Mener den skuffede mig lidt i sin tid, da det viste sig at være en slags eventyrs film og ikke mere en grufuld alvorsfilm som emnet ligger op til. Så den er lidt poleret i kanterne men har en del ikoniske scener og den er underholdende. Jeg sætter den ikke helt så højt.
Den har en ret frisk (og for mig vellykket) tone, som man måske godt kan opfatte som poleret. Den kan givet kaste nogen af, når emnet virker så alvorligt og filmen tager så “let” på det, til at starte med i hvert fald. Som med vores “helte, der tager det hele lidt nemt og legende, bliver det også mere og mere alvorligt og de betaler jo også en pris, rigtigt mange af dem. For mig lever filmen så også meget på de vellykkede karakterer, hvor skuespillerne agerer så fornemt mellem hinanden, at det giver historien en synergi og i øvrigt også en humanisme, der bevæger mig. Jeg medgiver at tonen ingenlunde forekommer vanvittigt realistisk og det er ikke en film, der med sine virkemidler graver et psykologisk spadestik dybere. Man får man hvad ser.