Forum - Forum-tråd: Game Of Thrones - sæson 8 (indeholder spoilers!)

Game Of Thrones - sæson 8 (indeholder spoilers!)

  • ★★★★0

    Lidt for gumpetunge dialoger, især i starten. Selv om jeg tildels forstår karakterernes bevæggrunde, så synes en del i afsnittet forekommer mig en bet umotiveret, eller i hvert fald lidt for “pludseligt”. Hele Daenerys amokløb går måske så egentlig godt i tråd med hendes storyarc. Alligevel er der lidt Anakin Skywalkers turn to the dark side over det. Serien har heller ikke længere evnen til at twiste så man chokeres og overraskes. Men ok, mægtigt underholdende, trods lidt svage effekter hist og her og den lidt hurtige død på flere af de tunge karakterer (hvis de alle er døde?). 

    T. Nielsen13-05-19 21:36

  • ★★★0

    Som enkeltstående afsnit synes jeg nu godt om det. Mit problem er opløbet hertil, og derfor køber jeg det ikke ligeså meget, som jeg burde. Havde de brugt tid til optakten til det her, og virkelig formået at udvikle karaktererne i den retning, så ville jeg nok være helt tosset med det afsnit.

    David Lund13-05-19 21:57

  • ★★★0

    Angående Dany’s arc, så mangler der måske bare lige et led eller en sammenføjning af alle de træk og tegn, der har ledt til Mad Queen. De har hele tiden været der, og det har uden tvivl også været GRRM’s plan, men fordi at Weiss og Benioff gerne vil videre(virker det til), har de skåret ned på antal afsnit og det får overgangen til at føles en anelse abrupt. Ligesom med at Jamie tager til Cersei for at dø sammen med hende. Det er uden tvivl karakterens mål, men når han går fra det ene stadie til det andet på få minutter fordelt over to afsnit, så virker det forhastet.

    Kruse13-05-19 21:57

  • ★★★1

    Det er vi ret enige omkring. Super ærgerligt at de havde så travlt, for karakterernes udvikling giver da bestemt mening, og det har peget i den retning i et stykke tid. Det er bare utroværdigt leveret, når udviklingen hovedsageligt foregår i en håndfuld afsnit, der slet ikke eksisterer.

    David Lund13-05-19 22:03

  • 0

    Jeg vil citere denne artikel på DR - for den siger det så godt.

    www.dr.dk/nyheder/kultur/film/glem-al-logik-game-thrones-styrer-direkte-mod-det-ultimative-finale-brag

    Det, jeg elsker allermest ved 'Game of Thrones' i sin sidste sæson, er, at den er så meget under huden på folk, at alle føler medejerskab. Alle har deres version af, hvordan den burde være. Det er som en helt særlig sportsgren, hvor de fleste seere (mig selv inklusiv) føler sig som den pensionerede træner, der kunne have gjort det hele meget bedre.

    Det, som folk er allermest frustrerede over i det seneste afsnit, er, at slaget mod Cersei i Kings Landing er ovre, før det er begyndt. Det Gyldne kompagni bliver most, Drogon brænder Pilou Asbæks skibe - og i øvrigt alt andet. Hvorfor så mange sæsoner med at samle hære, hvorfor skulle Pilou Asbæk være med, bare for at kunne dø på en strand uden at have udrettet noget? Cersei var engang den mest udspekulerede, geniale skurk i De syv kongeriger, hvordan kunne hun overvurdere sine chancer så meget?

    Sandheden er jo nok: Fordi der kun er ét afsnit tilbage.

    Der er ikke plads nok til, at vi kan have en langstrakt konflikt eller forhandling om overgivelsens betingelser. Der har ikke engang været tid til at vise, hvad der foregik bag Cerseis mure. Til gengæld får vi en slutspurt af en anden verden, hvor man ikke får chancen til at trække vejret.

    Og hvad havde alternativet været? At serien skulle udvikle sig til en langsommelig sæbeopera eller filmet slægtsroman? Hver sin smag, men jeg ved ikke om jeg havde hængt på til sæson 22 af Glamour med drager.

    Tiany13-05-19 22:06

  • ★★★0

    Overdrivelse fremmer forståelsen - én sæson mere havde været rigeligt. Eller endda bare 4 afsnit mere i denne sæson. Alt ville pynte på en hæsblæsende men utroværdig slutspurt, for sæbeoperaen har altid været seriens største force i mine øjne - spillet mellem karaktererne, og ikke så meget forløsningen mellem dem.

    David Lund13-05-19 22:09

  • ★★★★0

    Angående Dany’s arc, så mangler der måske bare lige et led eller en sammenføjning af alle de træk og tegn, der har ledt til Mad Queen. De har hele tiden været der, og det har uden tvivl også været GRRM’s plan, men fordi at Weiss og Benioff gerne vil videre(virker det til), har de skåret ned på antal afsnit og det får overgangen til at føles en anelse abrupt. Ligesom med at Jamie tager til Cersei for at dø sammen med hende. Det er uden tvivl karakterens mål, men når han går fra det ene stadie til det andet på få minutter fordelt over to afsnit, så virker det forhastet.

    Det er meget godt skrevet Kruse. 

    T. Nielsen13-05-19 22:10

  • ★★★0

    @Tiany: Men at der er så kort tid tilbage er jo en situation de selv har valgt. HBO ville gerne kaste flere penge efter flere afsnit, men Weiss & Benioff var afklarede med, at de ikke skulle bruge flere afsnit til at fortælle historien. Det mener at sæsonen hidtil har modbevist. Og de andre sæsoner har ikke forfaldet til gemen sæbeopera, så hvorfor denne sæson skulle have gjort det samme, hvis man havde valgt en regulær sæsonlængde køber jeg ikke som argument.

    Kruse13-05-19 22:14

  • 0

    Jeg vælger at tro, at lige meget om vi havde fået 4 afsnit mere, så havde folk heller ikke været tilfredse.

    Serien er stadig god, men er blevet noget udvandet siden serien overhalede bøgerne. 

    Og selvfølgelig ville HBO gerne smide penge i flere afsnit, de kan jo se enden på deres gulvkalv. 

    Tiany13-05-19 22:37

    Der er nok ofte en sandhed i, at når noget bliver stort og populært nok, så begynder kritikken også at skinne mere igennem. 

    T. Nielsen13-05-19 22:45

  • 0

    Jeg mindes da at både Breaking Bad og Sopranos havde tilfredsstillende afslutninger. Game of Thrones havner i samme kasse som LOST, der også havde så utrolig meget potentiale, men som desværre tabte fokus i de(n) sidste sæson(er).

    Kyllingebenet13-05-19 22:50

  • ★★★1

    Jeg vælger at tro, at lige meget om vi havde fået 4 afsnit mere, så havde folk heller ikke været tilfredse.

    Serien er stadig god, men er blevet noget udvandet siden serien overhalede bøgerne. 

    Og selvfølgelig ville HBO gerne smide penge i flere afsnit, de kan jo se enden på deres gulvkalv. 

    Jeg kan jo kun snakke for mit eget vedkommende. Jeg synes at karakterernes udvikling og story arcs giver fin mening. Jeg mangler bare de par afsnit, der får det til at hænge sammen. Der bliver sprunget fra den ene yderlighed til den anden uden nogen mellemliggende forklaring. Naturligvis er der dele, jeg stadig ville være skuffet over. Jamies årlange udvikling blot for at få ham tilbage til square one f.eks. Varys der går fra den snu mand i skyggerne til pludselig at tale højlydt om sit forræderi er noget andet. Men jeg vil give dig ret i, at en afslutning på et så populært fænomen næsten kun kan gå galt. Det er bare ærgerligt, når lige præcis denne serie netop har potentialet til at gøre det meste rigtigt ved bare at bruge lidt tid til at underbygge sine karakterers beslutninger.

    David Lund13-05-19 22:57

  • ★★★★0

    Jeg mindes da at både Breaking Bad og Sopranos havde tilfredsstillende afslutninger. Game of Thrones havner i samme kasse som LOST, der også havde så utrolig meget potentiale, men som desværre tabte fokus i de(n) sidste sæson(er).

    Breaking Bad var ifm bedst i de to sidste sæsoner. De kunne hamle op med de bedste sæsoner af GoT. 

    T. Nielsen13-05-19 22:55

  • ★★★0

    Cersei er død. Fuck 'em.

    Sansa og Tyrion ender på tronen. Jon stikker Daenerys ihjel og dermed også sig selv, da det er afslutningen på Jons Lord of Light "deal". 

    Og om 2 uger er der Deadwood.

    Bruce13-05-19 23:39

  • 0

    Sad for sjov lige og fandt længderne på sæsonerne

    sæson 1 - 567 min
    sæson 2 - 549 min
    sæson 3 - 558 min
    sæson 4 - 545 min
    sæson 5 - 563 min
    sæson 6 - 562 min
    sæson 7 - 440 min
    sæson 8 - 432 min

    Når man så tænker på at serien overhalede bøgerne efter sæson 5, er det relativt tydeligt at showrunnerne ikke har haft samme "viden" om hvor de skulle tage serien hen.

    Ja, George RR Martin har fortalt dem, hvordan han tænker den ender, men eftersom han slet ikke er færdig med de 2 sidste bøger, vil det jo blot være tanker og ikke detaljer.

    Og når jeg ser det stillet op sådan, kan jeg godt se, at det kan forsvares at smide 120 min oveni - MEN jeg tror stadig ikke på, at man vil være tilfreds med hvordan den sluttede, da den bare ikke har George RR Martins "touch" længere.

    Tiany14-05-19 07:56

  • ★★★2

    Tiany - igen har jeg svært ved at kommentere på, hvad andre ville finde tilfredsstillende. Præcis hvornår serien overhalede bøgerne, skal jeg ikke gøre mig for klog på, da jeg ikke har læst dem (jeg har dog planer om at gå i gang, når den næste er udkommet, for at få en mere tilfredsstillende afslutning på sagaen). Jeg havde selv lidt problemer med logikken i sæson 7, men det er først her i sæson 8, at der sker karakterspring af uhørte dimensioner i mine øjne. Vi kan sagtens skyde skylden på, at serieskaberne nu pludselig selv skal skrive deres egen historie, men hvis de igennem de foregående sæsoner absolut intet har lært om de karakterer, de har skrevet, læst og gået op og ned af nærmest hver dag i deres liv i 8 år, kan vi så kun konkludere, at de er vanvittigt dårlige manuskriptforfattere og menneskekendere. Da de, efter sigende, har ændret en del i forhold til bøgerne, tror jeg dog ikke rigtigt på, at det er derfor.

    Jeg tror nærmere svaret findes et andet åbenlyst sted - de vil gerne videre og arbejde med noget andet. De har et Star Wars projekt linet up, hvor de nok får friere tøjler af Disney end nogen anden har haft, for ikke at snakke om en stor sæk penge. For mig giver alt mening, der er sket i sæson 7 og 8, men der er nogle ret åbenlyse huller, der sagtens kunne lappes med længere spilletid. Men de havde nok ikke et år mere til rådighed, og valgte derfor at sætte tempoet op på bekostning af troværdigheden. Jeg har i hvert fald meget svært ved at tro, at de ikke selv kan se problemerne, da det trods alt er en gruppe meget erfarne branchefolk.

    David Lund14-05-19 08:43

  • ★★★0

    Ja, det er der nok en del sandhed i David. Men meget ærgerligt, at en potentiel 8 sæsoner seværdig serie, ikke bliver ført til tilfredsstillende til ende efter så stort et forarbejde. Jeg havde håbet på et gensyn efter seriens afslutning, men nu er incitamentet bare i bund oga. denne totalt rushede afslutning.

    Folk beames efterhånden nærmest rundt i Westeros og al tanke på logistik er smidt ud med badevandet. Euron som skylles i land lige som Jaime går forbi. Det er bare suspense of disbelief på et lavt plan.   

    Bruce14-05-19 09:31

  • ★★★2

    Euron som skylles i land lige som Jaime går forbi. Det er bare suspense of disbelief på et lavt plan.   

    Hvorfor ikke bare have ham siddende på en sten og overvære krigen på afstand med et åndssvagt grin på fjæset, der hvor Jamie kommer forbi? Det ville passe fint til hans karakter. Men Euron er uden tvivl seriens kedeligste og mest formålsløse figur, så det understregede alligevel meget godt hans ligegyldighed, at han tilfældigvis bare skyller op på land.

    David Lund14-05-19 10:42

  • ★★★0

    Det virkede næsten som om, at den beslutning blev truffet fordi de syntes, at det kunne være sjovt at de to danskere kæmpede mod hinanden. Euron har været en elendigt skrevet karakter fra hans introduktion og han har kun været brugt som et absurd plot device.

    Kruse14-05-19 12:37

  • 0

    Det virkede næsten som om, at den beslutning blev truffet fordi de syntes, at det kunne være sjovt at de to danskere kæmpede mod hinanden. 

    Det var 100% min første tanke! 

    Men hey, Euron fik da skudt en drage ned, ikke at det gjorde nogen forskel. 

    Kyllingebenet14-05-19 13:18

  • ★★★★1

    Det virkede næsten som om, at den beslutning blev truffet fordi de syntes, at det kunne være sjovt at de to danskere kæmpede mod hinanden. Euron har været en elendigt skrevet karakter fra hans introduktion og han har kun været brugt som et absurd plot device.

    Da han blev introduceret troede jeg også han ville blive et led i en større plan/større del af handlingen. Men det fes ligesom uvirkeligt ud i næsten ingenting?

    T. Nielsen14-05-19 13:38

  • ★★★★1

    Apropos Daenerys, så er der for meget caffe latte i denne tråd!! ;) selv om GoT er set bedre, så er det her stadigvæk TV på et ganske højt niveau. Jeg bliver rørt af sæbeoperaen, Tyrions afsked med Jaime. Jeg mærkede Varys frygt for drageilden, før det skete. Jeg kunne tilmed mærke det i lungerne, når Arya vågnede op i 11. september-tågen med hosteanfald. På mange måder et virkelig stærkt afsnit. Selv om Danys galskab var lige over kanten, men ulykkeligt forelskede, sørgende, hævngerrige mennesker kan af og til gøre nogle dumme ting (som at sætte ild til en hovedstad...).  

    Riqon14-05-19 20:12

    Jamen helt enig! Afsnittet har mange fantastiske øjeblikke, og rent teknisk set er det fremragende. Det eneste jeg mangler er de fire ikke-eksisterende afsnit før dette, så det hele giver bedre mening =)

    David Lund14-05-19 20:17

  • ★★★★1

    Apropos Daenerys, så er der for meget caffe latte i denne tråd!! ;) selv om GoT er set bedre, så er det her stadigvæk TV på et ganske højt niveau. Jeg bliver rørt af sæbeoperaen, Tyrions afsked med Jaime. Jeg mærkede Varys frygt for drageilden, før det skete. Jeg kunne tilmed mærke det i lungerne, når Arya vågnede op i 11. september-tågen med hosteanfald. På mange måder et virkelig stærkt afsnit. Selv om Danys galskab var lige over kanten, men ulykkeligt forelskede, sørgende, hævngerrige mennesker kan af og til gøre nogle dumme ting (som at sætte ild til en hovedstad...).  

    Hvis det ikke netop var så fantastisk Tv, gad jeg ikke spilde tiden på at skrive om det her:)

    T. Nielsen14-05-19 20:41

  • 0

    Serien har taget et markant dyk i kvalitet.

    Det startede som sådan allerede med sæson 5 og 6, hvor kvaliteten af dialogen faldt og man begyndte at få fornemmelsen af, at manus-forfatterne i højere grad lod sig styre af hvilke karakterer der var mest populære, frem for hvad der ville give bedst mening for den samlede historie.
    Og uden bøgerne til at vise vejen hen til de mange karakterers skæbner og forskellige plotudviklinger, begyndte mange af afsnittene at føles som om de var styret af plottet og ikke af karaktererne selv. Hvilket resulterede i at der lidt for ofte pludselig ikke længere var nogen logisk sammenhæng mellem årsag og virkning.

    Men særligt sæson 6 havde stadigvæk nok stærke afsnit, som var fremragende instrueret, til at jeg forsat var nogenlunde investeret i serien og havde forhåbninger om at man kunne genfinde magien som gjorde de første 4 sæsoner så gode.

    Men ja, fra sæson 7 af er det gået så voldsomt ned af bakke, at jeg nu også bare ser med for at få det hele afrundet.

    Høegh15-05-19 07:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen