Prøvede Kia niro men synes den var lidt for lille.
Jep, det var også vores konklusion. ProCeeden har derimod masser af plads, Tæt på 600l bagi, og selvom den har et sporty design, så er der fin plads på bagsædet også.
Hvad laver du nu?
★★★★0
★★★★★★0Så jeg sgu på vej i lokalsprøjten, efter et interview om at være i risikogruppen, være frontpersonale og samtidig have en kone der arbejder på et hospital.
Send et link når man kan se det :-)
- ★★★★★★0
Send et link når man kan se det :-)
Hvis det bliver tilgængeligt udenom betalingsmuren, så skal jeg overveje det:D
T. Nielsen12-01-21 20:25
★★★1Hvilke add-ons har du smidt på din Leon, om man må spørge?
Vi tog den mellemste udstyrspakke (kan ikke huske navnet), hvor for eksempel adaptiv fartpilot er med, og fik så deres trådløse infotainment - altså, trådløs mobilopladning og trådløs Carplay med lidt større skærm - og fuld sensorsystem (hvor der så er bakkamera med i den pakke. Jeg spurgte faktisk om ikke man kunne få sensorerne uden kamera, men det kunne man ikke) oven i.
Så var der nogle andre småting, som vi savnede, som jeg faktisk ikke kan huske på siddende røv og papirerne ligger lige ovenpå. Men infotainment og sensor-system var de to "store".
HonoDelLoce12-01-21 20:40
- ★★★★0
Er lige blevet færdig med Ready Player Two.. Desværre kommer den ikke i nærheden af RP1, og jeg har kæmpet en hel uge med at tage mig sammen for at høre de sidste to timer af den.
- ★★★0
Er lige blevet færdig med Ready Player Two.. Desværre kommer den ikke i nærheden af RP1, og jeg har kæmpet en hel uge med at tage mig sammen for at høre de sidste to timer af den.
Der har jeg opdaget, at jeg er langt mindre tilgivende ved lydbøger end 'almindelige' bøger. Hvis ikke jeg bliver ordentligt fanget af bogen, så dropper jeg den bare. Der er jeg langt mere "standhaftig" (eller sløset med min tid?), når jeg læser. Det er utroligt få bøger, jeg har droppet at læse færdig i mit liv. Men der er edderbunkepulme mange, jeg har droppet efter en times lydbog cirka.
Især hvis oplæseren så ikke er helt god også... Nøøøøøøj...
HonoDelLoce13-01-21 14:29
- ★★1
Der har jeg opdaget, at jeg er langt mindre tilgivende ved lydbøger end 'almindelige' bøger. Hvis ikke jeg bliver ordentligt fanget af bogen, så dropper jeg den bare. Der er jeg langt mere "standhaftig" (eller sløset med min tid?), når jeg læser. Det er utroligt få bøger, jeg har droppet at læse færdig i mit liv. Men der er edderbunkepulme mange, jeg har droppet efter en times lydbog cirka.
Især hvis oplæseren så ikke er helt god også... Nøøøøøøj...
Enig :)
- ★★★★1
Samme her, helt sikkert. Men Will Wheaton er altid god, RP2 er bare virkeligt sløset skrevet, og den eneste grund til, at jeg hørte den til ende var at jeg vel håbede på, at Ernest Cline kunne formå at gøre det godt igen inden bogen var færdig.
- ★★★0
Samme her, helt sikkert. Men Will Wheaton er altid god, RP2 er bare virkeligt sløset skrevet, og den eneste grund til, at jeg hørte den til ende var at jeg vel håbede på, at Ernest Cline kunne formå at gøre det godt igen inden bogen var færdig.
Åh, vidste ikke, det var Will Wheaton. Det må man næsten prøve at høre. Kunne godt forestille mig, at han var ganske god.
Jeg har omvendt hørt lydbøger UDELUKKENDE fordi de var oplæst af Stephen Fry. Der findes sikkert mange, der er langt bedre - men shit, jeg elsker at høre ham læse en bog højt.
HonoDelLoce13-01-21 14:37
- ★★★★1
Uh ja, Fry gør det også for mig!
- ★★★★0
Så kom leasingpriserne fra Kia endeligt, og en ProCeed GT er sat 400kr ned i måneden.. Så jeg ved godt, hvilken bil vi skal have, hvis fruen kan godkende den :)
- ★★★★★★0
Hvor er Per Juhl carlsen dog en dårlig anmelder. Hans skriv giver sjældent mening. Eller er det bare mig??
- ★★★1
Puh ha...
Vi har lige bestilt tid til at få aflivet vores hund. Har haft ham i 11,5 år, så jeg kan godt mærke, at det lige tog et greb om hjertet på mig nu, hvor det blev "alvor". Altså, at tiden er bestilt.
Ikke mindst fordi hunden er ved godt mod og (næsten) altid glad (han er jo en labrador...). Men han er blevet så gammel, at han de fleste dage stort set ikke kan kravle op på sin plads i sofaen - nogle gange kan han næsten ikke rejse sig fra gulvet. Han bliver træt på en gåtur efter fem minutter. Han er begyndt at skide på stuegulvet om natten, fordi han åbenbart ikke kan mærke, at han har skidetrang. Nogle gange er han begyndt bare at sætte sig op og pylre, være sindssygt kontaktsøgende og urolig. Vi ved ikke, om han får smerter - men vi er bange for det. Det er en af de ting, jeg først rigtigt har lagt mærke til her de sidste par måneder, hvor jeg har været hjemme næsten hver dag.
Det er faktisk sindssygt hårdt, synes jeg. 11,5 år er lang tid. Lidt over 2 af dem har været med vores datter, og hun elsker ham. Hun kan jo overhovedet ikke forholde sig til døden, så vi ved ikke helt, hvordan fanden vi skal gribe den an med hende. Jeg ved godt, at hun er så ung, at hun alligevel ikke vil kunne huske ham, når vi når længere hen. Og det er jo positivt nok. Men... Snakken vil selvfølgelig være den samme, hvis han bare pludselig drattede om på gulvet, som vi har frygtet et par gange.
For helvede...
Kender I det, at man VED, man har taget den rigtige beslutning, men alligevel føles det bare så forkert? Og det er allerede i morgen formiddag. Shit, jeg er glad for, at der er Black Angus-culotte i sous vide'n lige nu, så han kan få sig et ordentligt måltid i aften...
HonoDelLoce14-01-21 12:04
- ★★★★★★0
Ja, det er sgu altid så sørgeligt. Det er jo et medlem af familien. Jeg voksede selv op med en Sct. Bernard, som blev 12. Det endte også med at den oversked bryggerset hver dag, og vi var nødt til det.
Vores hund nu, er flyttet hen til min søster, da han ikke rigtigt kunne klare børnenes larm mere. Han er 14, og er også ved at være døv. Så tror heller ikke han har langt igen. Han dør formodentlig af alderdom, da der aldrig har været noget. Han er blevet vaccineret, og det er det eneste vi har brugt dyrlæge til gennem hele hans liv.
Det er en hård, men nødvendig beslutning.
- ★★★0
Ja, det er sgu altid så sørgeligt. Det er jo et medlem af familien. Jeg voksede selv op med en Sct. Bernard, som blev 12. Det endte også med at den oversked bryggerset hver dag, og vi var nødt til det.
Vores hund nu, er flyttet hen til min søster, da han ikke rigtigt kunne klare børnenes larm mere. Han er 14, og er også ved at være døv. Så tror heller ikke han har langt igen. Han dør formodentlig af alderdom, da der aldrig har været noget. Han er blevet vaccineret, og det er det eneste vi har brugt dyrlæge til gennem hele hans liv.
Det er en hård, men nødvendig beslutning.
Jeg er lidt overrasket over, hvor hårdt det rammer mig lige nu. Ikke sådan nøgternt set - som du siger, så er det jo et medlem af familien og gennem mange år - men i forhold til, at jeg egentlig har været rimelig cool omkring det, når vi (konen og jeg) har talt om det de sidste par uger. Men nu, hvor det er 'reelt'. Fuck mig...
Vi var så "nervøse" eller spændte, da Norma skulle komme til verden, fordi Cesar (hunden) jo havde været vant til at være alene med os i på det tidspunkt 9 år - og det er trods alt mange års vane, der skulle ændres. Folk talte om, at "så gammel en hund vil blive jaloux, lave ballade" og bla bla bla. Men han har bare været en champ over for hende - lidt slikke-ivrig nogle gange, men det er jo kun af positive årsager...
Åh ha.
Ja, jeg skal bare lige pylre lidt ud her... Sorry!
HonoDelLoce14-01-21 12:16
- ★★★★★★0
Puh ha...
Vi har lige bestilt tid til at få aflivet vores hund. Har haft ham i 11,5 år, så jeg kan godt mærke, at det lige tog et greb om hjertet på mig nu, hvor det blev "alvor". Altså, at tiden er bestilt.
Ikke mindst fordi hunden er ved godt mod og (næsten) altid glad (han er jo en labrador...). Men han er blevet så gammel, at han de fleste dage stort set ikke kan kravle op på sin plads i sofaen - nogle gange kan han næsten ikke rejse sig fra gulvet. Han bliver træt på en gåtur efter fem minutter. Han er begyndt at skide på stuegulvet om natten, fordi han åbenbart ikke kan mærke, at han har skidetrang. Nogle gange er han begyndt bare at sætte sig op og pylre, være sindssygt kontaktsøgende og urolig. Vi ved ikke, om han får smerter - men vi er bange for det. Det er en af de ting, jeg først rigtigt har lagt mærke til her de sidste par måneder, hvor jeg har været hjemme næsten hver dag.
Det er faktisk sindssygt hårdt, synes jeg. 11,5 år er lang tid. Lidt over 2 af dem har været med vores datter, og hun elsker ham. Hun kan jo overhovedet ikke forholde sig til døden, så vi ved ikke helt, hvordan fanden vi skal gribe den an med hende. Jeg ved godt, at hun er så ung, at hun alligevel ikke vil kunne huske ham, når vi når længere hen. Og det er jo positivt nok. Men... Snakken vil selvfølgelig være den samme, hvis han bare pludselig drattede om på gulvet, som vi har frygtet et par gange.
For helvede...
Kender I det, at man VED, man har taget den rigtige beslutning, men alligevel føles det bare så forkert? Og det er allerede i morgen formiddag. Shit, jeg er glad for, at der er Black Angus-culotte i sous vide'n lige nu, så han kan få sig et ordentligt måltid i aften...
Trist - det slutter jo for alle på et tidspunkt. Vi kan også pludselig mærke på vores Toller at han er blevet gammel. Han er dog også blevet over 13 år - men tror selv han er hvalp, endnu.
Han hører ikke altid når nogen kommer - og han får ikke godbidder af vores mad - det slår hans mave i stykker. Omkring jul havde vi tre nætter i træk hvor vi måtte op om natten flere gange, for at lukke ham ud.
Gåture er reduceret til max en time - mere kan han ikke holde til.
Det vil være hårdt at miste ham - og det sker jo nok i løbet af et år eller to. Vi får se.
Dyr skal ikke lide - så det lyder som en rigtig beslutning - selvom det er barskt.
Hvad skal der ske med ham, bagefter?
★★★★0Jeg er lidt overrasket over, hvor hårdt det rammer mig lige nu.
Det ER hårdt. De er jo så søde og trofaste, at de bliver en stor del af ens liv. Mine forældre havde hund af to omgange - begge Golden Retrivere. Da den første, Jata, blev aflivet pga. sygdom, var jeg med inde (jeg var på det tidspunkt 16 år). Det var sateme hårdt. Den havde været til undersøgelse, og vi vidste ikke, hvor syg den var. Da vi kom, kom den logrende ud, fordi den jo nu troede, at den skulle hjem. Men den skulle have en en sprøjte, mens vi holdt den, og jeg græd som pisket.
Anden gang kom det også som en overraskelse, at Bina var så syg. Jeg var der ikke, og min stedfar kunne ikke klare at skulle være der denne gang, da hun fik en sprøjte. Selvom det er 10-15 år siden, tænker jeg stadig ofte på hende og kan huske hendes lugt, hvordan hun kiggede bebrejdende på én, hvis man ikke lige aede hendes bagben på den rigtige måde osv.
Hvis du har mod på at være til stede, når hun bliver aflivet (og det er bestemt ikke nogen skam, hvis du ikke kan overskue det), skulle det være en god idé at holde hånden op til snuden, så den kan lugte dig og føle sig tryg.
Men puha...
chandler7514-01-21 13:01
★★★0Kan også huske da jeg var med til at aflive min hund, det var noget vemodigt at stå der og se livet slutte for en rigtig trofast ven, der har været der for en igennem svære tider, og som var så god af sig. Jeg havde en slikke deodorant med, som den slikkede på indtil den var borte. Og dagen inden, stegte jeg også en stor bøf til den, og sov ved siden af den i sofaen.
- ★★★0
Hvad skal der ske med ham, bagefter?
Han ryger til noget krematorie. Vi har billeder af ham på væggen - det bliver det, der bliver hængende.
Hvis du har mod på at være til stede, når hun bliver aflivet (og det er bestemt ikke nogen skam, hvis du ikke kan overskue det), skulle det være en god idé at holde hånden op til snuden, så den kan lugte dig og føle sig tryg.
Jeg er faktisk virkelig meget i tvivl. På den ene side kan jeg ikke få mig selv til IKKE at være der. Efter alle de år, så kan jeg nærmest ikke være bekendt at lade ham ånde ud "alene".
Men omvendt har jeg virkelig virkelig virkelig ikke lyst til at være der...
Som jeg lige sagde til min chef, da jeg begyndte at græde, da jeg måtte forklare hende hvorfor jeg lige flexede i morgen formiddag, så er det en lortestart på året. Jeg tror s'gu aldrig før jeg har grædt så meget inden for de første to uger af et år.
Det er to store og ret væsentlige dele af min tilværelse, der forsvinder inden for få uger (med min ven, der døde 1. januar).
HonoDelLoce14-01-21 14:23
- ★★★0
Jeg var der fordi, jeg gerne ville give den et ordentlig farvel. Og fordi jeg helt sikkert ville fortryde det, hvis jeg ikke var der.
- ★★★★★★0
Nogen der ved om jeg kan styre min søns wi/fi fra min PC, på en eller anden måde? Når jeg prøver at få ham til at lave lektier, råber og skriger han, og lukker sig inde på værelset, og så spiller han bare videre. Jeg kan selvfølgelig bare lave password om på netværket, men det duer ikke, når alt vores andet udstyr er i brug. Jeg gad godt kunne cutte ham, indtil han fucking gør hvad jeg befaler!
- ★★★★★★1
Nogen der ved om jeg kan styre min søns wi/fi fra min PC, på en eller anden måde? Når jeg prøver at få ham til at lave lektier, råber og skriger han, og lukker sig inde på værelset, og så spiller han bare videre. Jeg kan selvfølgelig bare lave password om på netværket, men det duer ikke, når alt vores andet udstyr er i brug. Jeg gad godt kunne cutte ham, indtil han fucking gør hvad jeg befaler!
Risikerer du ikke at grave grøften dybere og dybere med en konfrontatorisk stil, når det tydeligvis ikke er det han har brug for (vurderet ud fra så begrænset en viden, så jeg selvsagt ikke har meget at have det i).
T. Nielsen14-01-21 14:43
- ★★★★★★1
Nogen der ved om jeg kan styre min søns wi/fi fra min PC, på en eller anden måde? Når jeg prøver at få ham til at lave lektier, råber og skriger han, og lukker sig inde på værelset, og så spiller han bare videre. Jeg kan selvfølgelig bare lave password om på netværket, men det duer ikke, når alt vores andet udstyr er i brug. Jeg gad godt kunne cutte ham, indtil han fucking gør hvad jeg befaler!
Da mine unger var der, lavede vi aftaler. Når de gerne vil noget er det nemmest at få et ja. Hvis han ikke overholder aftalen, så skal du cutte forbindelsen for at vise det betyder noget med aftaler.
Men for at aftaler skal virke, så skal man selv overholde alle aftaler.
Når du er hjemme, så ville jeg investere noget tid sammen med ham på hans værelse, mens han lavede lektier. Eller gøre det sammen med ham i et fællesrum.
Kan man ikke styre det system du købte for nyligt?
- ★★★★0
Nogen der ved om jeg kan styre min søns wi/fi fra min PC, på en eller anden måde? Når jeg prøver at få ham til at lave lektier, råber og skriger han, og lukker sig inde på værelset, og så spiller han bare videre. Jeg kan selvfølgelig bare lave password om på netværket, men det duer ikke, når alt vores andet udstyr er i brug. Jeg gad godt kunne cutte ham, indtil han fucking gør hvad jeg befaler!
Hvis du har adgang til din router, så burde du (alt efter router) kunne cutte hans forbindelse derinde, men det kræver, at du kan finde ud af hvilken af de connectede enheder er hans.
- ★★★★★★0
Jeg ved bare snart ikke hvad jeg skal gøre. Han har 0 respekt for mig, og kan stå og lave abemund og den slags efter mig. Hvis jeg havde gjort det overfor min far i hans alder, var jeg stadigvæk på vej hjem fra Sibirien. Børn har efterhånden magten i familierne, og alle skal danse efter deres pibe. Ingen tænker på at fx. jeg også har følelser og grænser. Det er også snyd, at storesøster får ugepenge. Det ville han også få, hvis han fx. gik ud med skraldet, men han gider ikke.
Men nu er han igang. Hans lærer ringer nemlig kl. 8 i morgen tidlig, og skal høre til lektier. Det kunne ligesom motivere ham... I det mindste har han respekt for hende :/