Forum - Forum-tråd: D&D

D&D

  • ★★★★★★1

    Hey - er der nogen her, der stadig har de gamle regelbøger for D&D (Den røde æske) på dansk? Jeg kan bare ikke finde min, selvom den burde være i live stadigvæk. Jeg vil gerne introducere mine to store for spillet, da jeg kom i tanke om, at jeg var i ca. samme alder, da jeg begyndte. Synes der er god læring i samarbejde, udvikling af intelligens, talforståelse og den slags. Samt generelt sjov i mange timer, der kunne smitte af på kammerater. De  sidder sgu altid bare passivt og glor på åndsvage youtubere, og jeg husker mine D&D-år som nogle af de bedste i mit liv. 

    Kunne være man kunne genvække dette helt specielle fænomen til en ny generation igen. 

    Men som sagt: Vil gerne købe startersæt og evt. Expert, hvis muligt.

    Hvad tænker i egentligt om idéen? Tror i det kan lade sig gøre, eller er vi way past den slags gammeldags spil?

    davenport 5-01-20 19:37

  • ★★★★★★0

    Hvad tænker i egentligt om idéen? Tror i det kan lade sig gøre, eller er vi way past den slags gammeldags spil?

    På ingen måde way past. Rollespil er mere populært nu end det var dengang. Men det gamle røde sæt og det blå ekspert-sæt kan ikke fås længere. Der er kommet flere regelopdateringer siden. Jeg kan godt lige forhøre mig blandt mine rollespilsvenner, hvad der er bedst til dine børns alder (er det ikke en 10-12 år)?

    Guldager 5-01-20 20:41

  • ★★★★0

    Du kan også prøve i denne gruppe på FB:

    Rollespil: Køb og salg af rollespilsbøger og fantasy/sci-fi romaner

    thomsen 5-01-20 20:53

  • ★★★★0

    Det gør mig lidt træt at tænke på, at jeg mistede stort set alle mine rollespil til skybruddet i 2011. Det var bl.a. to forskellige udgave af Call of Cthulhu med en bunke ekstra bøger til, en original indbunden udgave af Warhammer Role Play med bl.a. hele den originale Enemy Within-kampagne fra 1980'erne samt et stort set komplet sæt af sci-fi-komedierollespillet Tales From the Floating Vagabond. :/

    De er desværre alle sammen alt, alt for dyre til at genanskaffe sig brugt.

    thomsen 5-01-20 20:57

  • ★★★★★1

    Som alt andet 80'erhalløj, så er D&D blevet stort igen, ja, så bliver nok ikke svært at få fingre i alt du vil have. 

    Lars! 5-01-20 23:33

  • ★★★0

    Som alt andet 80'erhalløj, så er D&D blevet stort igen, ja, så bliver nok ikke svært at få fingre i alt du vil have. 

    Jeg tror det handler meget om nostalgi. Dem der var børn og unge dengang i 80'erne, er idag voksne og en meget købestærk gruppe. Tror vi er mange der ser tilbage på vores barndom og ungdom som en meget sjov tid og der tror jeg det er ligemeget hvornår man er født. Samtidig er vi måske selv tilbøjelig til at tro, at vi selv have de sjovere da vi var børn, men så tror jeg igen altid det har været. Syntes at kunne huske at have hørt lignende kommentarer fra de voksne dengang. Jeg var ung i 90'erne og nørdede med computer og internet, før det rigtigt blev mainstream. Det har været sjovt og det har jeg også lært meget ved. Det var skide irreterende, når de voksne begyndte at snakke om firkantede øjne og ville have en til at løbe ud i skoven og lege med en pind.

    Syntes dog også det lyder ret kedeligt, hvis de ikke laver andet end at glo Youtube. De unge jeg kender, spiller da en del computer også. Fortnite har ihvertfald været meget populært. Det vigtigste er måske at lære dem en kritisk tilgang til hvad de ser. Nogle af disse youtubere er noget tvivlsomme og meget er skjult reklame (det er den måde de tjener penge).

    Jeg aner ikke meget om D&D, da jeg har spillet det i sammenlagt en halv time, men en linkede til den her side på Facebook. Måske kan det bruges til noget:

    roll20.net/

    Aranyhajú Nyárszépe 6-01-20 06:58

  • ★★★★★★0

    Hey - er der nogen her, der stadig har de gamle regelbøger for D&D (Den røde æske) på dansk? Jeg kan bare ikke finde min, selvom den burde være i live stadigvæk. Jeg vil gerne introducere mine to store for spillet, da jeg kom i tanke om, at jeg var i ca. samme alder, da jeg begyndte. Synes der er god læring i samarbejde, udvikling af intelligens, talforståelse og den slags. Samt generelt sjov i mange timer, der kunne smitte af på kammerater. De  sidder sgu altid bare passivt og glor på åndsvage youtubere, og jeg husker mine D&D-år som nogle af de bedste i mit liv. 

    Kunne være man kunne genvække dette helt specielle fænomen til en ny generation igen. 

    Men som sagt: Vil gerne købe startersæt og evt. Expert, hvis muligt.

    Hvad tænker i egentligt om idéen? Tror i det kan lade sig gøre, eller er vi way past den slags gammeldags spil?

    Jeg hører lige min svigersøn som spiller det jævnligt.

    Wayne 6-01-20 08:04

  • ★★★★★★0

    Det har ikke noget med nostalgi at gøre. Fantasy og rollespil er blevet mainstream, og det er meget mere populært blandt unge nu endnu i 80'erne. Det samme med brætspil, live rollespil, train cardigan games osv. Det er slet ikke "pinligt" at være nørd nu. 

    Guldager 6-01-20 12:10

    Just præcis. Den spil-café som ligger i Huset, hvor jeg er frivillig, er stort set altid pakket og har måtte finde måder at udvide på et par gange. Selv hvis man gør derind omkring midnat en fredag eller lørdag, sidder der masser af folk i 20'erne og spiller brætspil og andet, i stedet for at gå i byen.

    Zero Cool 6-01-20 12:16

  • ★★★★0

    Ja, det er vildt. Hvis jeg har været til et eller andet kultfilmarrangement en weekend i Husets Bio og går hjem sådan ved midnatstid, så er der altid så fuldt, at man skal møve sig gennem alle de folk, der sidder og spiller brætspil i caféen og gårdhaven. 

    Da jeg var i samme alder, var vi kun en flok nørder, der gad at spille. Nu er det alle og enhver. Det er virkeligt blevet mainstream, og det har det været i flere år efterhånden. Mange af dem, der kommer, kunne såmænd være hevet direkte ud fra en populær natklub. 

    thomsen 6-01-20 14:59

  • ★★★★★0

    Nostalgi kan få mig til at besøge et gammelt Mario-spil en halv times tid. Så lægger jeg det væk igen med et tilfreds smil. Men for at deltage i en hel kampagne Dungeons and Dragons, så kræver det en motivation som stikker dybere. Det bliver nødt til faktisk at være sjovt, ikke bare forbundet med gode minder. 

    Lars! 6-01-20 18:55

  • ★★★0

    Hvor mange skal man mindst være? Og kan en flok uden nogen viden om spillet starte et spil uden at man skal bruge en ½-1 time for at forstå regler osv.? 

    Spørger ind til det, fordi jeg og en gruppe godt kunne tænke os at prøve det, problemet ligger bare lidt i at vi har lidt svært ved at koncentrere os med noget nyt, så er det en fordel at have en med som kender spillet eller der er måske ikke så meget at sætte sig ind i eller forstår for nybegyndere? 

    Jeg håber at spillet kan hjælpe og styrke os, i at kommunikere, være udadvendte og være sociale da det er noget vi alle har svært ved i denne gruppe. Eller tager jeg helt fejl?

    MOVIE1000 6-01-20 21:09

  • ★★★★★★0

    Jeg håber at spillet kan hjælpe og styrke os, i at kommunikere, være udadvendte og være sociale da det er noget vi alle har svært ved i denne gruppe. Eller tager jeg helt fejl?

    Nej - det er selvfølgelig ikke en mirakelkur, men det kan helt sikkert hjælpe.

    Hvor mange skal man mindst være?

    2 - en gamemaster og 1 spiller, men jeg tænker at 4-5 er det mest ideelle.

    Og kan en flok uden nogen viden om spillet starte et spil uden at man skal bruge en ½-1 time for at forstå regler osv.? 

    Jeg har ikke spillet selv i mange år, men jeg tror, at en af jer skal kunne reglerne. Og jo bedre vedkommende kan det, jo mindre skal alle andre kende dem. I kan også kontakte en rollespilsforening og høre om nogen, vil være gamemaster. I den forening jeg er medlem af, er der altid nogen, der vil hjælpe. 

    Guldager 6-01-20 21:32

  • ★★★★★0

    Hvor mange skal man mindst være? Og kan en flok uden nogen viden om spillet starte et spil uden at man skal bruge en ½-1 time for at forstå regler osv.? 

    Spørger ind til det, fordi jeg og en gruppe godt kunne tænke os at prøve det, problemet ligger bare lidt i at vi har lidt svært ved at koncentrere os med noget nyt, så er det en fordel at have en med som kender spillet eller der er måske ikke så meget at sætte sig ind i eller forstår for nybegyndere? 

    Jeg håber at spillet kan hjælpe og styrke os, i at kommunikere, være udadvendte og være sociale da det er noget vi alle har svært ved i denne gruppe. Eller tager jeg helt fejl?

    Dungeon master skal være lidt af en ekspert, hvis det skal være sjovt. 

    Lars! 6-01-20 21:43

  • ★★★★★★0

    Det kan også sagtens være, at du kan finde en i lokalområdet, som vil hjælpe jer lidt på vej. Det er mit indtryk at der er masser af spilnørder derude, som gerne vil bruge lidt tid med "noobs", bare for at sprede kendskabet til deres interesse.

    Zero Cool 6-01-20 21:48

  • ★★★0

    Kan man så spille spillet videre, hvis man holder 1 uges pause eller nogle vælger at forlade spille, uden at være de samme til stede, mens antallet er det samme? Det er lidt svært at forudsige om alle i gruppen synes det er sjovt, interessen og nysgerrigheden tror jeg er der hos os + dem jeg ikke kender. Det er ikke mig der har kontakten, men tror at kontaktpersonen er ved at få en forbindelse til nogle som har forstand på spillet, hvor vi måske også kan låne et sæt, så en gamemaster der kender spillet tror jeg er nem at skaffe. Det eneste jeg frygter lidt er hvis nogle føler sig holdt ude eller uheldigt/dårlig behandlet at de så går midt i det hele, da den gruppe vi skal prøve det med er en blanding af ensomme unge og nogle med mild autisme. Da det foregår på et værested for ensomme og udsatte unge, kan jeg se det fede ved at samles om et spil som dette, men hvis det har modsatte effekt og folk bliver sure på hinanden, mister værestedet sin betydning og tryghed hos de enkelte og det er ikke meningen da det er et sted for alle.

    MOVIE1000 6-01-20 22:32

  • ★★★★★★1

    Man kan køre det på et par måder, hvor der er forskel på et senarie og en campaign. Man kan sagtens sætte sig, og spille et raid på en dungeon, hvor man bare skal smadre monstre, udforske rum og møde final encounter, som sikkert er en drage. Men det er sjovere, når man får et forhold til sin karakter, udvikler baggrundshistorie, optjener XP og bliver bedre og bedre, i takt med at opgaverne forøges i sværhedsgrad. En del af spillet er, at sidde sammen og udvikle sin gruppe helt fra start. Det er ikke sjovt kun at være 5 warriors. Alle skal have en rolle, der kan hjælpe i forskellige situationer. Eksempel: Jeres gruppe på fem er en kriger, en troldmand, en præst, en elver og en tyv. De har forskellige egenskaber, hvor krigeren charger, troldmanden caster, præsten healer, elveren skyder pile fra baggrunden og tyven venter på at loote, når de andre har gjort arbejdet ;)

    Gamemasteren fortæller historien, og spiller NPG´s og er som sådan Gud, der udligger det hele, og som man ikke kan diskutere med. Han skal være lidt af en storyteller, og have sans for dramatik. De bedste kan få dig til at glemme tid og sted, alene ved at have et godt narrativ. "I sidder på en tilsneet kro, et sted i Kronius tågede bjerge, hvor luften er tung af røgen fra piberne fra de tre dværge foran ildstedet. Døren går pludselig op, og ind falder én af kongens soldater, mens sneen fyger ind af døren. Han bløder fra et stort sår i skulderen, og rækker et guldnet pergament frem mod jeres bord..." I den stil...

    davenport 6-01-20 22:58

  • ★★★★★★0

    .. Og hvis der er nogen med psykiske diagnoser, så lad være med at starte med Call  of Cthulhu :D 

    davenport 6-01-20 23:05

  • ★★★0

    .. Og hvis der er nogen med psykiske diagnoser, så lad være med at starte med Call  of Cthulhu :D 

    :D 

    Jeg tænkte lidt på Stranger Things udgaven, da der er en som er kæmpe nørd når det gælder Stranger Things og det er ikke mig, selvom jeg også er fan. Men kan sgu ikke gennemskue om udgaven foregår i Stranger Things universet, eller om det er D&D som de spiller det i Stranger Things, og om det overhovedet er et godt sted at starte hvis man ingen kendskab har til D&D.

    www.coolshop.dk/produkt/dungeons-dragons-stranger-things-starter-set-d-d/AK89C3/

    MOVIE1000 6-01-20 23:25

  • ★★★0

    Jeg havde enormt meget sjov med at spille D&D med vennerne, da det kom frem. Jeg blev ret frem til engelsk alene, fordi jeg som teenager ihærdigt prøvede at lære reglerne med mit skoleengelsk og måtte slå afsindigt mange ord op. Det betød også, at jeg altid var GM i starten - jeg var den eneste, der havde kæmpet mig gennem reglerne! I starten var det også pænt mekanisk, men senere blev historiefortællingen og karakterene mere dominerende, og det hele blev sjovere.

    Med tiden gik vi over til Call of Cthulhu, Cyperpunk og Shadowrun. Særligt uhyggen i Call of Cthulhu har givet meget fornøjelse. Der var en særlig sadistisk form for tilfredstillelse ved det, når det i ny og næ rigtigt lykkedes at skræmme sine venner. :)

    Benway 7-01-20 00:25

  • ★★★★0

    Men kan sgu ikke gennemskue om udgaven foregår i Stranger Things universet, eller om det er D&D som de spiller det i Stranger Things,

    Det er det sidste, og jeg vil gætte på, at det fungerer lige så fint som det traditionelle D&D:

    "Det er en fantastisk måde for nye såvel som erfarne Dungeon & Dragons spillere at opleve D & D Stranger Things, som Mike Wheeler har skabt for sine venner. Vælg din karakter - vil du være Will the Wise eller Dustin the Dwarf? Vær klar med dine fireballs, når du undersøger det mystiske slot og kæmper mod Den forfærdelige Demogorgon"

    Med tiden gik vi over til Call of Cthulhu, Cyperpunk og Shadowrun. Særligt uhyggen i Call of Cthulhu har givet meget fornøjelse. Der var en særlig sadistisk form for tilfredstillelse ved det, når det i ny og næ rigtigt lykkedes at skræmme sine venner. :)

    Ja, vi spillede jo en del for ca. 25 år siden, og du var en fremragende GM! Men du spiller jo stadig Star Wars-rollespil?

    chandler75 7-01-20 14:25

  • ★★★0

    Ja, vi spillede jo en del for ca. 25 år siden, og du var en fremragende GM! Men du spiller jo stadig Star Wars-rollespil?

    Tak. :)

    De sidste mange år har jeg spillet med i et par Star Wars-kampagner, men det har mest været som spiller. Vores GM er den største Star Wars-nørd, og rigtig dygtig til at give detaljer og liv til universet, så det er en ren fryd. Det er dog kun ca. hver anden eller tredje måned. Folk har jo fået jobs, børn m.m. så det er ofte svært at finde en dato.

    Benway 7-01-20 14:56

  • ★★★★0

    Det er dog kun ca. hver anden eller tredje måned.

    Det besvarer jo så lidt MOOVIE1000's spørgsmål, om man kan spille spillet videre, hvis man holder 1 uges pause - medmindre det er væsentligt anderledes med D&D, men det tænker jeg ikke, at det er... :)

    chandler75 7-01-20 16:51

  • ★★★0

    Det besvarer jo så lidt MOOVIE1000's spørgsmål, om man kan spille spillet videre, hvis man holder 1 uges pause - medmindre det er væsentligt anderledes med D&D, men det tænker jeg ikke, at det er... :)

    Det tror jeg heller ikke, det er. Problemet er dog ofte, at man har svært ved at huske, hvad der skete sidst. Men hos os er den én, der tager referat, så det hjælper en del.

    Benway 7-01-20 17:08

  • ★★★★★★1

    Da jeg spillede i begyndelsen, måtte min bedste ven ikke spille D&D, fordi hans mor havde hørt at man blev sindsyg af det. Så vi måtte spille i smug. Hans mor var iøvrigt en tyran. Kan huske engang, hvor han havde lånt en stak pornoblade af mig, og hun havde fundet dem i hans skab. Hun overleverede dem tilbage til mig med et strengt blik, og jeg faldt aldrig i god jord i den familie :D 

    Kan huske at interessen kom, da jeg så et program på DR med et par brødre, der hed Bay-Barlsby, der gav en ret god introduktion til det. Havde det på VHS, og har siden prøvet at finde det. Tror deres mor var producer på det, faktisk.

    Så kom der noget i Søndagsavisen fra Brønderslev, hvor de indremissionske tordnede mod rollespillerne med Bibelen i hånden, og der var et møde på det lokale bibliotek. De var anklaget for at udføre sort magi, fordi der var dæmoner som modstandere, hvor rollespillerne så kunne forklare, at de jo bekæmpede dæmonerne.

    Ja, det var tider :D 

    davenport 7-01-20 18:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen