Men meget kort til dit indlæg ellers, for jeg er egentlig helt enig i, at det er noget bøvl med længere debatter i sådan et lay-out her.
Du svarer lidt til os begge på samme tid. Jeg er enig med dig i, at sukker i sig selv ikke skaber afhængighed.
Men jeg er uenig i forhold til blodsukker-stigningen. Det er dog ikke specifikt i forhold til sukker, men spikes og crash i blodsukkeret.
Lidt teknisk, så er t2-diabetes enten når din krop laver for lidt insulin (hvis den slet ikke laver insulin, er det t1) eller bruger insulin dårligt. Insulins funktion er at få blodsukker fra blodomløbet i bl.a. musklerne - så det er en slags nøgle.
Grunden til overvægt er farligt er, at en overvægtig har flere fedtsyrer i kroppen, og de forhinder insulinen i at virke ordentligt.
Men - spikes i blodsukkeret - og når man snakker om spikes, så er det ikke de normale spikes, så er det de her store udsving - kan også medføre insulin-resistens (se en kurve her). Og sukker er med til at lave større spikes. Det er der mange andre fødevarer, der også gør, som f.eks. hvide ris - og det er også et problem i de lande, hvor ris indtages i store mængder. Det kan man se på det glykæmiske indeks (GI), som er et indeks over, hvor meget blodsukkeret stiger. Glukose (som er et mono-sakkarid og halvdelen af et sukrose, der er hvidt sukker - den anden halvdel er fruktose) har et indeks på 100, og alle andre fødevarer er så beregnet ud fra det. Så en fødevarer med en GI på 20 vil altså medføre en stigning i blodsukkeret på 20% af ren glukose. Generelt ligger sukker og slik ikke allerhøjest, men vingummi har f.eks. en GI på 80, og det er højt. Tørrede dadler har for i øvrigt en GI på 103...
Pointen er - hurtige og store stigninger i blodsukkeret er en risikofaktor og slik og sukker giver netop det. Jeg blander måske slik og sukker lidt sammen, og ikke alt slik er lavet ens. Men tag en Haribo Click Mix - der er de mest brugte ingredienser glucosesirup og sukker, og 50% af slikket er sukkerarter.
Så jeg vil absolut mene, at sukker og herunder slik, fordi det meste slik er meget sukker - er en risikofaktor for t2-diabetes. Der hvor vi taler forbi hinanden er nok, at jeg taler om et højt indtag. Langt det meste er jo ikke usundt i små doser og sjældent.
En sidenote - grunden til at motion er så skidegodt imod t2-diabetes er, at det ligesom tvinger kroppen til at få mere energi til musklerne, og dermed nedsænker det kroppens insulinresistens.