Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Det lyder godt med de svampe. Når du siger koge op i olie, bliver de så ikke friturestegte?

    Guldager20-12-15 19:53

  • ★★★★★★0

    Nej, i MEGET olie, og ikke i så lang tid (lav varme). De bliver faktisk bløde og fine. Give it a try, og prøv dig frem. Det er super fedt. Man kan sige, at man koger dem i olie. Det er pisse usundt, men det smager så vildt godt, so once you go there.... ;)

    Selvfølgelig er det bedst i andefedt, men det er dyrt og endnu mere usundt! (Faktisk det tætteste man kommer på et hjertetilfælde, ifm mad ;))

    davenport20-12-15 19:59

  • ★★★★★★0

    Det vil jeg prøve. Tager nok udgaven med olie :)

    Der bliver ændret lidt i menuen - det blev til lam stegt i 10 timer på en bund af rødløg, æblemost og æbleeddike - så bliver løgene lavet til marmelade. 

    Og de fyldte chokolader bliver med:

    • Hindbærganache
    • Orangetrøffel
    • Portvin
    • Blomme i rom
    • Karamel
    • Ingefær i gin

    Guldager20-12-15 20:37

  • ★★★★★★0

    Det er også et aldeles glimrende tilbehør! (Prøv det også i en burger, det er lækkert)

    davenport20-12-15 20:15

  • ★★★★★★0

    Så blev menuen helt fastlagt til nytår:

    Appetizer

    • Crostini
    • Oliventapanade ◊ Nøddepesto

    Forret

    • Blinis
    • Lakserillette ◊ Ceviche af sej

    Hovedret

    • Langtidsstegt lam
    • Løgmarmelade ◊ Sauce Bordelaise
    • Svampemix ◊ Gulerodspuré
    • Pommes Dauphine ◊ Pommes Risollees

    Dessert

    • Overflødighedshorn:
    • Hindbærganache ◊ Portvin
    • Blomme i rom ◊ Orangetrøffel
    • Ingefær i gin ◊ Karamel

    Natmad

    • Oksekødssuppe

    Guldager20-12-15 22:30

  • ★★★★★★0

    Din natmad: Har du ikke en del drip-off fra dit lam, til at du kunne lave en anderledes suppe på dit afkog? Evt smide resterne i en gryde til fond, og servere til midnat med porre og selleri, plus evt stykker af lam, der har været til overs?

    (Bare en lege-tanke ;)) (Du skal jo også holde nytår)

    davenport20-12-15 22:48

  • ★★★★★★0

    Det kunne man godt, men oksekødssuppen bliver lavet dagen før, tror jeg nok :)

    Vi er to til at lave det, og det hende den anden, der skal lave natmaden.

    Guldager20-12-15 23:08

  • ★★★★★★0

    I dag står den på en god, gammeldags millionbøf. Kød, løg, peber, bouillon, kulør, jævning og lang kogetid. Dertil pasta.

    Guldager22-12-15 14:08

  • ★★★★★★0

    I dag står den på min selvopfundne hurtigret: laks med pasta. Den er ikke billig, men supernem at lave. Det er min go-to-ret, når jeg er træt og ikke gider at bestille.

    Til 2 personer skal der bruges:

    • 300-400 g pasta
    • 200-250 g laks skåret i små stykker
    • 1 avocado
    • 1 bundt dild
    • 1 citron
    • 1 bøtte flødeost
    • 250 g græsk yoghurt eller creme fraiche
    • Salt og peber

    Sådan gør du:

    • Bland flødeost og det syrnede produkt sammen i en skål.
    • Mos avocadoen ned i
    • Tilsæt dild
    • Jeg plejer at bruge en stavblender for at få det helt fint
    • Tilsæt den fintskårede laks i
    • Smag til med citronsaft, salt og peber

    Guldager 9-01-16 16:54

  • ★★★★★★0

    Ungerne er ovre ved mine forældre og blive stokfodret, så jeg laver bare tomatsuppe med store kødboller og friskbagt hvidløgsbrød. Havde lige en liter kyllingefond i fryseren, så det skal nok blive godt. Laver den med masser af porre i, så bliver det nemlig sådan en hyggelig aften :D

    davenport17-01-16 16:57

  • ★★★★★★0

    I dag bliver det lidt af en sparemiddag:

    Selleribøffer, honningristede gulerødder og tomatchilisauce.

    Guldager19-01-16 11:05

  • ★★★★★★0

    Har lige vakuumpakket en omgang okse med svampe, tomater og frisk rosmarin, og smidt den i sous vide ved 60 grader i 3 timer. Så skal der smovses i rødt kød til aften. Tror jeg laver en sauce espanol til. Dejligt nemt og lækkert!

    davenport29-01-16 15:51

  • ★★★★★★0

    Skal det ikke have meget mere end 3 timer? Eller det hvis det skal være sådan noget helt pulled-trevlet noget?

    Guldager29-01-16 17:57

  • ★★★★★★1

    Jo..... Fåk Å Lård!!! Det blev ca det værste aftensmad, jeg nogensinde har lavet. Det fejlede på alle punkter. Kødet var så sejt, at man kunne have beklædt en Stallonestatue med det, og da vi blev enige om, at vi bare spiste garnituren, fandt Obersten små dyr i romaneskokålen. Ikke engang sovsen kunne redde det.

    Pt. er Obersten og ældste barn på besøg i Antep Pizza, efter noget mad, der kvalificerer som føde for mennesker.

    Det var så de 200,- ud af vinduet.. Men trail and error. Dén udskæring er passé, men det har ikke afskrækket mig. Har lavet ribeye og den slags med succes. Er nu lidt ulækker til mode over romaneskuen med dyr i. Det er ikke iorden fra REMAs side. Endda økologisk. (Det tør siges..)

    davenport29-01-16 19:15

  • ★★★★0

    Blev til hasselbagte kartofler, kylling pakket ind i bacon + en grønkålssalat bestående af grønkål, granatæblekerner, mandler, æbler, appelsin, edamame + hvid balsamico eddike og lidt guacamole ved siden af. 

    Babo30-01-16 18:29

  • ★★★★★★0

    Bacon

    davenport30-01-16 18:41

  • ★★★★0

    Jeg har erstattet løg med bacon, som nu er den vigtigste basisingrediens i maden ;)

    Babo30-01-16 18:49

  • ★★★★★★0

    Fik kyllingeoverlår med mos og tyk, brun sovs til aften. Det var jo godt. Så nu laver det jeg plejer, nemlig at koge fond på resterne, og i morgen plukker jeg de resterende lår, og laver en lækker hønsesalat til brød. Det er så fedt, at man udnytter ALT på det vamle kræ. Der er kun knoglerne tilbage når jeg er færdig med den !

    davenport 9-02-16 18:49

  • ★★★★★★0

    I aften står den på mit første forsøg udi Beef Wellington med stegte rodfrugter og rødvinsglace. Det skal nok blive "sjovt", navnligt fordi jeg skal lave det sammen med min mor. Hun har lavet mad professionelt i en menneskealder, hvilket vil sige, at kun hendes ord gælder, og at madlavning ikke har ændret siden 1981. Hun er skeptisk overfor rumaldermadlavning ala sous vide og den slags bæh!!

    Min søster deltager heldigvis, så hun må være mediator. Tror næsten vi skulle filme processen og sælge det til Kanal5...

    davenport13-02-16 12:34

  • ★★★★★★0

    Beef Wellington er satme godt! Har lavet det to gange, men det er dog aldrig lykkedes mig at undgå bunden bliver smattet. Er det den dyre udgave med foie gras og trøffel?

    Guldager14-02-16 20:03

  • ★★★★★★0
    • Hasselback-kartofler
    • Stegte squash
    • Rødbedebøffer
    • Favoritsauce

    Ingen kød - men skidelækkert alligevel :)

    Guldager15-02-16 18:05

  • ★★★★★★0

    Ja, bunden blev også smattet her. Tror den skal ind på en rist i stedet. Jeg var nu ikke ubetinget vild med det. Det var udgaven med skinke, og jeg synes der var for mange smage. Jeg vil nok foretrække min mørbrad på grill.

    davenport19-02-16 14:30

  • ★★★★★★0

    Ja, man kunne vel lave en grillet mørbrad med en svampemix til og så en salat med parmaskinke og en sennepsdressing til...det vil jeg nok også foretrække.

    I dag står den på en "ægte" italiensk lasagne.

    Er i gang med ragu'en nu - den har simret i 2½ time snart - selvfølgelig med helt fintskårne grøntsager og helt fintskåret Bacon. Den hjemmelavede friske pasta er lige blevet smidt sammen og sat i køleskabet og lige om lidt følger bechamelsaucen.

    Selvfølgelig toppet med utrolig meget parmesan!

    Guldager20-02-16 16:55

  • ★★★★★★0

    Pga. sygdom lever vi af suppe de her dage. I dag kartofel/porre med Baconstykker. Glæder mig til at få appetitten tilbage, så jeg snart kan få noget fast føde.

    davenport20-02-16 18:00

  • ★★★0

    Jeg plejer at rive grøntsagerne. Så er jeg sikker på at det har en fin og ensartet konsistens, som kan "fusionere" sammen med kødet.

    Aranyhajú Nyárszépe20-02-16 21:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen