Tak for din definition af woke. Det er på ingen måde sådan, jeg betegner det at være woke.
For mig er woke netop som NSF siger, at man anerkender strukturel racisme, man anerkender transpersoners oplevelse, man anerkender generelt ulighed baseret på hudfarve, køn og præferencer.
Wokeisme er et 100% opfundet begreb af især konservative, der især er anti-trans.
---
I forhold til dit eksempel med en 9-årig: jeg kan faktisk ikke se noget problem med det. For det første, så er det jo ikke sikkert, at hun helt forstår, hvad panseksuel betyder, så bare fordi hun bruger disse ord, er det ikke sikkert, det er specielt præcist defineret for hende.
For det andet, så er ens seksualitet og køn i langt overvejende grad noget, man er født med. Så - man kan ikke bare blive trans eller homo, hvis man ikke i forvejen er genetisk disponeret for det. Det er ikke sikkert, man bliver trans eller homo, hvis ens miljø ikke tillader det - eller man aldrig bliver disponeret for begreberne - men det vil så også være de personer, der ofte har det dårligt med sig selv. Derfor er tidlig opbakning essentielt for et godt liv.
De fleste LGBTQ+-personer har en oplevelse fra de er meget unge af, at de ikke helt er som de andre. For de fleste børn betyder det ikke så meget - det kan være en pige, der heller vil gå i drengetøj - men når man bliver ældre, og det så bliver kædet sammen med ens seksuelle præferencer, så giver det ofte meget mere mening for forældrene og en selv, hvorfor ens barndom var, som den var.
---
Det med kattene føles som en utrolig halv historie, må jeg nok indrømme. Hvis nu de to børn, der er katte, føler sig mobbet (eller de blot furries?) af ham, så skal han da til samtale? Og selvfølgelig skal man acceptere det og tolerere det. Man må gerne synes, det er fjollet, dumt og latterligt og for woke, men derfor skal man da uanset hvad tolerere, at ens medmennesker vælger at leve deres liv på en måde?