Øv en lortedag....år! Den mindste på 2 år røg jo op hospitalet for lidt tid siden med hvad der viste sig at være feberkramper (som heldigvis sjældent er farlige, selv om det ser skræmmende ud!!!).
Ved samme lejlighed blev hun undersøgt med blodprøver, hjertet osv. Der var en mislyd ved hjertet, hvad der er ubehageligt at få at vide som forældre. Det var dog ikke unormalt når man havde feber, så vi skulle ikke tillægge det ret meget. For en sikkerheds skyld ville de dog gerne se hende igen, på et tidspunkt hvor hun var rask og det jo godt nok. Det tidspunkt var så i dag her til formiddag og der var desværre stadig en mislyd:-( Så nu indkaldes vi til en større undersøgelse af hendes hjerte på Næstved Sygehus, hvor jeg også er tilknyttet grundet min sygdom. Ved sgu snart ikke hvad jeg skal føle, eller rettere hvor meget kroppen/sindet snart kan holde til flere ubehageligheder. Kan græde og føler frustrationen over magtesløsheden brede sig, men holder igen og forsøger at fokusere og være rationel. Livet skal jo gå videre, jobbet passes og glæden skal bibevares i min familie. Jeg beder og håber (naturligvis!) til at det intet alvorligt er, men puh hvor det trykker bag facaden:-(
Det er jeg ked af at læse. Det må være ganske forfærdeligt at gennemgå. Ligesom Davenport har jeg også prøvet noget tilsvarende, og jeg ønsker ikke alle de tanker og den frygt, der følger med, over nogen.
