Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★0

    3 Criterion BD for £30.

    Zoom

    Steffan Rasmussen 2-11-20 15:29

  • ★★★★0

    Jeg skrev for lidt tid siden om, at Universal havde dummet sig med deres nye ucensurerede version af Psycho på BD, hvor de havde glemt at inkludere det oprindelige mono-lydspor og i stedet havde puttet et downmix af det moderne remix på disken.

    Universal har som bekendt lavet et bytteprogram i USA, og de skulle nu også have stablet et lignende program på benene i UK. Jeg kan dog ikke finde noget, om det - ligesom det amerikanske program - kun gælder for folk indenfor landets grænser.

    Men her er så den "sjove" nyhed: Universal er begyndt at sende erstatningsdiske ud til folk i dennes uge, og for at det ikke skal være løgn, så har det vist sig, at erstatningsdisken er fuldkommen identisk med den originale. M.a.o. har de måske/ måske ikke rettet fejlen, men det er i hvert fald ikke den fejlrettede udgave, som de sender ud.

    Universal skulle være ved at undersøge sagen.

    thomsen 3-11-20 16:06

  • ★★★★0

    Warner Archive har løftet sløret for en række fantastiske og længe ventede udgivelser:

    Tex Avery Screwball Classics - Volume 2 - 21 klassiske Tex Avery-tegnefilm i nye restaureringer

    Harvey Girls (1946) - med Judy Garland, ny 4K restaurering fra det originale nitrat negativer

    Holiday Affair (1949) - Robert Mitchum i romantisk julekomedie

    Mister Roberts (1955) - krigsdrama af John Ford med Henry Fonda, James Cagney og Jack Lemmon. Nyt 4K scan af det originale negativ og kommentarspor med Jack Lemmon.

    Young Man with a Horn (1950) - Jazz-film med Kirk Douglas (!) som talentfuld trompetist, instrueret af Michael Curtiz (Casablanca m.fl.) og restaureret fra nyt 4K scan af nitrat-elementer. 

    The Shop Around the Corner (1940) - længe ventet og meget efterspurgt udgivelse af Ernst Lubitsch' klassiske kærlighedshistorie med James Stewart og Margaret Sullavan, som de to uforsonlige butiksejere, der uden at vide det falder for hinanden gennem en anonym brevkorrespondance. I dag nok mest kendt gennem genindspilningen You Got Mail med Meg Ryan fra 1998.

    It Happened on 5th Avenue (1947) - klassisk julefilm i ny restaurering fra de bedste nitrat-elementer, der har overlevet.

    Og for ikke helt at glemme de nyere produktioner: 

    100: The Seventh and Final Season (2020)

    WAC har ikke annonceret en udgivelsesdato endnu, men de plejer kun at offentliggøre nye titler kort tid før, de udkommer, så vi kan roligt forvente dem i slutningen af måneden eller senest i starten af december.

    Der er en enkelt nyhed mere, men den fortjener sit helt eget indlæg ...

    thomsen 6-11-20 11:34

  • ★★★★0

    Tex Avery Screwball Classics - Volume 2 - 21 klassiske Tex Avery-tegnefilm i nye restaureringer

    Uh, nice.

    Nu spørger jeg måske dumt, men er det Europa region eller evt. All regions?

    Åkepool 6-11-20 11:36

  • ★★★★0

    Der er en enkelt nyhed mere, men den fortjener sit helt eget indlæg ...

    Så sker det sgu, "The Abyss" :) 

    Åkepool 6-11-20 11:37

  • ★★★★0

    Den helt store nyhed, og nok den mest ventede blandt Warner Archives nye titler, er nemlig:

    The Curse of Frankenstein (1957) - 2-disc special edition.

    Ja, så kommer den endeligt. Der er mange (inklusiv mig selv), der har ventet på en ny udgave af Hammers første "rigtige" horrorfilm i årevis. 

    Der findes godt nok allerede en blu-ray-udgivelse i England, men den er udgået for længe siden og fik allerede ved udgivelsen skæld ud for at indeholde et gammelt transfer af nogle slidte og falmede filmruller.

    Fans var kede af det, for ikke alene er filmen vigtig som Hammers store gennembrudsfilm og starten på et egentligt horror-boom, men den er især også kendt for sine flotte farver.

    De engelske udgivere forsvarede sig dengang med, at det var de bedste elementer, der var tilgængelige. Og det har desværre været almindeligt kendt, at det originale filmmateriale, der skulle ligge i Warners arkiver, ikke var i særlig god forfatning og ville kræve et meget stort restaureringsarbejde. 

    Gennem de sidste par år er der jævnligt dukket rygter op, om at Warner skulle være i gang med "noget," og der har sågar været rygter om, at den ville udkomme fra Scream Factory i stedet.

    I sidste måned dukkede der så tilsyneladende en ny HD-udgave op på den amerikanske streamingtjeneste HBO Max. Og folk, der har set den, siger, at den ser tydeligt bedre ud end den gamle, engelske blu-ray, dog uden at være nogen åbenbaring (her spiller den sølle tilstand på de originale filmruller desværre stadigvæk ind).

    Nu har Warner så annonceret den - og i modsætning til deres udgave af Hammer-filmen Horror of Dracula for to år siden, så er de gået hele vejen denne gang og tilbyder en dobbelt-disk-udgivelse med tre (!) forskellige billedformater og helt nyt ekstramateriale (noget som WAC ellers sjældent gør i - Horror of Dracula havde fx ikke noget ekstramateriale overhovedet).

    Indholdet ser sådan ud:

    THE CURSE OF FRANKENSTEIN (1957) - 2 DISC SPECIAL EDITION
    New 2020 1080p HD Restoration Masters from 4K Scans of Preservation Separation Elements
    Run Time: 83:00
    Subtitles: English SDH
    Audio Specs: DTS HD-Master Audio 2.0 - English
    Aspect Ratio: Disc One-1.85:1-16x9 Widescreen and 1.66:1-16x9 Widescreen
    Product Color: COLOR
    Disc Configuration: 2-BD 50
    Special Features: New feature commentary by Screenwriter/Film Historian Steve Haberman and Filmmaker/Film Historian Constantine Nasr, Newly Remastered 1.37:1 Open Matte version of feature. New Featurettes include: The Resurrection Men: Hammer, Frankenstein and the Rebirth of the Horror Film, Hideous Progeny: The Curse of Frankenstein and the English Gothic Tradition, Torrents of Light: The Art of Jack Asher, Diabolus in Musica: James Bernard and the Sound of Hammer Horror, Original Theatrical Trailer (HD)

    thomsen 6-11-20 11:56

  • ★★★★0

    Uh, nice.

    Nu spørger jeg måske dumt, men er det Europa region eller evt. All regions?

    Det er da ikke et dumt spørgsmål. Der står ikke noget om det i Warners tekst, men så vidt jeg ved, så plejer deres udgivelser at være regionsfri.

    Jeg slog lige efter og Volume 1 af Tex Avery-filmene skulle være regionsfri, så det ville være meget mærkeligt, hvis Vol. 2 ikke også er det. 

    thomsen 6-11-20 12:02

  • ★★★★0

    Så sker det sgu, "The Abyss" :) 

    Haha, dog ikke. Er The Abyss ikke også en Fox-titel? I så fald er det jo Disney, der sidder på den i dag, og så er det ikke sikkert, at vi nogensinde får den at se på disk igen. 

    thomsen 6-11-20 12:03

  • ★★★★0

    Jeg slog lige efter og Volume 1 af Tex Avery-filmene skulle være regionsfri, så det ville være meget mærkeligt, hvis Vol. 2 ikke også er det. 

    Super.

    I så fald er det jo Disney, der sidder på den i dag, og så er det ikke sikkert, at vi nogensinde får den at se på disk igen. 

    Jeg begynder også snart at tro, at det aldrig sker :( 

    Åkepool 6-11-20 12:18

  • ★★★1

    Et lille Lord of the rings 4k tip. Hvis man ønsker den danske udgivelse og ikke vil hoste op med 999 kr. Kan man prismatche den på coolshop ved at skrive til dem og linke til fx, den tyske amazon. Så får man et link af dem, hvor de matcher prisen 481 kr.

    MOVIE1000 6-11-20 12:35

  • 0

    Et lille Lord of the rings 4k tip. Hvis man ønsker den danske udgivelse og ikke vil hoste op med 999 kr. Kan man prismatche den på coolshop ved at skrive til dem og linke til fx, den tyske amazon. Så får man et link af dem, hvor de matcher prisen 481 kr.

    Lyder godt! Jeg kan ikke umiddelbart se 4k-udgivelsen på tysk Amazon. Kan du linke til den? 

    gorzelak 6-11-20 15:19

  • ★★★0

    Lyder godt! Jeg kan ikke umiddelbart se 4k-udgivelsen på tysk Amazon. Kan du linke til den? 

    www.amazon.de/-/en/Elijah-Wood/dp/B08KHWNPTC/ref=sr_1_1

    MOVIE1000 6-11-20 15:21

  • ★★★★★1

    Nu varer der ikke længe inden, at det helt nye Second Sight bokset af "Dawn of The Dead" udkommer, hvilket nærmere bestemt er d. 16 november. Hvis man skulle have lyst til et nærmere kig på udgivelsen, kan man se det her i denne unboxing og review video. :) 

    youtu.be/C4wBuqrfpj4

    NightHawk 6-11-20 15:42

  • 0

    www.amazon.de/-/en/Elijah-Wood/dp/B08KHWNPTC/ref=sr_1_1

    Tak! Mærkeligt, at jeg ikke kunne søge mig frem til den... 

    gorzelak 6-11-20 16:10

  • 1

    Powerhouse/Indicator kører et Sale den næste uges tid:

    www.powerhousefilms.co.uk/collections/sale

    gorzelak 6-11-20 17:50

  • ★★★★0

    Powerhouse/Indicator kører et Sale den næste uges tid:

    www.powerhousefilms.co.uk/collections/sale

    Jeg er fristet af Dietrich/ Sternberg-boksen. Havde egentligt satset på, at det var nu, jeg skulle have Hammer Vol. 4. Men de sagde jo ved deres lille Hammer-fejring for nylig, at Hammer-filmene ikke ville komme på udsalg mere i år, så det var ventet. Forhåbentligt holder de så et større udsalg igen næste januar ligesom i år, hvor de er med igen. 

    thomsen 6-11-20 18:13

  • ★★★★3

    En lille nyhed. Kino har annonceret, at de har en ny udgave af Klokkeren fra Notre Dame/ The Hunchback of Notre Dame (1923) med Lon Chaney på vej til blu-ray i 2021.

    Klokkeren var en af de tre enorme prestigeproduktioner Universal indspillede i 1920 (de to andre var The Phantom of the Opera og The Man Who Laughs), hvor intet blev sparet. Fx blev der hyret mere end 1000 statister, og man byggede en tro kopi af Notre Dame på Universals grund. 

    Det er også Universal selv, der har stået for den nye 4K-restaurering, og det i sig selv er udsædvanligt. Rettighederne udløb nemlig allerede helt tilbage i 1950'erne, og Universal plejer ikke at ville poste penge i at restaurere nogle af de af deres gamle film, der i dag er "public domain."

    The Hunchback of Notre Dame findes ganske vist allerede på BD fra det lille selskab Flicker Alley, der specialiserer sig i stumfilm. Men FA's udgave skulle se lidt slidt ud. Den er baseret på en gammel 16mm-kopi fra 1930'erne, der som en slags tidlig udgave af hjemmevideo kunne købes af private og vises derhjemme.

    Den nye version skulle været trukket fra en lignende 16mm-kopi, for ingen 35mm-kopier har tilsyneladende overlevet. Men den skulle være i marginalt bedre stand, og så har Universal - modsat Flicker Alley - deres egen restaureringsafdeling, der har kunnet trylle med resultatet. 

    thomsen 8-11-20 11:42

  • ★★★★0

    Kino Lorber har annonceret en stribe genudgivelser af gamle titler fra Code Red og Scorpion. Brødrene bag de to labels kæmper hver især med sundhedsproblemer og mangler øjensynligt penge. Det betyder, at det bliver muligt igen at købe nogle af deres mest eftertragtede udgivelser til normale penge.

    Foreløbigt har Kino annonceret:

    5/1-2021

    Black Gestapo
    Savage Streets

    12/1-2021

    Just Before Dawn 
    Devils Wedding Night 

    9/2-2021
    Devil Times Five 
    Devils Express 

    16/2-2021
    Mardi Gras Massacre

    23/1-2021
    Slithis

    Mindst to titler mangler at blive annonceret. 

    thomsen10-11-20 18:57

  • ★★★★★★1

    Uh, Savage Streets. Den trænger jeg til at få opgraderet. Vi viser den snart i biografen på 35mm. igen.

    Zero Cool10-11-20 19:01

  • ★★★★0

    En heads-up i forbindelse med Indicators udsalg. 

    Følgende limited editions er tæt på at være udsolgte:

    MODERN ROMANCE

    GARDENS OF STONE

    LITTLE MURDERS

    DANDY IN ASPIC

    THE BORDER

    FAT CITY

    THE 5,000 FINGERS OF DR. T

    CHARLIE BUBBLES

    THE WILD ONE

    HAMMER VOLUME THREE

    HAMMER VOLUME FOUR

    Følgende er allerede udgået her under udsalget, så hvis du vil have dem, så skal du skynde at kigge hos andre forhandlere:

    TO SIR, WITH LOVE

    THE WONDERFUL WORLDS OF RAY HARRYHOUSEN, VOLUME ONE

    WILLIAM CASTLE AT COLUMBIA, VOLUME ONE

    FIVE TALL TALES

    --

    Der skulle være mindre end 50 eksemplarer tilbage af HAMMER VOLUME THREE og kun omkring 100 af HAMMER VOLUME FOUR.

    Især VOLUME FOUR er interessant, for det er den eneste udgivelse af REVENGE OF FRANKENSTEIN med den nye restaurering. 

    Budgetselskabet MILLS CREEK har ellers lige udgivet en boks med hele 20 Hammer-film på blu-ray i USA, og det var ventet, at de også ville udgive den nye restaurering. Men selvom de har lavet nyt ekstramateriale til filmen, så tyder de første anmeldelser på, at det er det samme gamle transfer som på deres forrige udgivelse. 

    Som altid kan man godt forvente, at Indicator senere vil udgive almindelige standardudgaver af de udgåede titler henad vejen. Man går dog glip af hæfter, vendbare covers, evt. dvd-kopier og bokse og i sjældne tilfælde en bonusdisk. 

    thomsen10-11-20 19:09

  • ★★★★★★0

    Savage Streets er vel den med Linda Blair, der er ude og hævne en voldtægt på sin handicappede søster?

    T. Nielsen10-11-20 19:27

  • ★★★★1

    Savage Streets er vel den med Linda Blair, der er ude og hævne en voldtægt på sin handicappede søster?

    Lige nøjagtig.

    thomsen11-11-20 19:26

  • ★★★★★★0

    Lige nøjagtig.

    Så den på VHS tilbage i 80’erne. Gad godt gense den.

    T. Nielsen11-11-20 19:32

  • ★★★★1

    Så den på VHS tilbage i 80’erne. Gad godt gense den.

    Den er stadigvæk ret cool. Jeg var heldig at se den på 35mm i Filmhusets biograf for et par år siden. Linda Blair er ikke nogen stor skuespiller, men det er nu ret fedt at se hende sparke røv i sine læderbukser. :)

    thomsen14-11-20 12:13

  • ★★★★★★0

    Den er stadigvæk ret cool. Jeg var heldig at se den på 35mm i Filmhusets biograf for et par år siden. Linda Blair er ikke nogen stor skuespiller, men det er nu ret fedt at se hende sparke røv i sine læderbukser. :)

    Jeg var ret l******g efter hende dengang husker jeg:-/

    T. Nielsen14-11-20 12:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen