Forum - Forum-tråd: Hvad hører du nu og hvorfor:-)

Hvad hører du nu og hvorfor:-)

  • ★★★★0

    Læser "IT" og hører Kieth Caputo/Life of Agony. (Og prøver at få familien til at sove, men de bliver ved med at forstyre!)

    davenport15-09-19 20:45

  • 0

    Jeg kædehører Afskys fantastiske skive Sorg. Torsdag skal jeg på Loppen og se dem live for anden gang, denne gang i selskab med Morild.

    dyg16-09-19 09:28

  • ★★★0

    Dem her! Hvis nu Beach Boys spillede black metal, ville det nok lyde ca. sådan.

    youtu.be/fj1A4xKjuFA

    David Lund16-09-19 09:48

  • 0

    Jeg kædehører Afskys fantastiske skive Sorg. Torsdag skal jeg på Loppen og se dem live for anden gang, denne gang i selskab med Morild.

    Det var fandme stort! Morild gjorde det intet mindre end fantastisk, og Afsky var som forventet perfekte - Jeg knuselsker Oles skrig!

    dyg20-09-19 08:26

  • ★★★0

    Jeg kædehører Afskys fantastiske skive Sorg. Torsdag skal jeg på Loppen og se dem live for anden gang, denne gang i selskab med Morild.

    Begge deres nye skiver er fantastiske...det er pt også de to, jeg hører mest for tiden. 

    Lige nu hører jeg noget tyrkisk/tysk aggressiv black metal, Imha Tarikat. Det er helt habilt. 

    Guldager20-09-19 17:48

  • ★★★0

    Jeg hører den seneste og tredje single - "Don't Believe The Things They Tell You" - fra Tegan and Saras nye album, der bliver udgivet d 27 september. Det er sgu et fedt nummer og jeg er helt vild med, da det cirka 2 min.  inde tager en mere mørk og kraftfuld drejning. Alle tre sange har faktisk været fremragende, så jeg glæder mig meget til at høre hele albummet. :) 

    youtu.be/78uD0EXemkg

    Og så udkommer deres bog om teenage-årene d 24 september, hvilken jeg selvfølgelig allerede har lavet en preorder på. De to søstre gav også et  herlig interview forleden, så det lover jo bare godt alt sammen. :) 

    youtu.be/Bf-O1CYwXSw

    NightHawk21-09-19 17:28

  • ★★★★1

    I anledning af bossens 70 års føsdag i morgen .... hører jeg bossen.

    Som alle andre dage.

    Bruce22-09-19 11:54

  • 0

    Jeg lytter til Blink 182s nye album. Det er ikke ligeså godt som de tidlige albums men der er stadigvæk et par bops på den. Og så er de jo også uden Tom DeLonge som vist nok er mere beskæftiget med Ufoer og aliens.

    Whispering Horse22-09-19 22:42

  • ★★★1

    I anledning af bossens 70 års føsdag i morgen .... hører jeg bossen.

    Som alle andre dage.

    Jamen, så vil jeg da benytte lejligheden til at sige et stort tillykke til Bruce Springsteen med de 70 år. Han holder sig sgu godt af en mand i den alder og hvad  musikken angår leverer han stadig på et meget højt niveau, hvilket er ret imponerende. I dagens anledning vil jeg derfor høre mine fem yndlingssange med The Boss. :)

    youtu.be/6vQpW9XRiyM

    youtu.be/6PC60gY6LRQ

    youtu.be/6i-fiRgbpr4

    youtu.be/idnJnjV_8rg

    youtu.be/x7lfzARGXGw

    NightHawk23-09-19 15:44

  • ★★★★★1

    Jamen, så vil jeg da benytte lejligheden til at sige et stort tillykke til Bruce Springsteen med de 70 år. Han holder sig sgu godt af en mand i den alder og hvad  musikken angår leverer han stadig på et meget højt niveau, hvilket er ret imponerende. I dagens anledning vil jeg derfor høre mine fem yndlingssange med The Boss. :)

    youtu.be/6vQpW9XRiyM

    youtu.be/6PC60gY6LRQ

    youtu.be/6i-fiRgbpr4

    youtu.be/idnJnjV_8rg

    youtu.be/x7lfzARGXGw

    Det er også gode numre. Jeg har flere favoritter. Men skulle jeg tvinges ned i Bruces (vores ko-Bruce) kælder og trues med en slasker om jeg ikke valgte et nummer, så blev det Thunder Road.

    T. Nielsen23-09-19 19:07

  • ★★★★2

    Tak for numrene Nighthawk :)

    Jeg har lavet en lille ode til bossen i dagens anledning.

    Jørgen Leth nævner i sin seneste bog ”Mine Helte”, at han ikke har nogen rollemodeller. Han har helte. Personer som han på en og anden vis gør indtryk på ham. Også skurkagtige helte.

    Som Leth har jeg også masser af helte. Men der er også et par stykker, som jeg rent faktisk vil træde op på den store klinge og erklære har rollemodelsstatus.

    Og én, hvis fortælinger og levevis, dagligt er en inspiration for mig – og formentlig en pine i røven for de, som kender mig.

    Og i dag den 23. september fylder han 70 år.

    Bruce Frederick Joseph Springsteen, født i Freehold New Jersey i 1949, som barn af italienske og irske indvandrere.

    Der er ingen grund til at genfortælle hans liv og levned. Det gjorde han selv til perfektion i sin autobiografi ”Born to Run” sidste år.

    James Brown var i sine unge år kendt for at være verdens hårdest arbejdende mand i showbiz. Den titel tog Bruce Springsteen fra ham, da han arbejdede sig op til stjernestatus på den amerikanske østkyst i midten af 70’erne, hvor han som den første nogensinde blev bragt på forsiden af Time Magazine og Newsweek i den samme uge i 1975 efter anmelder Jon Landau i en anmeldelse af en rockkoncert med Springsteen lagde kimen til den mytologi, som har fulgt ham siden med ordene:

    “Last Thursday, at the Harvard Square theater, I saw rock'n'roll past flash before my eyes. And I saw something else: I saw rock and roll future and its name is Bruce Springsteen. And on a night when I needed to feel young, he made me feel like I was hearing music for the very first time.”

    https://www.theguardian.com/music/2011/jun/12/bruce-springsteen-gig-review

    Den mytologi indbefattede rutinen at spille koncerter af først 3, så 3½ og siden 4 timers varighed. Hvor han ofte bragte publikum til baptistkirkelignende ekstase, med et sceneshow, hvor han var lige dele showman og prædikant for det han så som tilværelsens vigtige værdier. Værdier som ændrede sig med ham.

    Som når han på Born to Run albummet i 1975 prædikede at ville flygte fra forstadslivets arbejderklasse trummerum, med sin elskede ved sin side i et stk. amerikansk lokum på den store highway.

    Når han på Darkness on the Edge of Town albummet fra 1978 erkender, at lykken ikke findes ved at vende ryggen til og flygte fra arv og miljø, men giver en stemme til sine hverdags helte, ærer deres drømme, deres dæmoner.

    Hvilket fortsætter på dobbelt albummet The River fra 1981 og ikke mindst på titelnummeret, hvor søsterens trængsler med graviditet og fyret ægtemand spejler sig i 80’ernes lavkonjunktur.

    Et repertoire af et bagkatalog af sange, som uden akkompagnement af musik, er en skabelon for alt andet end en glad aften i byen, når man altså kun vurderer lyrikken.

    Men tilsat husorkestret E Street Band og dets lyd - ingen nævnt, ingen glemt – og bossens fornemmelse for og evne til at skabe baptistkirkevækkelseslignende stemning og en følelse af intimt nærvær til publikum på selv de største stadiums i verden, så bliver det – som kan synes plat for uindviede – til en budskabsbringende stund, som sidder i os -besidder krop og sind – og til sidst bliver til en slet skjult higen efter næste fix.

    Det er umuligt for fans ”like us” at forsøge at forklare magien bag Springsteen/fan symbiosen. Man kan få en forståelse gennem fandokumentaren ”Springsteen and I”. Man kan også læse et par eksempler for ”uindviede”, og eksempler på ”konfirmation”.

    https://www.theguardian.com/music/musicblog/2014/sep/04/bruce-springsteens-born-to-run-revived-my-love-of-music
    https://www.theguardian.com/music/musicblog/2016/jun/10/bruce-springsteen-makes-you-feel-alive-wembley-stadium?fbclid=IwAR0TKJNnFTSRhl37qiqt-u979lB0YC6-h9_d05XbwG7RexmVZx3TaLRXRMY

    Min egen introduktion var en efterårsdag hin 1979, hvor jeg stod i Magasin med to mono-høretelefoner presset hårdt mod tindingen.

    I den anden ende, satte en ekspedient det, som skulle vise sig at være den hellige graal - albummet Darkness on the Edge of Town - på grammofonen. Jeg var solgt.

    2 år senere stod i Brøndbyhallen med 4.499 andre, som skulle se ”elefanten” for første gang i Danmark.

    https://www.information.dk/kultur/2015/12/bruce-kom-broendby

    Anmeldelserne talte deres eget sprog og det har de gjort siden. Rolling Stones Magazine har kåret hans live koncerter til ”best live act of all times”.

    https://www.rollingstone.com/music/music-lists/rolling-stone-readers-pick-the-top-ten-live-acts-of-all-time-11789/

    Han spillede tilmed gratis for 300.000 mennesker i Øst Berlin i 1988 året før muren faldt og Stasi arkiver fortæller, at den koncert var med til at lægge kimen for næste års revolution blandt nationens unge.

    https://www.theguardian.com/music/2013/jul/05/bruce-springsteen-east-germany-berlin-wall

    25 koncerter er det personligt blevet til og en ny verdens turné står for døren i 2020 med E Street Band. En turné jeg forventer bliver den sidste med det legendariske band inden han drosler rocken ned, til fordel for de mere personlige og intime projekter.

    Vi har allerede fået et legendarisk ”Springsteen on Broadway” one-man show, som spillede for fulde huse 236 gange. Han har optrådt verden over med sine fortolkninger af Pete Seegers amerikanske folkemusik. Og for et par måneder siden udgav han den eminente ”Western Stars” med singer/song writer musik i en tradition vi kender det fra 70’ernes western croonerstil.

    Det er kun at kigge tilbage på en forunderlig og fantastisk karriere, som nærmer sig de 50 år og bukke taknemmeligt over, at have haft fornøjelsen af at følge med i de sidste 40.

    Tak for hele pakken Bruce <3

    Tak for at vise, at man godt kan blive ved ... på den store klinge ... uanset hvilken alder man har.

    Jeg hænger sgu nok ved lidt endnu!

    Bruce23-09-19 20:34

  • ★★★★0

    Og her i anledning af hans kgl. højhed Bruce den 1. 70 års fødselsdag.

    Jeg har lavet en lille fan top-10. Jeg kan ikke vælge 10 bedste. Jeg er alt for Springsteen fluid til at vælge så koncist. Men her er 10 fremragende Springsteen sange, som er fan favoritter.

    1) New York City Serenade. Et fantastisk smukt præ Born To Run nummer om The Big Apple. Her live på Circus Maximus i Rom.

    https://youtu.be/T-IZWISZ8CY

    2) Incident on 57th Street fra The Wild The Innocent and The E Street Shuffle. Kender det i så mange versioner og efterhånden set det nogle gange med Bruce alene ved pianoet. Et af mine favorit chorus'er. Her fra en fantastisk aften i Barcelona.

    https://youtu.be/qbRtk9-jcL0

    3) Suicide nummeret Dream Baby Dream. Hvordan han fik ideen til den version, siddende ved et århundrede gammelt orgel, ved jeg ikke. Men det er genialt og jeg er lige til tårer hver gang. Findes i en version tilsat Murnaus Sunrise klip. Det var en favorit, indtil denne fra Sydney dukkede frem.

    https://youtu.be/V1nTfDAn2KQ

    4) Min favorit kærlighedssang til alle tider. Drive All Night fra The River. Springsteens inderlighed og evne til at vride vrangen ud på sig selv og erklære pigen sin troskab, er fantastisk. Jeg er vild med versionen fra 1980 i Tempe

    https://youtu.be/6uv2GUilKgM

    Men Springsteen leverede en sammenlignelig præstation på Ullevi i 2012.

    https://youtu.be/r8qpTL1wxGQ

    5) Thunder Road. Hvad kan man sige? Få sange sætter gang i et Springsteen publikum som når dette lyriske mesterværk går i gang og opbygningen til Boss og Big Man crescendoet nærmer sig.

    Bedste standard version er denne fra No Nukes koncerten i 1979 på Bossens 30 års fødselsdag.

    https://youtu.be/x5kXnq5IjdU

    Men det var denne version, som blev spillet første gang på europæisk grund i 1975 i Hammersmith Odeon i London. Koncerten som lagde Europa ned.

    https://youtu.be/sRn6j-MA_jY

    6) Jungleland og dermed verdens bedste rock saxofonsolo ever. Dette 10 minutters lange stk rockopera blev Big Mans glansnummer. Efter hans død gik der lang tid førend nevøen Jake fik lov at spille det live. Det var hellig grund. Her 1980 versionen fra Tempe

    https://youtu.be/AjeiWVXBxqI

    Men måske endnu flottere leveret ved genforeningen med E Street Band i Madison Square Garden.

    https://youtu.be/lW1RAYYs8RI

    7) Prove it All Night fra Darkness on the Edge of Town i en version fra Houston 1978, hans mest legendariske turné nogensinde.

    https://youtu.be/okrvOAUg-yY

    8) Point Blank fra The River albummet, her fra 1980 versionen i Tempe. Smukt smukt nummer og med en baggrundshistorie om en kæreste, som "vistnok" led en krank skæbne.

    https://youtu.be/OP9WcluxmdY

    9) Mit yndlingsnummer, Something in The Night. Det har alt i mine ører. Spilles sjældent til koncerter, men hørte det live i Paris i 2012. Her fra Leeds

    https://youtu.be/zcdK9RaBZ6o

    Og her i den lukkede koncert uden tilskuere fra Paramount Theatre.

    https://youtu.be/8yYz7ST5ByY

    10) Racing in The Street. Denne smukke lange ballade bygger op til en intens afslutning, hvor E Street Bands wall of sound smelter sammen.

    Her fra den lukkede koncert

    https://youtu.be/fT4pSt4kie8

    Og her i en fin version fra Leeds.

    https://youtu.be/DQc_HLYh_NI

    Bruce23-09-19 20:35

  • ★★★★1

    Så'en et seriøst spørgsmål til jer Springsteen-fans. Hvad er det han kan, fordi jeg har aldrig forstået hans popularitet, noget jeg ellers er i stand til, når det drejer sig om andre store musikere, hvis musik jeg ikke kan lide.

    Bruno23-09-19 20:42

  • 0

    Så'en et seriøst spørgsmål til jer Springsteen-fans. Hvad er det han kan, fordi jeg har aldrig forstået hans popularitet, noget jeg ellers er i stand til, når det drejer sig om andre store musikere, hvis musik jeg ikke kan lide.

    +1

    dyg23-09-19 20:44

  • ★★★★0

    Så'en et seriøst spørgsmål til jer Springsteen-fans. Hvad er det han kan, fordi jeg har aldrig forstået hans popularitet, noget jeg ellers er i stand til, når det drejer sig om andre store musikere, hvis musik jeg ikke kan lide.

    Jeg synes mit indlæg siger det for mig. Og derudover synes jeg disse artikler også forklarer det godt. Men derudover er det jo med musik som med film. Vi er bare ikke skabt til at kunne lide det samme :) Jeg har orlov næste år for at følge bossen. Mandens musik og ord ligger dybt forankret i mig. 

    www.theguardian.com/music/musicblog/2014/sep/04/bruce-springsteens-born-to-run-revived-my-love-of-music

    www.theguardian.com/music/musicblog/2016/jun/10/bruce-springsteen-makes-you-feel-alive-wembley-stadium

    Bruce23-09-19 20:52

  • ★★★★0

    Men, jeg skriver jo netop, at jeg sagtens kan forstå andre store stjerners popularitet, selvom jeg ikke kan lide deres musik. Det er netop derfor jeg efterspørger nogle ord på hvad det er der bør Springsteen speciel.

    Edit: en del af dine links virker ikke, Flemming.

    Bruno23-09-19 20:58

  • ★★★★★1

    Smukt skrevet Bruce og ja, det er en vækkelse. Glemmer aldrig en koncert i 2008, hvor jeg skulle rejse til usa dagen efter. Jeg forlod koncerten høj og det forsatte dagen efter, hvor jeg dårligt ænsede at jeg sad i et fly til staterne for første gang. Jeg var helt væk, følte mig vækket. Det var livsgivende, bekræftende og fantastisk.

    T. Nielsen23-09-19 20:54

  • ★★★★★1

    Men, jeg skriver jo netop, at jeg sagtens kan forstå andre store stjerners popularitet, selvom jeg ikke kan lide deres musik. Det er netop derfor jeg efterspørger nogle ord på hvad det er der bør Springsteen speciel.

    For mig er det jo en blanding af mange ting. En musikstil jeg holder af, lækre melodier og tekster der går i hjertet på mig, giver mig billeder og tanker. Mandens karisma og omfavnede, men også plagede væsen, hvis vi bliver mere personlig. For mig har han så også noget magisk, noget som jeg dårligt kan forklare eller sætte ord på. Han er en performer af Guds nåde. 

    T. Nielsen23-09-19 20:59

  • ★★★1

    Jeg så Springsteen på Roskilde sidst han spillede, og det var faktisk lidt en åbenbaring, da jeg havde det lidt som Bruno. Eller - jeg er faktisk ret glad for flere af hans numre, men har aldrig fundet ham sådan helt fantastisk. Men det var han sgu på Roskilde. Efterfølgende har jeg været lidt gladere for hans musik. Men! Vi skal også huske, at han også har lavet en af de værste coversange nogensinde med Santa Claus Is Comin’ To Town - føj for helvede! =)

    David Lund23-09-19 21:01

  • ★★★★★1

    Vi skal også huske, at han også har lavet en af de værste coversange nogensinde med Santa Claus Is Comin’ To Town - føj for helvede! =)

    Hehe jeg kan godt lide hans udgave. Men uanset er der vel ikke grund til at huske ET dårligt covernummer ud af de hundredevis af sange manden har beriget verden med:D

    T. Nielsen23-09-19 21:04

  • ★★★★1

    Men, jeg skriver jo netop, at jeg sagtens kan forstå andre store stjerners popularitet, selvom jeg ikke kan lide deres musik. Det er netop derfor jeg efterspørger nogle ord på hvad det er der bør Springsteen speciel.

    Jamen det synes jeg jo, at jeg fint skriver om i mit stykke herover. Som gammel fan i nu 40 år, er det pakken med at have noget på hjerte lyrisk, som ræsonerer hos folk mht deres dagligdag, værdier, trængsler, drømme og mareridt, frelse og undergang og så evnen til at træde udover scenekanten om der er 200 på Stony Pony i New Jersey, 4500 i Brøndbyhallen, 80.000 i Rom eller 300.000 i Berlin og vælte lortet i 4 timer

    Livslang integritet mht at leve som man prædiker. 

    At sidde på en scene når folk kommer ind på stadion og spille et solo sæt på 37 minutter. Vende tilbage og spille 4 timer og 16 minutter mere. 

    Der er vel en million eller fem mere derude, som har det præcist ligeså dan.

    Og når Rolling Stone Magazine sætter ham over alle andre live, så er der nok ild i køkkenet.

    www.rollingstone.com/music/music-lists/rolling-stone-readers-pick-the-top-ten-live-acts-of-all-time-11789/

    Bruce23-09-19 21:04

  • ★★★★0

    Edit: en del af dine links virker ikke, Flemming.

    Der sker et eller andet, når de gemmes her på Moovy.

    www.theguardian.com/music/musicblog/2014/sep/04/bruce-springsteens-born-to-run-revived-my-love-of-music

    Bruce23-09-19 21:06

  • ★★★★0

    www.theguardian.com/music/musicblog/2016/jun/10/bruce-springsteen-makes-you-feel-alive-wembley-stadium

    Bruce23-09-19 21:08

  • ★★★★★1

    Som en sagde til mig, der ikke var Springsteen fan, efter koncerten på Roskilde i 2012. “Det var helt fantastisk og man følte virkelig at han elskede at stå på den scene”.

    Jep og den kærlighed forplanter sig ofte langt ud over scenekanten, stærkere end de fleste musikere kan magte. 

    T. Nielsen23-09-19 21:13

  • ★★★1

    Hehe jeg kan godt lide hans udgave. Men uanset er der vel ikke grund til at huske ET dårligt covernummer ud af de hundredevis af sange manden har beriget verden med:D

    Jo da! For hvis jeg glemmer det, så hører jeg jo nummeret igen, og skal slæbes igennem mange sekunders tortur.

    David Lund23-09-19 21:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen