Forum - Forum-tråd: Jeres filmsamling

Jeres filmsamling

  • ★★★★★★1

    Jeg tænkte, at man kunne fortælle lidt om sin filmsamling her :) - og gerne med billeder.

    Billede 1

    Billede 2

    Billede 3

    Billede 4

    Da vi flyttede i hus havde vi et helt ekstra rum, så den er nu fyldt med et 75" TV, filmplakater og ikke mindst film - samt vi har tre reoler i stuen med film.

    Jeg køber stadig hovedsagligt DVD'er, fordi de er billige. Ofte er de også brugte fra Amazon. Men jeg køber også troligt fra Arrows udsalg (før Brexit), så har en god blanding af fede udgivelser og det argeste VHS-transfer.

    Der er ikke noget specifikt, jeg samler på, men for tiden køber jeg en overvægt af dårlige actionfilm og horror. Desuden har jeg også nogle instruktører, som jeg følger.

    På billede 1 er der mine reoler med udvalgte instruktører. Her står Elia Kazan, Akira Kurosawa, Charlie Chaplin, Stanley Kubrick, Ingmar Bergman, Andrzej Tarkovsky, Bela Tarr, Alfred Hitchcock, David Cronenberg, David Lynch, Lars von Trier, Spike Lee, Martin Scorsese, Pedro Almodovar - alle filmografier er komplette. Der er også en sektion med udvalgte kvindelige instruktører, hvor de fleste er komplette filmografier. Forskellen er, at de ikke har lavet så mange film endnu. Claire Denis kunne nok få en plads for sig selv, men jeg mangler en del af hendes film.

    På billede 2 er er tema-hylden.
    Øverst er der western
    Nedenunder er der Martial arts
    Derefter danske film og stumfilm
    Og på sidste udfyldte hylde er der animation

    Jeg vil gerne have fyldt det hele ud, men jeg kan ikke helt finde ud med hvilke temaer.

    På billede 3 er horror-samlingen - der er jeg lidt presset, men jeg har har overvejet at finde en måde at hænge nogle af bokssættet op på væggen. Nok ved at finde nogle L-beslag, de kan stå på, så man ikke kan se beslaget.

    På billede 4 er de assorterede film og serier i midten. De står desværre i to lag, hvilket er temmelig besværligt, når det er så sammenpresset. Når jeg får lavet de sidste temaer, har jeg virkelig overvejet at smide de resterende film i mapper. Men så igen - vi mangler ikke pladsen.

    Der lige omkring 3000 titler i alt

    Guldager 6-01-21 13:42

  • ★★★★★★0

    Det var ikke populært at beskrive sin samling :)

    Jeg sortere yderligere i dag - i to store grupper: Classic Hollywood og ikke-engelsk sproget. Classic Hollywood-filmene får plads i filmrummet. Classic Hollywood er lidt løst - det er i kontrast til New Hollywood. Der er et lille overlap i årstal, hvor f.eks. Who's Afraid of Virgina Woolf? fra 1966 er betragtet som New Hollywood, mens Guess Who's Coming For Dinner fra 1967 er betraget som Classic Hollywood.

    Men Classic Hollywood er en periode, jeg absolut elsker :) - sektionen kommer da også til at tælle omkring 450 film.

    Guldager 9-01-21 08:24

  • ★★★★0

    Jeg har to kasser stående med ca 1200 blandede skiver.. De står over et garderobeskab, og jeg kan seriøst ikke huske hvornår de sidste gang blev åbnet.

    dyg 9-01-21 08:28

  • ★★★★★★0

    Du ser kun stream? Lejer du så film også på f.eks. Blockbuster?

    Guldager 9-01-21 08:31

  • ★★★★0

    Du ser kun stream? Lejer du så film også på f.eks. Blockbuster?

    Ja, streamer næsten udelukkende. Køber og lejer dig også på iTunes US.

    dyg 9-01-21 08:39

  • ★★★0

    Jeg er også gået over til stream og online køb på iTunes.

    Fed samling du har Guldager! 

    MadMartigan 9-01-21 08:53

  • ★★0

    I et anfald af sindsyge, pakkede jeg de fleste af mine film ned i en stor CD taske og smed coverne ud, kan jeg godt fortryde engang imellem. Men må også indrømme at det er lidt sjældent de bliver hevet frem. Køber dog stadig film på fysisk medie hvis jeg lige falder over et godt tilbud. Men ellers er det streaming og Køb på Itunes der bliver brugt mest her.

    Weird_J 9-01-21 08:54

  • ★★★★★★0

    Jeg købte i nogle år 300 - 400 titler om året og rundede på et tidspunkt mere end 3000 film. Dem har jeg afviklet mere end 1000 af.

    I dag ser jeg, som regel film på streaming eller i biografen - og er der en jeg er glad for så køber jeg den. Har dog også nogle serier - MCU, Star Wars, Bond, Disney, Pixar, MI, Oscar vindere - som jeg altid køber.

    Wayne 9-01-21 10:50

  • ★★★0

    Jeg har alle mine blu-rays til at stå på reoler i mit soveværelse, sammen med diverse bokse (TV serier mv.), som kan være på DVD. Alle mine DVD'er er proppet i DJ-kasser med plads til 200 i hver. Herudover har jeg en dobbelt reol i stuen med alle mine Oscar-film. For at komme i Oscar reolen skal filmen enten have vundet en Oscar, eller have været nomineret til bedste film.

    Steffan Rasmussen 9-01-21 11:07

  • ★★★★★★2

    Billederne er ikke opdateret, da der er kommet en del titler til siden. 1. og 2.

    Billede 1 er film på begge reoler, sorteret A-R, de to nederste hylder på reolerne til højre, er bokse.

    Billede 2 er tv-serier på de to reoler til venstre, sorteret A-Å, så vidt det har været muligt - The Prisoner på toppen, passer ikke rigtigt nogle steder. Den sidste reol er film S-Å og bokse på den nederste hylde.

    Så er der lidt LaserDiscs og nogle film på 16mm., ikke spillefilm dog. Ikke endnu.

    Jeg var tidligere forholdsvis kvalitetsbevidst, når det kom til køb af nyt, men er blevet noget mere "mellow" omkring det. Jeg går stadig op i at filmene ikke ligner lort, at de er i det rigtige aspect ratio og at lyden er fornuftig, men hvor jeg tidligere ville have gået efter en Criterion Collection af en film, stiller jeg mig ofte tilfreds med en "standardudgivelse", hvis en er til rådighed.

    Hvad der lidt falder ud for det, er naturligvis LaserDiscs. De er bedre billedmæssigt end VHS, værre end DVD, er store og klodsede at arbejde med, men det giver en anden oplevelse at se film derpå. Der er en stor del film, som aldrig er udgivet på DVD (eller bedre formater), hvor en vis del af dem er udgivet på LD, hvilket faktisk var lidt af en overraskelse for mig, da mange af de film er i den mere tvivlsomme ende af skalaen. Det betyder i praksis, at jeg bruger min LD-afspiller (doneret af Johan) til at se pissedårlige film på, hvilket er poetisk på en eller anden måde, da LD jo var formatet for feinschmeckere, ikke for os almindelige fattigrøve. Jeg har allerede en liste på LDDb, som jeg holder øje med med titler som Angel 4, Carnosaur 2, samt de to udgaver af Hackers, som jeg ikke allerede ejer.

    Jeg køber stadig en blanding af DVD og Blu-ray, dog flest Blu-rays. Jeg overvejer også at opgradere til UHD Blu-ray, nu da der faktisk begynder at udkomme interessante titler.

    Min samling er noget rod, bestående af noget mainstream, men mængden af tarvelige film begynder at hobe sig op og som jeg skrev i en gruppe på Facebook forleden, begynder jeg at have bekymrende mange titler med Dudikoff i min samling. Det er også en meget bred blanding af alverdens forskellige genrer - en hylde kan sagtens indeholde horror, action, nazispoitation, rom-coms, arthouse, sci-fi, blaxploitation, postapokalyptisk fest og filmklassikere. Da jeg ikke rigtigt har nogle favoritinstruktører, sker det fra tid til anden, at jeg falder over en som er interessant, køber et udvalg af vedkommendes titler og så aldrig rigtigt vender tilbage og gør samlingen komplet.

    TV-serier er jeg begyndt at skære ned på og næsten stoppet med at købe. Dels har jeg virkelig svært ved at følge med i alt hvad der foregår på serie-front og dels synes jeg at diske ikke helt fungerer så fantastisk, når det kommer til at binge - man bliver jo nødt til at rejse sig!

    Streaming gør jeg mig ikke ret meget i. Lige nu har jeg adgang til Netflix resten af måneden, for lige at samle op på et par småting og når perioden udløber, bliver det ikke fornyet lige med det samme. Jeg tror at jeg er nede på måske to måneders Netflix om året. Streaming skal have props for at TV-serier fungerer virkelig godt derpå, men måden de præsenterer deres materiale på, er frygtelig. Hvis man ikke lige gider at se dedér 10-20 andre serier og film, som alle andre ser i øjeblikket, er det stort set umuligt at finde noget nyt og spændende. Jeg ville ønske at flere services gjorde som Shudder, den amerikanske horror-service, og havde faktiske mennesker, som lavede lister og forslag.

    Digitale køb har jeg gjort.. 3 gange, tror jeg og at leje film digitalt er lidt mere, fordi jeg deltog i noget Google-spørgeskema engang, hvor jeg fik credit til Play Store. Det ene køb var 90'er-udgaven af IT, som var billigere at købe den, end at leje den. Det viste sig dog ret tidligt i gensynet, at den er pissedårlig, så jeg fik aldrig set den færdigt. Jeg ejer enkelte film digitalt, fordi jeg aktiverede nogle koder engang, der fulgte med til nogle af mine Blu-rays. Jeg tror den eneste af de film, som jeg ikke ejer fysisk længere, er Gravity og det er en film, som jeg ikke ligefrem har behov for at gense.

    Når jeg får de seneste køb hjem, passerer jeg de 1900 titler i samlingen. I følge My Movies, som jeg bruger til at holde styr på det (og som ikke tæller helt korrekt, fordi nogle af mine bokse ikke er oprettet som bokse), har jeg lidt over 1800 film i samlingen.

    Jeg ved ikke helt hvad målet med samlingen ender med at blive, men jeg går mere og mere i retning af at samle ting, som man ikke har let adgang til via moderne midler. Jeg har dog en idé om, at jeg som minimum vil overgå Netflix i antallet af film, hvilket var omkring 4000 på den amerikanske udgave, da de toppede.

    Zero Cool 9-01-21 11:45

  • ★★★★★0

    Jeg betaler gerne for et abonnement hos BrunoFlix!

    David Lund 9-01-21 11:47

  • ★★★★★★2

    Jeg betaler gerne for et abonnement hos BrunoFlix!

    Jeg kan garantere klassikere med Van Damme, Seagal (før han blev for tyk til at bevæge sig), Leo Fong og Cameron Mitchell!

    Zero Cool 9-01-21 11:49

  • ★★★★★0

    Jeg betaler gerne for et abonnement hos BrunoFlix!

    David Lund13-01-21 13:33

  • ★★★1

    Han kan garantere klassikere med Van Damme, Seagal (før han blev for tyk til at bevæge sig), Leo Fong og Cameron Mitchell!

    HonoDelLoce13-01-21 14:31

  • ★★★★★★0

    Det ser godt ud, Bruno!

    Jeg har også overvejet en sektion til Bad Cinema-filmene, men det overlapper meget med sci-fi og horror.

    Har dog taget en drastisk beslutning! Pakker en del film ned i en kuffert. Sådan ca. 400 stk.

    Guldager13-01-21 20:09

  • ★★★★★★0

    Jeg fandt en kuffert med plads til 1000 DVD'er inkl. nummerede plastiklommer til 480 kr på DBA. Man kan måske argumentere for, at de film, jeg pakker ned i kufferten, er nogen jeg så bare kunne skaffe mig af med...

    Guldager13-01-21 20:45

  • ★★★0

    Jeg fandt en kuffert med plads til 1000 DVD'er inkl. nummerede plastiklommer til 480 kr på DBA. Man kan måske argumentere for, at de film, jeg pakker ned i kufferten, er nogen jeg så bare kunne skaffe mig af med...

    www.nierle.com/en/article/2658/Nierle_DJ_case_Suitable_for_1000_CD-DVD-Blu-ray,_ABS,_Black.html

    Steffan Rasmussen13-01-21 20:57

  • ★★★★★★0

    Jeg tror ikke, at det bliver billigere. Der kommer forsendelse oveni og med sikkerhed også et toldgebyr. Og de er ikke nummerede :)

    EDIT: kan se der sende fra Tyskland, ser det ud til. Med forsendelse er det 28 kr billigere end den, jeg har købt. Men der mangler dog stadig numrene, og numrene gør det let at finde film igen

    Guldager13-01-21 21:07

  • ★★★0

    Men der mangler dog stadig numrene, og numrene gør det let at finde film igen

    Den har da numre ... ellers ville det ikke nogen mening.

    Steffan Rasmussen13-01-21 21:15

  • ★★★★★★0

    Nå...jeg har plads til at "udstille" nogle flere instruktører...så følgende kommer også med i min "instruktør"-samling. Jeg har dog ikke alle film af Larry Clark, men det er også temmeligt svære at finde. Jeg mangler også 3-4 Walter Hill-film:

    Todd Solondz
    Walter Hill
    Richard Linklater
    Terrence Malick
    Judd Apatow
    Larry Clark
    Gus Van Sant
    Harmony Korine
    Jim Jarmusch
    Joel Coen & Ethan Coen
    Darren Aronofsky
    Gregg Araki

    Guldager13-01-21 21:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen