Forum - Forum-tråd: Hvad modtog/købte du i dag?

Hvad modtog/købte du i dag?

  • ★★★0

    Fra Bilka:

    • A Star is Born (BD)

    Kruse 8-04-19 17:23

  • ★★★★0

    Fra Bilka:

    • A Star is Born (BD)

    Troede først den landede på torsdag?

    T. Nielsen 8-04-19 17:36

  • ★★★0

    Troede først den landede på torsdag?

    Nope, 8. april. Og til 99 kr.

    Kruse 8-04-19 19:16

  • ★★★★0

    Nope, 8. april. Og til 99 kr.

    Tak igen:) Har snuppet dem begge i Føtex. Så håber jeg ikke det viser sig at det havde været nok med en cd til A Star Is Born:D

    T. Nielsen 8-04-19 19:29

  • ★★★0

    Jeg synes  A Star Is Born er rigtig rigtig god. Lidt kliché hist og pist, men suveræn godt lavet  

    Guldager 9-04-19 06:35

  • ★★★★0

    Jeg synes  A Star Is Born er rigtig rigtig god. Lidt kliché hist og pist, men suveræn godt lavet  

    Din anmeldelse af den var faktisk en af grundene til at jeg turde købe den i “blinde”.

    T. Nielsen 9-04-19 06:39

  • ★★★0

    Ja, jeg er også rigtigt glad for den. Især den første times tid.

    Kruse 9-04-19 10:04

  • ★★★0

    Fra Bilka:

    • Widows (BD)

    Fra Zoom.co.uk:

    • Breakfast at Tiffany’s (BD)

    Fra Elgiganten:

    • Sony UBP-X700 (4K Ultra HD Blu-Ray-afspiller)

    Kruse12-04-19 14:46

  • ★★★0

    Fra Bilka:

    • Widows (BD)

    Fra Zoom.co.uk:

    • Breakfast at Tiffany’s (BD)

    Fra Elgiganten:

    • Sony UBP-X700 (4K Ultra HD Blu-Ray-afspiller)

    Kodefri på Blu Ray siden eller ?

    Elwood12-04-19 16:57

  • 0

    Kodefri på Blu Ray siden eller ?

    I og med den er købt i El giganten, så ville det undre mig.

    Steffan Rasmussen12-04-19 17:35

  • ★★★0

    Kodefri på Blu Ray siden eller ?

    Nej, den mission opgav jeg i første omgang. Jeg beholder min regionsfri BD-afspiller til mine region A-titler.

    Kruse12-04-19 17:37

  • ★★★0

    Nej, den mission opgav jeg i første omgang. Jeg beholder min regionsfri BD-afspiller til mine region A-titler.

    Så var det bare et tilbud du fald over eller en du havde kigget efter længe.

    Elwood12-04-19 17:47

  • ★★★0

    Så var det bare et tilbud du fald over eller en du havde kigget efter længe.

    Jeg har haft kig på den et stykke tid, og da den er faldet i pris fra ca. 2.000 kr., som den kostede da jeg første gang fik den anbefalet, til omkring 1.500 kr. valgte jeg at slå til.

    Kruse12-04-19 18:31

  • ★★2

    Jeg var et smut forbi samlermarkedet på horrorfilmfestivalen Blodig Weekend i går. 

    Det var noget mindre i år, end det plejer at være. Arrangøren fortalte mig, at otte af de mere eller mindre faste stadeholdere havde meldt afbud. Men det gjorde ikke helt så meget, for man havde flyttet selve festivalen fra Cinemateket til Empire Bio på Nørrebro, og pladsmæssigt fungerede det egentligt fint med færre sælgere.

    Som sædvanligt var der en god blanding af professionelle - et antikvariat, en dvd-butik, nogle horrorforfattere, og så private der solgte ud af egen samling.

    Jeg har faktisk selv gjort det samme nogle gange for at rydde ud. Men jeg syntes ikke rigtigt, at jeg havde nok at sælge i år, så jeg takkede også nej til et bord. 

    Der var spændende ting at finde, og det var sjovt at se, hvor forskelligt folk prissatte deres ting. Jeg har fx altid selv været meget billig, når jeg har haft ting med - sikkert også nogle gange lidt FOR billig. Men for mig har det handlet meget om at få ryddet ud og gjort plads. 

    Der var bl.a. en gut, der ville have 2500 kr. (!) for en indrammet, dansk filmplakat fra Alien. Og ja, Alien er da heller ikke en, man sådan støder på hver dag. Men så er den altså også betalt. Det halve ville måske nok være mere realistisk. Den blev da heller ikke solgt.

    Jeg købte selv José Ramón Larraz' Symptoms på limited edition BD fra amerikanske Mondo Macabro (inkl. en bonus-dvd med interviews). 

    Jeg kender hverken filmen eller instruktøren, men så vidt jeg har hørt, så er det lidt noget art-horror-agtigt med et skvæt 1970'er-erotik blandet i. BFI har udsendt samme film i UK, og Arrow har lige udgivet en boks med nogle af Larraz' andre film, så jeg tænker, at han i det mindste er værd at kigge på.

    Jeg fandt også et gammelt nummer af HUG - Tidskrift for kultur og politik, nr. 63 fra 1992. Det er naturligvis et temanummer om horror, og jeg har det faktisk i forvejen. Men mit gamle eksemplar har altid manglet midtersiderne, så jeg smed gerne 15 kr. for endeligt at kunne læse dem.

    Horrorforfatteren Michael Kamp havde også en stand, og jeg fik en god, lille snak med ham og endte med at købe hans novellesamling Moln - jorden husker, som jeg synes, er en af de bedste, danske ungdomsgysere.

    Dagens helt store scoop for mig var dog de to plakater, jeg fandt.

    En lille forhistorie: Jeg har i flere år været på jagt efter den super flotte danske plakat fra Hammer Films Dracula får blod på tanden (Taste the Blood of Dracula). Jeg har fundet den et par gange, men så har den enten været meget slidt, eller haft et par stempler fra Statens Filmcensur uheldigt placeret i Draculas pande. 

    For få år siden bad jeg så en ven, der lever af at sælge den slags og lignende kuriosa, om at holde øje med den og lægge den til side, hvis den skulle dukke op..

    Så for to år siden til et andet marked, nævner jeg for ham, at jeg stadigvæk leder efter den, og han fortæller mig, at han lige har haft et perfekt eksemplar og solgt det billigt til en anden. 

    Jeg blev selvfølgelig en smule skuffet, og da jeg minder min ven om, at han jo havde lovet at kigge efter den for mig, bliver han helt forfjamsket og undskylder sig med, at han jo også får lister fra andre kunder, han skal holde øje med. Jeg tænker umiddelbart, at det bare er en undskyldning, og at han har glemt det, for da jeg spurgte efter plakaten oprindeligt, kendte han den ikke og havde aldrig set den.

    Nå, men vi får glattet den lille kurre på tråden ud, og jeg leder stadigvæk med lys og lygte efter et pænt eksemplar.

    Sidste år var jeg faktisk tæt på at købe den fra en anden samler, som jeg har handlet med før. Jeg skrev i en FB-gruppe, at jeg ledte den, og han kontaktede mig så og tilbød sit eget eksemplar. Desværre var hans priser sådan nogenlunde fordoblet, siden jeg handlede med ham sidst, og han ville have 1600 kr. for den - noget mere, end jeg var villig til at give. Så handlen blev ikke til noget i første omgang.

    Jeg har egentligt længe tænkt på at skrive til ham igen for at se, om jeg kunne presse ham lidt. Men så i går, på samlermarkedet på Blodig Weekend, havde min ven pludseligt plakaten med igen.

    Det var oven i købet det selvsamme eksemplar, som gik min næse forbi for et par år siden. For fyren, der købte den dengang, skulle have barn og giftes og havde valgt at sælge hele sin samling tilbage til min ven.

    Så ikke bare fik jeg fat i den flotte plakat fra Dracula får blod på tanden - ved samme lejlighed fik jeg også købt den meget sjældne, danske plakat fra Draculas brud (Hammer Films The Brides of Dracula), som kun har set en enkelt gang før.

    Jeg fik oven i købet slået lidt af prisen, så jeg endte med at give 700 kr./ stk og altså fik begge to samlet til mindre, end ham den anden skulle have for den ene alene. 

    En sjov bonus er, at Dracula får blod på tanden-plakaten stadigvæk ligger i den originale kuvert fra starten af 1970'erne, som filmselskabet sendte den ud til biografen med.  Der  er også et lille presseark lagt i, som de kunne bruge til annoncer i lokalavisen o.l. 

    Jeg var tæt på at købe nogle flere, for min ven havde virkeligt nogle gode ting med, bl.a. de danske plakater fra Witchfinder General, et lidt slidt eksemplar af Onskabens Slot (The Fall of the House of Usher med Vincent Price) samt en virkelig flot udgave af Amicus-filmen Dr. Terror.

    Men jeg stod imod og holdt mig til de to, som jeg til gengæld gik storsmilende hjem med. :)

    thomsen14-04-19 19:05

  • ★★★1

    God historie, thomsen - det med at sælge hele samlingen pga. familiemæssige omstændigheder sker vist ofte :)

    Rasmus Drews14-04-19 19:06

  • ★★0

    Fik lige en stak fra DiabolikDVD.com i dag:

    Zombie - limited 3-disc edition m. lenticular cover (Blue Underground BD)

    Maniac -  limited 3-disc edition m. lenticular cover (Blue Underground BD)

    The Horror of Dracula (Warner Archive)

    Dracula - Prince of Darkness (Scream Factory)

    The Ring Collection - limited edition box set (Arrow)

    Basket Case pin

    Jeg glemte at bestille udgaven med den lille badge, dengang jeg købte Arrows Basket Case fra Diabolik, så jeg skrev for længe siden til Jesse og spurgte, om han havde flere. Han lovede at lægge den med i kassen, næste gang jeg bestilte noget. Og som lovet så gjort.

    Desværre blev min pakke snuppet af tolden. Det er første gang, at jeg har oplevet det med en forsendelse fra Diabolik. Jeg ved ikke helt, om det er fordi, at jeg kom til at bestille lidt for meget på én gang, eller det bare er sort uheld, fordi Diabolik har angivet værdien som $18 og ikke de $10, som jeg plejer at bede dem om. 

    Heldigvis tog tolderne de $18 for pålydende, så de har ikke åbnet kassen, og jeg slap noget billigere, end jeg burde have gjort.

    thomsen15-04-19 13:46

  • ★★★★1

    Var på et privat kræmmermarked i går, hvor jeg fandt 6 Meccano-sæt fra ~ 50erne i meget fin stand. Nu er jeg ikke den store samler, og da slet ikke på Meccano, men det var bare så fint, at jeg var nødt til at købe det. Alle æsker har de originale manualer, og den ene er slet ikke pakket ud. Har ingen idé om, om det er noget værd. Historien er at det stammer fra en direktørbolig ved Vejle Fjord. Jeg gav 1000,- for det hele. Når jeg får tid, skal jeg have undersøgt serienumrene osv. Håber jeg har gjort en god handel.

    Der var i øvrigt også en mappe med 8mm gamle danske film, som jeg har gået og tænkt på. Der var en korrespondance mellem en læge og en sælger inkluderet, skrevet på maskine. Meget interessant! 

    davenport15-04-19 14:32

  • 0

    Jackie (2016) på BD. En af de bedste film jeg så sidste år, så nu var jeg nødt til at eje den. 

    Repulsion (1965) på DVD. Elsker Polanskis film og dette er en af de helt store gyserklassikere jeg mangler. 

    Scanners (1981) på DVD. Cronenberg er en af de større instruktører, som jeg har værer god til at forsømme. Det skal laves om og jeg glæder mig for vildt til den her.

    Versus (2000) på DVD. Dagens fund. Har hørt lidt om denne japanske film, der skulle være komplet vanvittig. Så vidt jeg kan forstå er vi ude i noget tidsrejsende-zombie-fantasy-yakuza film. Jeg er meget spændt. 

    Mikkel Abel15-04-19 17:57

  • ★★★0

    Scanners (1981) på DVD. Cronenberg er en af de større instruktører, som jeg har værer god til at forsømme. Det skal laves om og jeg glæder mig for vildt til den her.

    Apropos Cronenberg...se næsten det hele :)

    Ikke alt er lige godt, men intet er spild af tid. Der er en ide med alle filmene og en interessant vinkel.

    Når det er sagt, så er Fast Company og Spider ikke supergode, Cosmopolis deler vandene og hans første 4 film skal man kun se, hvis man er interesseret i at se hele hans filmografi.

    Men Scanners, Dead Ringers, Videodrome, The Fly, Eastern Promises, Naked Lunch, M. Butterfly og især Existenz kan du godt glæde dig til :) 

    Guldager15-04-19 18:48

  • ★★★0

    Versus (2000) på DVD. Dagens fund. Har hørt lidt om denne japanske film, der skulle være komplet vanvittig. Så vidt jeg kan forstå er vi ude i noget tidsrejsende-zombie-fantasy-yakuza film. Jeg er meget spændt. 

    Der er en håndfuld forskellige versioner af den film, så jeg håber du har fået fingrene i Ultimate Edition - eller i det mindste ikke den, hvor de har skåret de blodige scener væk. Men pisseunderholdende er den da!

    David Lund15-04-19 19:11

  • 0

    Apropos Cronenberg...se næsten det hele :)

    Ikke alt er lige godt, men intet er spild af tid. Der er en ide med alle filmene og en interessant vinkel.

    Når det er sagt, så er Fast Company og Spider ikke supergode, Cosmopolis deler vandene og hans første 4 film skal man kun se, hvis man er interesseret i at se hele hans filmografi.

    Men Scanners, Dead Ringers, Videodrome, The Fly, Eastern Promises, Naked Lunch, M. Butterfly og især Existenz kan du godt glæde dig til :) 

    Det er planen! Videodrome, The Fly, Eastern Promises og A History of Violence er set, så helt forsømt har jeg ham ikke. :) Scanners og The Brood står først i køen, men det lyder alt sammen rigtig godt!

    Der er en håndfuld forskellige versioner af den film, så jeg håber du har fået fingrene i Ultimate Edition - eller i det mindste ikke den, hvor de har skåret de blodige scener væk. Men pisseunderholdende er den da!

    Arh pis, anede ikke der var forskellige udgaver.. Har ellers luret på den i en rum tid. Det er ikke ultimate-udgaven, men den er fra Tartan Films' Asia Extreme serie. Google er lidt sparsom med hjælp, men frygter desværre det er den nedbarberede version, hvor spilletiden hedder 120 min. :/

    Mikkel Abel15-04-19 19:52

  • 0

    Lidt fra Asien:

    An Elephant Sitting Still (2018) på DVD - fire timers eksistentialistisk drama, omkring søgen efter en mytisk elefant, af kinesiske Hu Bo. Instruktørens debutfilm - og sidste - eftersom han tragisk begik selvmord kun 29 år gammel, kort efter afsluttet produktion. Eftersigende grundet stridigheder med filmens producere. Den gik sin sejrsgang på filmfestivalerne tidligere i år, bla. Berlin og New York, mens selveste Bela Tarr og flere prominente instruktører har hyldet filmen. Yderst spændt. 

    The Happiness of the Katakuris (2003) på DVD - endnu en vanvidsfilm fra eneren Takashi Miike. En surrealistisk horror-comedy-musical inklusiv claymation, soap opera og sing-along karaoke. Hold op det bliver godt! 

    Og så slog jeg til på Arrows påskeudsalg:

    Black Sunday (1960) på BD - lidt tidligere klassisk gys fra Mario Bava. Når det kommer til italiensk-amerikansk gysere er jeg primært bekendt med giallo og kannibalfilm, så glæder mig til dette. 

    Hard to be a God (2013) på DVD - russisk hard sci-fi, som er baseret på en bog af forfatterne, der også har skrevet bogen, som Tarkovskis "Stalker" delvist er baseret på. Ved stort set intet om den, så det bliver..spændende. :) 

    Rififi (1955) på BD - en fransk krimifilm, der tilsyneladende er en kæmpe klassisker og mere eller mindre har dannet skole for samtlige moderne heistfilm, som er gået komplet forbi mit hoved trods at være stødt på titlen utallige gange.

    Og så lige en bog, også fra Arrow, Father, Son, Sword: The Lone Wolf and Cub Saga. Er ret spændt på hvad deres bøger kan, og så tænker jeg den bliver en god følgesvend når jeg får kastet mig ud i bokssættet fra Criterion. 

    Mikkel Abel19-04-19 14:11

  • ★★★0

    Hvorfor købte du “Hard to be a God” på DVD fra Arrow og ikke Blu-Ray?

    Kruse19-04-19 14:26

  • 0

    Hvorfor købte du “Hard to be a God” på DVD fra Arrow og ikke Blu-Ray?

    Blev nysgerrig på, hvilken kvalitet/størrelse deres DVDer egentlig er. Derudover var månedens filmpenge for længst opbrugt, så fornuften tog over, trods et spørgsmål om småpenge. :) 

    Mikkel Abel19-04-19 14:47

  • ★★★0

    Blev nysgerrig på, hvilken kvalitet/størrelse deres DVDer egentlig er. Derudover var månedens filmpenge for længst opbrugt, så fornuften tog over, trods et spørgsmål om småpenge. :) 

    Fair nok. Jeg har den selv liggende på Blu-Ray, men har endnu ikke fået den set. Den er lidt intimiderende :)

    Kruse19-04-19 15:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen