Forum - Forum-tråd: Klassikere man ikke har behov for at se!

Klassikere man ikke har behov for at se!

  • ★★★★0

    Den har type tråd hvor det går ud på at nedgøre klassisk filmkunst har vi vist haft før. Hvis ikke her, så på filmz.
    Sjovt nok kan jeg ikke huske at der er blevet lavet en sådan omhandlende dårlige Hollywood Mainsteam film. Der er ellers rigeligt at tage fat på.

    Måske skal man lave én om gode Hollywood mainstreamfilm? Ellers kan en sådan en tråd vel hurtigt blive uoverskuelig ;)

    Spøg til side. Enhver der udtaler sig dårligt om Barry Lyndon skal lægges på hjul og stejle, overhældes med tjære og fjer og kølhales fra et piratskib. Gudskelov kommer denne - indbegrebet af velsignelse - snart i en guddommelig reinkarnation fra Criterion, som vil omvende syndere i tusindfold til hengivne disciple.

    Bruce 7-09-17 13:49

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt beundre en kunster, uden jeg nødvendigvis skal elske hans/hendes;-) værker.

    Det både kan og gør jeg skam ofte. At noget ikke siger mig noget personligt, betyder ikke at jeg afskriver dets værdi.

    T. Nielsen 7-09-17 13:56

  • ★★★★★★0

    kan jeg sagtens følge det du siger om at kunne "lide stemninger og billeder" hos en instruktør uden at være vild med filmen som helhed. 

    Det kan jeg skam også, men som sagt, så skal jeg virkelig være i humør, frisk og så i øvrigt ikke se sådanne film for ofte, hvis de ikke siger mig mere end det. En film kan jo godt være hamrende flot, men også hamrende kedelig i min optik. Det gode er jo så, at det ved man ofte ikke FØR man ser den.

    T. Nielsen 7-09-17 13:59

  • ★★★★★0

    I øvrigt, bare fordi en film har en klassikerstatus, betyder det jo ikke, at man automatisk synes at den er fantastisk, hvilket jo ikke er anderledes end en moderne film, som er blevet skamrost af anmeldere.

    Det er en herlig debat det her. Jeg er enig med dette, men ville lægge til: 

    Klassikere er selvfølgelig mere end anmelderroste film. Det er film, som har fået status over tid, uanset om de var anerkendt af deres egen samtid. Et andet ord, man kan bruge, er mesterværk. Det er film, som viste sig at have indflydelse på filmhistorien, som var retningsbestemmende, trendsættende, i tillæg til at være godt håndværk. Noget af det her kan nærmest afgøres objektivt ved at analysere filmene og se dem i kontekst af film før og efter.

    Om man så personligt (subjektivt) gribes af de samme film er et andet spørgsmål. Jeg tænker, at det nok sjældent er tilfældet, når man ser de helt gamle klassikere og mesterværker, selv hvis man kan forstå deres status rationelt. Men at se en film er jo en meget personlig oplevelse, og hvem man er, og hvor man kommer fra, kan ofte have næsten lige så meget at sige som den pågældende films kvaliteter.

    Mange film er noget lort i alle sammenhænge. Mange film er kvalitativt stærke uden at fange mig personligt. Og så er der de få film, som er godt lavet, og som jeg ser på det helt rigtige tidspunkt i den rigtige sammenhæng, og som derfor virkelig fanger mig. 

    Lars! 7-09-17 14:01

  • ★★★2

    Den har type tråd hvor det går ud på at nedgøre klassisk filmkunst har vi vist haft før. Hvis ikke her, så på filmz.
    Sjovt nok kan jeg ikke huske at der er blevet lavet en sådan omhandlende dårlige Hollywood Mainsteam film. Der er ellers rigeligt at tage fat på.

    Med hånden på hjertet, kan jeg ikke se hvordan at præmissen for tråden hér nedgør klassisk filmkunst. :) Tværtimod, forsøger jeg at imødekomme en argumentation for, hvorfor man skal se de pågældende film. Hvad der sker eller er sket på Filmz, kan jeg så heller ikke se har relevans for tråden.

    Og ja, opret endeligt en tråd om dårlige Hollywood-mainstream film - det står dig helt frit for. 

    Dolphinfriendly 7-09-17 14:12

  • ★★★0

    Kan vi ikke blive enige om at den hedder The Rocky Horror Picture Show? Og det er i øvrigt en fantastisk film. 

    Rettet. :) Men fortæl mig, hvorfor jeg skal se den - udover at den er fantastisk.

    Dolphinfriendly 7-09-17 14:15

  • 0

    Det både kan og gør jeg skam ofte. At noget ikke siger mig noget personligt, betyder ikke at jeg afskriver dets værdi.

    Det eneste jeg selv (i 99 % af tilfældene) afskriver, er et gensyn med den pågældende film. Så hellere gense de film, man nyder i deres helhed. :-)

    (BN) 7-09-17 14:18

  • ★★★★★★0

    Rettet. :) Men fortæl mig, hvorfor jeg skal se den - udover at den er fantastisk.

    www.rockyhorror.com/participation/proplist.php

    Og se den med publikum.

    Udover det, er det en ok underholdende film og jeg er ikke fan af musicals generelt. :)

    Zero Cool 7-09-17 14:21

  • ★★★0

    www.rockyhorror.com/participation/proplist.php

    Og se den med publikum.

    Udover det, er det en ok underholdende film og jeg er ikke fan af musicals generelt. :)

    Haha - det ser ud til at være noget i stil med "The Room"-visningerne?

    Dolphinfriendly 7-09-17 14:23

  • ★★★★★★0

    Haha - det ser ud til at være noget i stil med "The Room"-visningerne?

    Jep, dog med den forskel, at Rocky Horror vist er blevet vist på den måde siden engang i 70'erne. :)

    Men hvis du vil se den, så er det måden at gøre det på. Den bliver vist en gang om måneden i Husets biograf og så kan man satme kaste med ris, toast og danse med.

    Zero Cool 7-09-17 14:29

  • ★★★0

    Fedt - jeg er sgu blevet overtalt til at give Rocky Horror et skud! :)

    Dolphinfriendly 7-09-17 14:31

  • ★★★1

    I øvrigt så er en af de ting jeg ofte nyder ved klassikerne, at så mange af dem afspejler tidens ånd. Man bliver ikke alene underholdt af en virkelig god film, men bliver også lukket ind til en tænkemåde fra en anden periode. Et af de bedste eksempler på det er "M", som er lavet i 30'ernes Tyskland og et utroligt fascinerende tidsportræt af den virkelighed som nazismen kommer til magten i. Filmen er nærmest profetisk i den henseende og afbilleder den kommende massepsykose.

    Benway 7-09-17 14:42

  • ★★★★★0

    Hesten fra Torino.

    Elwood 7-09-17 14:44

  • ★★★★★★1

    Med hånden på hjertet, kan jeg ikke se hvordan at præmissen for tråden hér nedgør klassisk filmkunst. :) Tværtimod, forsøger jeg at imødekomme en argumentation for, hvorfor man skal se de pågældende film. Hvad der sker eller er sket på Filmz, kan jeg så heller ikke se har relevans for tråden.

    Og hånden på hjertet tror jeg ikke andre end Kisbye har opfattet det anderledes end det der var din intention. Jeg så det i hvert fald ikke som et forsøg på bashing af den store klassiske filmkunst, til fordel for den mere underlødige underholdnings- Hollywood mainstream film:-)

    T. Nielsen 7-09-17 14:45

  • ★★★★★★0

    Det eneste jeg selv (i 99 % af tilfældene) afskriver, er et gensyn med den pågældende film. Så hellere gense de film, man nyder i deres helhed. :-)

    Næste enig, med den undtagelse at der er anerkendte film jeg af diverse årsager et stykke tid efter kan finde på at give et gensyn. Indimellem har det da også ændrer mit syn på pågældende film (The Shining og 2001 er eksempler på dette).

    T. Nielsen 7-09-17 14:48

  • ★★★★0

    Hesten fra Torino.

    Det er nu en god godnat film :)

    Babo 7-09-17 15:07

  • ★★★★★★0

    Mainstream Hollywood er også filmkunst - just sayin' :)

    Guldager 7-09-17 15:18

  • ★★★★★★0

    Mainstream Hollywood er også filmkunst - just sayin' :)

    Du fangede vel mit lille forsøg på også at have en kant af ironi i påstanden, da du jo ved jeg nok mest ser netop sådanne:-)

    T. Nielsen 7-09-17 15:20

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke læst alle indlæg, det var egentlig kun et svar til Kisbye/Guillaume-en-Egypte :)

    Guldager 7-09-17 15:32

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke læst alle indlæg, det var egentlig kun et svar til Kisbye :)

    Ahh sorry, troede den var til mig, da den passede på det jeg lige havde skrevet.

    T. Nielsen 7-09-17 15:33

  • 0

    Næste enig, med den undtagelse at der er anerkendte film jeg af diverse årsager et stykke tid efter kan finde på at give et gensyn. Indimellem har det da også ændrer mit syn på pågældende film (The Shining og 2001 er eksempler på dette).

    Det er også derfor jeg skrev 99%, og ikke 100%. Selve det med at ændre mening om en film ved et gensyn kender jeg nemlig godt. Eksempelvis syntes jeg oprindelig, at 'The Bourne Identity' med Matt Damon var en mislykket film og en tynd kop te. ;-) 

    (BN) 7-09-17 15:36

  • ★★★0

    Jeg har et par stykker af de der "HAR DU IKKE SET DEM??" stående på hylden, som jeg dog aldrig har fået set af varierende årsager.

    Gone With The Wind 

    Ja ja, jeg ved godt, at man bør have set den. Men den er bare så lang, og plottet lyder overhovedet ikke som noget, der interesserer mig... Må jeg ikke godt slippe?

    Citizen Kane

    Jeg er faktisk begyndt på den et par gange. Jeg synes, at historien - på papiret - lyder ganske interessant og har også læst en del om parallellerne med virkelig personer dengang, men... Jeg har aldrig fået set mere end en halv time. Den keder mig simpelthen.

    Casablanca

    Som med Gone With The Wind, så siger plottet mig bare absolut intet. Som i slet ingenting...

    Stort set alle Studio Ghibli-film

    Genren siger mig intet. Som i nul og niks. Jeg troede måske, jeg skulle omvendes, da jeg i min tid på kulturredaktionen på Nordjyske blev sendt ind for at anmelde en (som jeg intet husker om - noget med et spøgelse), men jeg blev blot bekræftet i, at det ikke var mig. Så det dropper vi bare...

    HonoDelLoce 7-09-17 15:44

  • ★★★★★★0

    Hvilken genre mener du? Animaton eller japansk animation?

    Guldager 7-09-17 15:58

  • ★★★★★★0

    Det er også derfor jeg skrev 99%, og ikke 100%. 

    Det gjorde du nemlig lige netop. Jeg tør ikke sætte procent på:-)

    T. Nielsen 7-09-17 15:59

  • 0

    Det gjorde du nemlig lige netop. Jeg tør ikke sætte procent på:-)

    Hehe. Jeg bruger bare de udtryksmåder, det danske sprog indeholder. Og når tal er involveret i disse talemåder, skal man ikke tænke i matematisk nøjagtighed, men bare forstå hovedtanken.

    "i 9 ud af 10 gange"

    "jeg har sagt det 117 gange"

    "jeg er 120% procent sikker på, at ..."

    (BN) 7-09-17 16:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen