The Last of Us Part 2 spoilers
Laura Bailey er en kamæleon i de her roller, og den måden hun vælger at vise rollen som Abbey på er fantastisk, I starten hadet jeg hende for det som hun gjorde, men når man så laver skiftet og langtsom finder ud af, grunden til det, så gav det, det resultatet at da jeg kom til en bestemt scene scenen, hvor en meget mager Abbey blir fundet af Ellie, lagde jeg min controller, indtil jeg indså at jeg sku gøre det, som de bad mig om.
At nogen ligefrem gav hende dødstrusler på grund af den rolle, og skrev de ville gøre ting ved hendes barn, er horryfying, der er fans, og så er der rabide crazy insane toxic fans
Gustavo har igen begået et emminent score, og jeg kan personlig godt li det nye theme også.
Med hensyn til hele Ellie og Joel delen, det havde været SÅ kedeligt, hvis de bare formularisk havde givet det som de extreme rabide crazy fans ønskede, et spil der kun handlede omkring Joel og Ellie igen, så jeg var virkelig glad for at Naugthy Dog valgte at gå en anden vej med det klassiske setup, det ville ha været.
De gør også noget genialt synes jeg, da man som Abbey er ved at nærme sig biografen, så cutter vi væk derfra og får nu hele Abbey's baggrundshistorie, så når vi igen vender tilbage til Biografen, ved vi hvad der er sket.
Hele det her med at der reelt ingen helte eller Skurke er, det er blot mennesker med forskellige meninger som krydser hinanden vejene.
Vold avler vold ja, men vi ser det fra begge sider af, og scenen hvor Dina bønfalder Ellie om at lade Abbey gå, og blive med hende og barnet i huset, er hjerteskærende, vi ved, hvad der vil ske, vi ved Ellie kan ikke lade det ligge fra sig, og således hjælper vi hende modvilligt med at gøre klar til rejsen.
Måden som key characters dør på, uden det er en storladen scene, tænker her på Sniperen f.eks. samt i biografen.
Scener der skiller sig ud
Samtalen mellem Tommy og Joel i starten.
Og Ja Sex scenen mellem Ellie og Dani
Sex er ikke noget der berøres ret meget i spil, og hvis det gør er det næsten altid mere komisk, endten frivilligt eller ufrivilligt, så F! the haters, jeg synes det er godt at se Sex også blir fremvist på en troværdig måde i spil.
Abbey's højdeskræk, hvor de kravler højt oppe over gaderne, gav et sus i mig.
Første møde med Seraphites (Scars) den syngene lyd fra en pil der gennembroer Ellie, jeg kravlede rundt og undgik dem alle hele den scene, for dælen det føltes intens, med deres fløjten som eneste måde at kommunikere på.
Hospitalet, den trykkene stemning, mens du begir dig længere og længere ind, faktisk også eneste sted, hvor jeg var lidt skuffet i Previewet, teaser de lyden af en ny fjende, det var så The Rat King, som den hedder, med den måde de teasede det på havde jeg faktisk regnet med en hel ny unik fjende som vi ville se flere gange, og ikke en reel boss.
Hele Museums delen, kan godt være vi har mistet Joel, men damm de formår lige at vise deres unikke venskab på den mest fantastiske måde, det er de her quiet moments, som er højdepunkterne, ligesom med Abbey da de er i det her Sea World ligende sted.
Det store spørgsmål fra 1'eren af hvor Joel lyver for Ellie, blir taget op fra starten af, og hvad vi ikke ved, når vi ser Joel og Ellie sammen, er at hun ved det på det her tidspunkt, hun har fået ham til at indrømme det, men vi ser det først senere i et flashback, men deres afstand og kropssprog signalere allerede fra start af ting ikke er som de har været.
Ville ha elsket at ha haft mere tid i Jacksonville i starten også, men det jeg fik var også godt.
og intressant at se Abbey's side af reelt det samme, med deres lille samfund, med så mange details, en som købte en guitar men ville sælge den igen, for han ikke brugte tid nok på det. og bare alle de små details man ku læse på message boards og andet omkring Abbey og hendes venner.
Kort sagt jeg synes personligt Part 2 også er et mesterværk, som Part 1.
Ps. aner ikke hvorfor Spoilertags deler ting op på den måde :)
