Der var en sjov debat mellem formændene hos Socialdemokraterna og Moderaterna (svarer nok mest til Konservative). Sidstnævnte er også statsminister.
Som journalisten sagde, så havde de prøvet på at finde de to emner de to partier var uenige om, hvilket var svært for de er enige om ret meget.
Så et af spørgsmålene var om det skulle være tilladt med gårdssalg af alkohol, så for eksempel mikrobryggerier og lignende skal have lov til at sælge øl når de får besøg af for eksempel turister.
Det er begge partier enige om. De er også enige om at Systembolaget skal bestå, da det fungerer godt og i følge undersøgelser vil en stor del af befolkningen gerne beholde det.
Sossarna mener dog at det skal ske i samarbejde med Systembolaget, så det er under kontrol.
Så det blev en ret ensidig debat, hvor begge partiledere skulle fremstå som at de var uenige, selv om de egentlig ikke er det.
Så var der lidt mere go i det, når liberalerna (som kan sammenlignes med Rad Venstre og i øvrigt ikke kan udstå Sverigedemokraterna) og Vänsterpartiet (En pendant til Enhedslisten) diskuterede om Sverige skal indføre Euro. Liberalerna er det eneste parti som ønsker at indføre det.