Forum - Forum-tråd: Mine yndlings superheltefilm - Top 15

Mine yndlings superheltefilm - Top 15

  • 0

    For et par dage siden var der en som efterlyste lister, og jeg kom i tanke om denne - som måske kan skabe lidt debat.

    Siden jeg fik mit første hæfte med Batman, da jeg var 6 år gammel, har superhelte haft en fast plads i mit hjerte.

    Kærligheden til heltene voksede med tiden. Først opdagede jeg en stor samling af hæfter med Superman og Superboy hos en onkel - de blev begærligt læst, og senere blev jeg fast aftager af alle titler som blev udgivet af hedengangne Interpresse som især havde DC’s helte i stalden - men siden også fik fingrene i Marvel. Utallige antikvariater har jeg støvet igennem, og jeg har læst ret mange blade frem til, jeg blev omkring de 17-18 år. Derefter fik jeg andre interesser - men kærligheden til genren har jeg aldrig mistet.

    Favoritterne var Batman (især på grund af de fantastiske tegninger af Neal Adams) og X-Men (mens John Byrne førte pennen) - meget af det, de har lavet, er i en kvalitet, så de sikkert kommer til at hænge på væggene i mange hjem engang. Derudover var Avengers altid fede historier sammen med en anden favorit, Spider-Man (eller Edderkoppen som han hed på dansk, dengang). Glemte helte som Shang Chi er blandt de næste i Marvelcentrifugen og Iron Fist optræder allerede hos Netfilx.
    Men ellers var det selvfølgelig FF (De fantastiske fire), Superman, Jonah Hex, Lynet (The Flash), Green Arrow, Green Lantern, Hulk, Daredevil, Fantomet, Ghost Rider, Judge Dredd, Dr. Strange, Deadman og mange andre, jeg læste.

    I 1978 dukkede den første superheltefilm op, som tog universet alvorligt - og behandlede heltene med den respekt, som de fortjente. Det var den første Superman-film, og den havde, udover Christopher Reeve i titelrollen, nogle af verdens bedste skuespillere - Gene Hackman, Margot Kidder og selveste Marlon Brando - på rollelisten. Den film løftede genren til nye højder og banede vejen for de superheltefilm, vi kender i dag. Ser man på filmen med nutidsøjne, er den falmet lidt i lyset af nye teknologier og et højere tempo.

    Jeg har set samtlige superheltefilm, som har været i biografen, siden den første Superman-film. De fleste af dem adskillige gange. Så jeg mener, jeg er kompetent til at rangere dem på en liste i forhold til kvalitet - og jeg har en liste på 100 film, som jævnligt bevæger sig. Dels fordi der kommer nye film til, men også fordi at gensyn med dem kan påvirke i positiv eller negativ retning.

    Her skal jeg ikke trætte med en gennemgang af alle 100 film, men nøjes med de 15, som lige nu befinder sig øverst på min liste. Du mangler sikkert nogle film fra din egen personlige liste, og det står dig frit for at argumentere for, hvilke der mangler fra din liste.

    Jeg smider dem som nedtælling, og slutter af med hele listen med alle 100 film. Der kan dog argumenteres for om alle er superhelte film.

    Wayne11-09-19 11:08

  • 0

    Første film på listen er;

    15. Spiderman (2002)

    Den første Spider-Man-film, teknologien (CGI), hvor man for første gang kunne opleve Spidey svinge sig i nettet fra hustag til hustag i New York, var kort sagt betagende. Sam Raimi var den helt rigtige instruktør, og Tobey Maguire var det rigtige valg til den unge superhelt som skulle lære at administrere de uventede kræfter - og forvandle sig fra kejtet nørd til noget helt andet. Faktisk er filmen kun overgået én gang siden, når det handler om netkravleren. Man kunne næsten føle hvordan Marvels helte endelig trak sig ud af DC’s skygge – da det lykkes at overgå det der var lavet indtil da.

    Wayne11-09-19 11:09

  • 0

    Tobey Maguire var det rigtige valg til den unge superhelt som skulle lære at administrere de uventede kræfter - og forvandle sig fra kejtet nørd til noget helt andet.

    Helt enig.

    Den og "Homecoming" er mine Spider-Man-favoritter.

    Åkepool11-09-19 11:35

  • 0

    Helt enig.

    Den og "Homecoming" er mine Spider-Man-favoritter.

    Homecoming er ikke den film jeg tænker på ;-)

    Wayne11-09-19 11:54

  • 0

    Homecoming er ikke den film jeg tænker på ;-)

    Det tog jeg heller ikke for givet, men jeg håbede ;)

    Jeg har dog ikke set den nyeste.

    Åkepool11-09-19 12:27

  • 0

    Det tog jeg heller ikke for givet, men jeg håbede ;)

    Jeg har dog ikke set den nyeste.

    Hvis du var glad for den første, så bliver du ikke skuffet.

    Wayne11-09-19 12:35

  • 0

    Hvis du var glad for den første, så bliver du ikke skuffet.

    Det håber jeg ikke.

    Åkepool11-09-19 12:49

  • 1

    14. Guardians of the Galaxy (2014)

    Indrømmet. Jeg kendte ikke figurerne i forvejen – faktisk troede jeg at de var en ny opfindelse. Stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af at de kunne dateres næsten helt tilbage til Marvels spæde start. Mener ikke at huske noget som blev udgivet på dansk i 70'erne - eller start 80'erne.

    Rum lokationerne tilfører næsten en Star Wars feeling.

    Soundtrack er flittigt brugt i mange film, men sjældent så effektfuldt som her – hvor det er en del af selve historien. Chris Pratt er genial i rollen som skurken som udvikler sig til nødvendighedens helt. Hele persongalleriet er åndsvagt, men fungerer alligevel med en hidtil uset Kosmisk/komisk balance. Desværre blev 2’ eren slet ikke så veloplagt, selvom der var fine lyspunkter.

    Wayne11-09-19 13:26

  • ★★★0

    Har du fået meget overskud Wayne ? :)

    Babo11-09-19 14:17

  • 0

    Har du fået meget overskud Wayne ? :)

    Har lige nogle fridage, og findes der noget bedre end filmdiskussioner?  ;-)

    Wayne11-09-19 14:20

  • ★★★0

    Har lige nogle fridage, og findes der noget bedre end filmdiskussioner?  ;-)

    Udløsning?

    Babo11-09-19 14:22

  • 0

    Udløsning?

    touché :-)

    Wayne11-09-19 14:34

  • 0

    Har lige nogle fridage, og findes der noget bedre end filmdiskussioner?  ;-)

    Tatar.

    Åkepool11-09-19 14:35

  • 0

    Tatar.

    Ikke helt - :-)

    Wayne11-09-19 14:37

  • ★★★0

    Men altså.. listen. Fint initiativ Wayne. Havde dog måske ønsket et andet emne, men altså.. din liste, din ide :)

    Hverken Spider Man eller Guardians siger mig noget som helst. Den førstnævnte er ikke ældet med ynde skal det siges og fremstår i dag tåkrummende, nærmest kitsch. 

    Babo11-09-19 14:53

  • 0

    Men altså.. listen. Fint initiativ Wayne. Havde dog måske ønsket et andet emne, men altså.. din liste, din ide :)

    Hverken Spider Man eller Guardians siger mig noget som helst. Den førstnævnte er ikke ældet med ynde skal det siges og fremstår i dag som tåkrummende, nærmest kitsch. 

    Ved du ikke er til superhelte, Adis. Men der kommer dog en enkelt du holder af, senere ;-)

    Personligt synes jeg overhovedet ikke at førstnævnte er ældet - at en superheltefilm er kitch behøver ikke gøre den dårlig. 

    Wayne11-09-19 15:22

  • ★★★1

    Ved du ikke er til superhelte, Adis. Men der kommer dog en enkelt du holder af, senere ;-)

    :) 

    Men godt at ‘se’ dig igen. 

    Babo11-09-19 15:23

  • 0

    :) 

    Men godt at ‘se’ dig igen. 

    Lige over ;-)

    Wayne11-09-19 15:25

  • ★★★★0

    Alle film der ikke er mesterværker og mere end 10 år gamle, er i følge Babo tåkrummende. Hvis han en dag vitterligt ser en dårlig film, kommer han til at opfinde nye ord for at beskrive den:D Spider-Man er sgu stadig god spas.  

    T. Nielsen11-09-19 16:28

  • ★★★★0

    Wayne - har du haft et andet brugernavn?

    davenport11-09-19 16:30

  • 1

    13. The Avengers (2012)


    Enhver fanboys våde drøm blev vakt til live da Josh Whedon/Kevin Feige samlede Avengers for første gang – uden at den ene helt overskyggede den anden. Lidt af en præstation – selvom det samlede resultat siden er blegnet, i sammenligning med efterfølgerne. Mest fokus var der på selve samlingen – derfor den lidt kedelige/svage skurk; Loki, og et rabalder der varede lidt for længe i slutningen.

    Whedon fik endnu en omgang i manegen efter et glimrende billetsalg – men fik ikke genvalg efter Avengers: Age of Ultron, som havde en slutning hvor skurken blev slået ihjel mindst 5 gange. En anelse overkill, hvis nogen spørger mig. Den film kan dog sagtens ses igen, hvis man lige bærer over med den sidste del.

    Wayne11-09-19 16:31

  • 1

    Alle film der ikke er mesterværker og mere end 10 år gamle, er i følge Babo tåkrummende. Hvis han en dag vitterligt ser en dårlig film, kommer han til at opfinde nye ord for at beskrive den:D Spider-Man er sgu stadig god spas.  

    Tænkte nok, du var enig :-)

    Wayne11-09-19 16:32

  • 0

    Wayne - har du haft et andet brugernavn?

    Nix - d'herrer kender mig fra Scope. :-)

    Men har dog været med her i 2½ år 

    Wayne11-09-19 16:37

  • ★★★★0

    Tænkte nok, du var enig :-)

    Ja god smag fornægter sig ikke:)

    T. Nielsen11-09-19 16:36

  • ★★★★1

    13. The Avengers (2012)


    Enhver fanboys våde drøm blev vakt til live da Josh Whedon/Kevin Feige samlede Avengers for første gang – uden at den ene helt overskyggede den anden. Lidt af en præstation – selvom det samlede resultat siden er blegnet, i sammenligning med efterfølgerne. Mest fokus var der på selve samlingen – derfor den lidt kedelige/svage skurk; Loki, og et rabalder der varede lidt for længe i slutningen.

    Whedon fik endnu en omgang i manegen efter et glimrende billetsalg – men fik ikke genvalg efter Avengers: Age of Ultron, som havde en slutning hvor skurken blev slået ihjel mindst 5 gange. En anelse overkill, hvis nogen spørger mig. Den film kan dog sagtens ses igen, hvis man lige bærer over med den sidste del.

    For mig er den en af mest underholdende superheltefilm der er lavet. Jeg har ikke moret mig så godt siden jeg var barn med en sådan film. Kunstnerisk når den måske ikke The Dark Knight (en af de få superhelte film jeg har rated 10/10). Men den har større gensynsværdi!!!

    T. Nielsen11-09-19 16:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen