Forum - Forum-tråd: Den politiske tråd

Den politiske tråd

  • ★★★0

    Det har jeg også gjort nogle gange. Man sparer jo så topskatten - 15 % - hvilket betyder, at man sparer ca. 8.800 kr. i skat, hvis man indbetaler det fulde ratepensionsbeløb på 59k.

    Jeg tror dog ikke, at jeg vil gøre det igen, da jeg jo først vil kunne få udbetalt pengene i et tiårsperiode fra tidligst 64-74 år. Det synes jeg ligger lidt langt ude i fremtiden, og jeg vil gerne kunne bruge pengene noget før...

    Jeg nåede at åbne en ratepension (satte 50 kr ind :) inden de ændrede reglerne til 64 år. Så jeg kan hæve dem fra 60 år. Det er dog nok (desværre) for tidligt ;)

    Gormanden 9-09-22 19:16

  • ★★★★0

    Jeg nåede at åbne en ratepension (satte 50 kr ind :) inden de ændrede reglerne til 64 år. Så jeg kan hæve dem fra 60 år. Det er dog nok (desværre) for tidligt ;)

    De 64 år er pga. min fødselsdato :)

    Eftersom jeg er 46 år, er min folkepensionsalder 69 år, og ratepensionen kan så tidligst begynde at blive udbetalt 5 år før - når jeg er 64 år.

    chandler75 9-09-22 20:05

  • 0

    Kunne man bare nøjes med at betale topskat.....

    Geekalot10-09-22 06:12

  • ★★★★★★2

    Konservative har skrevet på deres side, at de vil fjerne 300.000 offentlige ansatte, have en flad skat på 33% og en selskabsskat på 19% - det koster mellem 24 og 45 milliarder kroner at sænke skatten på den måde.

    De har slettet det, og Søren Pape siger, at det var en frittænkende vision uden konkret politik eller konkret finansiering. Det er vel også fint nok - men det mudrer godt ret meget, hvad De Konservative så egentlig vil. Og uanset - en sådanne politik vil gavne dem, der kan selv og har de fleste ressourcer.

    ----

    Forskellige kandidattest viser, at jeg er mest enig med De Radikale. Men den viser også, at jeg er 50% enig med Nye Borgelige...men altså, jeg stemmer nok bare De Radikale igen som jeg plejer.

    Guldager11-09-22 09:46

  • 0

    Så er det valdag. Utroligt tæt. Den seneste prognose siger 49,7 til venstreblokken og 49,4 til højreblokken. Det kommer nok at tage et par dage eller uger inden inden et endeligt resultat er klart, så tæt det er.

    Kiyonji11-09-22 13:11

  • 0

    Nå kan se de ved at vågne op i nabo landet. Sverige demokraterne bliver det 2. Største parti, men socialdemokraterne som det største. 

    Bliver nok svært for nogle parter at få noget igennem der nu :/

    Men de må jo erkende der er nogle beslutninger der blev taget for nogle år siden, der er forkert. 

    Håber da det bedste for dem deroppe.

    Geekalot12-09-22 05:52

  • 0

    Det er det mest spektakulære valg jeg har været vidne til. Da de første 50 procent var optalt var venstrefløjen foran med 1 mandat og jublede, så ved 70 procent var højrefløjen foran med 1 og jublede. Det er næsten som at være vidne til en sportsbegivenhed hvor momentum hele tiden har skiftet. Nu fører højrefløjen med 1 mandat men de udenlandske stemmer mangler fortsat.

    Uanset bliver det et interessant puslespil der skal gå op. Det er også meget tydeligt at folket har vist sin utilfredshed med alle de stemmer Sverigedemokraterna har fået. Folk har ledt efter et alternativ og der er de en af de få alternativer. Det ses ofte i politik. Desværre var det også årsagen til Trumps sejr.

    Jeg har så for sjov været inde og se hvem der stemmer i mit distrikt og hvad de i de andre distrikter i min by. Det er altid interessant at se hvor meget du kan udlede af et område bare ved at se hvordan de har stemt. Dette gælder naturligvis også for Danmark. 

    Kiyonji12-09-22 19:00

  • 0

    Det vigtigste er da svenskerne finder ud af det på den hårde måde man ikke kan rede hele verden i ejet land..

    Geekalot12-09-22 19:26

  • ★★3

    Hvad med lejet land?

    NFT12-09-22 19:59

  • ★★1

    Virkelig stærkt sagt af Alex Vanopslagh twitter.com/casperdall/status/1570753078848262145

    Han er bund ærlig, selvom han ved det koster ham stemmer. Blandt andet, Derfor får han min!

    Det hjælper jo ikke at låne folk penge, eller lave endnu flere hjælpepakker..

    Det er som om regeringen aldrig har set Luksusfælden ;)

    MadMartigan17-09-22 08:40

  • ★★★★★★2

    Til gengæld er deres 1 regel ind, 2 regler ud tåbelig. Socialdemokratiet har sagt det samme nu - en regel ind, en regel ud.

    Det er sådan noget dogmatisk pjat, der er rent fluff. Antal af regler er ikke afgørende for, om noget fungerer - det er kvaliteten af de regler, der er. 

    Men jeg er ikke helt uenig i hans holdning - problemet her er bare, at det er helt og aldeles uden for virksomhedernes kontrol med de enormt store prisstigninger. Så markedskræfterne virker ikke på den måde, som de skal lige nu.

    Det samme med borgerne - det er fuldstændig vanvittigt, at folk nu skal sælge deres hus, fordi deres el- og varmepriser er steget så voldsomt. Det har ikke noget at gøre med, at man har været ufornuftig. Regeringens hjælpepakker er dog håbløse. Det havde været meget bedre at sætte fut på fjernvarme, støtte til varmepumper osv. - hvilket der selvfølgelig også er ventetid på.

    Guldager17-09-22 09:02

  • ★★★★1
    Det er som om regeringen aldrig har set Luksusfælden ;)

    Nej, det er jeg ret sikker på, de ikke har :)

    Tilgengæld kritiserer eksperten fra netop Luksusfælden det med at udskyde betalingen af el og varme:

    "Dem, der tager imod den her 'hjælp' - og det er hjælp i citationstegn! - det er folk, der i forvejen er presset langt ud økonomisk. For dem er det ikke nogen hjælp. Det er bare at udskyde problemerne."

    "Jeg læste om et forslag, hvor man midlertidigt fjerner moms og afgifter på energi. Det er da en fin måde at løse det på. Det andet er som at pisse i bukserne. Mere klart kan det ikke siges. At udskyde gæld er aldrig smart. Det forsvinder den ikke af."

    Jeg synes, man så det samme under corona - mange af de firmaer, der fik hjælpepakker og mulighed for at udskyde momsen, gik alligevel konkurs, og mange kæmper stadig med momsgælden, der forfalder nu. Jeg ved, at f.eks. Fantask er i økonomiske problemer, fordi de nu skal til at betale den manglende moms.

    chandler7517-09-22 12:47

  • ★★★★★★1

    Kan se at burhøns bliver forbudt nu. Der er en overgangsperiode på 12 år. Så er der god tid til, at alle ægproducenter kan omstille sig. Og før der bliver brok over, at så bliver æg dyrere, så skal man huske på, at konkurrencen på skrabe-, friland- og økoæg bliver hårdere.

    Guldager22-09-22 06:40

  • ★★★★★★1

    Jeg hørte noget interessant i dag, som ændrede lidt på min opfattelse af kød og klima-debatten. Det er fra min favorit-podcast, The Skeptics Guide to the Universe.

    De kom ind på, at selvom man i vestlige lande spiser alt for meget kød (især oksekød), så er det faktisk ikke en god ide at droppe kødspisning helt, og her er nogle af grundene:

    • Dyr brugt til kød kan bruge det landjord, som ikke er egnet til at opdyrke alligevel
    • Dyr er gode til at omsætte uspiseligt mad til spiselige kalorier - det gælder dog ikke, hvis man fodrer dem med noget, som mennesker også kan spise.
    • 50% af vores landbrug er afhængig af animalsk gødning.

    Pointen var altså, at en 100% vegetarisk kost måske ikke er en god ide alligevel. En anden pointe var dog også, at kødforbruget er alt, alt for højt og skadeligt for klimaet, så det skal stadig nedsættes.

    Ingen af grundene handlede om næring, for der er ikke noget i kød, man ikke kan få andre steder.

    Guldager 3-10-22 15:16

  • ★★★★★★2

    Har I for i øvrigt set denne video fra Dansk Folkeparti?

    www.youtube.com/watch

    Den er ovordnet set godt lavet og sikkert uhyre effektiv i forhold til sin målgruppe - men den er også komplet vanvittig.

    Jeg vil tro, at man kan lave en lignende video på mange andre grupper ved at cherrypicke på samme måde. 

    Ja - bander, vold og genopdragelsesrejse er et problem - men det er ikke unikt i forhold til muslimer.

    Og i forhold til det med tørklæder - der er regler for social kontrol, som fint dækker det, så vi behøver slet ikke bruge tid på at diskutere tørklæder i Folkeskolen. 

    I forhold til minareter, halal og ramadan - så føler jeg mig på ingen måder belemret af det, og jeg har endda et job, hvor især ramadan fylder for eleverne. Nu bor jeg selvfølgelig ikke ved siden af en minaret - men jeg har boet ved siden af en kirke, og det er fandeme træls, når de ringer om morgenen.

    Jeg forstår heller ikke, hvordan en mullah kan være belemrende.

    Burka og niqab bæres af mellem 150 og 200 kvinder - så det er næppe et problem. Et forbud gør for i øvrigt bare, at disse kvinder ikke kommer ud. Og igen - hvis det er social kontrol, så er der regler for det. Hellige krigere er et problem dog.

    Nej, vi skal ikke acceptere social kontrol, hellige krigere, bander og vold, genopdragelsesrejser, omskæring af børn under 18 osv., men vi skal heller ikke udskamme en hel religion, fordi det for det første ikke er unik for den religion, og for det andet er det en stor fejlsluntning af vurdere en religion ud fra de dårlige eksempler. Ja, det sker med begrundeles i islam, men nej, det er slet ikke alle muslimer, der er enige. 

    Nu bevæger jeg mig ud i spekulationer, og har altså ikke underbygget det næste jeg siger:

    De personer, der bliver hellige kriger, planlægger terror, sender på genopdragelsesrejser osv. er dem, der er bange for at miste deres rødder og kultur. I Danmark har vi et politisk klima, der gerne vil slette den muslimske identitet, og det vil få nogle muslimer til at blive mere ekstreme for at holde fast. Man kan ikke bare trække personers grundlag og identitet væk fra dem, og så forvente at de indfinder sig i en anden kultur. Det er virkelig vigtigt, at man viser, hvordan muslimer og "dansk kultur" (som ingen rigtig kan identificere alligevel) sagtens kan være i det samme samfund, hvilket de snildt kan. Men vi lever selvfølgelig et land, hvor jyder og københavnere har en masse fordomme om hinanen, så er det sgu svært at lære folk ikke at have fordomme om muslimer.

    Anekdote-tid: nu har jeg haft en del muslimske elever - og ingen af dem med tørklæde har givet udtryk for, de var tvunget til det (og ofte har de tyrkiske, muslimske piger ikke tørklæde). Jeg har ikke hørt en eneste muslim være nedladende eller uforstående overfor LGBTQ+-eleverne. Jeg har oplevet nogen, der er udsat for social kontrol - og igen: så er der instanser, der skal kontaktes. 

    Anyway - det var et rant fra sygesengen.

    Guldager 5-10-22 09:49

  • ★★★★★2

    Mon ikke Messerschmidt ærgre sig over at være født ca. 80 år for sent? ;D 

    davenport 5-10-22 09:57

  • ★★★★★★1

    Mon ikke Messerschmidt ærgre sig over at være født ca. 80 år for sent? ;D 

    Jeg ville ikke selv komme ind på den vinkel, men i forhold til det her med at opstille et så sort/hvidt-fjendebillede, så giver det bestemt grimme associationer...

    Guldager 5-10-22 09:58

  • ★★★★★2

    Man skal i hvert fald være afskåret en del fra virkeligheden, hvis man tror, at verden er så sort/hvid, som den reklame får den til at fremstå som. Men som Guldager også siger - den er virkelig velproduceret. Dét faktum alene kan sagtens vinde en del stemmer, for folk vil åh så gerne have underbygget deres egne tanker med en velskrevet omgang følelsesporno. Hvis det kan rykke et par stemmer fra Nye Borgerlige, foretrækker jeg da også Dansk Folkeparti som et bedre onde - de kan da i det mindste også snakke lidt politik.

    David Lund 5-10-22 10:14

  • ★★★★★2

    Hvad stemmer i ? Jeg har gennem de seneste år bevæget mig ret langt mod venstrefløjen. Især efter den omgang jeg har været i gennem de sidste 3-4 år. Vi skal helt væk, fra at straffe de svage, der skal indføres medmenneskelighed, vi skal stå sammen om at gøre det nemmere at være danskere, ligegyldigt hvad vores baggrund så måtte være. Vi skal bruge sund fornuft, navnlig i den offentlige sektor, og strege alle de forbandede regler. Og så er jeg træt af den stigmatisering, der bliver tillagt de jobsøgende. I min optik, vil 99% gerne finde et arbejde, og den ene % "dovne Roberter" kan fanme ikke retfærdiggøre 98 jobcentre. 

    Jeg synes også, at politikere skal kunne dokumentere i hvert tilfælde nogle års reelt arbejdserfaring, uden for Christiansborg eller universitetet. (Praktik jobs tæller ikke!)

    Og med den smøre, er jeg nok hverken blå eller midte. 

    Faktisk overvejer jeg at gå ind i lokalpolitik, men ved ikke helt hvordan. Min indgangsvinket tager udspring i det jeg ser på mit arbejde - at de ældre får serveret pulversuppe og frosne lorteting, når der både er mandskab, tid, penge og resurser til at gøre det selv. Der kan jo kobles en masse på mht. medmenneskelighed, og jeg kender et af vores byrådsmedlemmer, der stiller op for EL. (rigtig gammel ræverød hippie, med grå hestehale og det hele ;) ) En snak dér, kunne måske give mig nogle svar, men det er stadigt på tænkestadiet...

    davenport 5-10-22 10:31

  • ★★★★★★1

    når der både er mandskab, tid, penge og resurser til at gøre det selv

    Men - hvor ved du fra, der er mandskab, tid, penge og ressourcer til det? Og pulversuppe og frosne ting behøver ikke være dårligt. Det er med sikkerhed billigere end at have en kokkeuddannet til hvert plejehjem - det er jo derfor, de har lavet storkøkkener. Nu kender jeg ikke din kommune, og det kan meget vel være, at det er for dårligt der, men jeg føler mig ret overbevist om, at hvis der var ressourcer til det, så var det også, som du gerne vil have det.

    Ellers er jeg enig - og jeg synes dog, det er umuligt at finde noget, der rammer alt det, jeg søger.

    De Radikale har måske ikke den bedste politik i forhold til samfundets svageste, sammenlignet med Enhedslisten og SF, men omvendt så er jeg på ingen måde socialist og jeg er stor tilhænger af EU. Så jeg vælger De Radikale.

    Ift lokalpolitik, så er det letteste at melde sig ind i et parti, tænker jeg, og komme med til deres møder og udvalg.

    Nu ved jeg ikke, om du mener, du vil stille op til byrådet - det kan du egentlig bare forsøge på. Det kræver 25 underskrifter, og så er du opstillingsparat til et kommunalvalg.

    Guldager 5-10-22 10:53

  • ★★★★★★0

    Lige en tanke: hvis du kun har en enkeltsag - bedre mad i plejesektoren - så tror jeg, det er nemmere at få indflydelse ved at kontakte lokalpolitikere, der kæmper for det samme - invitere dem hen på din arbejdsplads. Gør opmærksom på problemet gennem lokalaviser og lokale Facebooksider. Så kan det være, der er nogen politikere, der bider på og tager sagen op - men det kan betyde, at du f.eks. skal snakke med en fra DF.

    Guldager 5-10-22 10:56

  • ★★★★★2

    Nu er jeg jo på ingen måde ny i faget, så jeg er udmærket klar over hvad ting koster i indkøb, hvordan man forvalter sin tid optimalt, hvordan man får det bedste ud af ens råvare osv. osv. Problemet i mandskabet, er at alle er uddannet ernæringsassistenter eller økonomaer. Med fare for slag, vil jeg vove at påstå, at de uddannelser svarer til en SOSU-hjælper ift. en sygeplejerske. (Tænker kok generelt) De har lært at måle af, hvilket er en god ting at kunne, men de har bestemt ikke lært at lave god mad, og er iøvrigt ved at være gamle og ud dateret. Jeg er den anden yngste blandt 14 medarbejdere og jeg er 47. Det er blevet et vanejob, hvor de er bange for nytænkning, for det betyder at man skal til at rubbe neglene. (Jeg ved fra andre kilder i køkkenerne, at det ikke kun er hos os det er sådan.)

    Ex.: de har fået besked på altid at slukke ovnen efter brug, men skal der varmes to æg, tændes den igen, i stedet for at koge de æg i en lille gryde. Det er logik for burhøns, men man skal ikke tænke selv. En industriovn koster i øvrigt en mindre herregård at tænde, især i disse tider.

    Lidt hovedregning: to, højst tre mand fra min gren af branchen, ville kunne udføre den samme slags arbejde på kortere, mere effektiv tid. En assistent starter på 26.000 x 14 x 12 = lidt over fire mill. om året - en kok får ca. 30.000, hvilket allerede der ville kunne spare i omegnen af 3 mill. om året. 

    Og til det med det frosne: det tager faktisk længere tid at koge en frossen Mou-suppe op, end den helt normale (gamle) måde at gøre det på + at så dufter det sgu af mad. (Vigtigt for målgruppens appetit og selve lysten til mad generelt.)

    I den måned jeg har været der, har vi lavet rigtig mad ca. 4 gange, dog er der altid indkøbt sovs og ingen friske grøntsager overhovedet.

    Så jeg har nu tænkt over det...

    davenport 5-10-22 11:56

  • ★★★★★★1

    Havde en herlig oplevelse i aftes - 10 piger (18-25 år gætter jeg på) med tørklæder stod i en parkeringskælder og sang, da jeg skulle hente min bil.

    Det var ikke en muslimsk sang - nej den ene havde åbenbart fødselsdag, så det var den gode danske med instrumenterne - den fik både på klaver og trommer mens de skreg og grinede.

    Jeg blev sgu i godt humør og vi vinkede til hinanden mens jeg kørte forbi. 

    Fremtiden ser en del bedre ud end hr. Messerschmidt og NB ynder at fremstille!

    Wayne 5-10-22 12:23

  • ★★★★★★0

    Jeg tror, at dine ledere vil ryste på hovedet, hvis du fremlægger dine bekymringer for dem. Jeg er ret sikker på, at de har regnet ud, hvad der vil være billigst. Og udregning er med sikkerhed ikke så simpel, som du gør den til. 

    Ernæringsassistenter og kokke er på niveau med hinanden rent uddannelsesmæssigt. Der er bare fokus på to forskellige tilgange til mad, så synes ikke man kan bruge din sammenligning. Ved en ernæringsassistent ikke mere om kost generelt og sammensætning af ernæringsrigtige måltider? Hvor en kok mere har fokus på teknikker og det gode mad?

    Men du nævner god mad - og det synes jeg, er en mere interessant diskussion - hvad skal der tilbydes af mad i plejesektoren? Jeg tror desværre, at storkøkkenmad er kommet for at blive, men her kan man selvfølgelig også lave mere eller mindre fabriksmad. 

    Guldager 5-10-22 12:24

  • ★★★★★1

    Jeg kan godt mærke, at det pirrer mig en del, når du jo som skolelærer bliver bedrevidende omkring noget jeg (endelig) har forstand på. Topledelsen i min kommune indenfor faget, går snart på pension, og de der skal overtage er 55+. 

    Endnu et forenklet eksempel: 5 beboere skal have aspargessuppe pga. synkebesvær samt småtspisende. De skal have 100 gr. hver. Der indkøbes en tønde aspargessuppepasta fra Knorr. Ca. 400 + moms. For at lave en halv liter af det samme, skal jeg bruge to glas asparges, vand, en sjat fløde og hønsekrudt. Mens det står, kan man lave alt mulig andet, men i et storkøkken står du ved gryden indtil det er færdigt. Så der skal kalkuleres med råvarer, tid og effektivitet. Og sådan er det hele vejen rundt.

    Men endnu vigtigere: duften af en flæskesteg, der breder sig med en grydefuld rødkål. Sådan duftede det, når jeg kom i det køkken, som min mor var leder for på et plejehjem, da jeg var lille. Nu lugter det bare af sterile hansker og rengøringsmiddel. 

    davenport 5-10-22 12:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen