Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★0

    Jeg overvejer at investere i en brødrister. Når jeg laver mine hjemmelavede sandwich, har jeg fundet ud af at det bliver ekstra godt hvis jeg lige rister brødet lidt.

    Aranyhajú Nyárszépe26-11-21 12:02

  • ★★★0

    Jeps, 1444 i Power.

    dyg26-11-21 13:18

  • ★★★★★0

    Da jeg er alene med den lille i dag, får vi bare rester af tomatsuppe fra i går. Han var vild med det, og han er ret kræsen med aftensmad, og vil helst bare have rugbrød. (Det blev også en god suppe!) 

    davenport26-11-21 16:47

  • 0

    Tager den stille og roligt i dag efter at have fået det store måltid i går med kartoffelmos, tranebarsovs, yams, stuffing, bagte søde kartofler, kartoffel casserole, grønne bønner, kalkun, græskartærte, pecantærte. Der var sikkert andet også. Jeg stod dog heldigvis ikke for det, men var blot inviteret

    Kiyonji26-11-21 17:26

  • ★★★★★0

    Er yams ikke bagte søde kartofler?

    Jeg har faktisk aldrig hørt om nogen, der laver Thanksgiving udenfor USA

    Guldager26-11-21 17:31

  • 0

    Er yams ikke bagte søde kartofler?

    Jeg har faktisk aldrig hørt om nogen, der laver Thanksgiving udenfor USA

    Jo det er det, ved ikke hvorfor jeg skrev det to gange. Nogle gange kan jeg ikke lige huske hvad den danske betegnelse  for mad som ikke bruges så ofte i Danmark. Casserole er vel egentlig også gryderet på dansk nu jeg tænker over det.

    Dem der inviterede er amerikanere eller rettere han er og det er jo en stor begivenhed på højde med jul, hvis ikke større i USA, så de holder det hvert år og så inviterer de folk. Ikke så mange i år og sidste år dog, bare et par stykker. Han er også stor NFL fan som mig, så jeg mistænker lidt at det er en grund til jeg også bliver inviteret. Jeg klager dog ikke. Men for pokker hvor er der meget mad, til trods for at dette angiveligt er en nedtonet udgave.

    Kiyonji26-11-21 17:47

  • ★★★★★0

    Har prøvet jul i USA med min familie. Vi måtte køre til Baco Raton fra Ft. Lauderdale for at finde en flæskesteg ved en dansk slagter, der var flyttet derover. Og den måtte hentes privat. Det kender de ikke rigtigt til. 

    Har altid godt kunne tænke mig at opleve Thanksgiving, men har aldrig været i USA på det tidspunkt. Har dog været der på St. Patricsday komplet med grønt øl, og fejrede nytår 1999-2000 på en strand i Florida. Tror vi fik hummer...

    davenport26-11-21 17:54

  • 0

    Flæskesteg kender de heller ikke til i Sverige. Det er vist en meget dansk ting. Sådan er madkulturer på mange måder en sjov ting. 

    Kiyonji26-11-21 18:09

  • ★★★0

    Flæskesteg kender de heller ikke til i Sverige. Det er vist en meget dansk ting. Sådan er madkulturer på mange måder en sjov ting. 

    Det bedste stykke flæskesteg jeg har fået til dato, har været i Malmø.. Det kan godt være, at de ikke kaldte det for flæskesteg, men det var tydeligvis et stykke ribbenssteg, som var tilberedt helt perfekt.

    dyg26-11-21 18:59

  • 0

    Ja i Malmø kan der nok egentlig godt findes pga den danske forbindelse.  Dertil kan den danske indflydelse stadigvæk ses. Det samme gælder rugbrød som også findes i Skåne, men ikke findes i det meste af resten af Sverige. I hvert fald ikke det vi i Danmark kalder rugbrød.

    Tarteletter tror jeg dog ikke engang findes i Skåne, men kan selvfølgelig tage fejl.

    Når jeg har forklaret hvad det er til svenskere, ryster de bare på hovedet, selv om de nødigt skal snakke om mærkelige retter

    Fik Janssons fristelser for første gang i år og jeg er ikke fan overhovedet. Så tager jeg hellere standard buffetspisen flødekartofler som jeg egentlig heller ikke er fan af men som trods alt kan spises.

    Kiyonji26-11-21 19:27

  • ★★★0

    Prøvede en ny opskrift på pizzabund i dag. Det var en neapolitan pizza dej, men jeg lavede den med surdej i stedet for poolish, så næste gang skal den have lov til at hæve noget længere. Smagen var ellers rigtig god, men den manglede lidt luft.

    dyg26-11-21 19:40

  • ★★★★★0

    Var til brunch på Marinaen i Kolding i formiddag. Ganske fint udvalg, og der var endda stegte æg. Havde så glemt min telefon, så vi var nødt til at køre hjem efter coronapas. Det havde jeg sgu ikke tænkt på, og jeg har næsten aldrig min telefon med, da jeg hader den opmærksomhed sådan en kræver åbenbart. 

    Men da det var min kones side af familien, er det nok kørt med underskud. (Hvis de var et køretøj, var de alle sammen mejetærskere) ;)

    davenport28-11-21 14:45

  • ★★★★★0

    Brunch er ganske fin, men jeg hader det der med at læsse 32 forskellige ting op på tallerken, så laks, ahornssirup, brie, æg, melon og varm leverpostej svømmer rundt i hinanden. Jeg tager altid en lille smule, der passer sammen, og så går jeg flere gange. Og jeg skifter tallerken, hvis den bliver for snasket. Lige der er jeg rimelig snobbet :)

    ---

    Vi havde en reduceret julekomsammen i dag, fordi sønnike stadig har skoldkopper. Det var kun hans bedsteforældre - hvilket var meget godt, for han gad ingenting. Ligeså snart de kom, gik han ind på værelset...

    Men det blev til:

    • Gravad laks med hjemmelavet dilddressing
    • Røget makrel med hjemmelavet æggestand
    • Rejesalat
    • Torskesalat med rygeost
    • En købt krabbesalat
    • Hjemmelavede æbleskiver

    Hvis alle havde været der - og jeg havde været mere frisk - havde jeg også lavet en lakse-spinat-tærte.

    Jeg har aldrig lavet rævesovs før, men fremover gider jeg dæleme ikke købe dem. Det er megalet, og jeg har altid de fleste af ingredienserne alligevel.

    Og det er søndag i dag, og som altid står den på pizza :) - bestilt dog, magter ikke at lave en.

    Guldager28-11-21 15:00

  • ★★★★★★0

    Og jeg skifter tallerken, hvis den bliver for snasket. Lige der er jeg rimelig snobbet

    Er det snobbet? Jeg gør da præcis det samme, alt andet bliver da for ulækkert. Jeg skrifter endda hver gang jeg har spist op!

    T. Nielsen28-11-21 15:07

  • ★★★★★0

    Det lyder da meget godt, den menu :)

    Med det med tallerkenen, så spiser jeg af princip altid én portion mad. Det skal satme være godt, før jeg fylder op igen, men det gælder alle mine måltider. Så jeg er ret picky ved en buffet. Det har ikke noget med vægt og den slags at gøre, jeg synes bare man godt kan spise sig mæt med et måltid. Drikkevarerne derimod.... ;)

    davenport28-11-21 15:07

  • ★★★★★0

    Kylling, hvide kartofler, brun sovs og syltede agurker. Klassisk søndagsmad. 

    davenport28-11-21 17:23

  • ★★★★★★0

    Risengrød….klistret stads, ikke helt mig. Når pigerne sover, brød til at blive mæt af:-)

    T. Nielsen28-11-21 19:28

  • ★★★★★0

    Som tidligere skrevet, så prøv at riste nogle nødder og lave en grov æblekompot med kanel til. Lidt mindre sukker i grøden end normalt også, og så er det lidt mere måltidsagtigt

    Guldager28-11-21 19:31

  • ★★★★★0

    Det var sgu en ringe pizza i dag...sparede lidt og tog fra den lokale, men skulle have taget den gode og dyrere...

    Guldager28-11-21 19:33

  • ★★★★★1

    Grød... hvor 1870er agtigt. Fy for satan! Driver i en fattiggård? ;)

    davenport28-11-21 19:34

  • ★★★★★★0

    Grød... hvor 1870er agtigt. Fy for satan! Driver i en fattiggård? ;)

    Os proletarer får jo, modsat andre nasserøve jo ikke gratismad fra Rema;)

    T. Nielsen28-11-21 19:42

  • ★★★★★★0

    Som tidligere skrevet, så prøv at riste nogle nødder og lave en grov æblekompot med kanel til. Lidt mindre sukker i grøden end normalt også, og så er det lidt mere måltidsagtigt

    Javel. Det lyder lækkert nok, men synes generelt at risengrød er kedeligt. 

    T. Nielsen28-11-21 19:41

  • ★★★★★0

    Det var min livret som barn :)

    Synes generelt det smager godt, men ja, det er for kedeligt som aftensmad.

    Guldager28-11-21 19:51

  • ★★★0

    Fuldkornsspaghetti med en kødsovs bestående af hakket oksekød, squash, porre og grillede peberfrugter. Det er en opskrift fra Karolines køkken og de vil selvfølge gerne promovere deres mejeriprodukter. Har dog valgt at bruge olivenolie i stedet for smør og en fedtfattig madlavningsfløde på 4%. Så blev det lige en tand sundere.

    Der er nok til at jeg kan tage resterne med på arbejde i morgen.

    Aranyhajú Nyárszépe28-11-21 19:51

  • 0

    Jeg vil snart varme midnatssnack i form af Chili Cheese Nuggets

    Ryder66628-11-21 22:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen