I eftermiddag snupper jeg afsnit 7 af den forrygende underholdende krimi-komedie-serie Only Murders In The Building - sæson 5 (2025).
Det har være en super sjov sæson indtil videre og gæsterollerne, som bliver spillet af Keegan-Michael Key, Tea Leoni, Renée Zellweger og Christoph Waltz, har alle været en fornøjelse at følge.
Kan ses på Disney+
I aften står menuen på Arthur Penns syrede western The Missouri Breaks (1976).
Jack Nicholson spiller hovedrollen som hestetyven og røveren Tom Logan, der på et tidspunkt får nok af de farefulde missioner og beslutter sig for at købe en ranch i håbet om at kunne leve et stille og roligt liv med den lokale kvægbarons datter Jane (Kathleen Lloyd), hvem han har kastet sin kærlighed på.
Men hans tidligere bande vil det anderledes og har ikke tænkt sig at stoppe deres kriminelle levevis, hvilket bringer dem på kollisionskurs med kvæg-baronen, der hyrer den excentriske dusørjæger Lee Clayton (Marlon Brando) til at opspore og likvidere dem.
Tom Logan befinder sig nu pludselig i en større kattepine, da han er splittet mellem sin loyalitet til sine gamle venner og kærligheden til Jane, som begge er i fare for at blive udslettet af den perverterede dusørjæger.
Kan ses på DR til og med d. 19 oktober. :)

