3) Apocalypse Now (1979)
Coppola's vandvidsportræt af Vietnamkrigen med ofte et surrealistisk snit. Den dykker ned i menneskesindets mørkeste afkroge og slipper ikke sit tag før rulleteksterne indtræffer. Allerede fra åbnings scenen har man lyst til at bryde ud i spontane klapsalver, fordi det er så forpulet godt eksekveret og derfra er filmen mindst ligeså gennemført og uforglemmelig. Svært at finde en anden film, der ligner den og som formår at være så gennemgående gribende og dramatisk. Jeg fænges i særdeleshed over måden vi primært igennem Willards øjne, "møder" Kurtz, hvor det bygges op til en fantastisk dyst, som forkæler seeren med uforglemmelig dialog og intensitet. En tidsløs klassiker og jeg får lyst til at surfe :D
