Er lige kommet hjem efter at have været på besøg hos mine forældre for at se FA Cup finalen mellem Leicester og Chelsea. Det var en dejlig aften med god mad og dessert, og så med en forrygende kamp som ekstraguf. Første halvleg var på det jævne og meget taktisk. Men så kom der sgu gang i den i anden halvleg og kampen udviklede sig til en vaskeægte pokalkamp, der havde det hele.
Et fantastisk langskudsmål af Yuri Tielemans og så var Leicester foran 1-0. Så fulgte to verdensklasse-redninger af Kasper Schmeichel og en kontroversiel Var-kendelse, som gjorde at Chelseas udligning 2 minutter før tid blev annulleret. Tilmed havde det den krølle, at det var et selvmål af Leicesters gode gamle kaptajn Wes Morgan.
Heldigvis blev han - i en af sine sidste kampe for Leicester - ikke skurk da målet blev annulleret, og så fulgte 5 minutters overtid, hvor jeg og mine forældre sad helt ude på kanten af sofaen med svedige håndflader og hjertebanken. Men det holdt fanme hele vejen hjem og så kunne jublen bryde løs på Wembley og hjemme i stuen.
Jeg havde gåsehud og tårer i øjnene, da Wes Morgan og Kasper Schmeichel løftede pokalen og igen da Brendan Rodgers og klubbens ejer - som sendte en smuk hilsen til sin afdøde far - blev hyldet af spillerne, samt da en fuldstændig smadret træt Jamie Vardy gik amok i en herlig dans.
youtu.be/AeNhagps-LQ
youtu.be/MEUrMCiBXLw
youtu.be/2sy8MZBfEEM
Det var på mange måder et stort øjeblik i klubbens historie, da pokalen blev løftet mod himlen i den smukkeste guldregn, og en stund jeg som fan aldrig vil glemme.
Kæmpe stort tillykke til Leicester, alle spillerne og deres fantastiske team. :)