Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★★0

    Udover at man sikkert kan reducere antallet af døde, vil trafikken også blive så meget mere effektiv.

    En kø med eksempelvis 200 biler er ikke et problem, fordi er de koblet ind i samme system, kan alle biler sætte i gang samtidig og trafikken kan glide uden problemer. De er også alle i stand til at trække ind til siden, hvis der kommer udrykningskøretøjer og man fjerner helt den menneskelige faktor, at en person ikke bemærker blå blink, hører for høj musik osv.

    Der vil unægteligt være en del uheld i starten, men jeg gætter på at det primært vil være menneskelige fejl, fordi folk dels insisterer på at køre selv og dels ikke er vant til det trafikmønster der opstår.

    Og med elbiler, bliver storbyer i dén grad meget mere stille, fordi man stort set kun har støj fra dækkene og ikke andet.

    Dertil kommer transport af gods, som bliver mere effektivt, fordi der ikke længere behøver at være et menneske i førehuset. Jep, der ryger nogle jobs på den konto, men så vil der opstå nogle nye for at vedligeholde de nye systemer.

    Zero Cool15-08-17 22:01

  • ★★★★★★0

    Det bliver godt, hvis det sker.. Men tror der arbejdes meget på, at det ikke kommer til at ske. Det betyder døden for mange landes økonomi, hvis vi ikke mere har brug for benzin o.lign., og sådan er verden desværre skruet sammen, selvom det ikke giver mening!

    davenport15-08-17 22:21

  • ★★★★★★1

    Bare fordi vi ikke bruger benzin og diesel, betyder jo ikke, at der ikke skal bruges olie, da det jo stadig bruges i stor stil til alt muligt andet. Stort set alle maskiner bruger jo olie i en eller anden form til smøring, olie bruges til produktion af plastik og en hulens masse andet.

    Behovet vil bare ikke være så massivt som det er nu og det er jo unægteligt en langvarig proces, at skifte alle biler ud på verdensplan, samtidig med at der i lang tid vil være lande, hvor eksempelvis elbiler slet ikke er praktiske at bruge, fordi infrastrukturen slet ikke understøtter det.

    Men det kommer til at ske, der er jo allerede lande der har sat en dato for hvornår benzinbiler bliver ulovlige, bl.a. Norge. Spørgsmålet er kun hvornår alle andre følger med, inkl. bilproducenterne, fordi de vil jo ikke overlade hele kagen til Elon Musk.

    Selvfølgelig skal der også produceres strøm i større grad end der gør nu, men det har Musk med flere allerede et svar på med nye og billigere batterier til opbevaring af strøm, hentet fra solfangere bl.a.

    Og faktum er jo, at der bliver mindre og mindre olie at hive op fra jorden og hvad der er, bliver sværere og sværere at hive op.

    Zero Cool15-08-17 22:31

  • ★★★★★★0

    Det er rigtigt, men den vestlige verden har dog en del biler kørende, så det vil tage meget lang tid. Jeg var ikke klar over, at fx Norge havde den slags deadlines? Vildt nok!

    Jeg hørte iøvrigt at Musk har lavet en produktion af teglsten med indbyggede solfangere. Det er satme genialt. Strøm hele dagen! Sådan et tag gad jeg godt have.

    davenport15-08-17 22:41

  • ★★★★★★0

    Ang. olie, så så jeg et program om at vi har peaket på olie, og vi har brugt så meget, at vi ikke er i stand til at finde noget til at erstatte det alene pga. tid. Det var ret interessant, men lød også noget aktivistisk.

    davenport15-08-17 22:43

  • ★★★★0

    Selvom den selvkørende bil vil gøre vejene meget mere sikker, er noget af det interessante også de etiske dilemmaer, der vi opstå:

    Hvis den selvkørende bil registrerer, at en ulykke er uundgåelig, vil den så 1) Køre bilen i sikkerhed og redde billisten, men pløje fire cyklister ned, eller 2) Redde de fire cyklister, men køre billisten i døden? Og skal det i så fald være noget, man kan programmere bilen til?

    chandler7515-08-17 22:54

  • ★★★★★★0

    Så bliver det klassiske etiske dilemma pludselig relevant igen... 

    Guldager15-08-17 22:56

  • ★★★★★★0

    Ringer lige til Etisk Råd... BRB*

    davenport15-08-17 23:00

  • ★★★★★★0

    Selvom den selvkørende bil vil gøre vejene meget mere sikker, er noget af det interessante også de etiske dilemmaer, der vi opstå:

    Hvis den selvkørende bil registrerer, at en ulykke er uundgåelig, vil den så 1) Køre bilen i sikkerhed og redde billisten, men pløje fire cyklister ned, eller 2) Redde de fire cyklister, men køre billisten i døden? Og skal det i så fald være noget, man kan programmere bilen til?

    Du mener den vil være i stand til at vurdere på forhånd at man dør;-P

    T. Nielsen15-08-17 23:00

  • ★★★★★★0

    Det er rigtigt, men den vestlige verden har dog en del biler kørende, så det vil tage meget lang tid. Jeg var ikke klar over, at fx Norge havde den slags deadlines? Vildt nok!

    Jeg hørte iøvrigt at Musk har lavet en produktion af teglsten med indbyggede solfangere. Det er satme genialt. Strøm hele dagen! Sådan et tag gad jeg godt have.

    Jep, deadlinen er 2025 i Norge, det samme er den i Holland. Jeg er ikke selv billist, men det er mit indtryk, i hvert fald i de nordiske lande, at man ikke længere ser 30-40 år gamle biler som kører i evigheder, men nærmere ser relativt nye biler, så udskiftningen kommer sikkert stille og roligt, men ellers laver man sikkert et udvekslingsprogram, hvor man kan bytte sin benzinbil for en elbil, sikkert mod noget ekstra betaling og så bliver elbilerne sikkert solgt til udlandet, hvor man stadig bruger dem.

    Ja, de tagsten bliver vist lanceret til næste år i EU. Da det vist ikke længere kan betale sig at sælge strømmen til elnettet i Danmark, giver det måske god mening at kombinere det med de batterier der er udviklet til. Planen er, så vidt jeg ved, at taget skal koste det samme som et almindeligt tag - så kommer der sikkert ekstraudgifter til evt. batteri og at det skal sluttes til ens eksisterende el i huset, men skal man alligevel skifte tag, så er det helt oplagt at skifte til den slags.

    Zero Cool15-08-17 23:19

  • ★★★★★0

    Bare fordi vi ikke bruger benzin og diesel, betyder jo ikke, at der ikke skal bruges olie, da det jo stadig bruges i stor stil til alt muligt andet. Stort set alle maskiner bruger jo olie i en eller anden form til smøring, olie bruges til produktion af plastik og en hulens masse andet.

    For ikke at snakke om flytrafikken. Jeg ved ikke om der overhovedet er nogen planer om at lave elfly. 

    Lars!16-08-17 09:12

  • ★★★★★★0

    For ikke at snakke om flytrafikken. Jeg ved ikke om der overhovedet er nogen planer om at lave elfly. 

    Ah ja, god pointe. Samt skibsfart, som jo også bruger olie mv. i stor stil stadigvæk.

    Zero Cool16-08-17 09:18

  • 0

    Mon det kan betale sig at lease en bil i stedet for?

    Kyllingebenet16-08-17 09:40

  • ★★★★★★0

    Du kan ikke rigtig få den bil ud af hovedet, hva? :D

    davenport16-08-17 11:33

  • ★★★★★★0

    Mon det kan betale sig at lease en bil i stedet for?

    Jeg har hørt fordele og ulemper ved begge dele, så uden at kende meget til det, har jeg fået indtryk af, at det afhænger af ens egen tankesæt om man er mest til æbler eller pærer?!!?

    T. Nielsen16-08-17 11:41

  • 0

    Det der irriterer mig mest ved leasing, er at bilen så ikke er ens egen, men blot en man lejer. Det er selvfølgelig lækkert nok, at man ikke skal tænke på tab af værdi og lignende. 

    Kyllingebenet16-08-17 13:05

  • ★★★0

    I forhold til at lease bil vil jeg da gerne komme med en kommentar.

    Min gamle bil døde, og jeg besluttede mig for at lease af et par grunde:

    Jeg gad ikke i banken og forsøge at låne til en "ny" brugt, fordi jeg var på SU, og den slags er de ikke så glade for, selvom vores økonomi var fin. Jo, jeg kunne nok godt låne til en brugt til 30-50.000 men det var ikke lige det, jeg havde i tankerne.

    Samtidigt var min fremtid ret usikker. Jeg havde 7-8 måneder tilbage af studiet, og hvis jeg nu skulle gå arbejdsløs længe, ville jeg helst ikke sætte mig for hårdt i det.

    Så et kompromis blev en leasingaftale. På den måde kunne jeg køre i ny bil men komme af med den efter ét år uden at skulle tænke på værditab og så videre (selvom de fleste leasingaftaler er på 3 år siger loven, at man kan annullere den efter 1 år med en måneds varsel).

    Så jeg scoutede efter tilbud (som man selvfølgelig gør) og faldt over en Toyota Auris Hybrid til 2000 om måneden, 5000 i udbetaling. Normalprisen var 3600 om måneden, så det var et ganske godt tilbud for en stor bil :-)

    Jeg endte så med at give 2250 om måneden for at få 20.000km frem for 15.000km, men så var alt service osv også med.

    2250 om måneden er vildt billigt for at køre i en helt ny bil - og især med tanke på ikke at skulle tænke på værditab. Når leasingaftalen udløber, afleverer jeg bilen og vupti, så er det ude af verden.

    Nogle kommenterede med den evindelige "men så ejer du jo ikke bilen", hvortil jeg kun kan svare: nej, og hvad så? En bil er ikke en investering på samme måde som fast ejendom kan være det. Intet her i livet mister sin værdi lige så hurtigt som en bil - især hvis man gerne vil køre i en ny en af slagsen.

    Selvfølgelig kan det gøre billigere med en brugt bil - men så skal man også medregne værkstedsregninger, almindelig service plus de ofte ikke er lige så økonomiske at køre i eller billige at forsikre (hvis man kaskoforsikrer, hvilket de fleste gør, hvis de giver mere end 30.000 for en bil).

    Så alt i alt er jeg overhovedet ikke i tvivl: jeg skal også lease næste gang :-)

    HonoDelLoce16-08-17 13:08

  • 0

    Jeg har set at man kan lease en golf hos VW til (fra) 2299kr/mdr med en udbetaling på 15000kr, og det ville jo være en lækker nok pris for at køre rundt i en fabriksny golf. Det der irriterer mig mest er min indtægt. Jeg er flexjobber og får pt ikke mere en 13-14k udbetalt, men jeg er fastlønnet og har skrevet kontrakt i 5 år, så min økonomi er sikker.

    Kyllingebenet16-08-17 13:50

  • ★★★★★0

    Jeg har også overvejet at lease bil. Vi er medlemmer af en delebilsordning nu, men nu er der en klovn, der har røget i en af bilerne, og den lugt hænger ved. Samtidig vil bestyrelsen ikke gøre noget ved det, og mener at jeg er klovnen. Jeg har kigget på Gomores biler, som nemt også kan udlejes videre i de perioder vi ikke kan bruge bilen. De har f.eks. en Opel Corsa 1,4 til 2800 pr måned 0 kr i udbetaling inkl fuld service og ansvar- samt kaskoforsikring.

    David Lund16-08-17 13:41

  • ★★★0

    Det er selvfølgelig en ganske stor andel af din løn, du skal smide efter en bil. Men det kommer jo an på graden af nødvendighed og sådan. Jeg kunne personligt ikke leve uden bilen - faktisk er vi så afhængige af bil, at vi har været nødt til at lease 2, da konen aftenjobber og offentlige transportmidler er intet mere end en sød tanke her, hvor vi bor :-)

    HonoDelLoce16-08-17 13:41

  • 0

    Jeg må sgu indrømme, at jeg føler mig fanget uden bil og det er hårdt, især når jeg har panikangst. Jeg er heller ikke typen der altid bryder mig om offentlig transport, men jeg er stor fan af den frihed det giver at have egen bil. Men jeg er samtidig også bange for, at jeg betaler med en del af den frihed, hvis jeg går hen og stifter gæld, så jeg ikke har råd til alt muligt andet vedsiden af. Det bedste jeg kan gøre, er at vente og se tiden an (pt er jeg i gang med at spare), og måske at finde mig et job med en bedre timeløn! Men det er rart nok lige at få luftet tankerne. :-)

    Kyllingebenet16-08-17 14:01

  • ★★★★0

    Jeg har aldrig før haft det store behov for en bil. Jeg har heller ikke kørekort. Sådan er det nok bare, når man har boet forholdsvist tæt på centrum af København og offentlig transport de sidste 20 år. 

    Tidligere har det kun været den ene gang om året, hvor jeg tog i Ikea, eller når jeg var "hjemme" i Sønderjylland og gerne ville et smut over grænsen, at jeg savnede det. 

    Efter at jeg har fået hund, er jeg dog blevet mere lun på tanken. Det kunne være rart bare at hoppe i en bil og køre ud til Hareskoven eller et fritløbsområde i en af omegnskommunerne uden at skulle planlægge det på forhånd. 

    Begge min kærestes søstre leaser deres bil, og fordi der er rimelig kamp om markedet, så har de fundet nogle gode tilbud til lige over 2000 kr. inkl. alt. Det gør det pludseligt attraktivt. 

    Det bliver dog ikke lige med det samme, når jeg først skal have skrabet penge sammen til en kørekort. 

    thomsen16-08-17 16:12

  • ★★★★★★2

    Næsten 1½ uge som røgfri. Det går over alt forventning. Købte nogle sugetabletter der gør tricket. Spiser måske 6-7 om dagen i de kritiske perioder, men ellers er jeg sgu noget overrasket over hvor "nemt" det er. Har det fysisk meget bedre, og det er det hele værd!

    davenport16-08-17 23:44

  • ★★★★★★0

    Det sejt Davenport!!! Jeg stoppede selv for 11 år siden. Det fantastisk at være fri for nikotinaben på ens ryg:-)

    T. Nielsen16-08-17 23:51

  • ★★★★★★0

    Nå, Barnes & Nobles kan ikke gensende pakken...og eftersom tilbuddet er forbi, så får jeg ikke min store pakke. Meeen så får jeg da en masse penge igen...

    Guldager17-08-17 00:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen