Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★0

    Jeg er normalt ikke en der brokker mig, eller henvender mig til folk jeg ikke kender, men nu til mit dilemma. (Det lyder helt Mads og Monopolet agtigt) 

    Min svigerfar har hus i Skagen, og det bruger vi så meget vi kan, inkl. denne forlængede weekend. Obligatorisk står den på en tur til Rådhusbageren på St. Laurentii vej. Jeg har som regel min søn eller datter med, men beder dem om at blive ude, fordi der kun må være 5 af gangen inde i butikken. 

    Her på 2. dagen, møder jeg det 4. par i aldersgruppen 40-60, hvor de skal sammen ind og vælge brød. Så må vi andre vente ude, til der igen kan være 5 i bageren, samtidig med min datter på 5 står alene uden for, mens jeg er inde. Er det så f..... vigtigt, at gå sammen ind og vælge et rundstykke eller en kage, eller er jeg fordumsfuld og tænke at det er fordi det er folk fra Nordjælland, som bare tror de ejer alt...?

    Vil I have kommenteret på det, og spurgt fremmede mennesker, om det er så vigtigt at gå 2 ind???

    MadMartigan22-05-20 09:39

  • ★★★★★★0

    Det er ikke specielt unikt. Jeg var i IKEA i søndags, for at bytte en stol og butikken var fyldt til randen med børnefamilier, til trods for at det vist stadig anbefales at man bør holde indkøb til én person.

    Zero Cool22-05-20 09:41

  • ★★★★★★0

    Jeg har en bekendt som er afdelingsleder i en El Giganten. Han fortalte allerede for flere uger siden, at han igen og igen oplevede ældre mennesker (par) +60-65 år, der sammen vadede ind i butikken og når han og hans ansatte spurgte om de kunne hjælpe, så gik disse mennesker helt tæt på og ofte skulle de så slet intet købe. De ville bare kigge. 

    Mht folk fra Nordsjælland og/eller Kbh, så oplever hernede i sommerhus områder også konstant at hele familier vandrer ind og ud af butikkerne, at vi må bede dem holde afstand osv osv. siger ikke det er værre med folk der kommer fra disse steder, men bedømt ud fra dialekten så er det ofte folk fra disse områder vi har oplevet disse ting med. 

    Jeg kunne godt finde på at sige noget, sådan lidt diplomatisk. 

    T. Nielsen22-05-20 10:29

  • ★★★★★★0

    Til gengæld, for at alt ikke skal lyde negativt om andre, så oplever jeg mange der viser hensyn (måske især unge, men også generelt) hvis de kan se jeg ikke vil for tæt på dem. At jeg står og venter osv. Der har jeg opdaget, at jeg skal ikke sige noget. Blot slappe af, så kommer det til dem og så kan jeg pænt sige tak. 

    T. Nielsen22-05-20 10:36

  • ★★★0

    Men er det ikke lidt ligegyldigt om du står inde eller ude og venter, det går jo ikke hurtigere af den grund at stå indenfor som nr. 5?

    MOVIE100022-05-20 10:53

  • ★★★0

    Men er det ikke lidt ligegyldigt om du står inde eller ude og venter, det går jo ikke hurtigere af den grund at stå indenfor som nr. 5?

    Ja, det er korrekt, men smitteriskoen øges, og køkulturen ødelægges, når der står 2 på 50 år og visker, om de skal have brun eller hvid glasur............Jeeezus!

    Det kunne de da have aftalt hjemmefra...

    Det er jo ikke et 30 års lån de skal tage stilling til..

    MadMartigan22-05-20 11:56

  • ★★★★0

    Det er lidt mit indtryk, at de “gamle” vaner er så indgroede hos de 60+, at de simpelthen ikke tænker over det.

    Jeg er jo så småt ved at rykke ind i mit nye kolonihavehus, og jeg har både hilst på mine naboer og i går en anden fra haveforeningen. Begge gange rakte de hånden frem for at hilse, og jeg stod der i et splitsekund og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Begge gange trak de dog også hånden til sig med det samme og sagde “nå ja det må man jo ikke.“

    Men nu er jeg forberedt på at det kan ske og vil næste gang automatisk tilbyde at give albue i stedet...

    chandler7522-05-20 12:03

  • ★★★★★★0

    Fik endelig taget mig sammen (jeg manglede en donkraft, som lå i den gamle bil, så skulle lige skaffe en) og skiftet til sommerdæk. Vores nye “bil” er med, hedder det intelligente ventiler? Uanset, så synes jeg de er lidt irriterende, da jeg ikke kan se hvilket dæk der har for lavt tryk. Så må måle dem alle og da jeg ikke aner en skid om dæktryk og aldrig kan huske hvad det konkret skal ligge på, så rammer jeg åbenbart alligevel skævt. Tre af dækkene var på 2.3 bar. Det sidste lå på 2.4 Så gav jeg resten dette også. Men man skal lige køre lidt, før man ikke får en fejl melding. Det gjorde jeg så. Men den melder stadig om for lavt tryk. Så kan man tage hele turen igen igen. 

    T. Nielsen22-05-20 12:12

  • ★★★★★★0

    Har bestilt bord på Pasfall i morgen. Vi skal have deres fiskemenu:

    • Krabbesalat på briochetoast * Syltet tomat-avokado tatar
    • Læsø Jomfruhummer i det grønne * Ærter, små kartofler & brunet smør
    • Torskeryg i rygeost veloute * Ramsløg, nye løg & saltagurk
    • Pighvar med hvide asparges fra Fyn * Spinatsmør & cremet pighvar
    • Rabarber som symfoni * Sifon, råsyltede rabarber, knaser & crumble

    ---

    Og i dag står den på dansk mad og rigelig fadøl på Klosterkroen... 

    Guldager22-05-20 14:26

  • ★★★★★0

    Jeg sidder og ser et interview med manuskriptforfatteren til "Fast & The Furious 5". Nu giver handlngen lige pludselig meget mere mening. :D

    youtu.be/iIY5b1JMvGs

    NightHawk22-05-20 16:16

  • ★★★★★0

    Smider Spotify også reklamer på deres podcasts som de gør på musikken, hvis man ikke har et abonnement?

    Hvis de gør, så bliver jeg sur. Især som ejer af en podcast. 

    Lars!22-05-20 16:37

  • ★★★★0

    Men nu er jeg forberedt på at det kan ske og vil næste gang automatisk tilbyde at give albue i stedet...

    Jeg kommer ALDRIG til at give albue til nogen.

    Åkepool22-05-20 16:43

  • ★★★★0

    Jeg kommer ALDRIG til at give albue til nogen.

    Du vil hellere give hånd?

    chandler7522-05-20 17:34

  • ★★★★★★0

    Jeg kommer ALDRIG til at give albue til nogen.

    Du kan da ikke blive ved med at stikke folk fingeren:P

    T. Nielsen22-05-20 17:43

  • ★★★★★★1

    Jeg håber lidt på at "røre diller" engang kommer på mode. Så får jeg da lidt menneskelig kontakt. Men det er nok for tæt på?

    Japanerne har ingen problem her, for de er vant til at bare bukke på afstand. Heller ikke helt åndsvagt, egentligt.

    davenport22-05-20 18:23

  • ★★★★0

    Du vil hellere give hånd?

    Under normale omstændigheder, ja.

    Men nu er det ikke normale omstændigheder, så der kommer det an på situationen.

    Forleden kom min bror og min nevø på besøg og det er første gang i et halvt år jeg så dem og vi gav hånd.

    For en måneds tid siden, kom der en for at købe noget jeg havde til salg og han sluttede af med at række hånden frem mod mig, hvor han så undervejs kom i tanke om tingenes tilstand og lidt undskyldte, imens han skiftede over til at fistbumpe (hedder det ikke det?) mig.

    Jeg sagde at det ikke betød noget for mig, for jeg ville bare gå ind at vaske hænder. 

    Hjemme hos os har vi en ret høj håndhygiejne og jeg er ret sikker på, at så længe man holder sin håndhygiejne (og al anden almindelig hygiejne) og ikke bliver hostet eller nyst direkte i skallen, så er det svært at blive syg.

    Det med håndhygiejne er i øvrigt noget vi har kørt en hård linie med hos os altid og ikke kun pga. Covid-19.

    Vi oplærer også alle vores børns venner, når de er på besøg, for almindelig god sund håndhygiejne forhindrer bare så meget sygdom. Vi har altid haft sprit i bilen, så man lige spritter af efter indkøb, igen også før Covid-19.

    Når det så er sagt, så går jeg ikke rundt og giver hånd til højre og venstre til alle mulige mennesker, da jeg er klar over situationen.

    Men for at svare på dit spørgsmål, så vil jeg hellere lige løfte hånden i et almindeligt vink. Det er jo mindre end et vink, men jeg ved ikke hvad det så kaldes?

    Du kan da ikke blive ved med at stikke folk fingeren:P

    Det har virket indtil videre, næsten uden øretæver ;)

    Jeg håber lidt på at "røre diller" engang kommer på mode. Så får jeg da lidt menneskelig kontakt. Men det er nok for tæt på?

    Det bliver aaaaalt for tæt på for mig, for maven rammer den andens diller en halv time før min egen diller gør :) 

    Åkepool22-05-20 19:17

  • ★★★★★★0

    Ja, sådan en lille diller har jeg også :D 

    davenport22-05-20 19:42

  • ★★★★★★0

    Jeg ser Moonraker. Den er dårligere end jeg husker og jeg er så småt ved at give op. Det var jeg allerede ved introsekvensen.

    Zero Cool22-05-20 23:14

  • ★★★★★★0

    Jeg er ved at rykke rundt på filmsamlingen. Det er vist anden gang jeg gør det, mens corona har stået på, men det giver mig da lidt anledning til at lytte til lidt vinyl, mens jeg finder ud af hvordan lortet skal stå.

    Zero Cool23-05-20 12:26

  • ★★★★★★0

    Jeg er ved at rykke rundt på filmsamlingen. Det er vist anden gang jeg gør det, mens corona har stået på, men det giver mig da lidt anledning til at lytte til lidt vinyl, mens jeg finder ud af hvordan lortet skal stå.

    Det er noget af det jeg selv synes er en del af hyggen ved at være (film)samler. Selv om det kan virke, for mig, uoverskueligt at begynde, så nyder jeg det når jeg er i gang. Lige pt står mine film i genrer, dog med bokse for sig, Criterion, Arrow og MoC for sig og så udvalgte instruktører for sig. Engang stillede jeg dem efter årstal og indenfor årstallene alfabetisk. Det overvejer jeg indimellem at gøre igen. Det var for mig nok nemmere at overskue i forhold at få set og genset diverse film. Det kræver dog plads, så man ikke skal rykke for meget hver gang man udvider samlingen. 

    Hvordan stiller du dem?

    T. Nielsen23-05-20 13:01

  • ★★★★★★0

    Det er noget af det jeg selv synes er en del af hyggen ved at være (film)samler. Selv om det kan virke, for mig, uoverskueligt at begynde, så nyder jeg det når jeg er i gang. Lige pt står mine film i genrer, dog med bokse for sig, Criterion, Arrow og MoC for sig og så udvalgte instruktører for sig. Engang stillede jeg dem efter årstal og indenfor årstallene alfabetisk. Det overvejer jeg indimellem at gøre igen. Det var for mig nok nemmere at overskue i forhold at få set og genset diverse film. Det kræver dog plads, så man ikke skal rykke for meget hver gang man udvider samlingen. 

    Hvordan stiller du dem?

    Jeg har 7 reoler - fire som er nogle simple træreoler, som jeg købte i IKEA, da jeg flyttede ind i min lejlighed og tre er Billy-reoler, også fra IKEA.

    Mit problem er, at mine træreoler er ved at løbe tør for plads til film, så jeg må rykke en del af samlingen til de Billy-reolerne, men jeg kunne ikke helt få det til at gå op i en højere enhed, fordi der står primært tv-serier på.

    Tidligere har mine tv-serier været delt op i: sci-fi, animation og resten, hvor enkelte serier så har stået samlet for sig, bl.a. Star Trek og Stargate.

    Mine film har været i bokse for sig, defineret ved alle "bokse" med tre film eller over. Så har film baseret på tegneserier og Star Wars stået for sig - det var en måde at få lidt fokus på dele af samlingen, samtidig med at det gjorde, at jeg kunne få lidt mere plads på de primære filmreoler. Alt andet var sorteret alfabetisk.

    Nu har jeg dedikeret to Billy-reoler til tv-serier, en i normal størrelse og en i halv størrelse, hvor alt står alfabetisk. Den eneste serie der står for sig selv, er The Prisoner, fordi boksen slet ikke passer på en reol.

    Den tredje Billy-reol skal så også bruges til film, hvor boksene bl.a. skal stå på. Jeg arbejder stadig på filmene, da tv-serierne er klaret.

    Zero Cool23-05-20 13:18

  • ★★★★★★0

    Lyder også som du har en pæn sjat film. Fedt:) Jeg har selv 4 store reoler, 3 mindre og så en glasreol med lys i, hvor enkelte udvalgte står til udstilling (Bond, Indy, LOTR, Hitchcock, Star Wars)

    Jeg har så en del ældre dvd’er, som blot er lagt ind i et klædeskab. Jeg solgte store dele fra, men gemte en del som jeg tænkte jeg gerne ville se/gense og som jeg dengang ikke nødvendigvis kunne opgradere. 

    T. Nielsen23-05-20 13:28

  • ★★★★★★0

    1836 titler, i følge My Movies. Min samling er en blanding af DVD og Blu-ray, og jeg køber stadig DVD, fordi der er en god portion film derude, som ikke er udkommet på DVD.

    Zero Cool23-05-20 14:12

  • ★★★★★★0

    1836 titler, i følge My Movies. Min samling er en blanding af DVD og Blu-ray, og jeg køber stadig DVD, fordi der er en god portion film derude, som ikke er udkommet på DVD.

    Ja der er en del gode/spændende titler som nok aldrig kommer på bd. De eneste dvd’er jeg normalt har stående fremme i samlingen er dog kun mine Tarzan film fra Johnny Weissmuller og frem. En måske tvivlsom samling af film, som jeg dog har et særligt forhold til. 

    Jeg er i tvivl om hvor mange film jeg har på bd, men tror det er små 2000 titler. 

    T. Nielsen23-05-20 14:41

  • ★★★★★★0

    Ja der er en del gode/spændende titler som nok aldrig kommer på bd. De eneste dvd’er jeg normalt har stående fremme i samlingen er dog kun mine Tarzan film fra Johnny Weissmuller og frem. En måske tvivlsom samling af film, som jeg dog har et særligt forhold til. 

    Jeg er i tvivl om hvor mange film jeg har på bd, men tror det er små 2000 titler. 

    Jeg ejer også en stak af de film, jeg har ikke fået set dem endnu, men jeg så dem på tysk tv, da jeg var knægt. Når valget var mellem én dansk og tre tyske kanaler, fik vi set en del tyske kanaler.

    Zero Cool23-05-20 15:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen