Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★0

    Fiskebilen er i området i dag, så jeg køber et eller andet til det.

    Det er lang tid siden, vi har fået laks - men skal lige høre konen, om hun kan spise det. Det er samme farve som hendes kemo-væske var, så hun har før fået kvalme af farven. Rent interessant, total Pavlovs hunde.

    Guldager16-03-21 09:55

  • ★★★★★0

    Jeg har sat over til en omgang tomatsuppe med kødboller og pasta og lidt hvidløgsflute. Det er godt nok ikke lige suppe-vejr, men hva? 

    davenport16-03-21 15:45

  • ★★★0

    Tog nogle hakkebøffer op af fryseren i går. De bøffer får selvfølgelig godt med chili  (I øjeblikket er det Bird's eye chili). Dertil skal jeg have grøntsagsrösti og hvidløgsdip.

    Aranyhajú Nyárszépe16-03-21 16:00

  • ★★★★0

    A.N.: hvordan er din chilikværn? Er det værd at bruge penge på sådan en? Og hvor købte du den?

    Herhjemme skal vi have pitabrød, som jeg finder røvkedeligt...så Pia og Lauge får alt det grønne med Thousand Island og cocktailspølser, mens jeg har lavet falafel og en røvstærk bønnemix med tomat - og piri piri, alm. rød chili og krydret med spidskommen, røget paprika og chiptolte chili.

    Guldager16-03-21 17:58

  • ★★★★★0

    Jeg havde lige et kvarter ekstra i køkkenet, så suppen blev toppet med et porcheret æg og hakket forårsløg og persille. Det blev rigtig godt.

    Og mht. pitabrød, så hader jeg det også. Det er et svineri og bøvlet at spise. Jeg plejer at øse op på tallerkenen og så bare spise med kniv og gaffel. Spiser helst ikke med fingrene, hvis jeg kan slippe for det. 

    davenport16-03-21 18:50

  • 0

    Præcis! Her blev det dog en chili/rødpeber pesto, salami/parmaskinke/bresaola/laks, parmesan og feldsalat durum.

    Det er pisse smart, er pandekage opskriften speciel eller bare den første på google, har aldrig lavet spinatpandekager

    Jeg havde for meget løg på lager så jeg har lavet løgpulver i min dehydrator, lækker projekt men Anita er lidt træt af hendes jakke lugter af løg, så næste gang bliver det lavt i skuret, efterfølgende blev der sat over til sellerisalt, nu DH'eren var pakket frem, så det skulle gerne været tørret op og klar til blend når jeg kommer hjem. Må også hellere få mig taget sammen til at få flasket min fermenterede Birdseye chili med løg og hvidløg så der kan komme plads i køkkenet. Om lidt springer det hele ud og jeg er blevet bidt af en gæl Camilla Plum

    HelmerJ17-03-21 07:28

  • ★★★★0

    Kan du ikke lide give et par gode grunde til at købe en dehydrator? Jeg er altid for en god undskyldning til at købe flere køkkenapparater :)

    Guldager17-03-21 07:43

  • ★★★★★0

    Jeg gav Helmer min, for jeg kunne simpelthen ikke finde noget at bruge den til. Jo, man kan tørre shit, men holdt op i mod strømforbrug og tid, så virkede den som en ordentlig kasse at have stående.

    davenport17-03-21 08:23

  • 0

    Altså den eneste grund jeg kan komme på til at købe en dehydrator er at reducere væske indholdet i ting.... 

    Jeg bruger den meget til når jeg laver salte, først blender jeg smagsgiveren også vender jeg salt i og dehydrere, det giver for mig et bedre produkt end at blande salt med urter tørre separat, det bliver mere homogent hvis først er vådt sammen også tørres.

    Urtepulver/tørrede krydderurter, ramsløg, purløg, løvstikke, eller hvad man lige har i haven, jeg har en nød-vakuumpakke-tørret-ramsløg

    Grønt rester, selleri+pastinak+løvstikke+gulerod, kør det hele på rivejern, dehydrer, blend = grøntsagssuppe uden vand.

    Eller lav den egen kryddermix, løvstikke+bladselleri+tomat+citronskal+chili+champignon

    Hvis du samler svampe, eller bare finder et godt tilbud på champignon, super til steaksalt 

    fyld den med hele pærer, riv på en dessert

    Te... solbørblade med knust lakridsrod + alle de andre te muligheder

    Bær til dessert pynt

    Kylling i strimler eller lever i strimler = godbider til hunden der ikke er 50/50 af e-numre og sukker

    Pynt til... pynt, æbleskiver på snor 

    Kan man bruge en ovn? ja, men er det fedt? NEJ!

    HelmerJ17-03-21 08:24

  • ★★0

    Det er pisse smart, er pandekage opskriften speciel eller bare den første på google, har aldrig lavet spinatpandekager

    Røv simpel opskrift, som jeg fandt et eller andet sted online for en evighed siden (har mit eget lille opskriftsbibliotek, som jeg smider opskrifter i efterhånden som jeg finder dem):

    125g spinat, 3 æg, 3dl mælk, 150g mel, 1tsk salt salt, peber, og så hvad du ellers har lyst til at krydderier, jeg smider normalt spidskommen og koriander i. Smid det hele i en blender, og sørg for at det bliver glat som en silikonebabs. Lad det hvile og bag med dit favoritfedtstof.

    dyg17-03-21 09:07

  • ★★★0

    A.N.: hvordan er din chilikværn? Er det værd at bruge penge på sådan en? Og hvor købte du den?

    Det er den her jeg har købt: www.microplaneintl.com/en/our-products/specialty-series/chili-mill Den kan fås for et par hundrede kroner mange steder på nettet.

    Synes det fungere fint. Det i hvert fald bedre end at stå med en morter og hvirvle alt det chilistøv op. Den har en bundprop, hvilket også er praktisk, da det er stærke sager man helst ikke vil spilde for meget af. Det eneste der undre mig, er at chilifrøene ender i toppen af kværnen. Før knuste jeg bare det hele med, men der er vist heller ikke meget styrke i frøene. Måske er det meningen at den skal fungere sådan.

    Aranyhajú Nyárszépe17-03-21 10:20

  • ★★★0

    Synes det blev ret godt i går. Der er mere af det der grøntsagsrösti, så vil finde et stykke kød et sted og så laver jeg noget mere af det der hvidløgsdip. 

    Aranyhajú Nyárszépe17-03-21 10:25

  • ★★★★0

    Det er den her jeg har købt: www.microplaneintl.com/en/our-products/specialty-series/chili-mill Den kan fås for et par hundrede kroner mange steder på nettet.

    Takker - tror jeg skal have mig en af dem :)

    Fylder man den op og lader det bliver i a la en peberkværn eller kun, når der skal kværnes a la en hvidløgspresser?

    Guldager17-03-21 11:39

  • ★★★★★0

    Vi skal have hot dogs til aften, men jeg laver dog noget kartoffelmos med løgsovs til mig selv, da jeg ikke har lyst til det hvide brød. 

    davenport17-03-21 13:25

  • ★★★0

    Fylder man den op og lader det bliver i a la en peberkværn eller kun, når der skal kværnes a la en hvidløgspresser?

    Ja, man kan bare bruge den som en almindelig peberkværn. Bundproppen gør, at man sagtens kan have den stående på bordet uden at drysse over det hele.

    Vi skal have hot dogs til aften, men jeg laver dog noget kartoffelmos med løgsovs til mig selv, da jeg ikke har lyst til det hvide brød. 

    Jeg har ikke lagt mærke til om man kan købe hotdogbrød som fuldkorn, men ellers kan man jo altid bage dem selv, hvis man gider. Men ja, hotdogs i den klassiske udgave er nok ikke særlig sundt og nærende i det hele taget.

    Fandt noget kyllingebryst til min rösti. Jeg pensler dem med en blanding af olivenolie, timian, hvidløg, citronsaft, salt og peber.

    Aranyhajú Nyárszépe17-03-21 13:37

  • ★★★★★0

    Det er nu ikke for sundheden som sådan. Mit blodsukker stikker bare af med hvidt brød, og jeg gider ikke slåsse med det hele aftenen. Kartofler er nemmere at holde kontrol med. 

    davenport17-03-21 13:43

  • ★★★★0

    Apropos Masterchef - nu har jeg aldrig lavet en puré, men det ser ud til, at de har ret svært ved det. Hvorfor er det svært?

    Guldager17-03-21 21:35

  • ★★★★★0

    Fordi de ikke står i deres eget køkken med deres egne maskiner. Alt forandrer sig, når man skal benytte noget nyt. Det ses også ofte, når de ikke engang kan lave en mayo. Man er vant til  sine egne maskiner og metoder, og i MC har de bare nogle andre, state of the art, maskiner og ting. 

    davenport17-03-21 21:43

  • ★★★★0

    Der er selvfølgelig også lidt mere pres og tid på. Undrede mig bare lidt over, om der var lidt teknik i det. 

    Guldager17-03-21 21:47

  • ★★★0

    Jeg har lige 100g Quinoa tilbage i køkkenskabet, så i dag bliver vegetarisk. Quinoadeller med salat og pitabrød.

    Aranyhajú Nyárszépe18-03-21 15:35

  • ★★★★★0

    Jeg laver en nudel-ret med masser af grønt, chili og hvidløg. Håber det tager hosten.

    davenport18-03-21 15:42

  • ★★★0

    Jeg røg på druk i går og alkoholen tager som bekendt sulten, så fik ikke rigtigt det store at spise. Det kan også godt ses på vægten, men det er nok ikke den sundeste måde at tabe sig på. Dagen derpå er man så bare sulten og kroppen skriger på salt, så der er det med ikke at falde i.

    I dag forsøger jeg så igen om jeg kan få lavet de Quinoadeller. Den hvidløgsdip jeg lavede til rösti, smager ret godt og er samtidig enkel og relativt sund. Tror den passer sig godt som dressing til salat og pita.

    Aranyhajú Nyárszépe19-03-21 13:35

  • ★★★★0

    Alkohol har ret mange kalorier, så det er absolut ikke godt i et vægttabs-forløb...så tror det er bedre at spise lidt usundt en dag fremfor at drikke og så ikke spise (altså, rent KCAL-mæssigt)

    Guldager19-03-21 14:10

  • ★★★0

    Det kan der selvfølgelig være noget om. Måske er det bare fordi man er dehydreret efter sådan en tur.

    Aranyhajú Nyárszépe19-03-21 14:51

  • ★★★★0

    I dag bliver det en simpel pastaret med fettucini, pesto, kylling, Bacon og selvfølgelig parmesan. Hvis jeg orker det, bliver det hjemmelavet fettucini. Og hvis jeg når det, så bliver det sous vide stegt kylling. 

    Guldager20-03-21 14:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen