutninger fra Joel Schumachers side ligger en film gemt, som havde potentiale til at kunne være blevet  en rigtig god film i sin genre. :)

    Jeg håber da at flere ‘opdager’ den med tiden, men det er ikke mit indtryk at Oblivion som film kommer særligt tit på folks læber, her snart et årti siden ankomst. Jeg husker den fik ret middelmådige anmeldelser og instruktørens Tron nogle år forinden, fik heller ikke så meget ros, som jeg synes den fortjener. Jeg synes i det hele taget instruktøren er lidt undervurderet :)

    Blade Runner, 2001, The Thing udi status er svær at gøre kunsten efter i dag tror jeg. 

    Babo 3-12-21 19:27

  • ★★★★1

    Stuckmans nye video om hvorfor de ikke laver bestemt type film længere. Og så var han i øvrigt tæt på at lave en film til 5 mio med et selskab, men det glippede pga noget interessant han sagde. 

    m.youtube.com/watch

    Babo 8-12-21 20:12

  • ★★★★★0

    Jeg hader at se videoer...det tager for lang tid :)

    Men mid-budget-film: Er Nomadland, Minari, Never Rarely Sometimes Always, Sound of Metal osv. osv. ikke mid-budget-film?

    Guldager 8-12-21 21:23

  • ★★★★★★0

    Jeg forstår ikke helt eksemplet med Shyamalan. “Sådanne film laves ikke mere, de tjener ikke nok etc etc….. og han er kun i stand til at lave disse film stadig, fordi han er med til at finansiere dem”. Så langt så godt, men han kan vel kun være med til at finansiere disse, fordi de netop tjener penge nok tænker jeg….eller hvordan?

    T. Nielsen 8-12-21 21:48

  • ★★★★0

    Signs og Unbrekable har et budget på 72-75 mio dollars. Og det er rigtigt nok den type film de er MED det budget, det laves altså ikke. MEN: tror ikke Stuckman i videoen har taget i betragtning, at tilsvarende film i dag formentlig kunne laves til langt billigere penge, uden en Gibson eller Willis der skal have stor løn. 

    Shymalan gik jo på røven, indtil han satte sin økonomi på spil og lavede The Visit. Det gav succes, og han red videre på bølgen. Det har intet med hans tidligere film at gøre, at de var succes. 

    Stuckman har dog ret i, at i dag ligger de fleste film på mellem 1-10 mio eller 100-300. Der mangler film på 50-70 eller lign. 20-30 også. 

    Babo 8-12-21 22:05

  • ★★★★0

    Stuckmans nye video om hvorfor de ikke laver bestemt type film længere. Og så var han i øvrigt tæt på at lave en film til 5 mio med et selskab, men det glippede pga noget interessant han sagde. 

    m.youtube.com/watch

    Vil lige starte med at skrive, at jeg er helt vild med Chris Stuckmanns Jule-sweater med motiv af SvampeBob Firkant. Det er herligt at se, at han har taget den på. :)

    Derudover endnu en glimrende video han har lavet og jeg er faktisk rimelig enig med ham selvom, jeg også samtidig synes, det er svært at danne sig et fuldstændigt overblik over, hvor stort et antal film der bliver lavet med et givent budget.

    Der er dog to ting jeg synes, at Stuckmann mangler at have med her i det samlede regnestykke ift indtjening, og det er hhv. dårlig markedsføring, og så den indflydelse som Corona har haft på folks lyst til at gå i biografen. Især den sidstnævnte faktor har jo gjort det nærmest umuligt at vurdere ift potentiel indtjening.

    NightHawk 9-12-21 16:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen