Dem har vi også så rigeligt af. Og det er sjovt nok tit dem med ét barn ;)
Os med børn:-)
★★★★★★1- ★★★★★★0
Dem har vi også så rigeligt af. Og det er sjovt nok tit dem med ét barn ;)
Var også en af mine tanker. Men de har to. Den ene er dog kun et halvt år. Det er jo krævende på en anden måde:)
T. Nielsen25-05-21 16:48
★★★★1Fik lige den der, åh nej endnu flere overaktive forældre med alt for stort overskud, der vil alt for meget.
Dem har vi også nogle stykker af, men det betyder ikke noget, for vi deltager ikke i noget af det.
Altså det for forældre. Vi deltager i alt med børnene.
★★★★★1Dem har vi også nogle stykker af, men det betyder ikke noget, for vi deltager ikke i noget af det.
Altså det for forældre. Vi deltager i alt med børnene.
Same here. Har knap nok tid til mine venner - hvordan skulle jeg kunne finde tid til mennesker, der ikke siger mig det fjerneste?
David Lund25-05-21 21:02
- ★★★★★★0
Dem har vi også nogle stykker af, men det betyder ikke noget, for vi deltager ikke i noget af det.
Altså det for forældre. Vi deltager i alt med børnene.
Jeg involverer mig gerne, som du, for børnenes skyld. Har også været til et enkelt arrangement for os fædre i den stores klasse. Enkelte forældre har vi ses lidt med privat, fordi vi svinger godt og ser tingene meget ens. Men med nu to klasser og den her mor, der allerede har nævnt og halvt planlagt fællesdage osv osv, der bliver jeg lidt forpustet. Som Lund også nævner, så det indimellem svært bare at finde tid til ens egne ting/venner osv.
T. Nielsen25-05-21 22:12
- ★★★★1
Same here. Har knap nok tid til mine venner - hvordan skulle jeg kunne finde tid til mennesker, der ikke siger mig det fjerneste?
Som Lund også nævner, så det indimellem svært bare at finde tid til ens egne ting/venner osv.
Just præcis.
- ★★★★★★0
Jeg har forhørt mig på vores lokaleområdeFacebookgruppe om skolen er god til højt begavede børn...ingen kunne anbefale den, så det er lidt træls. Den ligger ca. 500 m herfra.
Men de siger, at den ikke er god til børn, der stikker lidt ud. Overvejer en privatskole, som dog ligger 10 km herfra. Det er lidt ærgeligt, hvis han ikke får kammerater i lokalområdet, men trivsel er vigtigst.
- ★★★★★★4
Helt ærligt.. Er det ikke bare at sende sit barn i skole? Alt det der med "ufattelig begavede børn" er i min optik lidt et andet ord for, at man har nogle udfordringer, man måske førhen sidestillede som afvigende. Nu bliver jeg nok upopulær, ingen tvivl om det, men alle børn er forskellige, og de behøver ikke " skulle gemmes bag intelligens" før man må indrømme, at de er specielle. Skolen er vel lavet for at alle har de samme betingelser? Det var vel netop hensigten med inklutionen. Alle synes det er fedt, ingen vil tage del i det.
- ★★★★★★0
Davenport - du har simpelthen ingen ide om, hvad det handler om, så det bidrager ikke med noget som helst, det du skriver.
- ★★★★★★2
Jeg har tre børn, og har været gennem det hele mange gange. Du har ét barn, og jeg kan godt forstå din overbeskyttende holdning. Jeg må bare erklærer mig uenig. I min (vel upædagogiske) mening, så er det et skalkeskjul, for at indse at man har et problem. For mig, gemmer man sit barns problem bag, af at de er for kloge. Så er man jo lukket for at der er noget anormalt. Mine egne børn ligger i den øvre del af alle tests, men hvis de ikke gjorde, så ville jeg da bare acceptere det som at den evne havde de ikke. Min datter er fx. pisse klog, men det gør vi hverken fra eller til på. Det er hendes liv, hendes livsvalg og vi behøver ikke skabe en "diagnose" på at hun spiller med 52.
- ★★★★★★0
Det var måske lidt hårdt skrevet...men der er bestemte problematikker der følger med at være et højt begavet barn. Og det betyder ikke bare, at man er klog - det betyder, at man er blandt de 5% klogeste.
Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg "bare skal sende mit barn i skole", hvis der er en stor sandsynlighed for, at han vil mistrives? De fleste højt begavede børn vil i løbet af deres skoletid være i mistrivsel, fordi der er alt for lidt viden om gruppen ude på skolerne.
Det er ikke en diagnose, men de skal have samme særhensyn som børn med ADHD, Aspergers osv. Og før du kommer med dit "diagnose er bare for at få opmærksomhed" crap, så nej. Diagnoser er et utroligt brugbart værktøj, der er med til at gøre hverdagen lettere for børn og for de voksne, der har med barnet at gøre.
- ★★★★★★0
For mig, gemmer man sit barns problem bag, af at de er for kloge.
Men igen - du aner ikke, hvad du taler om her. Det har ikke noget at gøre med, hvor mange børn man har. Det har noget at gøre med, hvad det vil sige at være et højt begavet barn, som er en helt bestemt gruppe. Problemerne opstår netop, fordi de er for kloge.
Der er tale om en gruppe, der intelligens-mæssigt ligger ligeså langt fra "normalen" som børn med mentale handicaps.
IQ er normalt på 100 - Højt begavede børn har en IQ på 130 eller mere. Børn, der næsten ikke kan være i en almindelig folkeskole, har en IQ på 70 eller derunde.
- ★★★★★★0
Nu har jeg bevæget mig indenfor psykiatrien i mange,mange år. Diagnoser kommer og går, alt efter hvad der er "populært" - læs: hvilke medikamenter der er på udbud. (Du vil sikkert skrige BIG PHARMA NO NO) Men som ansat inden i systemet, så er det netop sådan det er. Det har jeg førstehåndsindtryk af.
Jeg tror der imod på et skolesystem, der favner den enkelte elev, og hvis man har sidetracks, så kommer på en specialskole, der har voksne, der ved hvordan man takler den slags. Nu er det jo bare at smide den op i luften, hvis et barn har specielle problemer. Folkeskolen skal kunne favne det, men hvad gør Grethe på 56 der ikke ved noget om "ADHD"? Det skal Grethe bare tackle. Capishe?
- ★★★★★★0
Diagnoser kommer og går, alt efter hvad der er "populært"
Det må du gerne uddybe meget mere...for det lyder slet ikke rigtigt. Hvis det passer, vil man kunne se store udsving i diagnoser år efter år, men det er jo en stigende kurve, fordi man bliver bedre til at fange de børn, der har en diagnose.
Hvad har du lavet i psykatrien siden du har et førstehåndsindtryk?
Men uanset hvad, så er høj begavelse ikke en diagnose - for de fejler ikke noget, men der følger som sagt flere problemer med (måske, der er også masser af højt begavde børn, der har det fint), og her prøver jeg bare at være på forkant, og det er da sgu ingenting i vejen med.
- ★★★★★★0
Nu er det jo bare at smide den op i luften, hvis et barn har specielle problemer.
Nej, sådan er det slet, slet ikke. Det er ikke blevet lettere at få en diagnose, man er blevet bedre til at fange diagnoser. Men man skal stadig igennem psykologsamtaler og udredning osv.
- ★★★★★★0
Problemet ligger nok i, at folk ofte ikke ved nok om såkaldte højt begavede børn, at der ofte følger større sociale udfordringer med og det af flere årsager.
Andre børn forstår dem ikke
De har svært ved at lege, fordi de intellektuelt er et helt andet sted end dem på deres egen alder
De har ofte en tendens til at trække sig ind i sig selv, blive ensomme, måske også kede sig (i skolen f.eks), føle sig anderledes og udstødte.
Men andre mennesker tror måske man forsøger at lyde smart og omtale sit barn som højt begavet. Vi vil jo alle gerne have kloge børn (det bare ikke det samme). Vi vil dog nok alle hellere have børn der trives, uanset.
T. Nielsen19-06-21 22:26
- ★★★★★★0
Præcis.
Jeg er heller ikke ekspert, men har da fået læst tre bøger om emnet og en masse på nettet.
Det er alligevel 5% af alle børn, der hører til kategorien, hvilket vil sige, at der er 1-2 i hver klasse.
- ★★★★★★0
Jeg tror det kommer af forældrenes forventninger og (ofte for store forventninger eller pacing i retning af det de gerne vil have deres børn skal kunne.) Da jeg arbejdede i børnehave, havde jeg en dreng der kastede rundt med stole og borde, fordi han var frustreret over det vi gjorde ved miljøet. Det er jo ikke normal tankegang for en 5-årig. Vi skal lade vores børn være den alder de er, så kommer læreringen hen ad vejen. Guldager: du har jo selv beskrevet, at i har snakket store emner som solsystemet osv., men er det nu sundt i sådan en ung alder? Hedder det ikke mere LEGO end atmosfæren på Venus? Det er fristende, at ville trække dem frem, og jeg har sgu selv gjort det, men jeg tror det kommer med tiden, og ikke er noget vi skal kloge dem på, før de nødvendigvis er klar til det. Giver det mening?
- ★★★★★★0
Guldager: du har jo selv beskrevet, at i har snakket store emner som solsystemet osv., men er det nu sundt i sådan en ung alder?
Ja, det er jo det, han tænker på. Det er ham, der bringer det op. Han snakker også om døden og evighed osv.
men jeg tror det kommer med tiden,
Men det endnu et eksempel på, at du ikke kender til gruppen. De er foran hvad angår tanke, sprog osv, og de forstår begreberne. Desuden opfanger de dem selv fra voksensamtaler.
- ★★★★★★0
Så du har ikke på noget tidspunkt opildnet til det? For det har jeg selv. Netop for at gøre mine børn klogere, end deres kammerater. Kun fordi jeg har ville gøre mine børn de klogeste, men det er noget jeg har vendt mig selv fra igen, da jeg tænker, de nok selv skal finde deres niveau, sådan som det kommer...
- ★★★★★0
Det jeg synes, er virkelig svært med et højtbegavet barn, er virkelig at finde balancegangen i samtalerne. Davenport er da ikke helt galt på den mht. at snakke om Lego fremfor atmosfæren på Venus, men det handler om, at fordre nysgerrigheden og interessen tilpas, men også at guide drengen hen på noget alderssvarende fra tid til anden. Min 9-årige er ifølge psykologen som en 13-årig intelligensmæssigt og som en 5-årig følelsesmæssigt, og det skabet naturligvis en række indre konflikter, for i virkeligheden vil han jo helst være som alle de andre. Det er svært for ham, at acceptere han er speciel. Så når han eksempelvis snakker om atmosfæren på Venus (hvilket er et fint eksempel egentlig, for astronomi finder han virkelig interessant), så kan han køre ud på et spor, hvor det ene spørgsmål bliver afløst af det andet, lige indtil han følelsesmæssigt slet ikke kan være med, og ender i et rage fit. Inden det sker, skal samtalen helst guides over på noget mere håndgribeligt. Selvom han forstår sig på astronomi i langt højere grad end de alderssvarende, kan han altså følelsesmæssigt slet ikke følge med.
Til det kommer vi til Guldagers egentligt problem - skolen. Vi har været pisseheldige med min drengs skole. Lærerne ser ham og udfordrer ham tilpas, imens selve klassen har undgået en mobbekultur (indtil nu i hvert fald), og har været ekstrem rummelig ifht. de mange skæve eksistenser deri. Men jeg kan sagtens forstå, at man lige læser op på de forskellige skoler, inden man sender sit barn afsted. Det er naturligvis aldrig til at regne ud, om lige præcis ens barns klasse kommer til at være den perfekte blanding af sociale relationer, som immervæk er noget af det vigtigste for et et højt begavet barn (og vel egentlig alle), men hvis lærerne deri ikke formår at kunne rumme og udfordre børn på forskellige niveau, så ville jeg da også have fundet et andet sted. Men glem ikke det sociale - hvis nu din dreng får en bedste ven der leger sundt sammen i børnehaven, er det ikke en dårlig ide, at lade dem fortsætte sammen i skolen. Men det er jo altid svært at regne disse ting ud på forhånd. Det man skal være ekstra obs på er netop det sociale (det er min erfaring i hvert fald), og sørge for at dyrke de rigtige venskaber for barnet, for det er her, det ofte halter, og der er brug for lidt ekstra hjælp.
Håber ikke jeg vrøvlede for meget. Var ude med nogle venner i går og drikke øl, og det er stadig tidligt på dagen =)
David Lund20-06-21 07:00
- ★★★★★★0
Håber ikke jeg vrøvlede for meget
Det var fint skrevet :)
Det er jo lidt tidligt med Lauge, så ved ikke hvor asynkron han er. Men han har svært ved at lege med jævnaldrende, fordi han leger på en helt anden måde. Han trækker sig også lidt i store gruppeaktiviteter.
Fagligt er jeg ikke så nervøs - jeg kan sagtens finde ting, han kan lave i skolen. Jeg er mest nervøs for, at han får en lærer, der har en mentalitet hvor alle skal følges ad.
Så du har ikke på noget tidspunkt opildnet til det?
Nej - kun sprogligt. Her har jeg brugt alle lærer-tricks for at få ham til at tale mere. Han leger jo også med lego, domino, sæbebobler og andre ting.
Men forskellen på børn, der er gode i skolen og de højt begavede er, at sidstnævnte er født med en intelligent hjerne. Det betyder ikke, at de bliver dygtige, de skal jo stadig stimuleres.
Der er en kort artikel her: www.dr.dk/nyheder/indland/syv-karaktertraek-der-kendetegner-et-hoejtbegavet-barn
★★★★★★1Det var fint skrevet :)
Det er jo lidt tidligt med Lauge, så ved ikke hvor asynkron han er. Men han har svært ved at lege med jævnaldrende, fordi han leger på en helt anden måde. Han trækker sig også lidt i store gruppeaktiviteter.
Fagligt er jeg ikke så nervøs - jeg kan sagtens finde ting, han kan lave i skolen. Jeg er mest nervøs for, at han får en lærer, der har en mentalitet hvor alle skal følges ad.
Nej - kun sprogligt. Her har jeg brugt alle lærer-tricks for at få ham til at tale mere. Han leger jo også med lego, domino, sæbebobler og andre ting.
Men forskellen på børn, der er gode i skolen og de højt begavede er, at sidstnævnte er født med en intelligent hjerne. Det betyder ikke, at de bliver dygtige, de skal jo stadig stimuleres.
Der er en kort artikel her: www.dr.dk/nyheder/indland/syv-karaktertraek-der-kendetegner-et-hoejtbegavet-barn
Min IQ er målt til +140 - men jeg ville ikke have undværet den almindelige folkeskole og den diversitet man finder der.
Ja, der var måske ikke nok udfordringer i skolen - men så høvlede jeg bare selv en masse bøger igennem - og fik noget fra begge verdener.
Jeg tror ikke på at man som menneske har fordel af at blive specielt behandlet, eller ophøjet til noget særligt.
Man bliver et mere empatisk menneske af at opleve forskellighed.
- ★★★★★★0
Min IQ er målt til +140
I en officiel test hos Mensa eller en WISC/WAIS-test?
Altså, ikke at du virker dum - men 140+ er Einstein og Stephen Hawkings-niveau, så jeg er altid kritisk overfor, hvad folk siger, får der er kun meget få tests, der faktisk kan sige noget om IQ.
- ★★★★★★0
Jeg tror ikke på at man som menneske har fordel af at blive specielt behandlet
Det er præcis det, man opnår noget af. Hvis alle skal behandles ens, så vil der være rigtig, rigtig mange, der falder igennem.
Personen med ADD kan ikke koncentrere sig på samme måde, og kan have godt af at tegne i timerne.
Den ultrakloge skal stimuleres på vedkommendes niveau, ellers vil personen kede sig i timerne og måske endda blive underyder.
De tosprogede skal have en meget mere mundtlig tilgang.
Den ordblinde skal have ekstra tid og værktøjer såsom Nota og appwriter.
Den angste skal måske have mere stilhed og af og til sidde for sig selv.
Og jeg kan fortsætte - diagnoser kræver netop speciel behandling.
Det her er et fint billede på, hvorfor speciel behandling er en god ide: www.pinterest.dk/pin/296956169174583295/