Jeg snakkede lydbøger med en god ven sidste weekend, fordi han fortalte, at han det sidste års tid til halvandet fast har hørt to om ugen. Han lytter på vej til og fra arbejde, når han træner, og når han laver alt muligt andet, rydder op, laver mad o.l.
Jeg kan omvendt simpelthen ikke håndtere lydbøger. Jeg mister for hurtigt koncentrationen og lader tankerne vandre, og så er jeg nødt til at spole tilbage for at høre det, jeg er gået glip af. Jeg har forsøgt mange gange, men jeg er nødt til at have en fysisk bog foran mig. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er åbenbart nemmere at "snyde" min hjerne til at holde fokus, når jeg har teksten foran mig, end når jeg bare skal lytte til andre, der fortæller.
--
Min bedste julegave var i øvrigt et par bøger, nemlig E.T.A. Hoffmanns Fortællinger, bind I og II.
De har stået på min liste i et årti (de udkom i 2012), men jeg er ikke altid så god til at få købt de bøger, jeg gerne vil have - især ikke, hvis de, som disse, ikke lige er normal lagervare hos boghandlen, men skal bestilles hjem.
De er nyoversat af Hans Jørn Birkmose, som jeg mener også stod bag samme forlags nye oversættelser af Edgar Allan Poe i samme periode.
E.T.A. Hoffmann er en af den tyske litteraturs helt store navne - både i egen ret, men også på grund af de mange andre forfattere han inspirerede.
Han skrev (for det meste) kortere historier i den fantastiske genre, ofte ovre i det eventyrlige, nogle endda en slags proto-fantasy men også en del mere mørke, gotiske fortællinger, det man på tysk kalder for "Schauerlitteratur". Det er heller ikke så mærkeligt, at blandt hans fans og dem, der lod sig inspirere af ham, finder man navne som H.C. Andersen, Poe, Charles Dickens m.fl.
Oversættelsen er en fornøjelse, og det er perfekt hyggelæsning for mig til en kold og kedelig januar.