Forum - Forum-tråd: Os med børn:-)

Os med børn:-)

  • ★★★★0

    Jeg kan nok ikke bidrage, da i hvert fald min ældste er særligt begavet. Og det er min yngste nok også. Vi har ikke pacet ham på nogen måde, men han er knap 2,5 år og kan alfabetet, tælle til 30, flere engelske ord og sagtens lave kuglebaner, domino og togbaner. Hans yndlingsspil er et puslespil på 48 brikker, som han nærmest kan udenad. Håber satme bare, at han er lidt fremme i skoene nu, og ikke særligt begavet som hans storebror.

    David Lund28-02-21 10:29

  • ★★★★★0

    Tvivler på at det er sundt, hvis fx. en 4 årig bekymrer sig om klodens tilstand osv.

    Og det er jo netop en del af problemet, hvor de en tidlig alder bekymrer sig ting, som jævnaldrende slet ikke interesserer sig for. De opfanger sådanne ting lynhurtigt.

    Men det lyder ikke til, at Lauge er sådan vildt foran så (udover sproglig) - så måske han bare er lidt klogere end gennemsnittet, hvilket jeg mest af alt håber.

    Vi presser overhovedet heller ikke på - det er ham, der hele tiden spørger til store tal og ord og andre mærkelige spørgsmål. Men selvfølgelig også normale spørgsmål såsom:

    "Far, hvorfor bliver min tissemand hård?" :)

    Guldager28-02-21 10:45

  • ★★★★★0

    Vi har ikke pacet ham på nogen måde, men han er knap 2,5 år og kan alfabetet, tælle til 30

    Lauge kunne alfabetet som 2,5 årig - og alle billogoer - men er lidt usikker på, om han kun tælle til 30 der.

    Men tak for jeres input :)

    Min største mål er bare, at han skal trives, når han kommer i skole. Med mig som far skal han nok blive faglig dygtig uanset hvad, så jeg går mere op i det sociale. Hvilket jeg egentlig også gør som lærer - trivsel før læring, og hvis trivsel betyder, at man gerne vil have 9. klasses-matematik i 6. klasse, skal jeg nok skaffe det...

    Guldager28-02-21 10:48

  • ★★★★0

    Lauge kunne alfabetet som 2,5 årig - og alle billogoer - men er lidt usikker på, om han kun tælle til 30 der.

    Men tak for jeres input :)

    Min største mål er bare, at han skal trives, når han kommer i skole. Med mig som far skal han nok blive faglig dygtig uanset hvad, så jeg går mere op i det sociale. Hvilket jeg egentlig også gør som lærer - trivsel før læring, og hvis trivsel betyder, at man gerne vil have 9. klasses-matematik i 6. klasse, skal jeg nok skaffe det...

    Det med billoger var præcist det samme med vores nu 9-årige! Spøjst! Det var nok hans allerførste interesse. Det interesserer på ingen måde vores 2-årige.

    David Lund28-02-21 11:37

  • ★★★★★0

    Det interesserer heller ikke mig, så måtte selv lære dem :)

    Et eksempel på,hvordan Lauge leger lidt anderledes: de har en kasse med transformers i børnehaven, og hvor de andre tager dem frem og flyver, kommer Lauge med et selvopfunden navn til dem og en historie om, hvad de kan.

    Det er meget interessant, og jeg har en ide om, at jeg vil spørge min arbejdsplads om jeg kan komme på kursus i emnet, så jeg kan spotte og hjælpe dem. Og hjælpe kollegaer med at rumme dem.

    Guldager28-02-21 11:44

  • ★★★★0

    God ide - stort set alt hvad du fortæller om ham, lyder i hvert fald som vores dreng. Og du har klart ret i, at det vigtigste er at støtte op om det sociale. Det sværeste er faktisk at skulle holde igen med det faglige. Hans hjerne racer derudaf, og filmen knækker hvis han får for meget information, for han kan ikke sortere mellem det vigtige og ligegyldige, så det hele kører konstant på overarbejde i et meget højt gear.

    David Lund28-02-21 12:15

  • ★★★★★2

    Det er sådan noget, han bygger:

    Link 1

    Link 2

    Guldager28-02-21 16:34

  • ★★★★0

    Orntlig zygt!

    David Lund28-02-21 17:01

  • ★★★★★0

    Orntlig zygt!

    Ja, eller helt normalt :) - jeg aner det ikke :)

    Guldager28-02-21 17:14

  • ★★★★★4

    Jeg er bare sådan... Er det ikke meget normalt? Det virker på mig, som meget af det mine 3 unger har lavet hele tiden. Tænker bare børn er kreative og umiddelbare, så resultatet er jo derefter. Nu rører jeg måske lidt i hvepsereden, men er der et (underbevidst) ønske om, at ens barn er specielt? Jeg siger ikke at det er tilfældet, men jeg har sådan et indtryk af, at alle vil have deres børn til at være number one, og samtidig være "ramt" af en eller anden klogskabssygdom. Jeg sigter ikke efter jer! Jeg synes bare der er en tendens til, at hvis ens barn ikke hedder Amalie Luca Consensus Philiaphonia, og er udfordret på sin intelligens, så er der grund til at berige verden med deres "udfordringer"? Det kan jo være de bare er klogere end Magnus, der piller sig i røven, og lugter til fingeren bagefter :) 

    davenport28-02-21 17:23

  • ★★★★0

    Jeg er i hvert fald ret ked af, at min 9-årige ikke bare er helt normal. Han kæmper ret meget med det sociale, og til tider er det så grumt, at han får selvmordstanker og lign. Synes satme det er en tidlig alder med den slags, og det gør satme ondt som forældre at være vidne til.

    David Lund28-02-21 17:59

  • ★★★★★0

    Nu rører jeg måske lidt i hvepsereden, men er der et (underbevidst) ønske om, at ens barn er specielt?

    Nej, det er et ønske om at finde ud af, om han har særlige behov, og at han måske skal have hjælp til visse ting.

    Men jeg spørger netop her, fordi jeg aner ikke, hvad en 3,5 årig normalt kan.  Jeg vil lagt hellere have, at han "bare" er lidt fremmelig fremfor særlig begavet. Mange af sådanne børn har nemlig problemer med at passe ind, fordi ingen forstår dem. Mange lærer siger "jamen, han er jo klog, så han skal nok klare den" - men nej, det gør de nemlig bare ikke. Jeg vil vove at påstå, at et barn med særlige forudsætninger skal have ligeså meget opmærksomhed som en person med læsevanskeligheder, dårlig arbejdshukommelse eller andre kognitive vanskeligheder. 

    Men han har nu et lidt prætentiøst navn ;) - Lauge Andreas Cicero Guldager 

    Guldager28-02-21 18:30

  • ★★★★★0

    Men altså, der er andre ting, jeg ikke ved om, om andre folks børn også gør :)

    - Kan andres børn godt finde på at løbe rundt om et bord i 10-15 minutter, mens de synger eller "beatboxer" med munden?

    - Bliver andres børn også vanvittigt hidsige, når deres domino vælter?

    - Gider andres børn heller ikke at sidde ved aftensmadsbordet?

    Og mange andre ting :)

    ---

    Men apropos hele ble-sagaen, så har kun natble på herhjemme nu, og i morgen er første gang han kommer afsted med underbukser i børnehaven...og en masse ekstra skiftetøj.

    Guldager28-02-21 19:01

  • ★★0

    - Kan andres børn godt finde på at løbe rundt om et bord i 10-15 minutter, mens de synger eller "beatboxer" med munden?

    - Bliver andres børn også vanvittigt hidsige, når deres domino vælter?

    - Gider andres børn heller ikke at sidde ved aftensmadsbordet?

    Yup, Yup og Yup.

    dyg28-02-21 19:27

  • ★★★★★0

    Det var godt, så er han ikke så mærkelig, som jeg troede ;)

    Det er især den med bare at løbe og sige lyde med munden...det er sgu lidt sært at overvære.

    Guldager28-02-21 19:41

  • ★★0

    Det var godt, så er han ikke så mærkelig, som jeg troede ;)

    Det er især den med bare at løbe og sige lyde med munden...det er sgu lidt sært at overvære.

    Benny gør det oftest, når han er træt, men han kan til tider sagtens underholde sig selv i et godt stykke tid ved at sige mærkelige lyde mens han fræser rundt på sin cykel/motorcykel.

    dyg28-02-21 19:53

  • ★★★★0

    Vores 9-årige lavede sit eget sprog som 3-årige. Pædagogerne i børnehaven troede, at han kom fra en tosproget familie.

    Guldager, det som du skal holde lidt øje med ifht. det særligt begavede (altså udover det vidste såsom trivsel osv) er manier og temperament. Du nævner selv, at han kan blive vred, men bliver han meget vred over mange småting og kan skifte til godt humør på et sekund, er det i hvert fald et kendetegn. Og manier såsom ekstrem ordenssans osv. i en meget tidlig alder er også.

    Mest af alt skal du dog tage den med ro, og ikke tænke for meget over det. Han er stadig meget lille, og det er først i skoletiden, at det virkelig begynder at vise sig. Så længe i støtter op om ham, og det lyder jo sådan, er der virkelig intet at være bekymret for endnu. 

    David Lund28-02-21 20:52

  • ★★★★★★0

    Sjovt som tiden i børnehaven og børnehavekultur har ændret sig gennem den sidste del år. I min den mindstes børnehave har de fået et nyt legeområde. Når man så læser på “Mit Guld”, så har børnene ikke leget på den nye legeplads i eftermiddag. Næ, de har leget på det nye motorik område:D

    T. Nielsen 2-03-21 15:56

  • ★★★★0

    Han kæmper ret meget med det sociale, og til tider er det så grumt, at han får selvmordstanker og lign.

    Det er da meget voldsomt og rigtig tragisk :(

    Åkepool 2-03-21 23:09

  • ★★★★★0

    Har været til møde med en ergoterapeut i børnehaven i dag, fordi sønnike ikke er så god til det sociale, og hele tiden siger lyde med munden. Det gør han delvis fordi, han så kan lukke lidt larm ude, men også bare fordi han synger (det er sådan noget beatbox-agtig-noget). Mødet var fint, og jeg tror det ender med en samtale med en børnepsykolog også.

    Men - under hele møden var han ude på den anden side af vinduet og kunne se os, og han græd hele tiden. Så det var med 5 kvarters baggrundslyd af vores søn gråd...der var selvfølgelig pædagoger hos ham af og til, men det var sgu lidt stressende. 

    Guldager 4-03-21 13:50

  • ★★★★★0

    David - nu har jeg læst og researchet lidt om "gifted children", og det lyder til, at en vigtig ting er, at lærerne giver dem lov til at fordybe sig i deres interesse og komme foran - dvs. de skal ikke sige: "nej, ligninger lærer vi først i 7. klasse, du skal bare lave flere gangestykker" - men: "helt sikkert, prøv at se på det her, og se om du kan finde ud af det, ellers spørger du bare om hjælp". Hvordan er det på din søns skole? Må han gerne arbejde med noget helt andet eller noget fra ældre klassetrin?

    Guldager 4-03-21 20:43

  • ★★★★0

    Guldager - det er lærerne helt obs på, og de giver ham masser af opgaver der hører til de næste par klassetrin. Her forleden kom han hjem med en matematiktabel, hvor de havde sat ham på en opgave med at finde “magiske tal” - altså finde systemer i multiplikation og division - det var ret imponerende, hvad han var kommet frem til, så lærerne havde lamineret hans tabel sammen med ham.

    David Lund 5-03-21 06:05

  • ★★★★★0

    Ok, fedt. 

    Har læst bogen De Intelligente Børn og her historierne ofte, at lærerne ikke vil bruge tid på det, hvilket givet mistrivsel. Dog er de fra 90'erne, og tror generelt ikke, det er sådan længere.

    Personligt har jeg heller ikke noget imod at give mine elever noget andet. Jeg har givet ligninger til nogle i min 6. klasse, som de har lært sig selv.

    Guldager 5-03-21 06:46

  • ★★★★★★1

    Stødte lige på en gammel opdatering på Facebook, fra min kone. Kunne se, at den mindste blev blefri da hun var 2 år og 9 måneder og at det var hende selv der havde sagt, at hun ikke ville gå med ble mere. Kunne ikke helt huske præcis hvor gammel hun var.

    Angående det med højt begavede børn, så ved jeg ikke om jeg nogensinde har mødt et (har selvfølgelig mødt begavede børn). Er det altid et vilkår at de er socialt udfordret, eller er det ikke alle der kæmper med dette? Har ofte hørt om, at de desværre mistrives. Har også læst, at de ofte trives bedre socialt, når de placeres med ligesindede. Det kunne give god mening. Er det noget i snakker om, tænker på?

    Uanset, så er det hamrende hårdt, når ens børn ikke trives. Jeg har heldigvis to piger, der fungerer pissegodt socialt og begge er meget afholdte og så er de begge virkelig meget empatiske og omsorgsfulde overfor andre. Det gør mig virkelig stolt. De er begge nok "bare" det man vil kalde normalt begavede. Den mindste er bedre argumenterende og reflekterende, mens den store er mere kreativ.

    Jeg har dog prøvet det med at de ikke trives. Da den store startede i børnehaven, da var hun de første 6, 7-8 måneder ikke glad for at være der. Ville ikke lege, var trist og pædagogerne kunne slet ikke få hende med, uanset hvad de prøvede og gjorde. Husker når jeg så billeder på "Mit Guld" fra dagligdagen, der blev jeg altid så hårdt ramt når jeg så hende på dem, fordi jeg kunne se hun havde sådant et tomt blik. Selv i dag, når jeg disse billeder, gør det sgu lidt ondt. Det var dæleme ikke sjovt at aflevere hende hver dag, når man skulle på arbejde, vel vidende at hun var ked af det hele dagen. Må indrømme, at jeg ofte, når jeg skulle snakke om det, fældede en tåre.

    Men altså, faktisk mistrives hun så meget socialt 8de andre bøn ville gerne hende), at der blev sat psykolog på og vi var til flere samtaler, om hvad man kunne gøre. Heldigvis var børnehaven og personalet virkelig obs og gode. Psykologen nåede ikke meget indover, men kom dog i samarbejde med børnehaven frem til, at det var hendes savn efter mig, der gjorde det. Men mente simpelthen at hun savnede sin far så meget, at det påvirkede hele hendes dag. Det var i den periode, at vi blev enige om, at vi skulle aflevere hende mere kontinuerligt i en periode, da jeg holdte hende hjemme 1-3 dage om ugen, fordi jeg havde mange fridage på hverdage og ofte weekendarbejde. Det var selvfølgelig mindre fedt, for så fik jeg MEGET lidt tid med hende. Men vi forsøgte. I samme periode satte pædagogerne hende sammen med en et år ældre pige, der havde haft samme udfordringer, men dog havde knyttet venskab med en anden pige og derfor var begyndt at trives. Da så den pige stoppede, forsøgte pædagogerne helt lavpraktisk at sætte de to sammen og YES (!). Pludselig udløste det en lavine af trives og hun begyndte at stortrives socialt og fik siden en store gruppe af veninder hun legede meget med. Men den pige, som hun dengang blev sat sammen med, elsker hun stadig og selv om de desværre har ses mindre grundet pandemien, så vil de stadig ses, lege og være sammen. De går ikke på samme skole. Hun startede naturligvis i skole et år tidligere end vores, da hun var ældre. Men vi holdte forbindelsen og det gør vi stadigvæk og Frida kalder hende stadig en af sine bedste veninder.

    Nå, men det jeg ville var, at jeg godt kan mærke det rører noget i mig og at jeg også kender det, om end det var et andet udgangspunkt, når jeres børn mistrives socialt.

    T. Nielsen 5-03-21 07:40

  • ★★★★★0

    Det blev lidt langt, men synes emnet er mega-spændende! 

    Det var da en positiv historie alligevel, T. Nielsen, og en historie der viser, at med den rette hjælp i tide, så er det absolut muligt at gøre noget. Det kræver dog samarbejdsvillige forældre og lydhøre pædagoger. Med positiv mener jeg hele den her vinkel med: et barn mistrives, der reageres, barnet får det godt - jeg mener selvfølgelig ikke, at det positivt hun mistrives i første omgang :)

    Alle børn, der mistrives, er jo noget, der skal tages hånd om. Udfordringen med de særligt begavede børn er, at der i lang tid ikke har været viden og forståelse omkring deres udfordringer. Det er holdninger som: "han er jo så klog, så han skal nok finde ud af det". Men de skal have lige så meget hjælp, som en der har udfordringer af kognitiv art.

    I bogen "De Intelligente Børn" bliver der sagt noget med, at det er sandsynligt, at alle særligt begavede børn på et tidspunkt vil opleve en form for mistrivsel, og det skyldes flere ting:

    1) De kan opfange voksen-ting, som andre børn måske ikke opfanger. Måske hører de om global opvarmning i en samtale eller læser en voldsom avis-overskrift, og de kan blive bekymret på hele klodens vegne før skolealderen.

    2) En asynkron udvikling, hvor de intelligensmæssigt er flere år foran, men følelsmæssigt lidt bagud. Så de kan ikke lege med jævnaldrende, fordi de begavede børn leger på en anden måde - de kan være de i 2. klasse hellere vil lege astronaut med de helt korrekte udtryk for, eller fordi de begavede børn reagerer barnligt på småting.

    3) Kedsomhed og mangel på forståelse for læreren: det er en holdning, som jeg tror er ved at dø ud, men nogen har det sådan, at børn i børnehaven ikke må lære og interessere sig for tal og bogstaver, fordi det hører til 0. klasse. I 0. klasse skal de så lave det samme som alle andre: lære bogstaverne og at tælle - men det har de måske kunne i 3 år. Hvis læreren så ikke vil lade dem læse sværere bøger, så skal de sidde og læse noget, de måske også har kunnet et par år.

    4) Decideret mobning, fordi man er anderledes. I forhold til vores skoletid, så er det også noget, der bliver taget mere alvorligt nu, men det findes stadig.

    Og du har nemlig helt ret i det med ligesindede: ligeså snart denne type børn kan få lov til at fordybe sig og lære nyt på deres niveau, så øges trivslen helt generelt. Så det er så vigtigt, at læreren tager det seriøst og ikke bare tro, at fordi man er særlig intelligent, så kan man klare sig selv.

    Der er faktisk et andet problem med de særligt intelligente: de kan blive virkelig tabt, fordi de ikke laver noget i skolen - de kan blive decideret underydere og ende uden uddannelse. Fordi hvorfor skulle de lavet noget, når de bare for mere af det samme kedelige og alt for lette?

    Det er vigtigt at gøre forskel på de særligt intelligente og de kloge børn. Kloge børn har ikke samme form for problemstillinger.

    ----
    Grunden til, jeg er så opmærksom på det nu, er at Lauge har sociale udfordringer i børnehaven. Han mistrives ikke, men han har svært med at lege med de andre. Når han sidder og leger, vil de andre gerne være med, men de går hurtigt igen, fordi Lauge ikke inviterer ham med, eller fordi de ikke forstår legen. Desuden har han let til gråd, hvis noget ikke går, som han vil have det. Lige nu er han en af de "små", men hvis det fortsætter, så kan jeg godt frygte, at han bliver lidt ensom. Igen - det er tidligt - men hvis han er i kategorien, så er det meget vigtigt for mig, at han får nogle værktøjer og hjælp til det sociale, så han ikke sidder alene i 0. klasse. Heldigvis har vores lokale skole flydende opstart og de har vist også årgange på tværs, så man godt kan have timer med nogle fra større eler mindre klasser. Og de har morgensang hver morgen i børnemiljøet! Ikke så relevant her, men synes bare det er fedt :)

    Guldager 5-03-21 09:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen