Forum - Forum-tråd: Den politiske tråd

Den politiske tråd

  • 1

    Bruce, jeg må give dig, du har ordforrådet i orden og formulerer dig ganske interessant. Jeg håber at vi får en debat engang :-)

    Bobby Long23-12-18 02:19

  • ★★★★2

    Bruce, jeg må give dig, du har ordforrådet i orden og formulerer dig ganske interessant. Jeg håber at vi får en debat engang :-)

    Og endnu vigtigere, så har han ret;)

    T. Nielsen23-12-18 05:14

  • 4

    Måske, men hvis han vil debattere, så er det måske en god ide ikke at poste en halv roman med 50 links, men istedet for prøve at holde sig kort og præcist til emnet.
    Tror det er de færreste der gider bruge en halv dag på at skulle forholde sig til det. Jeg gør ihvertfald ikke.

    Aranyhajú Nyárszépe23-12-18 07:50

  • ★★★1

    Og der er heller ingen grund til at lave den stråmand på Guldager på forrige side, når nu han sagtens kan argumentere uden.

    Kruse23-12-18 11:16

  • 1

    Og endnu vigtigere, så har han ret;)

    Mht. hvad?

    Så vidt jeg kan observere, så debatterer Bruce, Aranyhajú Nyárszépe og Guldager forbi hinanden. At Bruce har ret gør ikke nødvendigvis at Aranyhajú Nyárszépe og Guldager heller ikke har ret :-)

    Bobby Long23-12-18 13:59

  • ★★★4

    JEG skal holde mig kort og præcist til emnet, men nu begyndte hele debatten om krænkelseshysteriet jo altså med, at man selv spredte sig ret så gevaldigt over hele spillepladen og dette ikke blot var et spørgsmål, om nogle følte sig legitimt krænket eller ej.

    Bare følgende er copy/pastet ud af Guldager og Nyárszépes første indlæg om krænkelseshysteriet og indeholder så mange postulater, at der i mine øjne er lukket kraftigt op for godteposen mht. at komme hele vejen rundt omkring, hvad dette hysteri indebærer af konsekvenser.

    Så ja, derfor kommer jeg med allerhelvedes lange indslag, fordi i min verden der er dokumentation og kildekritik på at imødegå postulater den mest seriøst form for debat.

    Guldager mente:

    1) ...det er ret uvæsentligt at beskæftige sig med.
    2) ...hvis personer reelt føler sig krænket, skal de så bare holde deres kæft?
    3) ... hvorfor skal andre bedømme, hvad det er ok at blive krænket over?
    4) ... Og hvorfor er det overhovedet vigtigt?

    Aranyhajú Nyárszépe mente:

    1) Jeg syntes det mest hysteriske ved det her krænkelsesshow, er dem der bliver krænket over at nogle føler sig krænket.
    2) Men Danmark er ikke længere et lille homogent land, men et multikulturelt samfund, med mange forskellige slags mennesker. Idealet om den blåøjede blonde arier er måske efterhånden noget der hører fortiden til?
    3) Jeg ser ikke den her tildens som noget der nødvendigvis er negativt, men måske nærmere som at man i nogle miljøer gerne vil være inkluderende og rummelige. Og så derfor forsøger at tage hensyn, der måske nogle gange overdrives lidt. Universiteter skal jo også rumme og give plads til mange forskellige slags mennesker
    4) ... men det er min klare opfattelse at intolerance og racisme har været stærkt stigende i de sidste par år. Hele tonen i debatten er efterhånden bundrådden, men mange lægger ikke mærke til det længere, fordi de er blevet vant til det.
    5) Specielt muslimer hader man som pesten herude.

    Folk må mene præcis lige det de vil. Det er et subjektivt emne, hvor man blot kan fremlægge for og imod og så må folk tage stilling.

    Hvis folk mener, at det er ok, at én krænket kan incitere censur af en sang fordi det ekskluderer, så må folk jo mene det samme med al kunst, litteratur, musik, film etc. hvis én måtte føle sin ære såret, eller ydmyget.

    Og derfor fremlægger jeg få eksempler på populære film og serier, som præcis på sammen vis vil indeholde ytringer, som vil KUNNE krænke og ekskludere minoriteter på deres seksuelle præference, på deres hudfarve, på deres kultur, på deres religion, på deres køn - som folk herinde kontinuerligt roser til skyerne for kvalitet og humor - hvis altså man insisterer på at udelade kontekst af ligningen.

    Hvorfor det overhovedet er vigtigt, lyder spørgsmålet? Fordi implikationen er ganske tydelig, hvis vi fører CBS' løsning ud i livet over én bred kam til al kultur, al kunst og alle ytringer, hvis én eller få blandt en minoritet trækker krænkelseskortet.

    1) Entartete Kunst fra nazitiden, hvor nogle sætter sig til doms over, hvad der er ok at udtrykke i kunsten eller ej
    2) Newspeak og Compelled speech. Censur af udtryk, ord, citater, historisk information.
    3) Lig med bogbrænding a la Fahrenheit 451. KU's Front politi rykker ud med flammekasterne, når der er krænkelser i farvandet. Krænkelser i ord, billeder og lyd.

    Overdrivelse? Hvorledes? Hvis en given subjektiv krænkelse hos ét eller få medlemmer af en minoritet kan afstedkomme censur af ytringer uden at have kontekst for øje, hvad er så forskellen til advarslerne i de dystopiske klassiske romaner?

    Aldous Huxley Brave New World, Ray Bradbury Fahrenheit 451, Orwell 1984

    Bruce23-12-18 15:09

  • ★★★0

    Nu har jeg ikke fulgt meget med i debatten omkring den 100 år gamle sang, men snakker folk virkelig om decideret at censurere den? Jeg er helt med på, at Danmark har ændret sig noget de sidste 100 år, og selvfølgelig er der nogen, som teksten vil pisse lidt af i dag (og det skal der være plads til), men jeg mener ikke at svaret er censur, så hvis det er på tale, bør flere råbe op. Hvis der ikke er tale om censur, skal jeg lige til at læse jeres debat forfra, for så er der et eller andet, jeg har misforstået.

    David Lund23-12-18 15:57

  • ★★★1

    Nu har jeg ikke fulgt meget med i debatten omkring den 100 år gamle sang, men snakker folk virkelig om decideret at censurere den? Jeg er helt med på, at Danmark har ændret sig noget de sidste 100 år, og selvfølgelig er der nogen, som teksten vil pisse lidt af i dag (og det skal der være plads til), men jeg mener ikke at svaret er censur, så hvis det er på tale, bør flere råbe op. Hvis der ikke er tale om censur, skal jeg lige til at læse jeres debat forfra, for så er der et eller andet, jeg har misforstået.

    Der er masser af forskellig viden om emnet pt.

    Censuren omhandler, at CBS "fyren" som lyttede til krænkelsen sagde, at CBS nok ikke vil spille sangen igen. Og det er denne "tagen til indtægt" og efterfølgende selvcensur, som debatten i bund og grund omhandler.  

    Denne er nok den mest satiriske og vinkler fra "min subjektive side"

    jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11083073/nation-brandingprofessor-slaar-til-mod-ung-blond-pige-eller-hvad-foregaar-der-egentlig-paa-cbs/

    I denne svarer to "eksperter"

    "Når man hiver 'Den danske sang' ud af sin samtid og ind i nutiden, går det galt", lyder det fra to musikkyndige.

    www.bt.dk/samfund/eksperter-derfor-fik-cbs-underviser-den-danske-sang-galt-i-halsen

    Her har man en debat på P1, hvor bl.a. Tara Skadegaard fra KUs Front og Alternativets Carolina Magdalena Meyer er fortalere for både at finde frem til og lytte til krænkelserne.

    www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2018-12-19

    Bruce23-12-18 16:17

  • ★★★1

    Men...ingen har plæderet for censur her i tråden...

    Guldager23-12-18 17:02

  • ★★★3

    Men...ingen har plæderet for censur her i tråden...

    Men censur er umuligt ikke at betragte som en af elementerne som man SKAL forholde sig til. Både fordi Den Danske Sang Er En Ung Blond Pige sagen førte til selvcensur og fordi censur, uanset du vil det eller ej, er en implicit del at skulle forholde sig til i konsekvensen af dine udsagn, når du skriver:

    1) Og hvorfor er det overhovedet vigtigt?
    2) Hvorfor diskuterede vi så ligegyldige ting såsom krænkelser?

    Fordi det fører til censur? Længere er den ikke!

    Så er censur, da en uomtvistelig del af ligningen og debatten, eftersom dette var det tydelige udfald af CBS sagen og sangen Baby Its Cold Outside.

    Bruce23-12-18 17:23

  • ★★★2

    Men problemet er, at du forudsætter nogen konklusioner og argumenterer i mod dem, selvom ingen har lavet de konklusioner. Oven i købet på en måde, så det er umuligt at forholde sig til (der af mit Gish Gallop-link). Og også på en måde, hvor du indirekte nedgør folk. Og med en voldsom sammenblanding af holdning og objektivitet.

    Det er hvert fald min oplevelse og grunden til jeg ikke gider diskussionerne. Så... Nok fra mig herfra :) 

    Guldager23-12-18 17:56

  • ★★★4

    Men problemet er, at du forudsætter nogen konklusioner og argumenterer i mod dem, selvom ingen har lavet de konklusioner. Oven i købet på en måde, så det er umuligt at forholde sig til (der af mit Gish Gallop-link). Og også på en måde, hvor du indirekte nedgør folk. Og med en voldsom sammenblanding af holdning og objektivitet.

    Det er hvert fald min oplevelse og grunden til jeg ikke gider diskussionerne. 

    Det er vi så - også :) - uenige om.

    Jeg forudsætter ikke, jeg postulerer en konklusion, som jeg ser afledt, hvis man bruger CBS' ageren som præcedens. Det er irrationelt at tro, at Den Danske Sang Er En Ung Blond Pige sagen er en tag-selv-buffet, hvor krænkelser af en minoritet retfærdiggør censur i en sammenhæng, men ikke i andre analoge forhold om krænkelser i kultur, historie og kunst. 

    Og mht. dit gish gallop link, kan jeg kun svare, som jeg gjorde tidligere:

    "" ....  without regard for accuracy or strength of the arguments."

    Det kræver jo så reelt, at du imødegår den vedlagte dokumentation på dens korrekthed og jeg skal hellere end gerne stå på mål i faktamæssig henseende for de kilder jeg har bragt :)

    Du har ikke forsøgt at imødegå nogle af de kilder eller den dokumentation jeg har lagt på bordet. Du har forsøgt at afskrive dig fra at forholde dig til dem og fred være med det, hvis det bliver for omfattende at åbne alle de døre, som der nu engang er banket på.

    Og derfor giver jeg heller ikke særlig meget for postulatet, at jeg sammenblander holdning og objektivitet. Hvis du vil bevise det, så må du jo også tage debatten på kilder og dokumentation, ellers må vi også bare erklære os uenige heri.

    Jeg nedgør absolut Tara Skadegaard Nielsen fra Front, uden tvivl. Jeg foragter hendes værdier og normer af hele mit hjerte. Hun er symbol på alt ufrit jeg hader. Hendes virksomhed er at underminere den vestlige sammenhængskraft. Det er ren politisk ideologi.

    Jeg nedgør også krænkelseshysteriets ophav og endemål, fordi jeg netop mener, at dette er udtryk for en totalitær fascistisk tankegang som ligger bag, som trækker tråde direkte til de dystopiske klassikeres advarsler. Det er ikke noget, som jeg ser med milde øjne på og derfor har jeg også til hensigt at gøre brug af satire samtidig med jeg dokumenterer imod.

    Det er på disse præmisser oplysningstiden har imødegået bl.a. dogmer gennem historien. 

    Bruce23-12-18 18:13

  • ★★★0

    Så... Nok fra mig herfra

    Guldager23-12-18 18:49

  • ★★★0

    Helt fint :)

    Bruce23-12-18 19:58

  • ★★★1

    Så er den gal igen på Københavns Universitet:

    politiken.dk/indland/art6968235/Lektor-i-biologi-kom-til-at-tale-om-m%C3%A6nd-og-kvinder.-Det-g%C3%B8r-han-ikke-igen

    Tidlige fik undervisere, der netop havde kritiseret de nye retningslinjer i forhold til krænkelser på universitetet ellers at vide, at de ikke behøvede at frygte for den akademiske frihed. Men her er så eksemplet på, at de rent faktisk havde ret i deres bekymring.

    NightHawk15-01-19 20:54

  • ★★★1

    Har dem af jer, der synes det her med køn er tosset, nogensinde snakket med nogen, der ikke identificerer sig som værende mand eller kvinde? Det er jo ikke fordi, de lige pludselig har det sådan - men det er nu tiden er til at debattere det. Der findes altså en del mennesker, der ikke har og aldrig har haft det godt med at skulle passe ind i mand-kvinde-dikotomien. Hvis man fra samfundets side konstant er tvunget til at skulle tilpasse sig fastlåste kønsroller, som man ikke selv er en del af, så er det ikke specielt fedt. Og det må eddermame være træls at være vidne til, at rigtig mange kalder dem for tossede og bliver ved med at påstå, at man kun kan være mand eller kvinde. Det må eddermame være træls at blive latterliggjort konstant, fordi "der-findes-kun-to-køn"-mennesker ikke engang vil prøve at forstå, hvad det vil sige at være intetkøn, midt-i-mellem osv.

    Jeg ved fra 1. håndskilder, at det er et ret alvorligt emne fra de ikke-binære tænkende. Ja - det kan betyde, at vi skal ændre på sproget og vores måde at tænke på. Men det gør vi hele tiden. Der er masser af ord, der nu anses for arkæiske eller stødende, der før var accepteret. Og det er jo ikke fordi, at nogen bliver bedt om at opgive deres køn - det handler egentlig bare om at vise hensyn. Jovist er der eksempler, hvor man ryster lidt på hovedet, men skulle man måske ikke prøve at høre, hvad de her folk har at sige? Høre på, hvordan en hverdag, hvor deres måde at have et køn på ikke passer ind, ikke er repræsenteret og ikke tages alvorligt? Det virker som om, at folk tror det er en modedille - det er det ikke. Det er en gruppe af mennesker, der endelig har fået taletid, og det skal de sgu have lov til.

    Guldager15-01-19 22:09

  • 0

    Så er den gal igen på Københavns Universitet:

    politiken.dk/indland/art6968235/Lektor-i-biologi-kom-til-at-tale-om-m%C3%A6nd-og-kvinder.-Det-g%C3%B8r-han-ikke-igen

    Tidlige fik undervisere, der netop havde kritiseret de nye retningslinjer i forhold til krænkelser på universitetet ellers at vide, at de ikke behøvede at frygte for den akademiske frihed. Men her er så eksemplet på, at de rent faktisk havde ret i deres bekymring.

    Jep og det er endda lang tid siden jeg læste om den "sag", men det har åbenbart taget lidt tid før foragelseshystaderne har opdaget den.
    Nu er det så heller ikke fordi der overhovedet er nogen sag, eftersom der aldrig er blevet indgivet en formel klage. Det er ikke andet end varm luft.

    Aranyhajú Nyárszépe15-01-19 22:10

  • ★★★3

    Guldager, hvem er det du snakker til?

    Jeg respekterer skam fuldt ud, at andre identificerer sig som det de har lyst til, og nej jeg tror ikke det er en modedille, og ja selvfølgelig skal man da behandle alle med respekt.

    Men hvor er respekten henne den modsatte vej og hvor er viljen til at indgå i en dialog, hvis man ikke er enig i, at der er mere end to køn. Må dem der kun mener det sidstnævnte overhovedet stadig have denne mening, eller skal man bare makke ret fordi en minoritet forlanger det? Og hvorfor skal en bestemt gruppe tildeles særrettigheder, der gør det muligt for dem, at diktere hvad alle andre skal mene, tænke og sige?

    Jeg har altid talt for minoriteters ret til at have samme rettighedder som alle andre. Men der hvor kæden springer af er når nogle får uddelt sær-rettigheder, hvilket er det der er tilfældet lige i øjeblikket og som man se sprede sig som en steppebrand på universiteter stort set alle steder i vesten. 

    Selvfølgelig skal de ikke-binære osv. have lov til at sige deres menig og demonstrere. Men de har absolut ingen ret til at bruge denne ret til at forsøge at lukke munde på andre, der er uenige og få indført censur og omskrivning i alt lige fra historiebøgerne til kunst verdenen. Det er jeg til gengæld kæmpe stor modstander af.

    NightHawk15-01-19 22:31

  • ★★★1

    Jep og det er endda lang tid siden jeg læste om den "sag", men det har åbenbart taget lidt tid før foragelseshystaderne har opdaget den.
    Nu er det så heller ikke fordi der overhovedet er nogen sag, eftersom der aldrig er blevet indgivet en formel klage. Det er ikke andet end varm luft.

    Det er sådan set det at nogle klager over en bagatel og det at den pågældende underviser vælger at ændre på sin undervisning fremadrettet, der er pointen i den artikel. 

    Men det undrer mig ikke, at du ikke kan se det problematiske i denne pointe eftersom, at du også havde svært ved at forstå, hvad der var galt i Henrik Marstalls forslag om at forbyde udklædningsfester med henvisning til, at det var racisme og hvid imperialisme.

    Prøv at se dette eksempel og se om du kan se, hvad der er galt her:

    www.nytimes.com/2017/06/01/opinion/when-the-left-turns-on-its-own.html

    NightHawk15-01-19 22:35

  • ★★★0

    Har dem af jer, der synes det her med køn er tosset, nogensinde snakket med nogen, der ikke identificerer sig som værende mand eller kvinde?

    Jeg respekterer skam fuldt ud, at andre identificerer sig som det de har lyst til,

    Guldager hvem er det du snakker til?

    Så er det ikke dig, det er møntet på :)

    Jeg har ikke fulgt vildt meget med, men kan du komme med nogle eksempler, hvor det er deciderede særrettigheder? 

    Guldager15-01-19 22:30

  • ★★★1

    Så er det ikke dig, det er møntet på :)

    Jeg har ikke fulgt vildt meget med, men kan du komme med nogle eksempler, hvor det er deciderede særrettigheder? 

    Loven mod diskrimination i Canada også kaldet Bill-C-16 (som var hele omdrejningspunktet i Jordan Petersons kritik) er netop lavet med henblik på at give transkønnede/ikke-binære en sær-ret, der desværre gør det muligt for dem der ønsker det at misbruge loven til selv at diskriminere og indføre cencur i mod andre. 

    NightHawk15-01-19 22:57

  • ★★★0

    Loven mod diskrimination i Canada også kaldet Bill-C-16 (som var hele omdrejningspunktet i Jordan Petersons kritik) er netop lavet med henblik på at give transkønnede/ikke-binære en sær-ret, der desværre gør det muligt for dem der ønsker det at misbruge loven til selv at diskriminere og indføre cencur i mod andre. 

    Hvordan er det en sær-ret at tilføje dem som en relevant gruppe, der kan diskrimineres imod i den eksisterende lov. Mener du også at homoseksuelle har en sær-ret siden de allerede var inkluderet i loven?

    Jeg har læst Bill C-16 igennem og jeg kan ikke se, hvordan transkønnede nu får muligheder for at “misbruge loven”, som ikke i forvejen er muligt for homoseksuelle, religiøse, handicappede osv.

    Her er et link til lovforslaget: www.parl.ca/DocumentViewer/en/42-1/bill/C-16/royal-assent

    Kan du ikke pointere for mig det problematiske i teksten? Og altså ikke bare linke til en tredje parts fortolkning.

    Kruse15-01-19 23:26

  • 1

    Har dem af jer, der synes det her med køn er tosset, nogensinde snakket med nogen, der ikke identificerer sig som værende mand eller kvinde? Det er jo ikke fordi, de lige pludselig har det sådan - men det er nu tiden er til at debattere det. Der findes altså en del mennesker, der ikke har og aldrig har haft det godt med at skulle passe ind i mand-kvinde-dikotomien. Hvis man fra samfundets side konstant er tvunget til at skulle tilpasse sig fastlåste kønsroller, som man ikke selv er en del af, så er det ikke specielt fedt. Og det må eddermame være træls at være vidne til, at rigtig mange kalder dem for tossede og bliver ved med at påstå, at man kun kan være mand eller kvinde. Det må eddermame være træls at blive latterliggjort konstant, fordi "der-findes-kun-to-køn"-mennesker ikke engang vil prøve at forstå, hvad det vil sige at være intetkøn, midt-i-mellem osv.

    Fra en biologisk vinkel, piger/damer har to X-kromosomer - det har drenge/mænd ikke. Alveredens plastikoperationer eller ens selvopfattelse ændrer ikke på denne biologiske kendsgerning. At der findes individer som rent psykologisk/åndeligt er modsat-kønnet ift. til deres krop, er stort set et uundgåeligt resultat af evolutionen. At verdenens samfund ikke er mere tolerante overfor hinanden, har især noget at gøre med medierne.

    Bobby Long16-01-19 00:10

  • ★★★1

    Hvordan er det en sær-ret at tilføje dem som en relevant gruppe, der kan diskrimineres imod i den eksisterende lov. Mener du også at homoseksuelle har en sær-ret siden de allerede var inkluderet i loven?

    Ok, fair nok, kan godt være jeg fik blandet tingene sammen her angående særrettighedder. Jeg burde tidligere have skrevet, at en gruppe tildeles en særlig status, hvor deres meninger vejer tungere end alle andres, frem for at hive rettigheder med ind over. Og nej, til det sidste du spurgte om.

    Jeg har læst Bill C-16 igennem og jeg kan ikke se, hvordan transkønnede nu får muligheder for at “misbruge loven”, som ikke i forvejen er muligt for homoseksuelle, religiøse, handicappede osv.

    Her er et link til lovforslaget: www.parl.ca/DocumentViewer/en/42-1/bill/C-16/royal-assent

    Kan du ikke pointere for mig det problematiske i teksten? Og altså ikke bare linke til en tredje parts fortolkning.

    Jeg kan blot svare det samme som sidst (nedenstående tekst i kursiv er fra en diskussion angående Mix festivallen), da jeg læste lovgivningen igennem på det tidspunkt, og der ud over henvise til Linsey Shepard skandalen som det værste eksempel på at misbruge loven. Det er muligt at andre grupper også kan misbruge loven, men jeg forholder mig først og fremmest til dem der gør det lige nu og her i forbindelse med de magtkampe, som man ser udspille sig på universiteterne og her er det bl.a. transkønnede og ikke-binære aktivister, der udnytter den lov til at tromle hen over alt og alle der måtte være uenige med dem.

    "Nu har jeg lige fået læst op på loven, "Bill C-16", og det er uden tvivl en lov, som er lavet med henblik på at sikre transkønnede osv. rettigheder, der sikrer beskyttelse mod bl.a. diskrimination og hadforbrydelser. Som jeg lige umiddelbart læser det, har loven ikke til hensigt at straffe nogen med hverken bøder eller fængselsstraf, hvis man enten nægter at bruge de pågældende stedord, glemmer at bruge dem, eller kommer til at bruge de forkerte stedord.

    Men loven er heller ikke helt klar i spyttet, synes jeg, og i forhold til at blive straffet i forbindelse med at diskriminere, er det åbenbart et tolkningspørgsmål angående hvor mange gange man i så fald kan tillade sig at enten nægte at bruge stedordene, glemme at bruge dem, eller komme til at bruge de forkerte stedord, før end at det så bliver opfattet som værende bevidst diskrimination/chikane. Her er det, at jeg synes det bliver en glidebane. For hvordan vurderer man om det er en bevidst handling, der har til formål at genere en anden person, hvis vi taler om forglemmelser eller, at man som eksempelvis underviser ikke kan holde hoved og hale i, hvem der skal tiltales hvad og i hvilken form.

    Hvori ligger det rimelige eksempelvis i at en medstuderende eller underviser der ikke selv er en del af LGBT+ miljøet skal straffes, fryses ude, chikaneres og måske endda risikere at blive suspenderet eller miste sit job uden at have onde hensigter blot fordi, at nogen mener, at de har det uden reelt set at kunne bevise dette. Og er en sådan reaktion fra de transkønnede/intetkønnede osv, der ønsker at straffe andre på den måde ikke meget dobbelmoralsk oven i hatten, hvis man tænker på at loven netop skulle sikre, at de ikke selv bliver udsat for diskrimination og chikane.

    Hvad angår Jordan Peterson og den efterhånden lange konflikt han har haft med LGBT+ aktivist-grupperinger og sympatisører fra venstrefløjen i skikkelse af andre professorer og undervisere, er det egentlig spøjs at se hvordan at sidstnævnte forholder sig til loven på en måde, som slet ikke var hensigten. Loven siger jo klart, at man som udgangspunkt ikke skal straffes blot fordi, at man nægter at bruge de nye stedord/kønsidentiteter. Men dette er jo alligevel sket for Jordan Peterson i form af at få reprimander og blive hængt ud som nazist, ligesom andre elever - hvor eksemplet med  Lindsey Shepard er et af de mest groteske - er blevet forsøgt straffet, ydmyget, udstillet og usynliggjort blot fordi, at de havde en mening som gik imod den fælles konsensus af holdninger som professorer og undervisere der tilhører den yderste venstrefløj og de mest rabiate LGBT+ aktivister og SJW'ere har slået på tromme for.

    Dvs. at man i sidste ende bevidst går ind og udnytter den lov, som er med til at sikre transkønnede rettighedder og som alle - inklusiv Jordan Peterson - er enige i at de selvfølgelig skal have, som et værktøj, eller våben om man vil, i en større politisk-ideologisk kamp, hvor man både bruger loven til at chikanere andre med og samtidig bruger den til at retfærdiggøre censur. Dermed har Jordan Peterson, hvad end man måtte mene om ham, rent faktisk fuldstændig ret når han påstår, at ytringsfriheden er under angreb."

    NightHawk16-01-19 00:34

  • ★★★2

    Men dette er jo alligevel sket for Jordan Peterson i form af at få reprimander og blive hængt ud som nazist

    Hvad har det med loven at gøre? Det er jo enkelte personer, der udtaler sig, og ikke staten der kalder ham for nazist?

    Ytringsfriheden er ikke under angreb, for JBP er ikke blevet straffet for noget som helst.

    Og Lindsey Shepherd er endnu en ikke-historie, hvor universitetet har sagt, de optrådte forkert, ingen love blev brudt og staten ikke har været involveret.

    Så jeg kan ikke se nogen særrettigheder nogen steder. 

    Guldager16-01-19 06:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen