To fremragende indspark
quillette.com/2018/09/20/believe-some-women/
quillette.com/2018/09/20/dear-millennial/
Jeg har kun læst det første link og det er en fremragende analyse, som du har linket til, der i den grad rammer hovedet på sømmet, ikke blot i forhold til hvordan interviewet med Soon Yi Previn er blevet modtaget i medierne men også i forhold til hykleriet og dobbeltmoralen i måden, som Farrow familien har reageret på.
For det første er det angående mediernes narrativ fuldstændig spot on og åbenlyst hyklerisk, fordi man på den ene side hylder ét offer (Dylan Farrow), mens andre bliver set på med hån, foragt og latterliggørelse (Soon Yi Previn og Moses Farrow) skønt det, at man naturligvis som udgangspunkt burde tage alles historier seriøst. Enhver journalist med respekt for sig selv og integriteten i orden burde nemlig være i stand til at bedømme disse historier objektivt og nuanceret og med en synsvinkel, hvor alle betragtninger tages lige alvorligt.
Dette er dog på meget bekymrende vis ikke tilfældet i sagaen om Woody Allens skylds-spørgsmål, hvor al integritet, nuancering og objektivitet over en bred kam fra de fleste medier og journalister synes at være belejligt pakket væk, fordi man er mere interesseret i et bestemt narrativ, der udelukkende med prestige, omtale og indtjening for øje skal gavne forretningen/omsætningen i de respektive aviser og internet-medier, de arbejder for. At det så bliver på bekostning af en mand som med meget stor sandsynlighed er uskyldig, er man fuldstændig kold i røven overfor ligesom, at man også udviser en usmagelig form for kynisme og arrogance, når det kommer til Soon Yi Previn og Moses Farrows beretninger om psykisk og fysik vold, blot fordi denne påståede vold er udført af en kvinde, hvilket ikke passer ind i det, bag dørene, aftalte narrativ hvor manden på forhånd er påduttet rollen som skurk.
Et eksempel på denne usmagelige forskelsbehandling er bl.a., at Dylan Farrow fik et live-interview på Tv på hele 25 minutter, hvorimod Moses Farrows historie fik små 4 minutter i en gennemgang af CBS og Gail King som igen igen på ingen måde forholdt sig objektivt eller nuanceret til sagen.
Hun runder indslaget af med at sige, at Dylan Farrow er meget troværdig og at man bare kan læse de forskellige tilgængelige reporter, da de siger en hel del - underforstået at de taler til Dylans fordel. Men alle der rent faktisk har læst de reporter igennem ved også, at det slet ikke er tilfældet, så igen har vi at gøre med en journalist som agerer ud fra et allerede fastlåst narrativ.
www.youtube.com/watch
Jeg vil dog så også sige, at der også er journalister, som er i stand til at se på sagen, som man burde gøre og tv-værten Megyn Kelly gør i NBC Today sit bedste for at skildre tingene i et nuanceret lys. Til gengæld synes jeg ikke, at resten af "eksperterne" er særligt nuancerede, men kører primært i en negativ vinkel på Woody Allen.
www.youtube.com/watch
Angående Farrow familien og primært Ronan Farrows måde at reagere på i forbindelse med Soon Yi-Previn interviewet er det svært ikke at trække på smilebåndet over hans ekstreme udtryk for hykleri og dobbeltmoral. Om interviewet med Soon Yi Previn har et bestemt formål eller ej er i og for sig irrelevant, da Ronan Farrow og co. har gjort præcist det samme via allierede medier som Vanity Fair , CBS og New York Times, hvor de via gode forbindelser så som den svært unuancerede Gail King og familiens gamle ven Nicolas Christof har plantet historier med et bestemt narrativ for at fremme deres egen ekstremt tynde sag. Jeg tvivler dog på, at Ronan Farrow selv er i stand til at se problemet, men det skyldes nok højst sandsynligt at glorien er gledet ned og har spærret for hans udsyn.
