Forum - Forum-tråd: Bruce's Top-250

Bruce's Top-250

  • ★★★★0

    Jeg tror ikke engang den afdøde Kieslowski kunne huske hvordan man staver det, uden at kigge på dåbsattest ;)

    Jeg kunne ok lide den ene af dem. Ikke lige nogen favoritter, men Binoche er sgu altid fremragende. 

    Babo20-06-17 08:05

  • 0

    229. 'Bleu' har jeg aldrig fået set. Men alene Juliette Binoche er grund nok til at jeg vil give den en chance en dag.

    (BN)20-06-17 09:42

  • ★★★★★★0

    Så er vi endelig enige igen :) Bleu er fantastisk, og det er også den bedste i trilogien.

    Guldager20-06-17 09:46

  • ★★★★0

    Jeg tror lige, at jeg giver Rød og Hvid "et spin" mere :) Men ja, jeg husker også Blå som den bedste.

    Bruce20-06-17 10:22

  • ★★★★★0

    230 - The Conjuring (2013)
    Instruktør: James Wan

    Jeg er ikke så meget til nutidens såkaldte "gore" gys. Jeg har ikke brug for tonsvis af blod, afrevne lemmer og modbydelige close-up billeder af menneskets anatomi.

    Jeg er barn af Hitchcock og "less is more" tilgangen til gys og spænding. I min verden er cinematografi akkompagneret af spartansk brug af lyd, samt timing, de tre essentielle ingredienser i formlen for succesfuld gys.

    Instruktør James Wan skabte Saw franchisen. Det er lidt som at være bagmand til Jensens Bøfhus. Der er mere gastronomi i at bide i en gummiand.

    Indimellem bliver man dog overrasket. Forestil jer, at den lokale Steff Houlberg pølsemand pludselig åbner en fransk bistro med modbydelig lækre franske delikatesser. Ja, de gode gamle opskrifter. Moules frites, steak frites, frølår, paté og fois gras.

    Ok, det er nok en dårlig sammenligning, for en rød pølle med brød smager formidabelt en kold novemberdag, men en Saw film er elendig året rundt.

    Men så skete det de dage, at James Wan sagde "fuck det". Nu vil jeg lave kvalitetsgys. Gammel vin på nye flasker. Og gud sagde: "lad der blive lys".

    Og voila. The Conjuring! Nattens Dæmoner på dansk og en forbandet velkoreograferet gyser med samtlige klicheer benyttet i genren.

    Og ved I hvad? Det ikke kun holder. Det er forbasket godt. Spændende, velspillet, fremragende lyd- og billedside og ikke mindst med en timing lige i øjet. Og så med et ret velspillende ensemble.

    Jeg genså den her til aften for 3. gang og den er stadig knuselskende uhyggelig.

    Hitchcock ville have nikket anerkendende

    Ja, jeg er fuldstændig enig i hvert eneste ord, du har skrevet. "The Conjuring" er bare så fandens godt gennemført i samtlige facetter, at man sidder helt ude på kanten af sofaen og med hjertet helt oppe i halsen det meste af tiden. Patrick Wilson og Vera Farmiga leverer desuden også et par fremragende præstationer som det hårdt prøvede ægtepar. 

    Hvis du skulle have lyst til mere fra James Wan, så ligger både "The Conjuring 2" og "Insidious" på Netflix. :) 

    229 - Bleu (1993)
    Instruktør: Krzysztof Kieślowski

    Prøv at skriv Krzysztof Kieślowski uden at Google det. Denne polske filmmager, én af Ole Michelsens favoritter, blev kendt for sin ti timer lange TV- film Dekalog, om de 10 bud fra 1989 og sidenhen filmtrilogien Trois Couleurs med filmene Blå, Rød og Hvid, hver repræsenterende en farve i det franske flag tricoloren, som igen symboliserer de franske ord liberté, egalité et fraternité. Lighed, frihed og broderskab.

    Blå omhandler frihed, følelsesmæssig frihed. Som eftertragtes af Julie (spillet af Juliette Binoche) i kølvandet på en bilulykke, hvor hendes mand og fem årige datter dør. Hun søger at skære alle bånd over til fortiden, gennem at skille sig af med alle fysiske minder, sælge hus og møbler, brænde billeder og isolerer sig fra omverdenen gennem at bosætte sig et ukendt sted og vogte om sin ensomhed.

    Kieślowski understøtter det sørgmodige tema, med en gennemgående smuk cinematografisk pallette af blå nuancer og Binoche er som sædvanlige hottere end en vindstyrke 12 chili claus.

    Smuk, smuk film.

    Igen er jeg helt enig. "Trois Couleurs" trilogien er en helt igennem fascinerende oplevelse, hvor man kommer hele vejen rundt i følelsesregisteret. Tilsat en utrolig smuk billedside og stærke præstationer i alle tre film, er de et must own for enhver filmsamler. Min favorit i trilogien er "Hvid", men det er grundet nogle bittesmå nuancer, for jeg elsker næsten alle tre historier lige højt.

    NightHawk21-06-17 19:16

  • ★★★★0

    Personligt var Conjuring 2 en skuffelse, uden at være helt dårlig. Jeg vil give den 6/10, så jeg tror umiddelbart ikke den behøver et kig, men du kan naturligvis give den en chance Bruce. 

    Babo21-06-17 20:31

  • ★★★0

    229 - Bleu (1993)
    Instruktør: Krzysztof Kieślowski

    Prøv at skriv Krzysztof Kieślowski uden at Google det. Denne polske filmmager, én af Ole Michelsens favoritter, blev kendt for sin ti timer lange TV- film Dekalog, om de 10 bud fra 1989 og sidenhen filmtrilogien Trois Couleurs med filmene Blå, Rød og Hvid, hver repræsenterende en farve i det franske flag tricoloren, som igen symboliserer de franske ord liberté, egalité et fraternité. Lighed, frihed og broderskab.

    Blå omhandler frihed, følelsesmæssig frihed. Som eftertragtes af Julie (spillet af Juliette Binoche) i kølvandet på en bilulykke, hvor hendes mand og fem årige datter dør. Hun søger at skære alle bånd over til fortiden, gennem at skille sig af med alle fysiske minder, sælge hus og møbler, brænde billeder og isolerer sig fra omverdenen gennem at bosætte sig et ukendt sted og vogte om sin ensomhed.

    Kieślowski understøtter det sørgmodige tema, med en gennemgående smuk cinematografisk pallette af blå nuancer og Binoche er som sædvanlige hottere end en vindstyrke 12 chili claus.

    Smuk, smuk film.

    Det er også en pragtfuld film. "Hvid" kunne jeg også godt lide, men "Rød" husker jeg som lidt af en skuffelse.

    Benway21-06-17 20:33

  • 0

    Personligt var Conjuring 2 en skuffelse, uden at være helt dårlig. Jeg vil give den 6/10, så jeg tror umiddelbart ikke den behøver et kig, men du kan naturligvis give den en chance Bruce. 

    Babo, vi er enige om noget igen! :O Hvor længe er dét lige siden? Jeg mindes, vi engang havde en ret ens filmsmag, men synes ikke, jeg har kunnet genkende dette billede længe ... Men ja, Conjuring 2 er overvurderet!

    Insidious er stadig min yndlingsfilm fra Wan. :)

    evermind22-06-17 08:22

    Det er jo altid.....noget ;) Du kan kaste dig ud i en top-liste, så ser vi lige, hvordan det står til. Men tror helt sikkert vi kan finde mange vi enige om. Insindious var helt habil. 

    Jeg mindes også Conjuring 2 fik en lidt lunken modtagelse. Men nej, ser ikke det store lys i den og så husker jeg den var frygtelig lang. Jeg fik til gengæld lyst til at gense etteren på BD. 

    Babo22-06-17 09:02

  • ★★★★0

    Jeg kunne faktisk godt lide Conjuring 2, altså en smule :) Jeg tror en "lille 7'er". Jeg oplever vist det modsatte af evermind, at jeg oftere finder mig enig med Babo i dag, end "i gamle dage".

    Bruce22-06-17 09:00

  • ★★★★0

    Og tak for kommentarerne :) Jeg skal have et syn med Rød og Hvid snart. Og Dekalog tror jeg.

    Bruce22-06-17 09:01

  • ★★★★0

    Jeg snuppede sgu lige syn to med The Conjuring. Det er godt nok en fremragende gyser, der oprigtig er uhyggelig. Instruktør Wan yder over evne. 

    Babo22-06-17 21:42

  • ★★★★0

    Jeg snuppede sgu lige syn to med The Conjuring. Det er godt nok en fremragende gyser, der oprigtig er uhyggelig. Instruktør Wan yder over evne. 

    Helt og aldeles enig

    Bruce22-06-17 22:41

  • ★★★★0

    Ny frist: jul 2018 

    ;)

    Babo24-12-17 14:23

  • ★★★★★★0

     Bruce er som en god ost;-)

    T. Nielsen24-12-17 14:26

  • ★★★★0

     Bruce er som en god ost;-)

    Ja, lugten er ikke til at slippe af med ;)

    Babo24-12-17 14:33

  • ★★★★★★0

    Ja, lugten er ikke til at slippe af med ;)

    Præcis, en rigtig stinker:-D

    T. Nielsen24-12-17 14:47

  • ★★★★3

    Jeg har haft et skidt år :( Skulderoperation, frossen skulder (stadig). To måneder med fiberskade i biceps. To gange forsøgt at starte bowling igen efter pause, to gange sprunget op. Sidst for en uge siden. Min mor har været fire gange på hospital indenfor tre måneder. Vejrtrækningsproblemer og bror og jeg må hjælpe med indkøb og andet. To måneder med to kunder. Den ene kunde vanvittigt stressende. De sidste 14 dage har jeg siddet oppe til 03.00-05.00 hver dag og forsøgt at få noget færdigt inden min sidste dag. Lykkedes ikke, men med indsatsen opnåede jeg heldigvis en ok overlevering til Indien. Min datter uvenner med mor, så flytter ind fulltime hos far ....yeaaaay.

    Jeg har desværre ikke haft så meget plads til fornøjelser i år, så jeg håber på et lidt bedre år :) Og så skal jeg gerne skrive lidt mere.

    Bruce25-12-17 20:58

  • ★★★★★★0

    Så, nu gav du mig helt dårligt samvittighed gamle dreng. Du har været hårdt ramt, det ved jeg godt. 

    T. Nielsen25-12-17 21:07

  • ★★★★0

    Så, nu gav du mig helt dårligt samvittighed gamle dreng. Du har været hårdt ramt, det ved jeg godt. 

    Det skal du ikke have. Slet ikke med alt det du har været igennem :) Lad os bare håbe på lidt bedre tider i det nye år :)

    Bruce25-12-17 21:09

  • ★★★★★★0

    Ja det ville være dejligt. 

    T. Nielsen25-12-17 21:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen