T. Nielsen ville have anbefalinger til B-film, og så kom jeg til at tænke: hvad udgør en "god" dårlig film?
Ofte siger man jo "så dårlig den er god", men der er også film, der bare er dårlige.
Jeg tænker, at der er hvert fald tre ting, der ligesom skal være opfyldt, for at det bliver en seværdig film:
- Tempo: der bliver nødt til at være et vist tempo, for hvis man skal se film med dårlige effekter, dårlig dialog og dårlig handling, så må den ikke blive for langsom - ellers bliver det uudholdeligt.
- Dialog: den skal være plat, quotable, men stadig nogenlunde leveret.
- Absurditet: hvis der er noget lettere absurd over handlingen, så er det også en fordel. Mange af disse dårlige film kan dog have en uforståelig eller fuldstændig ligegyldig handling.
Hvad siger I andre b-film afficionados? Hvilke husker I og hvilke var bare spild af tid?