Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★0

    Jeg ville ønske, at jeg kunne være 100% vegetar selv, da kødproduktion er noget af det mest nasty shit i denne verden. Men jeg elsker kød for højt. Til gengæld lever jeg ca 80-90% vegetarisk, og sigter efter økologisk (eller fritgående) og lokalt kød, når det endelig er. Hvilket typisk er på rugbrød når det er frokost og 1-2 gange om ugen til aftensmad. 

    BURGER???

    MadMartigan18-04-18 12:37

  • ★★★★★0

    Jeg ville ønske, at jeg kunne være 100% vegetar selv, da kødproduktion er noget af det mest nasty shit i denne verden. Men jeg elsker kød for højt. Til gengæld lever jeg ca 80-90% vegetarisk, og sigter efter økologisk (eller fritgående) og lokalt kød, når det endelig er. Hvilket typisk er på rugbrød når det er frokost og 1-2 gange om ugen til aftensmad. 

    Hvis man er vegetar, der spiser fisk, æg, ost og drikker mælk, så får man præcis det samme næring som en kødspiser. Så ud fra et sundhedsperspektiv er det intet problem. Veganisme er lidt mere besværgligt (og i mine øjne unødvendigt). Men jeg har det som dig, bortset fra jeg er faldet lidt tilbage i gamle vaner og spiser kød til aftensmad ret ofte. Var i en længere periode også på 80-90% vegetar, hvor det eneste kød var pålæg på rugbrød og i ny og næ en franner.

    Det skal for i øvrigt lige siges, at kyllingproduktion udleder kun halvt så meget som svin. Tilgengæld udleder oksekød 4 gange så meget som kylling og lam næsten 6 gange. Så kylling er bedst ud fra en CO2-betragtning.

    Guldager18-04-18 13:02

  • ★★★★★0

    Jeg spiser masser af lækre behandle retter også, men er helt enig i, at det er en smule unødvendigt og fanatisk at leve 100% vegansk. Desværre er det mest oksekød, jeg har craving efter (f.eks. BURGER!!!), men jeg kan heldigvis godt klare mig med fisk og kylling for det meste.

    David Lund18-04-18 13:14

  • ★★★★0

    Jeg spiser primært økologisk af hensyn til dyrevelfærden. Jeg forstår dog ikke, hvorfor økologiske kyllinger skal være så meget dyrere end oksekød...

    chandler7518-04-18 13:16

  • ★★★★★0

    Jeg spiser primært økologisk af hensyn til dyrevelfærden. Jeg forstår dog ikke, hvorfor økologiske kyllinger skal være så meget dyrere end oksekød...

    Jeg ville satme også ønske, at lige præcis økologisk kylling faldt yderligere i pris. Heldigvis har jeg fundet et smuthul i Føtex’ økoplus abonnement, der gør, at man kan få de 20% på alt økologisk for 1 kr om måneden. Det har jeg udnyttet et års tid nu. Og det kan virkelig godt betale sig, når man spiser ca 80% økologisk.

    David Lund18-04-18 13:21

  • ★★★★★0

    Dagens vinder af idiotisk samtale:

    Kollega: "Nøj, her dufter godt. Hvad er det du står og steger?? Er det spejlæg?"

    Mig: "Nej, det er Kejserhatte.... - Hvordan fanden fik du det til spejlæg???"

    Kollega: "Det ved jeg da heller ikke... Hej, hej.."

    davenport19-04-18 12:01

  • ★★★★★1

    Vores beboere bliver sgu forkælet i dag. Oksestriploin som først er sous videt og så på grillen. Ovnkartofler med rosmarin og en sauce på kalvefond til. Har lige savet i for 1000,- kød...

    davenport20-04-18 11:35

  • 0

    Det vil jeg gerne :) - jeg deler det lige op med overskrifter.

    Pesticider er reguleret og gennemtestet

    Netop fordi man må bruge pesticider til fødevaredyrkning, så er der oceaner af tests bagved. Der er nogle grænseværdier, som konventionelt landbrug ikke engang når i nærheden af. Selvfølgelig er pesticider ikke ufarlige, men netop derfor er der også meget kontrol med det. Hvert fald i Danmark.

    Økologiske produkter er ikke sundere

    Jo, der er ikke nogen pesticider i, men udover det kan man ikke smage forskel eller se en næringsmæssig forskel på økologisk og ikke-øko.

    Økologisk landbrugs negative sider

    Der er især to ting - som Økologisk Forening selv har sagt - der er skadeligt ved økologisk landbrug. Det ene er, at der er en meget større nedsivning til grundvandet af uhensigtmæssige stoffer. Det andet er, at gødning udvasker jorden for nitrat, hvilket ødelægger nitrogen-kredsløbet, og nitrogen er næring til planterne. Det vil sige, jorden bliver hurtigere udpint.

    Fødevarer til alle

    Lige nu er det ikke et problem. Jeg har læst et tal, der siger, at der bliver produceret 11000 kilojoule per person på verdensplan om dagen, og en gennemsnitsvoksen har brug for 10000 kilojoule - så det er bestemt politisk. Men problemet er fremtiden. Hvis befolkningstilvæksten går som forudsagt, så er vi 9,7 milliarder i 2050. Det betyder, at vi skal producere meget mere mad end vi gør nu. Problemet her er så, at alt det gode jord er opdyrket, så hvis vi skal øge fødevareproduktionen vil det blive på konstant dårligere jord eller vi bliver nødt til dyrke mere per kvadratmeter. Økologi dyrker mindre per kvadratmeter. 

    Konklusion

    Økologi er en ideologi, der er forbeholdt den rige del af verden. Og når store dele af den rige verden også er imod GMO-fødevarer, så står vi overfor en sultkatastrofe, der kun vil vokse og vokse. Der er absolut muligt at brødføde mange flere end vi gør nu, hvis blot modstanden mod GMO formindskes. Så kan man lave ris med større næringsindhold, mere modstandsdygtige fødevarer og ikke mindst producerer meget mere per kvadratmeter end vi gør nu.

    ----

    Ja, det ligger mig meget på sinde, dette emne :)

    Tak for din gennemgang, som da giver lidt mere kontekst at forholde sig til, og det er jo meget spændende at mit syn på økologi også er ideologisk. Jeg føler mig dog ikke rigtigt afklaret af din gennemgang. Jeg har brug for at vide noget mere om pesticider og de helbredsmæssige ulemper (jf. bl.a. grundvandet) ved økologisk landbrug.

    Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvad det dybest set har af relevans om der er mad nok, hvis de øverste magthavere alligevel ikke giver folk mulighed for tilstrækkelig og varieret ernæring... Lige nu er det jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt udviklingslandene vil kunne få mad nok, og jeg tvivler på, at det på sigt bliver tilfældet heller.

    Muldgraver21-04-18 10:59

  • ★★★★★0

    Der er ingen helbredsmæssige ulemper ved økologisk landbrug, men der er heller ingen store fordele.

    Mht grundvand, så er det indholdet af nitrat, der stiger. 

    www.information.dk/debat/2014/06/oekologisk-landbrug-baeredygtigt

    Guldager21-04-18 12:37

  • 0

    Interessant artikel, tak!

    Muldgraver21-04-18 14:31

  • 0

    Davenport, jeg har fundet din religion!

    Muldgraver22-04-18 08:40

  • ★★★★★0

    Der er ingen helbredsmæssige ulemper ved økologisk landbrug, men der er heller ingen store fordele.

    Mht grundvand, så er det indholdet af nitrat, der stiger. 

    www.information.dk/debat/2014/06/oekologisk-landbrug-baeredygtigt

    Her er er svar til de to herrers artikel. Denne med en smule mere indsigt og troværdige kilder til at bakke sine teorier op.

    www.switzernetwork.org/switzer-fellow-thought-leadership/response-why-organic-isnt-sustainable

    David Lund22-04-18 08:58

  • 0

    Her er er svar til de to herrers artikel. Denne med en smule mere indsigt og troværdige kilder til at bakke sine teorier op.

    www.switzernetwork.org/switzer-fellow-thought-leadership/response-why-organic-isnt-sustainable

    Godt modsvar!

    Muldgraver22-04-18 09:02

  • ★★★★★0

    Godt modsvar!

    Må indrømme, at jeg ikke selv har læst meget op på det før denne snak, da jeg følte at økologisk pr. definiton og logik måtte være bedst for naturen, så det er ikke umuligt at Guldager har et endnu bedre modmodsvar!

    David Lund22-04-18 09:18

  • 0

    Det er da kun godt at få nogle nuancer at forholde sig til! Uanset er det jo ikke så simpelt som at økologi eller konventionelt er bedst - i debatten får vi fordele og ulemper ved begge metoder = bonus :)

    Muldgraver22-04-18 09:29

  • ★★★★★0

    Agreed. Jeg foretrækker i de fleste tilfælde lokalt fremfor økologisk selv. Hvis disse to kan kombineres er det ren win for mit vedkommende!

    David Lund22-04-18 09:58

  • ★★★★★0

    Af alt hvad jeg har læst og hørt, så ser jeg fordelene ved økologi som værende meget overvurderet og baseret på ideologi fremfor videnskab. Men det er ikke skåret i sten, det er mest den der "økologi er altid bedre" -tanke, jeg prøver at bløde lidt op. 

    Guldager22-04-18 10:03

  • ★★★★★1

    Af alt hvad jeg har læst og hørt, så ser jeg fordelene ved økologi som værende meget overvurderet og baseret på ideologi fremfor videnskab. Men det er ikke skåret i sten, det er mest den der "økologi er altid bedre" -tanke, jeg prøver at bløde lidt op. 

    Hvis fordelen er, at jeg ikke forurener min egen krop med pesticider (om så flere af dem endnu ikke er bevist som værende skadelige er for mig ligegyldigt), og mest af alt ikke forurener klimaet samt sikrer nogle minimum standarder for dyrevelfærden, er det mere end rigeligt for mig. Naturligvis er der flere steder, at konventionel landbrug er bedre - især i ulandene. Men indtil videre er jeg da ikke blevet overbevist om, at jeg skal rykke væk fra økologi.

    David Lund22-04-18 10:16

  • ★★★★★0

    Nupper lige en omgang oksemørbrad med ramsløgsskud og bagte kartofler med min (TM) FlødehvidløgscremefraicetingsomOberstenvillekneppeudenomfor til.

    davenport28-04-18 18:28

  • ★★★★★0

    NU går jeg full frontal gourmet: Familiepizza fra pizzaria i Kolding. Halv kurder, halv pepperoni. Håber den også når at blive kold, inden vi når hjem, så oplevelsen bliver komplet.

    davenport30-04-18 16:23

  • ★★★★★0

    Er gået tilbage på den kødfri aftensmad - og så har jeg bestemt mig for, at søndag skal være to-retters dag med kød. I søndags fik vi krebinetter med persillesovs og kartofler og så en chokolade panna cotta med appelsincreme og en hvid chokoladecreme med citron. 

    I går blev det en mango-avocadosalsa med kidneybønnebøf og i dag er det laks med kartofler, asparges og citronsovs.

    Guldager 1-05-18 11:24

  • ★★★★★0

    I morgen er god mad-dag, så der står den på:

    Entrecote med hjemmelavet bearnaise, tripplecooked fritter og lidt dampet grønt.

    Mango, anans og banan med kokosvaniljecreme.

    Desserten bliver ikke så vild, men jeg skal være alene med sønnike en stor del af dagen, så kan ikke forberede så meget på forhånd.

    Guldager 5-05-18 14:32

  • ★★★★★0

    Glæder mig til årets første nye kartofler, kogt med løvstikke og så vendt i rigtig smør og persille. Skal bare ha noget ligegyldig kylling til. Her er det garni der er vigtigt :)

    davenport16-05-18 17:14

  • ★★★★★0

    Min leder skrev lige, om vi ikke kunne få frikadeller, kyllingelår og kartoffelsalat til personalemøde på onsdag? Så det kan vi da. Det bliver så confiterede kyllingelår og en salat baseret på en flødecreme og med noget rødkålssalat til. Man skal jo ikke være latterlig ;D

    davenport17-05-18 22:56

  • 0

    Fik i dag lammerfarsbøffer med timiansovs, tabbouleh og grøntsager. Det var dælme godt. Er ret glad for tabbouleh. Det smager godt men ligger ikke så tungt. 

    Whispering Horse30-05-18 18:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen