Hvorfor dælen skulle vi tillade noget, som vi har kæmpet i to hundrede år for at få udryddet gennem oplysning? Er religion virkelig det diplomatiske "get out of jail card", hvor politisk ideologi kan få lov at udvikle intolerance under dække?
Der er INTET i sol og måne som tyder på, at islam kan eller vil integrere sig under de demokratiske forhold, som er i de lande, som man opholder sig i i vesteuropa. Som sagt, så er det dokumenteret vidt og bredt i utallige skjult kamera dokumentarer og bekræftet tillige af insidere som Ahmed Akkari, tidligere imam.
Vi har definitivt problemer i vesten, men de bliver ti-fold værre af, at vi giver islam rum til at praktisere sin intolerance.
Vi skal tillade islamister, nazister, reaktionære, liberalister, trumpister, putinister, kommunister, identitetister(?!) og alle de andre ekstremistiske holdninger, fordi vi tror på, progressiv frihed er i stand til at konstituere en fredelig fremtid for alle mennesker; når mennesket som samlet civilisation er vokset fra at bruge vreden destruktivt og dermed kan leve i mest mulig frihed. Eller, det er jo min forestilling om utopia...
Jeg tror ikke, vi bevæger os mod utopia ved med uansvarlig idealisme at være passive overfor vold; jeg tror ikke, vi bevæger os mod utopia ved at harcelere mod den identitetsmarkør, som ekstremisterne deler med de moderate indenfor samme kultur.
Jeg er absolut for, at vi påpeger problemer, hvor der er problemer, men også at vi giver de (i dette tilfælde) moderate muslimer, som er ligeså afhængige af deres kultur, som vi er af vores, muligheden for at se fordelen ved i første omgang et frihedselskende islam og dernæst en frigørelse fra enhver hindring af frihed.
Bare fordi moderate muslimer ikke tør gøre oprør mod deres magthavere, betyder det ikke, at de ikke ville gøre oprør, hvis de følte, de havde en reel mulighed. Vi er nødt til at facilitere den mulighed for dem, men gennem følelsen af frihed i stedet for at erstatte den frygt de har for islamiske magthavere med en frygt for sekulære, kristne, demokratiske eller hvad vores vestlige kultur end måtte afbildedes som for dem.
Et godt eksempel på dette er dansk retsvæsen og ngo'erne i samarbejde med retsvæsenet. I stedet for at samle og opdyrke kriminelle ved at fastholde dem i en kriminel ramme(/fængslet) og bevidsthed, giver vi de kriminelle en mulighed for at vokse ud af deres identitet. Det lykkes slet ikke altid, men 20% afkriminalisering er bedre end ingen, og efterhånden som vi bliver bedre til at forstå resocialiseringen og bliver bedre til at give en alternativ til kriminaliteten som levevej og identitet, jo mere afkriminalisering.
Samme indsats burde kunne gøres med radikaliserede religiøse og/eller politiske mennesker.
Men omvendelse er naturligvis lige så langt, sejt et træk som at få eks. monarkiet ud af bevidstheden.