Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★★0

    Og koffeinfri kaffe smager faktisk ganske udmærket, selvom jeg godt ved, at der er mange skeptikere

    Jeg drikker også mest koffeinfri. 

    T. Nielsen21-04-22 20:35

  • ★★★2

    Det er vildt stressende og hårdt at være arbejdsløs. Kender også godt den der frygt for at jobcenteret skal ringe og at man ånder lettet op, når klokke er 13 på en fredag, for så ved man at man i hvert fald har fred til om mandagen. Det var for mig også bundet sammen med skam og dårlig samvittighed over at være arbejdsløs. Samt bekymringer for økonomi. Man kan virkelig føle at man står med ryggen mod muren.

    Det er ikke for at pege fingre og virke belærende, men det bedste ville jo være at finde noget arbejde. Det er der gode muligheder for, for tiden og så har man fred fra systemet. Jeg har nævnt vikarbureauer nogle gange. Ved de også findes inde for køkken og kantine. Det er en nem og hurtig vej ind på arbejdsmarkedet, selvom det kan være ret hårdt. Her skal man dog være opmærksom på, at hvis man stadig har dagpengeret, kan man få supplerende dagpenge. Det vil sige at de supplere op til de 160,33 timer om måneden, så man hænger ikke med røven i vandskorpen hvis man ikke får timer nok. Og selvom man ikke optjener dagpengeret imens, så ender man jo ofte med at blive fastansat et sted efter lidt tid. Men hvis man har nogle underlæggende problemer. Psykisk eller fysisk, kan det være en udfordring. Det var nok grundlæggende årsagen til min arbejdsløshed på det tidspunkt. Her var presset fra jobcenteret både godt og skidt. For jeg fik ikke fred til at forsumpe i min alkoholisme, for jobcenteret sendte mig bare ud i et eller andet. Og fandt jeg ikke selv på noget, risikerede jeg at det blev et eller andet nedværdigende idiotarbejde. Prøvede at blive sendt ud som pedelmedhjælper i en børnehave. De havde lige fyret en af deres fastansatte pedeler og så kunne jeg så komme til at gå der gratis. Det var ikke mig og jeg følte mig nedværdiget. I den periode kunne jeg godt falde i søvn om aftenen, men vågnede hver nat efter 3-4 timers søvn med hvad jeg tror var panikangst. En angreb af intens angst, men som kun varede få sekunder og så kunne jeg ikke falde i søvn igen bagefter. Det bliver man udmattet af i længden. På et tidspunkt blev jeg nød til at gøre noget ved mine problemer, for at det ikke skulle gå helt galt.

    Det er godt at du søger hjælp. At bede om hjælp til problemer man ikke selv kan løse, er også at tage ansvar for sig selv og i kriser er det i det hele taget vigtigt at man behandler sig selv godt. Man skal ikke være bange for at snakke med lægen. Det er jo det de bliver betalt for.

    Et citat fra Dagbladet Politiken:

    Forskellige mennesker har forskellig tærskel for at søge læge. Du skal mødes med lægen, hvis du selv synes, at du har et problem. Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du ringer til lægen. Du skal heller ikke føle, at du trænger dig på. Du ringer, fordi du har et problem, som du selv frygter har noget med helbredet at gøre. En gammel praktiserende læge sagde engang, at enhver henvendelse til lægen bunder i frygt. Patienter henvender sig, når der er et problem, de ikke selv kan håndtere. Det er så lægens opgave at afgøre, om det er en egentlig medicinsk problemstilling, eller det er noget, der kræver en anden form for hjælp. Så tag dig selv og din egen bekymring alvorligt og gå til lægen

    God bedring og de bedste ønsker herfra.

    Aranyhajú Nyárszépe22-04-22 09:31

  • ★★0

    Man optjener vel dagpengetimer for de timer man abejder, selvom de skal supplere op? Det er jo måden at optjene det ekstra år på.

    og håber du bliver taget seriøst og får noget ordentlig hjælp Davenport. Jeg kender kun alt for godt, hvordan jobcenter systemet kan drive en ud på kanten.

    Weird_J22-04-22 12:12

  • ★★★★★1

    Tak for ordene. Min læge tog mig ok alvorligt, men ville i første omgang kun sygemelde mig i en måned. Jeg ved ikke om det kan betale sig? Og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal nu. Jeg skal vel have fat på sygedagpengekontoret? Lægen har skrevet en recept på noget stressdæmpende medicin, som jeg heller ikke ved om er godt at tage? Jeg var bare så fyldt af at forklare, at jeg ikke fik snakket om detaljerne efterfølgende. Jeg må bruge weekenden til at tænke over sagerne, men alt input er velkommen :)

    davenport22-04-22 13:23

  • ★★★★★1

    Jeg ved ikke om det kan betale sig?

    I forhold til hvad?

    Jeg tror ikke, at man bare kan sygemelde nogen i længere tid uden at have en form for prøveperiode først. Hvis din stress og angst ikke bliver forbedret - eller hvis den kommer igen når sygeperioden udløber - så bliver det nok forlænget.

    Hvis lægen siger, du skal tage medicinen, så tag den :) - og hvis du får ubehagelige bivirkninger, så sig det til lægen.

    Men nu er du i gang - inde i systemet - og jeg håber, du får et godt forløb :)

    Guldager22-04-22 13:36

  • ★★★1

    Man optjener vel dagpengetimer for de timer man abejder, selvom de skal supplere op? Det er jo måden at optjene det ekstra år på.

    Sådan husker jeg det, men kan ikke lige finde noget på det. Det kan være jeg tager fejl, men så er det er jo kun godt. 

    Det er noget man skal ansøge om og løber kun i en begrænset periode inden det skal forlænges og der er et minimum af timer man skal have arbejdet.

    Vikarbranchen er som sagt rimelig gusten. De snyder i stor grad med løn og personalegoder hvis de kan komme af sted med det. Det skyldes til dels at vikarfirmaet og arbejdspladsen måske ikke køre samme systemer, men også at virksomheden skal betale noget til bureauet for at have vikaren. Så vil det naturligvis blive dyrere at have en vikar, end en ansat. Sådan skal det også være, men nogle forsøger at slippe udenom. Derfor vil jeg anbefale at man er ops på at man har samme ret til løn og arbejdsvilkår som dem der er fastansat i samme stilling, samt at man er medlem af en rigtig fagforening. De tilbyder også gerne løntjek, hvor de regner igennem at man får hvad man skal have. Har prøvet hvor de vil snyde en for pension, betalt frokost. Og sådan noget som julefrokoster, julegaver og lignende har man også krav på ifølge ligebehandlingsprincippet i vikarloven eller gældende overenskomster. Det er ikke meningen at det skal være billigere at have en vikaransat, end en fastansat. Ellers kan vi alle hurtigt ende med at være vikarer.

    En anden mulighed kunne måske være uddannelse. Der er jo noget der hedder voksenlærling, hvor man får løn under uddannelse.

    Det er som sagt kun for at foreslå nogle veje ud, for at være i jobcentersystemet er et helvede. Man bliver syg af det i længden. Jeg har selv prøvet det. Men først og fremmest skal Davenport nok have fred og komme ovenpå igen. Det er godt han søger hjælp.

    Følger jo med i de Davenporske anekdoter herinde og synes han virker som hyggelig fyr, som jeg også tror har en masse socialt at bidrage til på en arbejdsplads. Tror han kunne være en hyggelig kollega at arbejde sammen med.

    Aranyhajú Nyárszépe22-04-22 13:58

  • ★★★★★1

    Er begyndt at tage min sundhed seriøst...har ikke spist nævneværdig slik, kage eller chips i 3 uger og har dyrket regelmæssig motion.

    Prøver at cykle de 15 km på arbejde mindst 3 gange om ugen, løbe 3 gange om ugen og lave et håndvægtsprogram 3 gange om ugen. Det går meget godt. Selvfølgelig er det indtil videre kun 3,5 km, jeg løber og kan ikke løbe hele vejen, og der er pinlig lidt vægt på håndvægtene - men det er en start :)

    Har kun drukket 1 øl i 3 uger også! Men det er egentlig hele målet at blive generelt rigtig sund og få så godt styr på min mave, at jeg kan drikke øl i ny og næ.

    Guldager22-04-22 17:33

  • ★★★★★★0

    Om ca en time, så er vi hjemme fra en lang, men dejlig dag i Tivoli. Vejret har virkelig været skønt. Det betød selvsagt en del flere mennesker og deraf længere kø. Men vi fik prøvet en del, mest vores to piger naturligvis. 

    T. Nielsen23-04-22 22:00

  • ★★★★★1

    Nighthawk - på YouTube ligger der nogle kortfilm med Harry Langdon, den 4. store stumfilmskomiker. Det er ganske fornøjeligt. Især The Strong Man som også er Frank Capras debut-spillefilm.

    Guldager24-04-22 13:43

  • ★★★★1

    Nå, så blev det Bill Murrays tur til at ryge i unåde. En eller anden påstår, at Murray har udvist upassende opførsel på et set på et eller andet tidspunkt. Det har så fået den konsekvens indtil videre, at optagelserne til hans nyeste film "Being Mortal" er sat i bero indtil, at filmselskabet har lavet en undersøgelse af, hvad der er foregået. Hvem der har fremsat anklagen, hvornår det skulle være sket og hvad det helt præcist går ud på, må man ikke få at vide, men filmselskabet synes åbenbart at en påstand var nok til at stoppe optagelserne.

    Samtidig er det så kommet frem at Bill Murray har haft et skænderi med Lucy Lui under optagelserne af "Charlies Angels", men heller ikke her må man få at vide  hvad der helt præcist er blevet sagt, hvilket jeg synes er underligt, når man vælger at gå til medierne med sådan en anklage. 

    Det er dog ikke første gang, at Bill Murray har haft kontroverser - i sin tid kastede han bl.a. et askebæger efter Richard Dreyfuss under optagelserne af "What About Bob?", og var i direkte slagsmål med Chevy Chase på settet til SNL

    Man får dog også samtidig indtrykket af, når man læser om disse konflikter, at de ofte er blevet gjort værre end de er, og at han også har været i stand til at undskylde for sin nogle gange excentriske opførsel. På den baggrund skal man derfor nok være varsom med allerede at fælde dom over ham ift den nye anklage. 

    underholdning.tv2.dk/kendte/2022-04-22-optagelser-til-bill-murray-film-stopper-efter-klage

    NightHawk24-04-22 13:49

  • ★★★★0

    Nighthawk - på YouTube ligger der nogle kortfilm med Harry Langdon, den 4. store stumfilmskomiker. Det er ganske fornøjeligt. Især The Strong Man som også er Frank Capras debut-spillefilm.

    Super! Tak for info. Det vil jeg se en af de kommende dage. :)

    NightHawk24-04-22 13:52

  • ★★★★★0

    Super! Tak for info. Det vil jeg se en af de kommende dage. :)

    Det skal lige siges, at billedkvaliteten er ok, men lyden er en af de der forfærdelige synth-shit, som er på mange billige udgaver af stumfilm. Ingen Carl Davis eller Robert Israel-musik.

    Guldager24-04-22 14:32

  • ★★3

    Så er naturgasregningen for næste kvartal kommet. Kan se den er steget fra 1075 kr til 5837 kr pr. Kvartal på 1 år!! Ser frem til der kommer fjernvarme næste år. 

    Wangsgaard24-04-22 15:25

  • ★★★0

    Så er naturgasregningen for næste kvartal kommet. Kan se den er steget fra 1075 kr til 5837 kr pr. Kvartal på 1 år!! Ser frem til der kommer fjernvarme næste år. 

    Shit!

    dyg24-04-22 17:35

  • ★★★★★★1

    Nå, så blev det Bill Murrays tur til at ryge i unåde. En eller anden påstår, at Murray har udvist upassende opførsel på et set på et eller andet tidspunkt. Det har så fået den konsekvens indtil videre, at optagelserne til hans nyeste film "Being Mortal" er sat i bero indtil, at filmselskabet har lavet en undersøgelse af, hvad der er foregået. Hvem der har fremsat anklagen, hvornår det skulle være sket og hvad det helt præcist går ud på, må man ikke få at vide, men filmselskabet synes åbenbart at en påstand var nok til at stoppe optagelserne.

    Samtidig er det så kommet frem at Bill Murray har haft et skænderi med Lucy Lui under optagelserne af "Charlies Angels", men heller ikke her må man få at vide  hvad der helt præcist er blevet sagt, hvilket jeg synes er underligt, når man vælger at gå til medierne med sådan en anklage. 

    Det er dog ikke første gang, at Bill Murray har haft kontroverser - i sin tid kastede han bl.a. et askebæger efter Richard Dreyfuss under optagelserne af "What About Bob?", og var i direkte slagsmål med Chevy Chase på settet til SNL

    Man får dog også samtidig indtrykket af, når man læser om disse konflikter, at de ofte er blevet gjort værre end de er, og at han også har været i stand til at undskylde for sin nogle gange excentriske opførsel. På den baggrund skal man derfor nok være varsom med allerede at fælde dom over ham ift den nye anklage. 

    underholdning.tv2.dk/kendte/2022-04-22-optagelser-til-bill-murray-film-stopper-efter-klage

    Det er vildt hvad der efterhånden kan blive lavet sager af, mange år senere - og hvor meget holdninger er blevet ændret i tiden der er gået.

    Ting der foregik i 60'erne, 70'erne - og mange gange senere ville være bandlyste i dag. Det var de bare ikke nødvendigvis i deres samtid.

    Bill Murray ville vel ikke være netop Bill Murray - hvis hans personlighed ikke også udsprang lidt fra virkeligheden.

    Wayne25-04-22 11:33

    Ja, tingene har godt nok ændret sig. Så også lige at der er kommet en ny podcast serie på Podimo der handler om Simon Spies og de her såkaldte "Morgenbolledamer" . De her piger var blot en 15-17 år, og kom fra ressourcesvage hjem. Den blev forsøgt taget op i 1987 i en stor landsdækkende avis, men dengang var tiden åbenbart ikke til det. Det er alligevel utroligt. Havde det været i dag, havde det vagt ramaskrig og manden var blevet pelset offentligt. I dag er han jo for længst død.

    Aranyhajú Nyárszépe25-04-22 13:07

    Man skulle nok heller ikke bringe alt for meget frem fra vikingetiden, romerriget eller de gamle grækere :-)

    Wayne25-04-22 13:38

  • ★★★★★0

    Så ville Caligula nok skulle forklare en del ;)

    davenport25-04-22 14:11

  • ★★★★1

    Det skal lige tilføjes ift. Bill Murray, at ingen af de tidligere nævnte anklager/historier har noget med overgreb eller seksuelle krænkelser at gøre. 

    Den nye anklage stammer - viser det sig faktisk - fra noget der skulle have været foregået under optagelserne af Murrays nye film  "Being Mortal", som de har været i gang med et par måneder.  Det er dermed ikke en gammel anklage fra fortiden, der lige pludselig er dukket op.

    I følge nogle unavngivne kilder fra settet består anklagen/anklagerne i, at Murray har flirtet med et par kvinder, hvor han har lagt sin hånd på deres skulder, lagt sin arm omkring dem og vist nok også hevet den ene i hestehalen. Alt sammen skulle være foregået på Bill Murrays sædvanlige humoristisk drikske facon, hvilket nogle åbenbart har fundet var grænseoverskridende opførsel.

    Jeg tror de fleste af os ville trække på skuldrene over det og ikke  tænke nærmere over, at det skulle være et problem. Men i dag lever vi bare i en anden verden, hvor der stort set ikke må løftes et øjenbryn , fortælles en lummer joke,  eller lægges en hånd på skulderen uden, at det opfattes som et overgreb/krænkende adfærd.

    NightHawk25-04-22 14:27

    Hvis man vitterligt har stoppet og sat en produktion på pause for dette, er det jo helt vanvittigt. 

    T. Nielsen25-04-22 14:29

  • ★★★★1

    Hvis man vitterligt har stoppet og sat en produktion på pause for dette, er det jo helt vanvittigt. 

    Helt enig. Det virker umiddelbart temmelig hysterisk, hvis det skulle være årsagen. Men nu må vi se hvad undersøgelsen når frem til. Jeg kan dog ikke forestille mig, at Bill Murray skulle have lavet decideret overgreb eller noget i den stil. Det er ikke noget jeg nogensinde har forbundet ham med at kunne finde på at gøre. 

    NightHawk25-04-22 14:56

    Den slags kan man naturligvis ikke se på folk, men særligt ville det da være ualmindeligt dumt hvis han opførte sig tilnærmelsesvis seksuelt  grænseoverskridende, i vore dages miljø, også bare “for sjov”. Så ville jeg enten tro at der måtte være tale om en misforståelse eller at han så burde være seriekrænker. Det sidste tænker jeg vi allerede ville have hørt om i fald???

    T. Nielsen25-04-22 17:03

  • ★★★★★4

    Min datter og kone er ude at gå deres aftentur. I aften er destinationen vores lokale Shell, der har et lille ishus, der mangler medarbejdere. Så hun har håndskrevet en ansøgning, puttet den i en kuvert og skal aflevere den. Jeg synes det er flot som 13årig, at man gør en indsats. Hun har i forvejen et job som barnepige. Hun skal sgu nok blive velhavende :) 

    davenport25-04-22 19:17

    Bare det, at hun vil påtage sig ét eller flere fritidsjobs som 13-årig, er virkelig flot :)

    Og hvis hun så endda sparer nogle af pengene op eller - endnu bedre - investerer dem, er hun godt på vej :)

    chandler7525-04-22 19:52

  • 0

    Avancen på hvid pulversne skulle efter sigende være ganske god.

    Popeye25-04-22 19:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen