Forum - Forum-tråd: Bad Movie Club

Bad Movie Club

  • ★★★★★★0

    Tråden til diskussion af B-film, Z-film og generelt de lidt mere skæve film... og alt det der :)

    Guldager24-10-20 14:29

  • ★★★★★★0

    Du mener, alle de gode film.

    Zero Cool24-10-20 14:50

  • ★★★★★★0

    Du mener, alle de gode film.

    Yes :) 

    Guldager24-10-20 15:32

  • ★★★★★0

    Lad mig starte med en lille anbefaling - The Wolf of Snow Hollow er sgu en ganske interessant og spøjs lille film. Flere steder var den ganske sjov, og når den blev lidt alvorlig til sidst var der sågar en scene, der gav mig kuldegysninger. Der er også steder, den slet ikke fungerer, men den er et kig værd. Har i øvrigt ikke set andet fra instruktøren, men det skal jeg da lige til at få gjort.

    David Lund24-10-20 16:18

  • ★★★★★★0

    3.5 på rogerebert.com

    Den er kommet på min 2020-watch liste. Har kun en watch-liste til nye film, så jeg ikke glemmer, hvad der har lydt interessant. 

    Guldager24-10-20 17:06

  • ★★★★★★0

    Jeg vil gerne ligge ud med Bliss. Den har en usympatisk hovedperson, og det skal man lige over, men ellers er det en ret tosset vampyr-horror med et fedt punk og metal-soundtrack. 

    Guldager24-10-20 17:09

  • ★★★0

    Lad mig starte med en lille anbefaling - The Wolf of Snow Hollow er sgu en ganske interessant og spøjs lille film. Flere steder var den ganske sjov, og når den blev lidt alvorlig til sidst var der sågar en scene, der gav mig kuldegysninger. Der er også steder, den slet ikke fungerer, men den er et kig værd. Har i øvrigt ikke set andet fra instruktøren, men det skal jeg da lige til at få gjort.

    Hvor har du set TWoSH? Som varulve-fan har jeg set frem til den.

    Dolphinfriendly24-10-20 17:54

  • ★★★★★0

    Hvor har du set TWoSH? Som varulve-fan har jeg set frem til den.

    Jeg så den hos en kammerat. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor han havde fundet den henne. Vi har de her månedlige filmaftener, hvor han får lov at styre showet totalt. Samme aften så vi 2067 (der var noget værre lort) og Love and Monsters (der var ganske ok men ikke uden problemer).

    Edit - kan se den er landet på Blu-ray i USA i hvert fald, men mener vi såden digitalt.

    David Lund24-10-20 18:30

  • ★★★★0

    "Surf Nazis Must Die" (1987). Og ja, filmen er, som titlen lyder:

    When the son of a gun-wielding woman is murdered by neo-Nazi surf punks in the post-apocalyptic future, his Mama hunts them down for some bloodthirsty revenge.

    Jeg startede med at købe scoret, som er fremragende 80'er-synth, men filmen er sku ganske habil for en B-/low budget film. Martial arts på skateborard ve. neo-nazis osv. :D

    Gennemsnit på 3,7 på IMDb, men jeg sneg mig op på en 6'er. Og ja, det er en Troma-titel.

    Trailer.

    chandler7524-10-20 19:47

  • ★★★★★★0

    I får lige et håndfuld anbefalinger herfra. Nogle af dem kravler over 5/10, men anses for at være dårlige film. Hvis andet ikke er angivet, har jeg givet dem 8/10 på IMDb.

    The New Barbarians (1983)

    En god omgang italiensk postapokalyptisk fest, hvor Fred Williamson har en af hovedrollerne. Der er alverdens gode sager i den, bl.a. en sjældent set voldtægt af en mand.

    IMDb gennemsnit på 4,6/10.

    The Apple (1980)

    Menahem Golan (den ene del af Golan/Globus aka Cannon Films) tænkte at han kunne lave en musical, så det gjorde han. Der er ingen gode sange i den, selvom de bestemt vokser på en med tiden, bl.a. "Coming for You", som på ingen måde har seksuelle undertoner. Filmen handler vistnok om noget med Gud og Satan, og på et tidspunkt løb de tør for penge, så filmen har en virkelig fesen, men sjov afslutning. Stort set ingen fik en nogenlunde fornuftig karriere efter denne film, men der er kendte ansigter med, som allerede havde en karriere. Vi ser den med jævne mellemrum i Husets Biograf og filmen har bestemt kvaliteter, der kunne gøre den til en kultfilm på niveau med The Room.

    IMDb gennemsnit på 4,4/10.

    Raw Force (1982)

    Denne film er et wild ride. Der er zombier, nazister, nogle kannibal-munke som er involveret i menneskehandel, masser af kung-fu og Cameron Mitchell.

    IMDb gennemsnit på 5,4/10.

    Showgirls (1995)

    Denne behøves jo ikke at beskrives, vi ved jo allerede at den har den bedste sexscene i filmhistorien. Jeg vil dog tilføje, at jeg har læst en masse solide argumenter for, at filmen har langt mere på hjertet, end den lader til, hvilket jo også er tilfældet med andre af Verhoevens film. Jeg er dog stadig ikke helt overbevist om, at der er tale om et skjult mesterværk. Underholdende er den dog.

    Ninja III: The Domination (1984)

    Mere Cannon og man kan naturligvis tilføje de andre ninja-film fra Cannon uden problemer. Den er gået hen og blevet en so-bad-it's-good klassiker og trækker altid fulde huse, når vi viser den i biografen.

    IMDb gennemsnit på 5,4/10.

    Samurai Cop (1991)

    Endnu en klassiker indenfor "genren", som har levet et ret interessant liv. Det kan anbefales at se RedLetterMedias interview med Mathew Karedas aka Matt Hannon om filmen, men det kan ikke betale sig at se efterfølgeren, yikes!

    IMDb gennemsnit på 4,6/10.

    Robotrix (1991)

    Givet, denne har en karakter på IMDb, så man næsten kunne få et indtryk af, at det er en god film, men med kun 712 stemmer, er det sikkert en udvalgt skare, som har trukket gennemsnittet op. Det er lidt Robocop og en dude, som har smidt sin hjerne ind i en robot og nu voldtager og kidnapper sig igennem verden af en eller anden grund. Vi viser den jævnligt på 35mm. i biografen.

    IMDb gennemsnit på 5,8/10.

    The Human Tornado (1976)

    Efter min mening den bedste af Rudy Ray Moores film, selvom man naturligvis bør se dem alle. En af de sjovere ting at holde øje med er, at Ernie Hudson (fra Ghostbusters) er med i filmen og i visse dele af filmen, er han blevet erstattet af en anden skuespiller, som slet ikke ligner ham. Og igen kan scoren på IMDb snyde lidt.

    IMDb gennemsnit på 6,1/10.

    Deadly Prey (1987)

    Også en klassiker og et klart Rambo-ripoff med en hovedperson, som er så overmenneskelig, at man tror det er løgn. Jeg har aldrig fået set efterfølgeren, men den siges at være ret god også, da David A. Prior lavede ret mange film i sin karriere, men aldrig blev god til det. Jeg har et par af hans andre film stående også, som skal ses ved lejlighed. Jeg har måske endda snart nok til at kunne lave en hel festival.

    IMDb gennemsnit på 5,3/10

    Hackers (1995)

    Den stikker måske lidt ud, da filmen på mange måder anses for at være dårlig, men også har virkelig meget kørende for sig, bl.a. et ret godt cast og et fabelagtigt soundtrack med nogle klassikere fra 90'erne. Har man de kritiske briller på, er der ret meget tvivlsomt at få øje på, ikke mindst at hackerne aldrig ligner hackere jeg er stødt på.

    IMDb gennemsnit på 6,3/10 - jeg har givet den 10/10.

    Zero Cool24-10-20 20:54

  • ★★★1

    David A. Priors “Killer Workout” kan også meget varmt anbefales. Ikke helt på højde med “Deadly Prey”, selvom en stor del af samme hold er samlet – men virkeligt fornøjelig. :)

    Dolphinfriendly24-10-20 23:20

  • ★★★★★★0

    Den har jeg på hylderne, den må jeg få set. Så mange tarvelige film, så lidt tid!

    Zero Cool24-10-20 23:33

  • ★★★★★★0

    Mangler stadig at få foliet af "Zombie-Strippers", men forventer en fest.

    davenport25-10-20 09:43

  • ★★★★★0

    Mangler stadig at få foliet af "Zombie-Strippers", men forventer en fest.

    Mjnaaah - kinda boring.

    David Lund25-10-20 10:32

  • ★★★★★★0

    Det er stripper-delen jeg er spændt på...

    davenport25-10-20 10:45

  • ★★★★★0

    Det er stripper-delen jeg er spændt på...

    Jeg synes, at kunne huske en stripper/gore scene nær slutningen, sol var meget sjov, men rundt regnet bør det slet ikke være tilladt, at lave en så kedelig film ud af den ide.

    David Lund25-10-20 12:08

  • ★★★★★★0

    Er der egentlig noget, som I ikke gider se?

    Jeg gider ikke bruge så meget tid på de dårlige "normale" film. Nu har Bruno lige set Gigli, og den kunne jeg ikke finde på at se. 

    Jeg er heller ikke så meget til nye "så-gode-de-er-dårlige"-film. Det skal helst være fra 80'erne og 90'erne. Synes de nyere film er lidt snyd på en eller anden måde.

    Guldager22-11-20 19:43

  • ★★★★★★0

    Jeg holder mig helt fra film fra The Asylum, Sharnado-film og den slags, som er lavet for at være "dårlige". En af de ting, som jeg kan lide ved film der havner i den dårlig, men underholdende kategori fra tidligere tider er, at det ikke var let at lave en film. I dag kan du lave en film på din iPhone og ganske sikkert også klippe den derpå, men ellers på en ganske almindelig laptop. Før den digitale alder, krævede det lån af forholdsvis dyrt udstyr, det krævede godt lysudstyr (som man kan klare med LED-striper fra IKEA i dag), det krævede at man købte råfilm og fik lortet fremkaldt, samt at man havde adgang til udstyr hvor man kunne klippe det på. Når alt det var klaret, skulle man finde en distributør, da man ikke havde sociale medier, hvor man gratis kunne uploade lortet til og håbe på, at nogen fandt det interessant.

    Den barriere gør forsøget lidt mere "autentisk" for mit vedkommende, da det var sjældent at folk smed mange tusind kroner ud af vinduet, for at lave en film, som bare skulle være en slags joke.

    Omvendt har nedbrydningen af barrieren jo så betydet, at filmmediet i højere grad er til rådighed for alle og det har nogle helt andre fordele.

    Der er enkelte film, som nogle kaster i samme kasse som ovenstående, eksempelvis The Lost Skeleton of Cadavra og den synes jeg fungerer fordi den ikke forsøger at være "dårlig", men i stedet forsøger at fange en stemning fra virkelig old school og billig horror- og sci-fi-film.

    Præcis Gigli har jeg længe gerne ville se, fordi den fik så massiv en medfart da den kom ud og fordi jeg og nogle af de andre frivillige i biografen, har overvejet at lave en serie med de største box office bombs derude. Så er det lidt vigtigt at vide om filmen faktisk har underholdningsværdi, eller om den bare er pissekedelig. Desværre viste den sig at være det sidste.

    Zero Cool22-11-20 22:33

  • ★★★★★★0

    letterboxd.com/kevin28/list/redlettermedias-best-of-the-worst/detail/

    Denne liste hører nok til herinde. Hvis man ikke kender RedLetterMedia, blev de i sin tid berømte fordi de lavede en række sjove og lange anmeldelser af Prequel-trilogien med en karakter ved navn Mr. Plinkett.

    Efter deres YouTube-kanal begyndte at få opmærksomhed, gik de over til at lave andre shows, bl.a. et om dårlige film, Best of the Worst, hvor de typisk ser tre film og så har en snak om dem.

    Udover BOTW, anmelder de også nye film i et show der hedder Half in the Bag, har et show ee:View, hvor de snakker om film de holder af og en masse andet. De har også lavet en række film selv, som alle er kærlighedserklæringer til schlock, som de bruger meget tid på at se.

    Grunden til at listen kom op, var fordi jeg tjekkede min egen samling af film mod ovenstående liste, for at finde ud af hvor mange af dem jeg ejer. Det er sjældent at de går efter "klassikere" i kategorien, men prøver ofte at vælge noget, som de ikke har set før, hvilket giver... blandede resultater. Det er dog altid sjovt at følge deres samtale efter og det er sket, at de har haft berømtheder med, bl.a. Patton Oswald og Macaulay Culkin.

    Zero Cool10-01-21 13:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen