Men kræver det ikke også, at den er i brug ret ofte, hvis det skal fungere optimalt? Lad os forestille os, at man tager på ferie eller bare ikke bruger den en måneds tid, og der ikke er et støvfilter man kan tage ud. Kan der potentielt ikke ligge et lag støv, som maskinen kan få problemer med at fjerne ved opstart? Eller endnu værre - hvis nogen skal istandsætte hus/lejlighed og ikke dækker maskinen til? Igen - aner det ikke, men det lyder da som om, at der kan opstå lidt problemer.
Baseret på hvad jeg ved om køling fra PC, nope. I dag er det ikke unormalt, at blæsere enten kører meget lidt eller helt stopper i perioder. På grafikkort er det eksempelvis helt normalt, at det clocker ned, når man bare arbejder i Windows og blæseren slet ikke kører.
Men nej, hvis man går ud fra at det er nogenlunde kompetente designere, så må man gå ud fra, at det ikke giver problemer, da det er en ret normal måde at køle på, på PC, når det drejer sig om små/kompakte builds.
Men altså, hvis du istandsætter hus, bør du jo alligevel overdække alt, som ikke skal støves til, inkl. alt elektronik.
Giv det til 1-2 dage efter den er lanceret, så kan du sikkert finde 100 YouTube-videoer om hvordan den er sat sammen, samt hvordan kølingen virker. :)