Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★★1

    Så skulle det være ret sikkert, at der flytter et plejebarn ind hos os i løbet af oktober. Det bliver lidt en omvæltning. Vi glæder os dog alle fire til at tage imod, dog med den bevidsthed om, at det naturligvis er et barn der både er taget væk fra sine forældre, men også har oplevet store svigt. 

    Tillykke - både til jer og det barn I bringer ind i familien. Kæmpe stort.

    Wayne12-09-22 08:07

  • ★★★★★0

    Damien is back, det ser dælme vildt ud, meget visuelt bombardement af billeder.

    og veloplagt cast ser det ud til, spændt på at se filmen og dens reel handling.

    Babylon trailer

    Elwood13-09-22 16:14

  • ★★★★★★2

    Er lige kommet hjem fra arbejde. Røg smøger i min tuk-tuk, drak milkshake og hørte alt for højt Monster Manet med nedrullede vinduer... Life is grand ;D 

    davenport14-09-22 15:45

  • 0

    Jeg har fået et justerbart skrivebord for et stykke tid siden og kigger nu på forskellige måder at håndtere kabler på og i det hele gøre bordet så rent som muligt. Tænker også på at købe en monitorarm. Det giver også meget for ikke at snakke om det er lettere at justere højden på den. 

    En ting jeg så var en som havde monteret en muligstikdåse på undersiden af bordet med plads til både usbstik og almindelige stik, så det eneste som skal i stikkontakten er stikket fra stikdåsen.

    Kiyonji16-09-22 08:39

  • ★★2

    Køb en kabelbakke, du kan montere under bordet, i stedet for at skrue en strømskinne op under. Det gør det meget lettere at organisere kablerne. Hvis strømskinnen er monteret "på hovedet" under bordet, kan man komme til at rive stik ud af den - typisk vil man rulle overskydende kabler sammen, som så hænger på en måde, som gør det virkelig let at hive et kabel ud, eller endnu værre: hive hardware på gulvet, der står på bordet. Vi er stødt på det problem flere gange på mit job og har bedt folk om at købe kabelbakker ind til formålet i stedet.

    Det kan betale sig at kigge sig lidt omkring, fordi den skal helst være stor nok til at der kan ligge en strømskinne i og være stabil, men ikke så stor at man støder benene på, hvis ens bord køres langt ned.

    Og husk endelig at være opmærksom på kabellængder. Jeg har set ret mange eksempler på at folk har sat kabler op, har hævet bordet og har ryddet bordet for skærme osv., fordi de ikke havde i tankerne, at bordet både skal kunne hæves og sænkes.

    NFT16-09-22 09:38

  • ★★★0

    Skal på ekstravagt i morgen. Det er svært at gå fra at arbejde aften, til at skal arbejde dag. Fik besøg af nogle venner her ved midnat og gik først i seng klokken 10 efter at havde været vågen i et døgn. Sov så 3 timer, så nu er jeg godt træt og parat til at gå i seng med hønsene og være frisk til at give den en skalle i morgen. Det er måske ikke den sundeste metode, men den virker.

    Aranyhajú Nyárszépe16-09-22 17:16

  • 0

    Køb en kabelbakke, du kan montere under bordet, i stedet for at skrue en strømskinne op under. Det gør det meget lettere at organisere kablerne. Hvis strømskinnen er monteret "på hovedet" under bordet, kan man komme til at rive stik ud af den - typisk vil man rulle overskydende kabler sammen, som så hænger på en måde, som gør det virkelig let at hive et kabel ud, eller endnu værre: hive hardware på gulvet, der står på bordet. Vi er stødt på det problem flere gange på mit job og har bedt folk om at købe kabelbakker ind til formålet i stedet.

    Det kan betale sig at kigge sig lidt omkring, fordi den skal helst være stor nok til at der kan ligge en strømskinne i og være stabil, men ikke så stor at man støder benene på, hvis ens bord køres langt ned.

    Og husk endelig at være opmærksom på kabellængder. Jeg har set ret mange eksempler på at folk har sat kabler op, har hævet bordet og har ryddet bordet for skærme osv., fordi de ikke havde i tankerne, at bordet både skal kunne hæves og sænkes.

    Tak for rådet. Det med kabellængder har jeg styr på. Det er bare at køre bordet så højt op det kan komme, så ved du hvor lange kablerne skal være. Det gør det også lettere at montere en bakke.

    Så skal jeg bare have fundet den rigtige kabelbakke. Tænker at det kan betale sig at købe den stor nok, så der er fin plads til kablerne og strømforsyning fra den bærbare.

    Kiyonji16-09-22 17:44

  • ★★★★★0

    Jeg elskede Matt Ryan's udgave i Constantine serien, han var også selv stor Hellblazer fan, men jeg var nu også glad for Keanue Reeves anderledes bud på rollen, så jeg byder det velkommen.

    deadline.com/2022/09/constantine-sequel-keanu-reeves-francis-lawrence-warner-bros-dc-akiva-goldsman-scripting-producing-bad-robot-jj-abrams-hannah-minghella-1235121127/

    Elwood17-09-22 01:24

  • ★★★★★1

    Akiva Goldsman hmm, altså jo han har skrevet gode ting, men også det stik modsatte.

    Senest en masse af det nye Star Trek, men så er der også lige Batman and Robin, men man må blot vente og se, hvilken udgave af ham vi får.

    Elwood17-09-22 02:11

  • ★★★★★★3

    Det har sgu været en hård, men for det meste virkelig sjov uge.

    Fra mandag til torsdag har jeg været på lejrskole i Sønderborg med 8. årgang og 4 andre lærere. Det var megasjovt. Jeg har alle klasser, så jeg kender alle eleverne, hvilket også var ret fedt.

    Det er nogle virkeligt gode klasser - der var ingen natterenderi og kun småproblemer. Og hvis de lavede noget om natten, har hverken os lærere eller stedet hørt det, og så gør det ikke så meget. Det største problem var noget med e-cigaretter i en af hytterne. De fik frit lejde til at aflevere dem, hvilket de gjorde, men det hjælper ikke, når de så bare kunne købe nogen nye i Sønderborg - hvilket de selvfølgelig ikke må, og de var endda med smag, hvilket de heller ikke må være.

    Havde en fridag i går, men den skulle jeg bruge på at rydde op i min mors hus, så var i Vestjylland fra 8-21 i går og rydde op. Og hun har dæleme ikke smidt meget ud i sin levetid. Nu har vi smidt en masse ud og sat alt frem, og håber på at Røde Kors vil have det. Der er virkeligt mange fede glas og service. En del Holmegård, Amagerglas og andet.

    I dag skal jeg så til svigerfars fødselsdag og i morgen til en Magic-turnering.

    Jeg har for i øvrigt lært noget nyt om min arbejdsplads. Lærerne bliver ansat utrolig meget efter deres relationskompetencer, fordi skolen ligger meget vægt på, at lærerne har meget kontakt med eleverne. Vi har dæleme også mange samtaler om deres trivsel og har meget øje på, om de har det godt. Sådan er det ikke på alle skoler, har jeg lært. Der er plads til at dumme sig, og man får ikke skældud - i stedet bliver der taget hånd om eleverne og der bliver snakket om, hvorfor der blev reageret, som der gjorde. Men vi har også virkelig mange elever, der ikke har den bedste baggrund. Jeg har nok en af de mest stabile klasser på skolen, men alligevel har jeg har 9 elever, der har forskellige problemer - selvmordstruede, angst, store læringsvanskeligheder, dårlige hjem osv.

    Guldager17-09-22 08:37

  • ★★0

    Stærkt Guldager, der kan snakke om at gøre en forskel, når man går på arbejde!

    MadMartigan17-09-22 08:44

  • ★★★★★★1

    Stærkt Guldager, der kan snakke om at gøre en forskel, når man går på arbejde!

    Det er også hårdt, men jeg synes, det er nødvendigt. Alle kollegaer har det jo på samme måde, så vi er gode til at støtte hinanden.

    Nogle i det danske land vil måske mene, at eleverne bare skal have mere konsekvens, så kan de lære det! Men hvis man f.eks. har en elev, der konstant er blevet råbt af derhjemme og mødt med straf, så er de ligeglade med, om man bliver sure på dem eller sender dem hjem, fordi så er det bare som derhjemme. Det er også meget svært for mig at kontakte forældrene, hvis en elev laver et eller andet, fordi jeg ved, at eleverne vil få en straf eller blive råbt af (det er klart, hvis jeg tror eleverne bliver slået, så skal jeg kontakte kommunen).

    Guldager17-09-22 08:52

  • ★★★★★★0

    Skærpet indberetningspligt :)

    davenport17-09-22 09:44

  • ★★★★★★1

    Skærpet indberetningspligt :)

    Yes yes :)

    Alle har faktisk underretningspligt. Det tror jeg mange ikke er klar over. Hvis man får kendskab til, at et barn er i fare, er vanrøgtet eller får en nedværdigende behandling, skal man underrette kommunen. 

    Fagpersoner (lærer, pædogager, jordemoder, SSP osv.) skal gøre det på en formodning. Så forskellen på normal og skærpet er kendskab vs. formodning.

    Guldager17-09-22 10:17

  • ★★★★2

    Kom til at købe Ecto-1 Lego sættet i går, så mon ikke søndagen skal bruges på det.. Og så skal vi på æblerov, så vi kan lave en omgang apple crumble i dag.

    dyg18-09-22 08:04

  • ★★★★2

    Jeg var ude at spise kage med en ven i sidste uge, og han fortalte mig, at han faktisk havde fået en Aspergers-diagnose for to halvandet til to pr siden og nu (forsinket pga. nedlukninger) endeligt skulle starte på noget psykoedukation for at lære, hvordan han skulle håndtere det.

    Min ven fortalte, at han var lige på grænsen - noget med, at han havde scoret omkring 60 point på en skala, hvor man sagde, at over 50 så var man i begyndelsen af spektrummet. Han havde fået at vide, at han faktisk selv måtte vælge, om han ville have diagnosen eller ej, når det var nede i den afdeling. 

    Det, der slog mig mest, var, hvor mange af hans reaktionsmønstre jeg kunne genkende fra mig selv.

    Jeg har helt sikkert den der ultranørdede med at fordybe mig fuldstændigt i noget, så tid og sted forsvinder, og jeg kan godt have svært ved at tale dybt om meget andet, end det jeg interesserer mig for lige nu. Jeg har også altid haft nogle sociale udfordringer. Jeg var vildt genert og blev mobbet meget som barn, og jeg kan stadigvæk have det meget svært med nye situationer og mennesker. 

    Omvendt så synes jeg ikke rigtigt, at jeg mangler den der indsigt i andre menneskers følelser, som ofte følger folk på spektret. Jeg synes i hver fald selv, at jeg er rimelig god til at fornemme stemningen i et rum, og jeg kan da sagtens se, når mine lange enetaler om et eller andet super nørdet emne begynder at kede andre. :-)

    Jeg har før tænkt, om jeg måske også kunne værepå spektret, fordi det var så mange lighedspunkter, så jeg tog for sjov en test online hos en eller anden psykolog, da jeg kom hjem. Man skulle score 32 point eller over for potentielt at have diagnosen. Jeg scorede 31. Så jeg har helt sikkert nogle træk af diagnosen, men uden helt at være det. Til sammenligning stod der, at en gennemsnitlig dansker ville score omkring 16 point på testen. 

    Konklusion: Jeg er nok bare en kæmpestor nørd! Som i virkelig stor! Gigantisk!

    thomsen18-09-22 12:20

  • ★★★2

    Nu er jeg selv diagnosticeret med Asperger syndrom, og tro mig, der er meget mere i det end bare de ting du nævner. Sanserne fungerer anderledes, og du ville have svært i nogle situationer med at være i det. Eller kan ikke håndtere nogle situationer, der kan blive ubehagelige og overvældende. Sympati for andre, vil være der, men igen kommer det an på emnet, relation og situationen. Struktur og forudsigelig er vigtigt, for at kunne undgå at man bliver overstimuleret eller overvældet. Man kan også have svært ved at mærke sig selv, sine egne behov og følelser. 

    Jeg tror ikke på de der test, da en sådan udredning skal laves over tid, og ikke på en dag. Observering og gå i dybden med personen er vigtigt. Samt at snakke med andre der har diagnosen, læse om det eller se en film/serie om det. Da "eksperterne" typisk, ikke ved mere end det de har læst/studeret. De sætter os meget i bås, og sammenligner os med hinanden, hvilket man ikke kan, da symptomerne og graderne af de symptomer er så forskellige. 

    MOVIE100018-09-22 12:37

  • ★★★★2

    Nu er jeg selv diagnosticeret med Asperger syndrom, og tro mig, der er meget mere i det end bare de ting du nævner. Sanserne fungerer anderledes, og du ville have svært i nogle situationer med at være i det. Eller kan ikke håndtere nogle situationer, der kan blive ubehagelige og overvældende. Sympati for andre, vil være der, men igen kommer det an på emnet, relation og situationen. Struktur og forudsigelig er vigtigt, for at kunne undgå at man bliver overstimuleret eller overvældet. Man kan også have svært ved at mærke sig selv, sine egne behov og følelser. 

    Det var altså ikke for at forklejne diagnosen. Jeg ved godt, at den dækker meget mere. Noget af det vi talte om var bl.a. tvangstanker/ OCD, hvor min ven kan blive virkelig rigid om, at bestemte ting skal være helt perfekte (det er også noget af det, jeg kan genkende fra mig selv). 

    Men ellers er det vel netop et spektrum med en lang række forskellige symptomer, som man kan have eller ikke have og have i større eller mindre grad?

    Jeg ville nok aldrig selv have gættet, at min ven var Aspergers. Han har både været DJ og haft sin egen butik, og jeg har aldrig tænkt ham som en, der havde sociale udfordringer, bortset fra nogle lejlighedsvise problemer med social angst og angstanfald. Men han ligger jo så også i grænseområdet.

    Jeg har en anden bekendt, som har sagt, at han er højtfungerende på spektret, og på ham kan man godt mærke, at der er et eller andet. Han har bl.a. fortalt mig, at han har svært ved at forstå meningen med small talk. For ham giver det kun mening at tale, hvis man har noget, man vil meddele. Så han har øvet sig på at small-talke for at kunne begå sig i et selskab. 

    Som sagt har jeg selv tænkt på det flere gange, om jeg måske selv var det, fordi der er en række ting, jeg kan genkende. Men omvendt er der også rigtigt mange ting, jeg ikke kan genkende. 

    Du har helt ret i det med online-testen - den skal man selvfølgelig ikke tage for mere, end det er. For en god ordens skyld, så blev min ven selvfølgelig udredt i psykiatrien gennem samtaler over mange uger. 

    thomsen19-09-22 12:28

  • ★★★★0

    Jeg har før tænkt, om jeg måske også kunne værepå spektret, fordi det var så mange lighedspunkter, så jeg tog for sjov en test online hos en eller anden psykolog, da jeg kom hjem. Man skulle score 32 point eller over for potentielt at have diagnosen. Jeg scorede 31. Så jeg har helt sikkert nogle træk af diagnosen, men uden helt at være det. Til sammenligning stod der, at en gennemsnitlig dansker ville score omkring 16 point på testen. 

    Kan du huske, hvor du tog testen?

    chandler7519-09-22 12:40

  • ★★★★★0

    OCD og tvangstanker er naturligvis ret alvorligt og ret specifikke diagnoser, men ellers tror jeg, at de fleste mennesker netop har det sådan, at nogle ting skal gøres på bestemte måder. Der bliver også joket på mit job med, at jeg har OCD engang imellem, men forskellen på mig, og dem der netop har diagnosen er, at jeg sagtens kan klare, at andre mennesker gør tingene på deres måde, og ændrer eller ikke følger mine måder, at gøre tingene på. Min verden vælter ikke sammen over det. Jeg ændrer det bare tilbage til sådan, som jeg gerne ville have det, når jeg har tid og lyst, og tænker ikke yderligere over det.

    David Lund19-09-22 13:12

  • ★★★2

    Det var altså ikke for at forklejne diagnosen. Jeg ved godt, at den dækker meget mere. Noget af det vi talte om var bl.a. tvangstanker/ OCD, hvor min ven kan blive virkelig rigid om, at bestemte ting skal være helt perfekte (det er også noget af det, jeg kan genkende fra mig selv). 

    Men ellers er det vel netop et spektrum med en lang række forskellige symptomer, som man kan have eller ikke have og have i større eller mindre grad?

    Jeg ville nok aldrig selv have gættet, at min ven var Aspergers. Han har både været DJ og haft sin egen butik, og jeg har aldrig tænkt ham som en, der havde sociale udfordringer, bortset fra nogle lejlighedsvise problemer med social angst og angstanfald. Men han ligger jo så også i grænseområdet.

    Jeg har en anden bekendt, som har sagt, at han er højtfungerende på spektret, og på ham kan man godt mærke, at der er et eller andet. Han har bl.a. fortalt mig, at han har svært ved at forstå meningen med small talk. For ham giver det kun mening at tale, hvis man har noget, man vil meddele. Så han har øvet sig på at small-talke for at kunne begå sig i et selskab. 

    Som sagt har jeg selv tænkt på det flere gange, om jeg måske selv var det, fordi der er en række ting, jeg kan genkende. Men omvendt er der også rigtigt mange ting, jeg ikke kan genkende. 

    Du har helt ret i det med online-testen - den skal man selvfølgelig ikke tage for mere, end det er. For en god ordens skyld, så blev min ven selvfølgelig udredt i psykiatrien gennem samtaler over mange uger. 

    Yeah der er rigtig mange forskellige grader, men typisk er man enten eller. Fx med berøring, enten kan man ikke lide det, eller så skal det være hård/fast berøring. Eller med temperatur, enten skal det være koldt eller meget varmt. Der mange flere eksempler, og som du selv siger, er det ikke altid at man lige hører ind under disse to eksempler jeg kom med. 

    Men mange diagnoser, ser man ofte gå hånd i hånd med autisme. Og det er især der det halter ved psykiatrien. Fordi de vil helst arbejde ud fra diagnoser og kun en ad gangen, istedet for personen. Utrolig mange, inklusiv mig selv, bliver afvist eller får en dårlig behandling, fordi vi bliver stemplet som autister. Så kan man ifølge dem ikke fejle andet, da de konkluderer at ens "andre" symptomer, stammer ud fra ens autistiske træk, selvom de intet har med autisme at gøre. De er hurtigt til at sige, at fordi man er autist, så har man større tendens til at få angst, søvnproblemer og depression. Jeg har ramt jackpot og har alle 3 ting. Og hver gang spørger jeg dem, og mangler stadig at få et svar. Hvordan kan de skelne mellem disse 3 ting og min autisme? Hvem siger at disse 3 ting er relateret til min autisme? Det kan de ikke engang sige, fordi de ikke vil undersøge mig. Og derfor får jeg heller ingen behandling, for disse 3 ting. Som nogle måske husker, så var jeg indlagt i psykiatrien i Januar. Jeg fik at vide, at jeg bare skulle leve med det, og arbejde med min autisme, for så ville de 3 ting forsvinde. Men helt ærligt, hvordan skal man kunne arbejde med sin autisme, når man har angst, ligger søvnløs om natten og har depression? I mine øjne, fralægger psykiatrien sig et hvert ansvar, for at behandle autister. De kan give en diagnosen, det er det.

    Beklager, hvis mit syn på psykiatrien fyldte for meget, kunne bare mærke jeg lige havde brug for at komme ud med det :D

    Small talk, bruger jeg til at holde min facade oppe. Og samle energi. Det er i bund og grund ligegyldig snak og info. Fx den klassiske med vejret. Jeg er ude og gå med hunden, og nabo er i haven. "Dejlig vejr at gå med hunden i" siger han. Og jeg tænker bare, ja hunden skal jo ud uanset, og der er jeg bare heldig at solen lige skinner nu. Som jeg selv kan se, synes han da også at det er dejligt vejr at være ude i og ordne haven, men den skal jo også bare ordnes uanset. Så jeg kan vel nærmest kun komme tilbage med en konstatering. "Ja det er, og jeg kan se at du også nyder det." Hvis jeg så interesserede mig for havearbejde, eller min nabo, kunne jeg godt finde på at spørge om, hvad han lavede. Der er det så helt anderledes, hvis jeg møder nogen der snakker om film, som er min særinteresse. Så kan jeg godt vise interesse, være nysgerrig og ivrig i at være social, fordi jeg ved noget om emnet og det giver mening for mig at snakke om. :)

    MOVIE100019-09-22 13:19

  • ★★★0

    Kan du huske, hvor du tog testen?

    rdos.net/eng/Aspie-quiz.php

    Du kan prøve den her. Giver et lidt underholdende resultat, men ved ikke om man kan bruge det til noget. Også er der nogle spørgsmål jeg ikke rigtig føler man selv kan svare på. fx "hvad synes andre om dig i forbindelse...."
    Synes den minder meget om en kandidattest. Hvert svar hiver en op eller ned i spektret. Og det er igen lidt simpelt sat op.

    Min ser sådan her ud: imgur.com/a/NwlQpUd

    MOVIE100019-09-22 13:24

    Min ser sådan ud: imgur.com/a/7kCLzdn

    Så vidt jeg kan se, er jeg mest neurotypical, men at mine people skills kunne være bedre?

    chandler7519-09-22 14:20

  • ★★★0

    Min ser sådan ud: imgur.com/a/7kCLzdn

    Så vidt jeg kan se, er jeg mest neurotypical, men at mine people skills kunne være bedre?

    Du virker ret neurotypisk ifølge den test. 

    Hvordan bedre? For det er jo bare sådan du er, med mindre du selv ønsker at det kunne være bedre :)
    Eller mener du at den neurotypsike side af resultatet, burde være højere? Fordi du ikke hører til aspie siden? 

    MOVIE100019-09-22 14:50

  • ★★0

    Jeg ligger her imgur.com/hfQxTWr, kan ikke helt gennem skue resultatet selvom jeg syntes kurverne virker retvisende

    HelmerJ20-09-22 07:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen